LEDER: Wikileaks' trekantdrama

OM IKKE andet har Wikileaks afdækning bekræftet mange af de rygter, forlydender og halve oplysninger, der er sivet de senere år om årsager og virkning, om bagmænd og aktører i Mellemøstens magtspil. I den nu offentliggjorte diplomatpost udpeges Saudi-Arabien f.eks. som sponsor for al-Qaeda i Irak - og dermed også i Libanon. Det har være paratviden længe, men uden beviser. Nu er der sat afsender på de gentagne blodbad i Bagdad, hvis formål er at begrænse Irans indflydelse i asken efter Saddam Husseins nedbrændte sunnidiktatur. Som i øvrigt lignede det nye Irak til forveksling.

Man ved nu også mere præcist, hvilke kræfter der agerer i Libanons interne konflikt, der for tiden lammer landet i uenigheden om, hvorvidt mordet på sunnilederen Rafik Hariri i 2005 skal opklares, eller sagen skal henlægges af hensyn til stabiliteten. Det er alt sammen nyttig viden.

Måske vigtigere er Wikileaks folkeoplysende effekt. Enhver vestlig mediebruger ved nu, at islam ikke bare er ét fedt og muslimer ikke kun 'muhamedanere', som salig Mogens Glistrup plejede at kalde dem, men er delt i shia'er og sunni'er (med talløse sidesekter), hvis eneste fælles fikspunkt er Koranen, islams hellige bog. Denne deling går tilbage til en strid om arvefølgen efter Profeten og er til denne dag kernen i den gensidige animositet. Og vigtig for forståelsen af arabiske olieemirers pres på USA for at bombe Irans atomanlæg tilbage til stenalderen.

Der er ikke kun er tale om banal naboangst, men om en dybtliggende animositet, der de sidste 30 år er blusset op med den religiøst-politiske vækkelsesbølge, der kendes som 'shia-renæssancen'. Med ayatollah Khomenis magtovertagelse i Iran i 1979 kom der for alvor skub i en ny islamisk bevidsthed, der også inspirerede ligesindede sunni'er.

At Khomenis revolution ikke - som han ivrigt opfordrede til, og som det en kort overgang tegnede til - lod sig eksportere til hele den muslimske verden, skyldtes til dels, at han insisterede på dens særlige shiakarakter. Det strider ikke kun mod sunniskolerne, men er også på kant med mere ortodokse arabiske (irakiske) ayatollahers skepsis ved Irans Platon-inspirerede samfundsmodel,
velayat-e faqih, hvor pligten til at vejlede magten blandes med dogmet om den åndeligt overlegnes ret til magten, og som ortodokse arabiske ayatollaher anser for kætteri.

Følgelig kommer det ikke bag på muslimer, at de arabiske sunniherskere anser Irans shiastyre som det onde selv. Desuden er de jo persere! Reaktionen i Teheran på den saudiske kong Abdallahs bemærkning om at »hugge hovedet af slangen«, som han lod falde til USA-general David Petraeus i 2008, var typisk: »Psykologisk krigsførelse« sagde præsident Ahmedinejad, »inspireret af vestlige regeringer og Israel«.

Det, han mente, var, at der ikke er grund til at gøre noget stort nummer ud af en to år gammel fornærmelse, slet ikke i en situation, hvor Abdallah taler pænt til Iran for at få styr på magtfordelingen i Irak og Libanon, hvor sunni'er og shia'er lige nu er på kanten af sekterisk krig. Og i en situation, hvor iranerne med skepsis følger Abdallahs tilnærmelse til Bashar al-Assad, Syriens præsident, hvilket har to formål: At trække syrerne ud af alliancen med Teheran og tilbage i 'den arabiske lejr' og at sikre, at Syriens genetablering af indflydelse i Libanon tager behørigt hensyn til de libanesiske sunni'er, under voldsomt pres af Hizbollah, det iransk støttede shiaparti med egen milits, der har truet med »civil uro« (læs: borgerkrig), dersom den sunniledede regering i Beirut ikke afviser det vestligt oprettede FN-tribunals anklage mod Hizbollah for mordet på Rafik Hariri.

Wikileaks-afsløringernes virkelige effekt er, at de har sat ord på det, alle har gættet på i måneder og år, nemlig at Irans stigende indflydelse har ændret regionens politiske geografi, og at sunni'erne, USA og Vesten er i defensiven på det landkort.

