Vi står i en opgang i en renoveret Lejerbo-bebyggelse i Vang-kvarteret i udkanten af Holbæk. På én af opgangens otte postkasser ses et dansk navn. I en lejlighed sidder tre somaliske kvinder og venter på os. Vi skal tale med 38-årige Salado Hassan, der kom til Danmark som flygtning i 2001. Hun er mor til i alt seks børn, hvoraf de fem er mindreårige og hjemmeboende.
Holbæk Kommune tror ikke på Salado, når hun siger, hun er eneforsørger for sine fem hjemmeboende børn. Det kommer til at koste Salado dyrt.
Der indgår en mand i husstanden, vurderer kommunens særlige kontrolgruppe, der derfor har stoppet for det almindelige og ekstraordinære børnetilskud, som har gjort det muligt for Salado at forsørge Ubah, Hafso, Azad, Ibrahim og Yusuf.
Salado afviser, at der er en mand. Det samme gør naboerne og lederen af den børnehave, hvor hendes børn går. Alligevel skal Salado fra november forsørge sine børn for en udbetalt kontanthjælp på godt 11.000 kr., hvoraf huslejen sluger knap halvdelen. Samtidig skal børnenes friplads til institutioner og boligsikringen til Salados lejlighed nyberegnes på baggrund af, at en mand ifølge kontrolgruppen indgår i husstanden. Desuden bebuder kontrolgruppen, at Salado snarest skal tilbagebetale de ydelser, hun har modtaget på et forkert grundlag det sidste år.
»Hvordan skal vi få råd til mad? Jeg har heller ikke råd til at betale vuggestue og børnehave, og så bliver beløbet trukket fra den næste børnecheck,« siger Salado på sit modersmål, mens en ung somalisk kvinde fra København oversætter til dansk.
Pyromanbranden
Ifølge loven skal myndigheden ikke bevise noget. Det er tilstrækkeligt, hvis kontrolgruppen mener at kunne ’sandsynliggøre’, at Salado ikke reelt er enlig og derfor ikke eneforsørger for sine hjemmeboende børn. I stedet har Salado siden oktober 2009 levet i, hvad kontrolgruppen kalder »et ægteskabslignende forhold« med faren til hendes næstyngste barn Ibrahim.
Oven i Salados kontanthjælp på 160.000 kr. skal Ibrahims fars indtægt på 148.000 derfor fremover medregnes, når kommunen beregner tilskud og ydelser til Salado og børnene. »Husstand: 2 voksne og 5 børn«, som Kontrolgruppen har noteret i et af sagens bilag.
Kontrolgruppen baserer alene sin afgørelse på oplysninger fra Salado og fra Ibrahims far. Han bor i boligblokken ved siden af, 165 skridt fra Salados opgang.
Ibrahims far vil ikke udtale sig, så da Information opsøger hans lejlighed, træffer vi en ældre somalisk kvinde. Hun kan ikke dansk og ryster på hovedet og gør en beklagende gestus med hånden.
Salado afviser ikke, at Ibrahims far, som er 27 år ældre end hende og gift med den anden somaliske kvinde, i en periode har hjulpet hende. Men det er sket i forbindelse med den aktivering, Salado skal gå til hver formiddag, forklarer hun.
Holbæk Kommunens jobcenter ligger i et industrikvarter knap en halv kilometer fra Salados opgang. Her mødes hun med andre nydanskere fra Vang-kvarteret.
»Vi laver ingenting. Vi sidder bare og kigger. Nogen gange må vi sy,« siger Salado.
I forrige måned fik Salado svært ved at nå det hele. Hun skal møde hver dag i aktivering, hvis hun vil bevare kontanthjælpen, så selv om knap treårige Ibrahim var indlagt flere gange på sygehuset i Holbæk i september, skulle Salado møde hver dag. Derfor hjalp Ibrahims far, forklarer hun.
»Jeg havde ikke kræfter til både at være indlagt sammen med drengen og sørge for de andre børn herhjemme,« fortsætter Salado.
Siden juli 2008 har Ibrahim været indlagt mange gange, fremgår det af en lægeerklæring fra sygehuset. Som baby fik han skadet lungerne efter en pyromanbrand i bebyggelsen. Opgangens danske beboer fik vækket Salado og børnene, men babyens lunger var ødelagt. Han er i fast forebyggende behandling, og »når Ibrahim bliver syg, er han meget syg, og han er længe om at blive rask«, som lægerne skriver.
Tvangsægteskabet
Ibrahims far er fra samme klan som Salado. Derfor er han forpligtet til at bistå Salado, forklarer Amina. Hun bor i samme opgang og er enlig mor til fem børn.
Ifølge Amina er det somalisk skik at have mange børn, men ikke med forskellige fædre. Salado Hassan blev som 16-årig tvunget af sin far til at gifte sig med en mand, hun aldrig brød sig om. Efter ankomsten til Danmark blev hun separeret, og manden er siden rejst tilbage til Somalia. Salado har været på kontanthjælp, siden hun fik opholdstilladelse i 2001.
Efter separationen har Salado kendt andre mænd, som hun har fået børn med. Hun henviser til tvangsægteskabet som forklaring på, at hun aldrig har kunnet holde ud at leve i længere tid sammen med en mand.
»Det er mig, der er problemet. Mit temperament gør, at jeg ikke kan holde ud, at de ikke hjælper. Så klikker det for mig, og vi kan ikke enes,« siger Salado, mens den unge somaliske kvinde oversætter.
