Den seneste PISA-måling er endnu en nedtur for den danske folkeskole. Regeringen fastholder, at skolen skal op i verdensklasse, men samtidig står uddannelsessektoren over for massive besparelser. Det kan altså blive svært at finde de nødvendige redskaber til at hæve niveauet og vende udviklingen.
Men der findes faktisk et værktøj, som kan give markante løft, og som samtidig er billigt i indkøb og drift. Det er et intelligent, brugervenligt, lavpraktisk, digitalt og standardiseret redskab. Det kan skabe højere læringseffekt hos morgendagens skoleelever. Mange børn og unge benytter allerede apparatet. Vi taler naturligvis om mobiltelefonen.
Se blot rundt i gadebilledet. Vor tids børn og unge har alle en mobil, som de enten taler i, spiller på, opdaterer eller på anden måde bruger som socialt værktøj. Danske børn spiller i snit en time om dagen, og mere end hver fjerde 9-årig har en profil på nettet. Vor tids screenagers bruger mobiltelefonen til alt. Undtagen til at lære.
Det er en skam. Spil og mobiltelefoner udgør en væsentlig del af ungdomskulturen. Derfor bør vi udnytte, at børn og unge i forvejen har taget denne innovative, teknologibaserede platform til sig. For den rummer store muligheder i en læringssituation.
Screenagers
Førende danske og udenlandske pædagoger og forskere er enige om, at børn, der bruger interaktive spil på computer eller mobiltelefon, opnår markante udviklingsmæssige fordele sammenlignet med børn, der ikke gør. Mobiltelefonen kan være både et nyttigt værktøj og legetøj i dagens videnssamfund.
Børn, der er vokset op med disse tilbud, har et helt andet forhold til informationsteknologi i dagligdagen end voksne, der har fået introduceret teknologierne sent. Ud over forbedrede fysiske færdigheder, såsom øget rumlig fornemmelse, bedre koordineringsevne og udviklet finmotorik, vil de tidligt erhverve sig færdigheder som forståelse for strategiske beslutninger, målrettethed, samarbejdsevner, konstruktiv beslutsomhed under stress og gode planlægningsevner.
Al information i vor tid er digitaliseret. Når nu særligt den helt unge generation er så digitalt velbevandret, var det så ikke nærliggende at gentænke undervisningsformer og metoder? At revidere opfattelsen af mobiltelefonen - den er måske ikke blot en kilde til distraktion, sådan som mange lærere og politikere synes at mene. Den kunne lige så godt være en kilde til lærdom. Og det basale formål med at gå i skole er jo at forberede sig til den virkelige verden på en relevant måde og opnå praktisk indsigt i verden uden for skolen. Tænk, hvis læring blev en leg …
Formidling, der tænder
På mobilen bliver det basale læringsstof formidlet på en måde, der tænder eleverne. Der kan etableres et trygt univers med veldefinerede opgaver og mål, som man kan tilgå hvor som helst og når som helst - læringssituationen er således ikke længere begrænset af hverken skoletid eller fritid, eller hvor man fysisk befinder sig. Når nu læringsredskabet allerede ligger i elevernes lommer, hvorfor bruger vi så ikke denne udbredte platform i undervisningssammenhæng?
Mobillæring har ikke bare hypotetisk potentiale. Den er allerede tilgængelig, og teknologien er udbredt på alle niveauer - til børn og voksne, arbejde og fritid. Der er derfor ingen teknologiske barrierer til hinder for øjeblikkelig udnyttelse af digitalt læringsindhold . Den eneste udfordring er at finde tilstrækkeligt højt læringsindhold, der følger trinmålene for folkeskolen, og som både er lettilgængeligt og billigt.
Danmark kan blive et foregangsland på området - i modsætning til f.eks. Frankrig, der konsekvent har forbudt brug af mobil i skoler.
Ligesom man ikke kan forudsige, hvilke teknologier der vil danne grundlag for Danmarks energiforsyning år 2050, vil den teknologiske udvikling utvivlsomt yderligere revolutionere måden, vi kommunikerer, arbejder og underviser på i de kommende årtier.
Morgendagens pionerer inden for videnskab og forretning vil dog utvivlsomt have benyttet digitale platforme, også til læring. Flere lande, herunder USA, benytter allerede interaktive spil i undervisningen - teknologien er her allerede, og det er indholdet også.
Satsning på digitale læringsspil er ikke et spørgsmål om at eliminere blyant og papir eller traditionel undervisning i dansk, fysik og historie - men om at supplere disse fag og gøre dem relevante i en kontekst, børn allerede kender. Jo flere måder man kan lære ting på, desto bedre fungerer læring.
