Opslag til denne artikel

Emneord:ekstremisme, fattigdomsbekæmpelse, udviklingsbistand
Personer:Lars Engberg-Pedersen, Søren Pind
Organisationer:DIIS
Steder:Danmark

Det er »spektakulært« og skaber masser af omtale for udviklingsministeren. Men Søren Pinds (V) oprettelse af en ny »frihedspulje«, der skal omlægge et trecifret millionbeløb af bistandsmidlerne til at bekæmpe radikalisering og fremme demokrati i udvalgte u-lande, vil næppe føre til mindre ekstremisme.

Sådan lyder dommen fra en af Danmarks førende eksperter i udviklingsbistand, Lars Engberg-Pedersen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), efter at Søren Pind præsenterede ideen i Jyllands-Posten i går.

»Erfaringerne med, at bistanden kan gøre noget ved den form for radikalisering, som Søren Pind taler om, er meget dårlige. Når jeg taler med de folk, der ved noget om terrorisme, så siger de, at det er en række meget forskellige faktorer, der afgør, om et område er i fare for at blive radikaliseret. Blandt andet har ekstremisterne brug for, at befolkningen lokalt accepterer, at de er der. Og der tror jeg ikke, at bistanden kan »købe« lokalbefolkningen til ikke at bakke op,« siger Lars Engberg-Pedersen. Han nævner som eksempel ‘Taliban-land’ i grænseområdet mellem Pakistan og Afghanistan.

»Uden, at der er lavet tilbundsgående evalueringer af bistandsindsatsen i dette område, så tror jeg ikke, at man kan sige, at de forskellige indsatser har gjort, at befolkningen er blevet mere skeptiske over for terrorister og ekstremister,« siger han.

Tvivlsomt

En lignende konklusion drog USA’s daværende ambassadør i Pakistan, Anne Patterson, om Pakistans støtte til en række militante grupper i en fortrolig indberetning i 2009, som i denne uge blev lækket af Wikileaks. Her skrev hun:

»Det er udelukket, at Pakistan vil se en øget bistand (…) som tilstrækkelig kompensation for at droppe sin støtte til disse grupper.«

Hidtil har det vigtigste kriterium for dansk udviklingsbistand været fattigdomsbekæmpelse gennem en række såkaldte sektorprogrammer. Lars Engberg-Pedersen betegner det som »tvivlsomt«, at målene om fattigdomsbekæmpelse kan opnås i områder, der som i Pakistan eller Somalia er præget af uro og radikalisering.

»Bistand er rigtig god til at støtte op om uddannelse, drikkevand, sundhed, infrastruktur og alle forudsætningerne for at lave økonomisk vækst. Alt det fungerer bedst i nogenlunde fredelige områder, hvor der er nogenlunde politisk stabilitet. Bistand har ikke de bedste erfaringer fra tumultariske områder, hvor der er den form for strømninger eller uro,« siger Lars Engberg-Pedersen, der til gengæld roser regeringens planer om at målrette udviklingsbistanden fra i dag 26 modtagerlande til 15 fra 2011.

»Jeg synes stadig, at fattigdomsbekæmpelse må være det afgørende kriterium. Men så skal man i samarbejde med modtagerregeringerne hele tiden spejde efter, hvor de gerne vil fremme deres demokratiseringsproces. Og jeg synes også, at man skal bakke op om andre aktører, der trækker i den rigtige retning. Men så bliver det selvfølgelig ikke lige så spektakulært som en ‘frihedsfond’,« siger han.

Bidrag til civilisationen

For Søren Pind er der »intet nyt under solen« i Lars Engberg-Pedersens kritik.

»Men vi kan ikke længere se passivt til. Når jeg tager til Somalia og på nærmeste hold oplever et politisk system, der er overraskende demokratisk og kæmper mod en kultur, hvor man omskærer kvinder - når de så fortæller, at wahabisme er et stigende problem, så ville det være fuldstændigt absurd, hvis vi bare skulle sige, at dér må I sejle jeres egen sø,« siger Søren Pind - der nu vil forsøge at få andre vestlige lande med på ideen om bekæmpelse af ekstremisme som kriterium for bistanden.

»Det kan ikke på nogen måde være dårligt, at vi fremmede den tanke, der er den vestlige verdens største bidrag til civilisationen - nemlig at det enkelte mennesker er ukrænkeligt. Det er det, som er modsvaret på radikalisering,« siger han.

Søren Pind forventer at præsentere sin frihedsfond i løbet af et par måneder.