Både Salado og Amina frygter, at kommunen tager børnene. Salado er så skræmt, at hun er begyndt at tale højt med sig selv, når hun går på gaden, fortæller hun. Hun har en byld i halsen.
»Når jeg er stresset og træt, kommer min halsbyld i udbrud, og så får jeg det endnu dårligere,« forklarer hun.
Seks af Salados syv naboer har underskrevet en tro- og love-erklæring om, at de ikke kender til, at nogen mand fast besøger Salados lejlighed.
Heller ikke Birgit Præst, leder af den børnehave, hvor tre af Salados børn går, kender til en mandsperson i børnenes dagligdag. To gange er henholdsvis Azad og Yusuf blevet hentet og afleveret af deres respektive fædre, fremgår det af en erklæring fra børnehavelederen. Men siden Ibrahim blev indmeldt for to år siden, »er han altid blevet hentet af mor eller storebror«, skriver Birgit Præst.
Altid et skøn
Hverken naboer eller børnehave har gjort indtryk på Holbæk Kommune. Salado har klaget til det sociale nævn, men en afgørelse kommer tidligst om 13 uger. Kommunens stop for børnetilskud og ændring af friplads og boligsikring er trådt i kraft fra november.
Da Holbæk Kommune for to måneder siden sendte afgørelsen i partshøring til Salado, forstod hun ikke brevet. Hun forklarer, at hun i to perioder har været kæreste med Ibrahims far, men det er længe siden. Salado afviser, at hun skal giftes med ham, hvis hun en dag kan blive skilt fra den mand, hun er separeret fra. Det har kontrolgruppen skrevet i et journalark efter et møde med Ibrahims far i juli.
I september fik Salado partshøring om den kommende afgørelse, og to gange bad hun om et møde. Hun ville have forklaret, hvad kommunen skrev i brevet, men det blev afvist. Salado gør »sig fint forståelig på dansk«, noterede kontrolgruppen i journalarket og tilbød, at »såfremt hun ville indsende kommentarer på hendes modersmål, vil vi få det oversat af en tolk.«
Da Salado ikke gjorde indsigelse – ud over to gange at meddele kommunen, at hun ikke forstod indholdet – fastholdt kommunen afgørelsen.
Afdelingsleder Gitte Egeskov fra kontrolgruppen afviser at kommentere Salados sag. Hun vil ikke forklare, hvorfor hverken børnehavelederen eller naboerne kender til en mand i Salados dagligdag.
»Jeg vil ikke diskutere en personsag i pressen,« siger hun, selv om Salado har givet Information fuldmagt.
Gitte Egeskov kan kun udtale sig generelt. Generelt vil hun kalde det »dårlig forvaltningsskik«, hvis kommunen har afvist at oplyse en borger om en afgørelse. Det er svære sager hver gang, erkender hun.
»For det er en skønsmæssig vurdering. Der er ingen faste regler for, hvor mange timer en mand skal opholde sig i lejligheden, før der ikke længere er tale om en reelt eneforsørgende kvinde,« som Gitte Egeskov forklarer.
Lektor i socialret Simon Thorbek har set sagens akter og kritiserer afgørelsen:
»Det er en tynd sag. Kommunen har overtrådt pligten om at advare kvinden mod at inkriminere sig selv. Det kræver skriftligt samtykke. De har ikke sikret sig tolkebistand. Og de har ikke gennemført partshøring på en for kvinden hensynsfuld måde ved at sige, at hun bare kan skrive på somalisk.«
Kommentarer
Det er usmageligt, i et land der påberåber sig velfærd.
Det minder i den grad om minoritetsforfølgelse, og som altid er der ingen i det offentlige der er villige til at tage en ansvar. Utroligt nok med en byrde af mellemledere der overgår alle andre organer i samfundet.
I sidste ende må man jo rette blikket mod politikerne der har fremført beslutningsprocessen, og med et så går det hele op i en højere enhed.
Det er umenneskeligt at den kvinde skal i en situation hvor der er tale om hendes børns ve og vel. Som konsekvens risikerer hun så at miste dem fordi hun ikke længere vil være i stand til at forsørge dem. Ærlig talt, så er det sgu lige til at græde over, personligt ville jeg ikke kunne svare for følgerne af de tiltag, men kønt ville det med garanti ikke blive.
Denne kommentar er anbefalet af:
en ansvar = et ansvar.
Jeg græder af raseri over sådan en gang svineri,
og vi kalder det civilisation og velfærd.
Denne kommentar er anbefalet af:
For få år siden, inden Dansk Folkeparti fik magten over os alle, var sådan sagsbehandlere blevet fyret med dags varsel. For dengang var det noget forbandet svineri, at folk der har ansvar for andres liv, det være sig flygtninge som alle andre der brug for støtte, ikke gjorde hvad de skulle i forhold til loven og hvis loven ikke var til at leve med, da at sige stop og fra. Det forventede vi simpelthen.
Det er helt ude i hampen, at ansvarlige offentligt ansatte mennesker, bare overvejer at gøre tilværelsen endnu vanskeligere for denne familie.
Det er flygtninge for guds skyld, som er flygtet fra det værste af alle steder i denne verden, fra et land i kaos i dag værre end i mange år. Somalia er et land som ingen må rejse til, hvis de skal følge Udenrigsministeriets anbefalinger.
