Opslag til denne artikel

Emneord:cablegate, diplomati, kritik
Personer:Julian Assange, Noam Chomsky
Organisationer:Wikileaks
Steder:USA

BOSTON - Wikileaks’ australske grundlægger, Julian Assange, er begyndt at miste opbakning fra sit eget bagland - den globale bevægelse af ‘informationsaktivister’, der bruger internettet til at udfordre mainstream-medier.

Kritikken fra Wikileaks’ ligesindede kommer efter de seneste dages offentliggørelse af amerikanske diplomaters indberetninger til Udenrigsministeriet i Washington mellem 2006 og 2009.

»Wikileaks har flyttet sig langt væk fra bevægelsens oprindelige mission,« siger Christopher Csikszentmihályi, leder af Center for Future Civic Media på Massachusetts Institute of Technology (M.I.T.) i Boston. »Det er nu lykkedes gruppen at skabe sig så mange fjender - herunder den amerikanske regering - at projektet kan ende i en fiasko og en tragedie, som vil skade alternative mediers brug af læk til at skabe politiske og sociale forandringer,« siger Csikszentmihályi til Information.

Wikileaks’ forløber

Csikszentmihályis center er knyttet til det verdenskendte Media Laboratory på M.I.T., der oprindelig blev startet af Nicholas Negroponte og inspireret af M.I.T.-forskeren, filosoffen og lingvisten Noam Chomsky.

Centeret eksperimenterede i 2003 med en website - Open Government Information Awareness - hvor borgere kunne indlægge tips eller dokumenter. Eksperimentet anses for at være en forløber til Wikileaks, der blev startet af Assange og andre informationsaktivister i 2007.

Centret på M.I.T. har ikke nogen direkte forbindelse til Wikileaks, bortset fra at Assanges gruppe anvender et software-system udviklet og distribueret af Center for Future Civic Media. Systemet hedder Open Free Software og bruges f.eks. til at lægge de lækkede telegrammer fra amerikanske diplomater ud på internettet.

Csikszentmihályi og andre informationsaktivister kritiserer Wikileaks for at give såkaldte whisteblowers og dissidenter et dårligt ry og begrænse deres fremtidige manøvrefrihed.

»Vores arbejde bør være at finde måder at beskytte disse individers mulighed for at lække oplysninger om magtmisbrug og forbrydelser på. Men nu er en miskrediteringskampagne mod lækkere begyndt i USA. Politikere kalder Wikileaks en terrorgruppe, og regeringen vil sigte gruppen efter spionageparagraffen. Det vil hindre vort fremtidige arbejde med whistleblower-kilder,« siger Christopher Csikszentmihályi.

FBI overvåger

Øget politiovervågning er én håndgribeligt konsekvens. Centerlederen fortæller, at det amerikanske forbundspoliti, FBI, dette efterår har forsøgt at rekruttere informanter blandt studerende på M.I.T: »Det er en kendt sag, at kilden til Wikileaks’ regeringsdokumenter, underofficer Bradley Manning, har fået hjælp fra studerende på M.I.T.,« fortæller Csikszentmihályi.

Fra informationsaktivister lyder der også kritik af Wikileaks’ uigennemskuelige arbejdsmetoder, som af Julian Assange begrundes med behovet for at forsvare sig imod regeringers mulige sabotage. Gruppens website blev f.eks. udsat for et hacker-angreb i søndags, da de første diplomatiske telegrammer blev lagt ud.

»Wikileaks opererer langt mere hemmelighedsfuldt end de mål, den sigter imod. Man kunne spørge, om gruppen er forberedt på den dag, hvor en intern dissident lækker pinlige oplysninger om deres arbejde«, skriver Dan Gillmore, leder af Knight Center for Digital Media Entrepreneurship på Arizona State University, på den amerikanske website www.salon.com.

Diktatoren’ Assange

Assange blev på The New York Times’ forside i oktober beskyldt af tidligere medarbejdere for at styre Wikileaks »diktatorisk« og være intolerant over for afvigende meninger og kritik. Mange medarbejdere har forladt organisationen i protest mod hans lederstil og en mission, som skulle være kørt af sporet, skrev avisen. De tidligere medarbejderes utvetydige kritik af Assange i avisen skal have forbitret ham i en sådan grad, at han besluttede at ekskludere avisen fra den gruppe af fem medieorganisationer, han havde indgået en samarbejdsaftale med.

Det er ifølge chefredaktør Bill Keller grunden til, at The New York Times ikke blev givet direkte adgang til de aktuelle diplomatiske indberetninger.

I stedet blev dokumenterne ‘lækket’ til avisen af britiske The Guardian, med hvem Dagbladet Information i øvrigt har en syndikeringsaftale.

Anti-amerikansk …

Det er ikke alene modsætningen mellem Wikileaks mission om åbenhed i regeringsførelse og egen tillukkede forretningsgang, der vækker kritik. Informationsaktivister på M.I.T. peger også på gruppens skift fra at lække Pentagon-dokumenter om USA’s og dets allieredes krigsførelse i Afghanistan og Irak til et læk af diplomatiske telegrammer.

»Hvor er magtmisbruget, hvor er krigsforbrydelserne i disse telegrammer,« spørger Christopher Csikszentmihályi.

»Jeg kan ikke se formålet med at sabotere den amerikanske regerings diplomati. Informationsaktivisters arbejde handler om at bruge læk til at skabe grundlag for sociale forandringer i samfundet. Wikileaks fører en antiamerikansk kampagne.«

Fakta: Ambassadelæk

’Et angreb på verdenssamfundet’ kaldte USA’s udenrigsminister, Hillary Clinton, Wikileaks’ læk af 250.000 indberetninger fra amerikanske diplomater over hele verden. De storpolitiske afsløringer vil fortsætte i de kommende dage og gælder alt fra uran-intriger i Pakistan og europæisk indenrigspolitik til kinesisk utålmodighed med diktaturet i Nordkorea.