Har kærlighedsægteskabet slået fejl?

Kærlighedsægteskabet blev ‘opfundet’ som løsning på det arrangerede ægteskabs ulykkelige konstruktion. I Frankrig tog det flere hundrede år med start i revolutionen i 1792. I dag vælger man frit, hvem man gifter eller registrerer sig - eller blot lever sammen med.

Vi ynder stadig at tænke, at det er en løsning. Det vestlige verden ser med foragt på andre tilbagestående kulturer, hvor unge mennesker tvinges til at gifte sig, af andre grunde end den højt besungne kærlighed. Frihedstænkere overalt på kloden fra Afghanistan til Indien ser kærlighedsvalget som et ideal.

Det forklarer Pascal Bruckner, fransk forfatter og filosof, i sit seneste essay Le mariage d’amour a-t-il-échoué? - Har kærlighedsægteskabet slået fejl?

Den nu 62-årige Bruckner var i sidste tredjedel af forrige århundrede en af de såkaldt ‘nye filosoffer’. Stik mod 68’erne og seksuel frigørelse skrev han i 1977 sammen med filosoffen Alain Finkielkraut Kærlighedens ny uorden. Den udgjorde et direkte angreb på nydelsesfilosofferne Gilles Deleuze og Félix Guattari og deres sofistikerede opfølgning på 68-tankerne om såkaldt ‘fri kærlighed’. Bruckner og Finkielkraut mente ikke, at der overhovedet var tale om kærlighed, men blot om hæmningsløs og uansvarlig sex. De forsvarede et noget mere gammeldags, for ikke at sige konservativt, begreb om kærlighed. »Et begreb så stort som en hul tand,« som Deleuze foragteligt replicerede.

Det er denne ‘hule tand’, Bruckner allerede i sit foregående essay Le paradoxe amoureux (Kærlighedens paradoks) fra 2009, tog fat i. Emnet må plage ham, for han fortsætter med undersøge det i sit nye essay. Hvad var det, der gik galt i den løjerlige kombination af seksuel frigørelse og romantisering af ægteskabet, der skulle blive det sørgelige resultat af flere århundreders bestræbelser på kærlighedens og ægteskabets område?

Offer for idealiseringen

For havde man troet, at bryllup eller en anden type samliv med hjertets udkårne sikrede happy ending og solnedgange i en uendelighed, har skilsmissetal i hele den vestlige verden længe talt et andet sprog.

Prostitution og utroskab, som man troede ville forsvinde i kærlighedsægteskabets navn, er også stadig udbredte. Kort sagt ser det ud til, at kærlighedsægteskabet har slået fejl. Hvordan gik det til?

Det skete, fordi vi har idealiseret både ægteskabet og kærligheden, forklarer Bruckner. Vi har placeret kravet om den perfekte og altid opnåelige nydelse lige midt i ægteskabet. Det kan det selvfølgelig ikke holde til, selv om vi stadig nærmest per automatik klapper i vore små hænder, når vi er vidner til det.

Bruckner analyserede allerede i 1982 det nedslidte begær i den skræmmende, kyniske og af Roman Polanski filmatiserede roman Bitter måne. Her satte han med raffineret sprog - og længe før Michel Houllebecq - fingeren på forbrugssamfundets indtrængen i kærlighedssfæren.

Inden for de små hjems fire vægge finder en gigantisk kamp sted mellem det sublime, man efterstræber, og den kedsomhed, der ofte er en realitet. En kedsomhed, man så ikke længere finder sig i.

At man keder sig, forklarer Bruckner, skyldes så, at forventningerne er spændt op til nærmest barnlig topunderholdning i form af amour fou - den helt vilde forelskelse. Det er den, der dyrkes - og den, der ikke holder.

Tam løsning

Skilsmissesituationerne er på højde med de bristede illusioner. Som manden, der ifølge skilsmissedommeren, skulle dele alt indboet og derfor resolut savede alt over med en motorsav som en modsat kong Salomon. Som de børn, der kæmpes om, og som ender i kufferter på vej frem og tilbage mellem uendeligt stridende parter.

Pascal Bruckner har altid været god til at stille spørgsmål til en samfundssituation på tværs af tidens strømninger. Det gør han også i dette lille essay. Samtidig skuffes man en smule over hans løsningsforslag. Som går ud på at finde nye løsninger for samliv, hvor man ikke blander alting sammen i idealforestillinger.

Det lyder nogle gange temmelig meget på grænsen af den klassiske franske løsning med en elskerinde eller elsker ved siden af, mens man selvfølgelig elsker og respekterer sin partner. Eller kort sagt: at blive meget voksen og fornuftig og ikke forvente at alting lykkes alle steder.

Og så er det, man sidder tilbage og overvejer lidt, om Bruckner selv tror, han kunne have vidergivet denne lille lektie til sine egne begærlige skikkelser fra Bitter måne?

Pascal Bruckner

Le mariage d’amour a-t-il-échoué?

152 sider. 12 euro.

Grasset