Dette er flygtninge som har fået opholdstilladelse og som nu har været her i næsten 10 år. De kan ikke sendes hjem el. andre steder. Og de lever af ingenting og nu vil man gøre hverdagen være for denne familie. Det er så grusomt for denne familie og så er det skamfuldt for mig at jeg næsten ikke kan holde det.
Jeg er ved brække mig over dette samfund som lader sig koste rundt af DF - for det må være forklaringen. Jeg kan næsten ikke leve med, at dette samfund i virkeligheden nu er blevet så råddet.
Det må være politikken der styrer, det er DF som bestemmer alt i både blå og rød stue - det kan og må ikke være andre forklaringer. Men og det er meget vigtig - at DF bestemmer alt fritager ikke de ansvarlige i felten for deres ansvar. Og hvis en kommune som Holbæk ikke tager sig af sine borgere, skal de ansatte råbe vagt i gevær.
I en sag denne beskrevne ser det meget ud som om de også skal sætte deres stillinger på spil.
Denne kommentar er anbefalet af:
I en sag som denne kan man jo lige minde om det tilsvarende jødeproblem - der jo netop ikke er et problem længere. Som Politiken(!) skrev i 1913, vil den fortsatte indvandring af jøder berede kommunen betydelige vanskeligheder. Overmåde mange af de indvandrede er unge ægtepar, der får barn på barn. Hovedmassen er i åndelig og legemlig kultur langt tilbage. Deres moralske niveau er ikke på højde med vort. De savner assimilationsevne og assimilationstrang, og dansk bryder de sig ikke om at lære. Vi bliver nød til at træffe sikkerhedsforanstaltninger overfor indvandringen både af pekuniær og hygiejnisk natur, således at vi afviser de emigranter, der ikke har visse substiensmidler, og som ikke er legemligt sunde.
Alt for velkendte ord, men fra en fjern og omhyggeligt glemt fortid. Og om foragtet gruppe, der trods en hård start fandt sig en velfungerende plads i det danske samfund.
Denne kommentar er anbefalet af:
Paamands gamle Politiken-citat får straks en til at tænke på Liberal Alliance, der i dag tydeligst udtrykker de samme holdninger.
Denne kommentar er anbefalet af:
Måske er den eneste retfærdige løsning på de mange løbende eksempler i kommunerne omkring påstået misbrug af de ekstraordinære børnetilskud fra borgernes side, at man èn gang for alle ensretter lovgivningen, så alle med børn får et konkret månedligt beløb for hvert barn i familien, hvad enten man er separeret eller skilt eller bare lever som enlig mor.
Ved at indføre faste beløbsrammer pr. barn vil man spare på de enorme arbejdsmæssige ressourcer, som de kommunale socialforvaltninger bruger på at kontrollere borgerne, og samtidig opnår samfundet den store gevinst, at mistilliden og angiveriet blandt mennesker i hverdagen bliver elimineret til et minimum.
Så ville historien om Salado Hassan slet ikke eksistere.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvor er retssikkerheden henne? Kan kommunerne blot anklage og dømme os borgere sådan uden videre. Hvorfor er der ingen love på dette område?
Social-og skattevæsenet har hånds- og halsret over os borgere; vi skal bevise vores uskyld i modsætning til al anden lovgivning i dette land.
Det er sgu’ da en bananrepublik, a rotten one!
Denne kommentar er anbefalet af:
Ole Brockdorff, absolut en udmærket model.
Det virker aldeles håbløst at en tidligere ægtemand ikke skal kunne afhjælpe sine egne børn i en nødens stund, af frygt for at ekskonen bliver ramt økonomisk. Det virker ret tåbeligt, hvilket jo burde ses som en fordel for samfundet, at man netop hjælpes.
“Lektor i socialret Simon Thorbek har set sagens akter og kritiserer afgørelsen:
»Det er en tynd sag. Kommunen har overtrådt pligten om at advare kvinden mod at inkriminere sig selv. Det kræver skriftligt samtykke. De har ikke sikret sig tolkebistand. Og de har ikke gennemført partshøring på en for kvinden hensynsfuld måde ved at sige, at hun bare kan skrive på somalisk.«”
@ Hanne
Antaget at Lektoren ved hvad han taler om, så ligger det vel ikke fjernt, at konkludere at det er regler der er sat i kraft, for at spare penge i en presset økonomi. Uanset tvivlsspørgsmål, så mener jeg ikke man bør fjerne midler fra folk, uden at sagen er afsluttet. Hvordan kan det forsvares at man kulsejler en families økonomi i tilfælde af at de er uskyldige?.
Det er problematisk, at forvaltningen bygger sin vurdering på et skøn og, at den skrider til indgreb baseret på dette skøn.
Forvaltningen benytter sig af dokumentation, men denne er også i et vist omfang baseret på skøn, idet en del af dokumentationen beror på fortolkning. Kun den sidste del af dokumentationen kan anses for at være ubestridelige fakta. Men hvor stor en del af sagens akter, der består af ubestridelige fakta står hen i det uvisse.
Det er sagsbehandlerne, der danner sig disse skøn og videregiver dem til deres overordnede, som træffer afgørelser baseret herpå.
Borgeren er således afhængig af disse skøn og afgørelserne, der er truffet på baggrund af disse skøn.