Når Hosni Mubarak, Egyptens præsident, refereres for at kalde alle iranere (læs: alle shia'er) for patologiske løgnere, når Abdallah og kongen i Bahrain (der har flertal af shia'er) får sig selv til at opfordre USA til at bombe Iran (p.t. Israels hovedfjende) er det, fordi de frygter, at et Iran med kernevåben vil være en meget farlig faktor for stabiliteten - eller rettere: for deres fortsatte politiske alliancer med Vesten, hvis våbenleverancer holder deres regimer kørende. Saudi-Arabien har således lige købt for 60 mia. dollar isenkram i USA. Og er politisk og strategisk tættere på det tredje hjørne i trekantdramaet, Israel, der ser Iran som en »eksistentiel trussel« og ideligt truer med at angribe. Således tegnes et nyt mønster i Mellemøsten med Wikleaks' afsløring: En vestlig-israelsk-sunni-front mod en stadigt mere populær shiafront. Alle synes enige, måske lige undtagen befolkningerne.

Khomenis revolution kunne ikke eksporteres som åndelig føde, men den kan få medvind, hvis Iran erhverver sig en ny 'islamisk bombe', som enhver muslim uanset trosretning i det stille ønsker sig.

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Arash Shariar

Jeg synes du strækker den godt nok langt med den sidste linje.

Man må spørge om din 'shia vs sunni' teori holder når det kommer til Hamas, eller bare palæstinenser i almindelighed? (de er sunnier)

Hvis man åbenbart SKAL zoome ind i aktørnes religiøsitet, (det er vidst sådan de dødelige kan perspektivere situationen) er det 'Shiaisme vs wahabiisme' der er kernen bag de tiltag du skriver.

Vi kan for den sags skyld også se på mange andre landes sunnier, Pakistans, Tyrkiets, Syriens, Indonesiens, Turkmenistans, Usbekistans osv.. og ikke mindst Libanon og Irak. Man må ligeledes spørge om denne Sunni vs Shia teori også holder for disse lande?

Mange af disse lander der er sunnier konkurrer selvfølgelig med Iran mht økonomi og jeg skal komme efter dig, men man vil ikke mene at de har en 'ideologisk krig' kørende, som den mellem Iran og vesten (altså inklusiv Saudi konge og Israel).

Og er det ikke Libanons Præsident Harriri der står i spidsen for sunnierne (og hvad man i vesten vil mene en modspiller til shia Hizbollah), der gæster Tehran som vi skriver? Er det ikke endnu en bevis for at teorien med 'sunni vs shia' ikke holder?

Jeg mener bestemt at det er politiske vindinger der gør at nogen vender sig mod Iran mens andre ikke gør. (Ja Harriri har fået den kolde skulder af (kristent?) USA, og vender sig nu mod (shia?) Iran)
Hele denne tanke om en religiøst ideologisk krig mellem sunnier og shia er derfor en stunt, man vil kunne beskrive med denne frase, 'divide and conquer'. Man kan endvidere argumentere for at det er brygget i Washington og sat en kæmpe mærkat på, med teksten: 'Made by corporate media'.

Endvidere kan man lede ud at ligesom Zionisme der tager jødedommen som gidsler ved at insistere på at disse to entiteter er uadskillelige, så gør wahabisme det samme med sunnier.

Saudi Arabien, og alle de andre wahabier er ikke tals personer for sunnierne. Og når opinions målere som den fra universitetet af Maryland USA i år kunne dokumentere ved at have spurgt araber (sunnier generelt) hvordan disse befolkninger så positivt på Iran, (hvilket Lasse også skriver), kan man ikke andet end konkludere at denne Shia vs Sunni er en myte.

- Arash

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels  Mosbak

Arash

Det er jo også tydeligt, at befolkningerne i regionen, og ikke deres undertrykkende regimer, har en helt anden opfattelse af Iran, hvilket bliver undertrykt i de vestlige medier.

Man har faktisk spurgt dem, og 80% anser Israel som det største problem, med USA på en andenplads med 77% af de adspurgte.
Kun 10% anser Iran for et problem for stabiliteten.

Endvidere anser 57% af de adspurgte et atombevæbnet Iran, for en stabiliserende faktor.

Så Lasse har jo ret i at befolkningen ikke deler diktatorernes holdninger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tom Paamand

Enig i, at Lasses afsluttende sætning er temmelig usammenhængende. Den forekommer mig at være i samme stil, som at alle socialister i det stille ønsker sig, at Nordkorea får sig en stor bombe. For styret kalder sig jo kommunistisk, og må derfor være en form for socialisme - og er i det skjulte indlysende nok allierede med alle andre socialister verden rundt, uanset retning. Vås!

Lasses hovedløse tro på at "enhver vestlig mediebruger ved nu, at islam ikke bare er ét fedt" tyder også på, at han ikke lige var i akademisk topform, da dagens tekst nødvendigvis måtte afleveres. Et kik rundt i kommentarfelterne her burde have gjort ham klogere på den fortsatte dumhed. Suk!

anbefalede denne kommentar