Opslag til denne artikel

Emneord:terrorisme, transport
Personer:Flemming Hansen, Lars Barfoed
Organisationer:Justitsministeriet, Statens Luftfartsvæsen, Trafikstyrelsen
Steder:Danmark

»Jeg kan bekræfte, at regeringen agter at indgå en aftale med USA om brug af såkaldte ‘air marshals’ på flyvninger mellem Danmark og USA. Air marshals vil således fremover indgå som en del af det sikkerhedsmæssige set up omkring flyvninger til og fra USA på amerikanske fly.«

Det skriver justitsminister Lars Barfoed (K) i en pressemeddelelse i går.

Ifølge Informations oplysninger blev rets- og trafikordførere fra Folketinget i fredags med kort varsel kaldt til møde i Justitsministeriet. I lyset af mulige kommende Wikileaks-afsløringer ville justitsminister Lars Barfoed og transportminister Hans Christian Schmidt (V) nå at gøre rent bord og oplyse, at regeringen nu støtter bevæbnede vagter på transatlantiske fly.

Luftsheriffer har længe været et krav fra USA, men hidtil har såvel den danske som de øvrige regeringer i EU afvist tanken.

»Vi mener fortsat, at sikkerhed skal tilvejebringes på landjorden - ikke i luften,« som daværende trafikminister Flemming Hansen (K) sagde i en pressemeddelelse i marts 2006.

Bortset fra at bekræfte regeringens hensigt er det ikke meget, Lars Barfoed vil fortælle: »Da det handler om sikkerhedstiltag, har jeg ikke mulighed for at gå i detaljer med det nærmere indhold af aftalen med USA. Jeg vil imidlertid gerne understrege, at aftalen sikrer, at brugen af air marshals vil kunne ske på fuldt betryggende vis. Jeg kan også bekræfte, at regeringen har orienteret transport- og retsordførerne om sagen. Og jeg vil ved førstkommende lejlighed orientere Folketingets Europaudvalg,« slutter mailen fra justitsministeren.

USA skulle have indgået tilsvarende aftaler med en række andre europæiske lande.

Skud i trykkabinen

Regeringens hidtidige modstand mod luftsheriffer har først og fremmest været baseret på de risici, som en skudkamp ombord på et fly hurtigt kan skabe. Et fly på vej over Nordatlanten fra København til USA vil normalt flyve i 30-40.000 fods højde, dvs. 10-12 km oppe i luften. Det mærker passagerne ikke, da flyets trykkabine sørger for udligning, så trykket i kabinen svarer til ca. to km højde.

Hvis der går hul på kabinen - f.eks. efter et pistolskud, der ikke standeses af en menneskekrop - vil der være fare for hurtig dekompression, da trykket vil udligne sig mellem kabinen og luften udenfor. Afhængig af hullets størrelse kan det være svært for piloterne at kompensere ved at tilføre ekstra ilt til kabinen, og i den forbindelse kan der opstå såvel kortsigtede som langsigtede skader på passagerne. Går et projektil gennem kabinevæggen, vil der yderligere være fare for, at ledninger og hydraulikslanger bliver ødelagt, så det går ud over piloternes kontrol med flyet.

Ifølge Informations oplysninger blev rets- og trafikordførere beroliget med, at de kommende air marshals vil anvende en særlig form for ammunition.

Ifølge kommunikationschef Thorbjørn Ancher fra det tidligere Statens Luftfartsvæsen (SLV), nu Trafikstyrelsen, har ingen luftselskaber i dag tilladelse til bevæbnede vagtposter ombord, når de flyver på danske lufthavne. Heller ikke det israelske flyselskab El Al.

»Fra tid til anden får vi henvendelser fra luftfartsselskaber, der vil have lov, men i øjeblikket har ingen tilladelse til det,« siger Thorbjørn Ancher.

Hidtil har EU’s holdning været, at sikkerheden er noget, der sikres på jorden. Og det er fortsat holdningen hos danske piloter. Mogens Holgaard, formand for Dansk Pilotforening, forklarer piloternes standpunkt sådan:

»Det er et ualmindeligt farligt sted at begynde at slås, hvis man er mange kilometer oppe i luften. Vi mener, at kampen mod terror skal føres på jorden, altså det skal forebygges inden boarding,« som han siger til Information.

Ifølge Mogens Holgaard ville det allerbedste være en kropsscreening af samtlige passagerer umiddelbart før, de går ombord i flyet. »Så ville du helt sikkert få et sterilt fly,« som pilotformanden siger.

Også CAU, fagforeningen for kabinepersonalet, er modstandere: »I udgangspunktet er vi som fagforening ikke tilhængere af vagter om bord. Den sikkerhed, som lufthavnene skal levere inden passagerne når frem til flyet, burde være af et sådan omfang, at sikkerhedsrisikoen er minimeret tilstrækkeligt,« siger formanden for CAU, Jakob Esposito, til Information.

Da det er CAU’s »umiddelbare indstilling, at sådanne vagter blot vil skabe større falsk utryghed end tryghed for såvel besætning og passagerer«, så vil kabinefagforeningen først se dokumentation for behovet, inden bevæbnede vagter får lov til at flyve med:

»Skulle der være et dokumenteret behov for at have bevæbnede vagter ombord, vil vi gerne have indblik i denne dokumentation, før vi tager endelig stilling,« understreger Jakob Esposito.

Forud for regeringens kursskifte har en afdelingschef og en kontorchef fra SLV været på besøg hos Transportation Security Administration, den amerikanske regerings sikkerhedsorganisation for transport. Her skulle de ifølge Informations oplysninger have set et træningsanlæg for air marshals. Besøget bekræftes af Thorbjørn Ancher, der kalder det en »høfligheds-visit«.

De federale air marshals i USA arbejder under TSA. Ifølge TSA’s hjemmeside må en air marshal »kunne operere uafhængigt uden assistance og må rangere blandt de forbundsstatslige ordenshåndhævere, som repræsenterer den højeste standard inden for håndvåbenssikkerhed.«

Luftsherifferne skal ikke være i uniform, men derimod »blande sig med almindelige passagerer«. Uddannelsen af amerikanske air marshals omfatter »efterforskningsteknikker, genkendelse af mønstre i kriminelle terroristers adfærd, gode skydefærdigheder, flyvemaskinespecifikke taktikker og selvforsvarsmetoder på meget snæver plads for at beskytte den flyvende offentlighed.«