Er borgeren uenig i en afgørelse, er han/hun den, der må løfte bevisbyrden. Det kan man gøre ved at anke afgørelsen eller i yderste instans rejse sagen ved en domstol. Det er imidlertid en uoverkommelig udfordring for en borger, der er så ressourcesvag som denne somaliske alenemor.
Kommer det til en ankesag, er kampen for retfærdigheden ikke let, for øverst i organisationen sidder politikerne, der ikke gerne indrømmer fejl i den forvaltning, de har ansvaret for. Dermed bliver sagen blevet et politisk anliggende med de politiske hundeslagsmål og rævekager, det indebærer.
At forvente at den somaliske alenemor skulle føre sag mod kommunen ved domstolen er nok at forvente en indsats langt ud over, hvad der er rimeligt.
Hendes eneste chance for at opnå retfærdighed er, at fx en interesseorganisation går ind i sagen og hjælper hende med den. Og/eller at pressen går ind i sagen og lægger pres på de ansvarlige politikere, som så igen giver de nødvendige ordrer nedefter i forvaltningen.
Vi er ellers glade for, at vi lever i et samfund med en høj grad af retssikkerhed, men i visse sager er vores retssikkerhed meget skrøbelig, idet den ikke har andet at støtte sig til end nogle sagsbehandleres skøn og nogle polikeres politiske ambitioner. Retssikkerheden kan lige pludselig være væk.
Denne kommentar er anbefalet af:
I forlængelse af Kristian Mollerups glimrende analyse: tidligere sagde vi tit “Det er jo bare penge”; men desværre er pengene nu gjort til meget mere, end de kan bære. Penge er jo bare et symbol, et tilgodebevis på faktisk eksisterende værdier - og de har kun egentlig betydning, når disse værdier når dem, der har dem behov.
Ole Brockdorff, absolut en udmærket model. - jeg tilslutter mig - og så får vi lagt fordelingen af midlerne mellem far og mor over i statsamtet istedet for, hvor de jo alligevel arbejder med det i forvejen.
Der er hver gang man i pressen har en sag med offentlig forvaltning en 3. part i sagen som vi ikke hører, nemlig tavshedspligten - man kan fra forvaltningen ikke udtale sig om personlige detailjer der ligger til grund for afgørelsen.
Det fører til, at ihvertfald jeg selv ‘sover på det’ inden jeg kaster de store sten efter embedsværket.
Der MÅ være andre faktorer for afgørelsen, eller må jeg brække mig!
Elisabeth Rift,
“Hvor er retssikkerheden henne? Kan kommunerne blot anklage og dømme os borgere sådan uden videre.”
Ja. Se bl.a. her:
http://politiken.dk/indland/ECE1080124/borgere-kan…
Engang var man uskyldig til det modsatte var bevist; - nu er man skyldig til man selv har bevist sin uskyld!
Stakkels børn, - det er dem der rammes allerhårdest.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ibrahims far, som er 27 år ældre end hende og gift med den anden somaliske kvinde….
Har kommunen så anmeldt hendes “mand” for bigami ved samme lejlighed???
Denne kommentar er anbefalet af:
På grund af regeringens og DF økonomiske politik med hjælp til bankerne og skattelettelser til de velbjærgede er kommunerne fattige. De skal nemlig betale gildet.
Derfor bruger nogle kommuner den indre svinehund, til at skaffe penge. Det går altid ud over de svageste for de rige har jo råd til dyre advokater.
Jeg græmmes…..
Denne kommentar er anbefalet af:
Det kan være mig vanskeligt at forstå, hvorfor borgere, der formår at opføre sig ansvarligt, med en pistol for panden, skal tvinges til at aflevere deres hårdt indtjente midler, til en person (hudfarve og tro irrelevant) der vælger at stå helt udenfor arbejdsmarkedet og få 6 børn med en mand, der ikke vil stå ved sin forsørgerpligt.
Det er misforstået filantropi, at selvforskyldt “fattigdom” skal korrigeres ved “flere penge”. Du kan sende alle penge i hele verdenen efter folk, der træffer en perlerække af dårlige valg, og det eneste du får, er en sand eksplosion i netop den slags livsførelse.
Det er ren hykleri at pege på, at andre (læs: staten) straks må til lommerne for at betale for den slags subsidering af uansvarlighed.
Hvis folk i særlig grad sympatiserer med de mennesker, der gennem højst uagtsom livsførelse placeres i en situation som beskrevet i artiklen, kan de selv sende deres løncheck videre til den arme stakkel.
Den faktiske situation er jo, at blind subsidiering af uansvarlig og uproduktiv livsførelse, har gjort det muligt for den i artiklen beskrevne kvinde - at føde en lang række børn - uagtet at den faktiske regning for hendes og deres eksistens bare sendes videre til alle andre.
Med andre ord - velfungerende mennesker beskattes, således at de børn de kunne have født og forsørget - havde de haft råd, i stedet kan fødes og opfostres af uansvarlige forældre, under tvivlsomme vilkår, og koblet af i et parallelsamfund af offentlig klientisering.
Dette er lige gældende for danskere såvel som for indvandrere - og den rette kur er at gøre op med subsidering af selvforskyldt fattigdom - for den gavner ikke noget, andet end at den kontinuerligt øger mængden af klienter - og folk der lever på og nær fattigdomsgrænsen.
