Omstridt forsker fik afvist støtte i 10 år

»Mangelfuld.« »Ikke tilstrækkelig fokuseret.« »Uklarhed om studentens rolle.« »Der er ikke redegjort tilstrækkeligt for projektets metode.«

Sådan lyder begrundelserne for de 11 afslag på penge fra det offentlige forskningsråd, som den prisbelønnede og kontroversielle forsker Milena Penkowa har fået. Information har fået aktindsigt i Milena Penkowas ansøgninger, hvori det dokumenteres, at hun ikke modtaget støtte fra Forskningsrådet siden 2000. I 1999 0g 2000 fik Penkowa tre tilsagn om forskningsmidler.

Afslagene kan forekomme besynderlige, idet Milena Penkowa i 2009 modtog Videnskabsministeriets EliteForsk-pris på 1,1 mio. kr.

Men selv om daværende videnskabsminister Helge Sander (V) fandt Penkowa egnet til at prisbelønne, så var det offentlige forskningrådssystem altså betydeligt mindre begejstrede for den unge forsker.

Som bestyrelsesformand i Det frie Forskningsråd var professor dr.med. Jens Christian Djurhuus med til at behandle indstillingen til Milena Penkowa til EliteForsk-prisen. Han ser ikke noget sært i, at forskningsrådet ikke har fundet hendes ansøgninger værdige i de seneste 10 år, og påpeger, at kun 10 procent af ansøgerne får penge. De fire andre forskere, der fik prisen i 2009, har dog alle modtaget penge fra forskningsrådene i årene op til prisuddelingen.

»Forskningsrådene tilstræber kvalitet og originalitet - og nogle vil også skele til, om ansøgeren får penge andets steds fra,« siger han med henvisning til, at Penkowa har fået en privat forskningsdonation - som hun ifølge Weekendavisen er under mistanke for at have brugt to-tre millioner kroner til private formål som advokater, middage og tøj.

Ringede til rektor

Men Jens Christian Djurhuus betoner, at han som bestyrelsesformand ikke har haft at gøre med Penkowas ansøgninger til Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom - den vurdering ligger udelukkende hos de pågældende råd.

»Vi indhenter ikke oplysninger til de vurderinger i forbindelse med EliteForsk-prisen,« siger han og påpeger, at universiteterne selv kommer med en række ansøgninger til netop den pris - og de sorteres så af de to forbehandlere, hvoraf Djurhuus altså var den ene.

»De skal have haft en stor produktion og en med gennemslagskraft. Og så skal de være under 45 år. Og det levede Milena Penkowa op til,« siger Djurhuus og tilføjer: »Jeg sikrede mig naturligvis, at KU mente, at personen var en egnet kandidat. Jeg ringede til rektor, fordi der tidligere havde været usikkerheder,« siger Jens Christian Djurhuus med henvisning til, at Milena Penkowa i 2002 trak sin doktordisputats tilbage. Den blev efterfølgende godkendt af et andet bedømmelsesudvalg.

Snyd på vægtskålen

Carl Bache, der er formand for forskningspolitisk udvalg i Videnskabernes Selskab og tidligere bestyrelsesmedlem i Det Frie Forskningsråd, understreger, at konkurrencen i forskningsrådene er så hård, og succesraterne så små, at selv meget velkvalificerede ansøgere ofte bliver afvist.

»Men jeg kan godt forstå, at det for udenforstående kan se mærkeligt ud, hvis en person, der har fået Elite-Forsk-prisen, har haft problemer med at få forskningsmidler,« siger Carl Bache.

Han mener, den benhårde konkurrence om forskningsmidlerne kan øge problemet omkring videnskabelig uredelighed.

»Hele ideen om, at forskerne i langt højere grad end tidligere skal konkurrere, er med til at gøre det fristende for forskerne at snyde på vægtskålen,« siger Carl Bache.

Det har ikke været muligt at få svar fra Københavns Universitet på, hvad kriterierne for at indstille forskere til EliteForsk-prisen er.