Kvinden i artiklen burde få tilbud om at få placeret sine børn et sted, hvor der kunne tages ordentlig vare på deres tarv - og så ellers sendes på en minimal overlevelsesydelse i evt. offentligt fattigdomsbyggeri - til hun selv tog progressivt fat på at blive selvforsørgende.
Denne kommentar er anbefalet af:
Idioti. Så lad dog de indvandrere være i fred.
Niklas Nikolajsen
Giver det mening at tale om at hvis ingen træffede ‘dårlige valg’ ville disse situationer artiklen beskriver ikke opstå?
Altså kan du virkelig entydigt gå ud fra at hun har valgt dårligt og dermed selvforskyldt? Hvis ikke mener du så at hun ønsker at leve som hun gør?
(Jeg ret så sikker at denne kvinde elsker sine børn så højt at de aldrig vil være et ‘forkert’ valg. Faktisk uden at kende dem vil jeg også mene at disse børn bestemt ikke var et dårligt valg! Intet menneske er. )
Jeg kan godt lide tanken om at det var et dårligt valg at gifte sig med en man ikke kan finde ud af med, flere år ude i fremtiden. Ja faktisk burde danskere velvidende med at der er en god chance for at deres valg i at gifte sig med den person de elsker, lade være med at blive gifte. For at undgå at deres valg kan gå hen og blive et dårligt valg og medfører samfundet og dem selv unødvendigt skader.
Desuden kan jeg godt lide din tanke om ‘velfungerende mennesker’. Ja det er korrekt at for nogle ‘velfungerende mennesker’ er Salado ikke en del af dem. Men min kære ven hun er lige så velfungerende som enhver andet menneske. Om hun så i sit liv ikke er født det ‘rigtige’ sted af de ‘rigtige velfungerende forældre’, gør det hende ikke mindre end jeg eller dig.
- Arash
Denne kommentar er anbefalet af:
De vrede skatteydere her på tråden ved sikkert ikke, hvor kolossalt dyrt det vil blive, hvis kommunen skulle træde ind i stedet for moderen.
Det er langt det billigste at lade moderen tage sig af børnene - hvis hun da på nogen måde er i stand til det.
Moderen er langt den billigste arbejdskraft der står til rådighed.
At indblande psykologer, konsulenter m.m., koster ti gange så meget som at hjælpe familien fra starten.
Både psykologer, konsulenter og officielle plejere har faste overenskomster med staten.
Derfor er det langt billigere at give hjælpen direkte til de socialt udsatte.
For nogle måneder siden var der et lignende tilfælde - en dansk familie var flyttet fra Lolland til Brønderslev, og beløbet til anbringelser var mange gange større end det man skulle have brugt til at hjælpe familien fra starten.
Denne Venstre-nærighed koster samfundet gigantbeløb og ødelægger den opvoksende generation.
Denne kommentar er anbefalet af:
Og hvorfor du eller jeg betale for at andre for et ordentligt tilværelse?
Jo ser du, det viser sig at hvis du holder kløften mellem dem der har masser af penge og dem der har ingen, nede, vil du ikke bekymre dig om feks kriminalitet. Ja du vil ikke være bange for at gå ud og flashe dine penge på gaden.
Altså selv med en købmands logik må man kunne forstå at udgifterne for tyveri må være højere end at forbygge tyveriet effektivt.
- Arash
@ Niklas Nikolajsen
Ved du godt hvor dårligt børn faktisk klarer sig efter en barndom med anbringelser versus hos en stabil mor/far/værge (evt. uden arbejde)?
Men det lyder jo nemt med en anbringelse (selvom man så nok ikke skal se på, hvad den koster i administration og børnebidrag til nye værger m.m.). Bare der var masser af lette løsninger i verden. Så havde vi nok hverken krig eller sygdom.
I Niklas Nikolajsens (herefter: NN) indlæg er der flere faktuelle fejl. Det fremgår af hans indlæg, at den somaliske kvinde selv har villet sit ægteskab, men i artiklen kan man læse, at ægteskabet var arrangeret, og at hun brød ud af det, fordi hun ikke kunne med den mand, hun var tvunget ud i ægteskab med, og at hun oplevede sig dårligt behandlet. NN skriver, at hun ønskede sig de børn, hun har fået, men det er temmelig tvivlsomt, om hun havde noget valg under de forhold, hun levede under. NN skriver, at hendes fattige forhold er selvforskyldt. Af journalistens artikel kan man læse, at hun ikke havde noget valg, at hun flygtede til Danmark, og at hun ønsker at begynde et nyt og bedre liv i Danmark. NN skriver endvidere, at det er hendes intention at leve af overførselsindkomst, men journalisten skriver i sin artikel, at hun er i aktivering. Der står intet om, at hun er imod aktiveringen. Hendes sag behandles således i Jobcentret, dvs. i kommunen. Hun er således til rådighed for arbejdsmarkedet, og det er rimeligt at antage, at hun gerne vil ud på arbejdsmarkedet, og at hun gerne vil forsørge sig selv. Endelig skriver NN, at vi alle betaler skat med en pistol for panden. Det vil jeg sætte et stort spørgsmålstegn ved. Der er foretaget indtil flere undersøgelser blandt skatteyderne, der viser, at det store flertal af borgere gerne betaler skat og gør det med glæde, især når man ser, at pengene kommer de værdigt trængende til gode. Og det må denne alenemor med den skrækkelige historie bag sig, siges at være. Når vi så tilmed ved, at Somalia er et fattigt borgerkrigsramt land, så er der ikke noget at sige til, at hun flygtede til et land med fred, med frihed og ligestilling og med gode muligheder for at komme til at klare sig selv. At stemple hende som en, der kun er ude på at nasse, er for mig at se at gøre debatten underlødig. Og så vil jeg give Anne Marie Pedersen helt ret i, at en anbringelse uden for hjemmet for hendes børn på ingen måde er at tjene børnenes tarv. De skal være hos deres mor, der midlertidigt har brug for støtte, indtil familien kan klare sig selv.
Denne kommentar er anbefalet af:
Som supplement til Mollerups velanbragte korrektion af Nikolajsens fordrejninger, kan og bør det fremhæves at der ikke rigtigt foreligger dokumentation for følgende antagelse:
“Du kan sende alle penge i hele verdenen efter folk, der træffer en perlerække af dårlige valg, og det eneste du får, er en sand eksplosion i netop den slags livsførelse.”
Glidebaneteorier af denne kaliber hviler på idéen om naturtilstanden i dens mest forvrængede ornat; mennesket som det konstant nytteoptimerende, egenrådige og selvcentrerede svin. En småborgerligt funderet idiosynkrasi, videnskaben forlængst har tilbagevist.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Arash Shariar
Det er ren og skær hån mod og bespottelse af og ligegyldighed overfor de mennesker, som tager hånd om deres egen tilværelse og sørger for ikke at sætte flere børn i verden, end de mener at kunne forsørge.
Og ikke flere.
Det handler om moral, og den slags er åbenlyst ikke iboende i visse kulturer.
Det handler om respekt overfor andre mennesker.
At kende sin begrænsning.
Og alle de undskyldninger, folk disker op med i denne sammenhæng er blot ynk, ynk, ynkeligt.
Denne kommentar er anbefalet af:
Søren Jensen, moral og penge har ikke noget med hinanden at gøre.
Søren Jensen
Hvilken kultur snakker du om?
Det er vildt hvad rent egoisme kan medfører. Du burde ændre din holdning hvad angår til antallet af børn der bliver født i DK. Faktisk hvis du bare kunne tænke lidt længere end din egen næse, feks, til den børns, ville du tilskynde at danskere fik en del flere børn end den nuværende 1,8 barn pr. kvinde. Det lyser her klart hvor lidt logisk mening dine holdninger giver.
Så til at du kalder det morale at lade folk blive endnu fattigere? Det er morale at tvangsfjerne børn for en ellers god og elskværdig mor? Wow mere arrogant kan man ikke blive.
Jeg kan ikke andet end at ryste mit hoved for kortsynethed og arrogance.
Nej den form for koldhed du skriver om findes ikke i min kultur, det har du fuldstændig ret i!
- Arash
Heldigvis er danskerne begyndt at få børn igen, Arash.
Arash….du skriver:
“Nej den form for koldhed du skriver om findes ikke i min kultur, det har du fuldstændig ret i!”
Er det ikke et farsi-navn?
Hvis du er iraner, tror jeg ikke at f.eks. Sakineh Mohammadi Ashtiani ville være enig.
Læs du hellere dette, Henrik Jensen: http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1119793/kult…
For danskere på den høje hest kan det måske også, Henrik Jensen, være øjeåbnende at se den glimrende film med Anthony Quinn, “Zorba”.
Nu er Holbæk kommune jo ikke en hvilken som helst kommune …og han er godt nok dejlig ham bassen på mors arm :-)
http://www.information.dk/140331
Jeg elsker denne slags historier.
En åbenbar klar sag for borgeren og et debatforum der flegner ud.
Om kort tid får vi lidt flere fakta på bordet og så ser historien nok lidt anderledes ud, og så glæder jeg mig til at læse debatindlæggene en gang til.
Jeg forholder mig indtil videre ikke til historiens indhold:)
Denne kommentar er anbefalet af:
@Mikael Petersen:
Hvilke fakta mener du der mangler i sagen?
Kvinden fratages sin støtte på grundlag af sit (ifølge kommunen) ægteskabslignende forhold til et af børnenes far. Naboer, bekendte, og andre mennesker i kontakt med moderen afviser dette.
Det virker umiddelbart som en vurdering foretaget på et meget tyndt grundlag, og når Holbæk kommune spørges ind til sagen, vil de enten ikke udtale sig eller forklarer at det er svært at vurdere den slags sager. Hvis det er så svært, burde man måske også indrømme at der er større chance for at lave en fejl.
Martin Jeppesen
Det ved jeg ikke, men tingene har det med at udvikle sig over tid, og det vil ikke undre mig, om også denne sag får en ny vinkel.
Min pointe er, at jeg ikke finder historien interessant, men den måde man reagerer på.
Som i HTS’ s.k. skattesag piskede medierne en historie op som så fik sit eget liv - i disse debatsider pisker visse debattører reaktionerne op så får de deres eget liv.
Det synes jeg er spændende.
Altså. Mikael….
Hvis man vil debattere og tage stilling, så er man jo nødt til at gøre det på grundlag af de forhåndenværende informationer.
Hvordan bidrager dit eget indlæg til debatten? Hvad er det du egentlig prøver at sige, når du siger at du ‘synes det er interessant’ at folk reagerer på det de læser i avisen?
Alt andet lige ville det da være værre hvis verden ragede dem en papskid….
For at vende tilbage til debatten så synes jeg linket til Holbæk kommune’s sjove lille hul i kassen er en temmelig interessant perspektivering.
Angående enlige mødre som muligvis har svært ved at komme på arbejdsmarkedet kan jeg ikke andet end at trække på skuuldrene og sige at der ikke er noget nyt under solen…. enlige mødre har det omgivende samfund altid straffet.
Se sådan her på det: damen har lavet 5 børn. 5 børn i et land hvor vores fødselstal ellers er i bund og ældrebyrden snart er katastrofalt stor.
Det kan godt være hun ikke selv har en universitetsuddannelse eller noget, men hun tilbyder det hun har: sine børn til os og vores samfund. Blot har hun behov for hjælp til at få dem (og sig selv) godt i vej, da deres fædre for mestendels vedkommende, gentagne gange er pillet af (hvor er din fordømmelse af ligegyldige fædre, NN?).
Jeg kan forestille mig at en af grundene til at hun har så mange børn er at hun har gjort hvad hun kunne for at finde en forsørger.
Og når der er en forsørger, så skal han selvfølgelig også have hvad der tilkommer ham…. fuldend selv ligningen.
Nu blir hun så straffet fordi en af fædrene rent faktisk lever op til det minimale ansvar han har som far, og hjælper lidt sporadisk til med børnenes dagligdag.
Det synes JEG er interessant at tænke over…!
Denne kommentar er anbefalet af:
Problemet som jeg ser det, er at der i flere og flere tilfælde indføres omvendt bevisførelse.
Her er en person, der på en mistanke straffes, både på fremtidig økonomi, på forgangen økonomi, og igennem en fremtidig mistænkeliggørelse, når og såfremt hun måtte have brug for systemet. Før man straffer personer, er det vel ikke urimeligt, at man sikre sig at det man straffer personen for, rent faktisk også er sket. Når man desuden som det her er beskrevet, end ikke byder på den hjælp, der anmodes om, for at forstå sagen imod hende, mener jeg man er helt på gyngende grund. Selv etniske danskere kan have svært ved at forstå skrivelser fra de offentlige myndigheder, og hvordan man kan gøre indsigelser, så at en der ikke har Dansk som første sprog, beder om hjælp til at forstå det, bør man tage alvorligt.
Der har tidliger været en praktis at i skattesager, er bevisbyrden omvendt, den er nu åbenbart udbredt til stort set enhver kontakt mellem borger og det offentlige. Det er et skråplan at komme ud på, specielt når man samtidig opfordre til anmeldelser af sociale bedrager, det bliver meget nemt til at folk der har et horn i siden på hinanden, anmelder hinanden, og det offentlige vælger at vidreføre påstanden, uden at behøve at underbygge den, det er jo aligevel den “anklagede” der skal bevise sin uskyld. Så spare man lidt penge på den måde, indtil konsekvenserne bliver feks. fjernelse af børn, med deraf stigende udgifter til følge.
Genindfør dog retssikkerheden, beviser på bordet, ellers må man tilbageholde sine anklager.
Denne kommentar er anbefalet af:
Problemet som jeg ser det, er at der i flere og flere tilfælde indføres omvendt bevisførelse.
Her er en person, der på en mistanke straffes, både på fremtidig økonomi, på forgangen økonomi, og igennem en fremtidig mistænkeliggørelse, når og såfremt hun måtte have brug for systemet. Før man straffer personer, er det vel ikke urimeligt, at man sikre sig at det man straffer personen for, rent faktisk også er sket. Når man desuden som det her er beskrevet, end ikke byder på den hjælp, der anmodes om, for at forstå sagen imod hende, mener jeg man er helt på gyngende grund. Selv etniske danskere kan have svært ved at forstå skrivelser fra de offentlige myndigheder, og hvordan man kan gøre indsigelser, så at en der ikke har Dansk som første sprog, beder om hjælp til at forstå det, bør man tage alvorligt.
Der har tidliger været en praktis at i skattesager, er bevisbyrden omvendt, den er nu åbenbart udbredt til stort set enhver kontakt mellem borger og det offentlige. Det er et skråplan at komme ud på, specielt når man samtidig opfordre til anmeldelser af sociale bedrager, det bliver meget nemt til at folk der har et horn i siden på hinanden, anmelder hinanden, og det offentlige vælger at vidreføre påstanden, uden at behøve at underbygge den, det er jo aligevel den “anklagede” der skal bevise sin uskyld. Så spare man lidt penge på den måde, indtil konsekvenserne bliver feks. fjernelse af børn, med deraf stigende udgifter til følge.
Genindfør dog retssikkerheden, beviser på bordet, ellers må man tilbageholde sine anklager.
Denne historie er meget sørgelig.
Men hvad enten man er Salado Hassan fra Somalia eller Sally Sørensen fra Skørping, så er det mest forbandede ved denne situation altså, at nogle voksne mennesker ikke tager et personlig ansvar for deres eget og deres nærmestes liv, ved kun at sætte de børn i verden, som de kan tage vare på.
Og opfører man sig ikke ansvarligt, så underlægger man sig per automatik nogle vilkår baseret på skøn fra det omgivende samfund, som betaler gildet.
Denne kommentar er anbefalet af:
Der er regler for landbrugsstøtte, boligsikring og fartbøder. Det er der også for kontanthjælp. Salado Hassan er omfattet af de samme regler som Johannes Aagaard. Der er intet i historien der tyder på at hun får mere eller mindre end hun skal have.
Sagen her er, at kommunen pludselig påstår, at hun lever sammen med een, som hun selv og hendes naboer siger, hun ikke lever sammen med.
Sagen er så, at kommunen uden videre holder fast i sin version - og den er rigtig eller ej, skal pludselig Salado Hassan bevise.
Johannes Aagaard, har i årevis snydt i skat og lavet sort arbejde. Pengene har han brugt i skjul. Alle informationer er tilintetgjort. Nu skal jeg have ham til at bevise, at jeg tager fejl.
Dét er pointen.
Pointen er ikke, Johannes, om du har børn med 10 kvinder og ikke kan overkomme dine børnepenge, vel.!
Lars Dahl,
Dine nærmest strafferetlige beviskrav er meningsløse i denne sammenhæng, da de ville fordre muligheder for indgreb, der ville være - i den mindste - uforholdsmæssige. Og det forhold afspejler lovgivningen naturligvis.
Hvad du ser af pointe i et partsindlæg, som denne artikel afspejler, må du selv om. Jeg ser blot en anden. Og hvor du kalder kommunens agerende for ugrundet, ser jeg indikationer på det modsatte - selv i dette partsindlæg.
Og blot så Du ikke havner i problemer med skattevæsnet, Lars Dahl: hvis du fører en livsstil, der indikerer en indkomst, som du ikke opgiver til skattevæsnet, så kan skattevæsnet skattefastsætte dig efter et skøn, hvorefter det er dig, der skal bevise, at du kan køre rundt på en 300.000 kroners Harley Davidson og have guldkæder hængende om halsen.
Når man vælger at tage i mod offentlige ydelser, går man per automatik med på nogle vilkår, der knytter sig til disse ydelser. Og hvis man ikke kan acceptere vilkårene, må man ændre livsstil og lade tæring følge næring.
I så fald var Salado Hassan fra Somalia ikke endt i den situation, som hun nu befinder sig i - og heller ikke Sally Sørensen fra Skørping.
Denne kommentar er anbefalet af:
Nogle ting er det dumt at spare på, hvis børnene skal til at fjernes fra hjemmet fordi moderen ikke kan passe dem, når hun nu ikke har råd til at tage vare på dem, kommer det til at koste langt mere i sidste ende, så jeg håber ikke at det er for at spare penge, Holbæk kommune sætter Salado og hendes børn i denne situation. Det ville man kunne kalde at tisse i bukserne for at få varmen. Med mindre selvfølgelig, at tvangsfjernede børn er statens ansvar… Dyrt for Danmark uanset hvad.
Og i mens sagen kører, så må vi bare håbe at den Salado og hendes børn kan komme igennem tiden med dette økonomiske vacuum uden alt for megen sult og tungsind, for med mindre historien er det pure opspind og journalisten har lavet en elendig research så kan afgørelsen kun falde ud til Salados fordel.
Dette er et angreb på alle enlige mødre, men fordi det handler om en indvandrekvinde kan de slippe afsted med det. Who’s next?
Denne kommentar er anbefalet af:
Bare et godt råd til fru Hassan
Hold dig fra de danske såkaldte myndigheder. De giver dig måske penge og vil præge dit afkom ,men de vil samtidig krænke din ære. Jeg ved det fra mit eget liv her i Danmark. Jeg har selv måttet flytte ( flygte ) fra by til by, på grung af socialforvaltningernes indkompetente beslutninger. Man er nødt til at blive uafhængig af deres almisser. Ønsker dig og dine 5 afhængige alt det bedste. Glem ikke at gud er den ,der altid virkeligt har givet og taget.
Det nødvendige tiltag i denne sag er en MTFC behandlig: MTFC – behandling er en evidensbaseret behandlingsindsats for både den unge og forældrene. Multidimensional Treatment Foster Care
http://mtfc-hovedstaden.dk/okonomi.pdf
MTFC-behandling:
I 2010 vil den samlede månedlige udgift til MTFC-behandling udgøre kr. 82.000,00. Af det samlede
beløb udgør den gennemsnitlige månedlige udgift til anbringelsen kr. 49.000,- og den samlede
udgift for behandlingsteamets arbejde udgør månedligt kr. 33.000,-.
Og så lad os lave det her regnestykke:
5 børn * 12 måneder * 82000 kr/månedlig udgift .= 4920000 kr/årlig udgift
God økonomisk spekulation
Der er mange spørgsmål, der melder sig.
Hvorfor kan hun ikke tale dansk efter så mange år i danmark?
Hvorfor bliver hun ved med at få børn, når hun ikke kan forsørge dem?
Hvorfor tager hun ikke lidt ansvar for sin egen situation?
Og hvorfor er det forkert at stille den slags krav til hende? Er det fordi, hun er somalier og vi ved, at det ikke er rimeligt at stille krav til “den slags mennesker”?
Denne kommentar er anbefalet af:
jannie, hvad rager det dig hvorfor hun for børn?
Stig, det vedkommer mig fordi jeg går på arbejde hver dag og betaler skat. Skal de penge bare hældes ned i et bundløst hul, fordi der er folk, som nægter at tage ansvar for deres egen situation? Det synes jeg ikke! Jeg forstår ikke, hvordan kan hun BLIVE VED med at få børn, hun må forlængst have opdaget, at hun pt. ikke har mulighed for at forsørge dem.