Stephan Stephansen er direktør i Mingoville. Jan Neiiendam er projektdirektør i Computerspilzonen
Kommentarer
Vi er skam i gang:
www.cyberhus.dk/mobilermodmobning
Se resultaterne her:
lommefilm.dk/kanaler/aktuelle-kanaler/mobiler-mod-mobning
Den fornødne viden, ekspertise og engagement findes allerede i Danmark. De fleste danske lærere vil faktisk gerne bruge mulighederne, men savner tid og hjælp til at komme i gang - og ungerne er allerede startet hvadenten vi voksne følger med eller ej.
Jeg er personligt overbevist om at det er “besværet” værd!
(Full disclosure: jeg er del af det nævnte projekt).
Denne kommentar er anbefalet af:
I kan lige tro nej med alle jeres tekniske krykker! Hvorfor give køb på de færdigheder, der udvikler mennesket til at være selvberoende, opfindsomt og kommunikativt?
Forslaget falder helt naturligt i forhold til mediebeskatningen af internetteknologi til arbejdsbrug, hmm…?
Løsningen ligger i lommen…
Hurra nu skal pungen endelig hives frem og der skal betales for et godt skolesystem. Æv nej, det var ikke det der var tale om. Det lød også for godt til at være sandt.
@Hansen – måske de teknologiske muligheder kunne gå hånd-i-hånd med de basale færdigheder, du nævner – det er vel ikke enten eller ?
Den store udfordring er, om specielt den ældste del af lærerskaren (de må spænde hjelmen og komme igang med teknologien) kan følge med – har set lidt for mange beviser på det modsatte, og det er træls for ungerne.
Vi skulle jo nødigt ende som bagstræberiske maskinstormere ;o)
Man lærer jo ikke at læse af, at bruge en computer! Min søn læser ad h til og har svært ved at stave, men han kan sagtens lave et script eller en hjemmeside, stavningen tager word eller Google sig af. Vejen frem til en bedre folkeskole er respekt for lærerne og for skolen og så elever der møder op og er undervisningsparate og ikke siger, når de bliver bedt om at lave en prøve” Hvorfor skal jeg det?” og så derefter skal have en times forklaring på “hvorfor” . Det er fanme det der er problemet!
Denne kommentar er anbefalet af:
@Mads –og problemet med, at ungerne stiller spørgsmålstegn ved alt er forældrenes, som i deres higen efter opgør mod alle autoriteter har skudt sig selv i foden.
Engang imellem skal man bare lukke ganespalten, sætte sig ned og høre efter, hvad der bliver sagt……og det ville være formålstjenligt, hvis forældrene i højere grad havde rygrad nok til at fortælle deres unge poder det.
Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved, at de basale færdigheder skal være på plads, men som skrevet det er både og.
Denne kommentar er anbefalet af:
Angående krykker og støttet indlæring:
Der er selvfølgelig noget sådant som en uhensigtsmæssig “krykke” og dumme måder at støtte sig op til sine redskaber. Dem skal skolen (og alle os andre!) være på vagt overfor.
Men når redskabet giver en ny mulighed, er der ikke tale om en krykke! Børn og unge i dag kan lave film. Og distribuere dem. Det tager 5 timer. Det kan de ikke uden mobiler, computere og internet.
Det betyder ikke, at vi ikke skal gøre det!
Da mennesket var omgivet at mundtlig tale og ikoner, var det selvfølgelig passende at kunne tale (middelalderen).
Så blev vi omgivet af tekst, og så var det selvfølgelig smart at kunne læse og ikke mindst skrive, så man kunne tage del i sin verden (Gutenberg og frem).
Nu er vi omgivet af lyd og billeder - jeg synes det er passende at vi lærer børn og unge at både læse og “skrive” i dette medie.
Jeg synes ikke ungerne bliver mindre kreative af at bruge nye redskaber - men de garanterer heller ikke kreativiteten, det er ligeså vigtigt at huske!
Og i den lidt mere provokerende ende: jeg kan egentlig ikke se problemet i kun at kunne stave ved hjælp af en computer eller telefon. De er jo alligevel ved hånden.
Jeg staver udemærket selv, men mit engelsk er da langt bedre ved at have google og end hurtig elektronisk ordbog ved hånden. Og det har jeg…
Det selvberoende menneske der kan klare sig selv og har alle færdigheder internt i kraniet, tror jeg ikke er det bedste ideal. Lad os hellere gå efter at uddanne til at kunne bedst i det samfund vi er i, med de hjælpemidler vi har. Der er vel ingen der synes vi skal bygge broer uden lommeregnere…?
Her er så lidt mere med en teknologisk tilsnit til at ophidse gemytterne:-)
Jeg erfarer, at mediehuset Ingeniøren i morgen offentliggør en satsning, der gælder matematikken. Man vil finde de allerbedste lærer til formidling på det område, og så anmode dem om at tænke i små lektioner, der kan lægges på nettet, og som unger over hele landet kan støtte sig til, hvis matematikken volder problemer. Også de stakkels lektiehjælpende forældre, der lærte “gammel” matematik, kan få hjælp.
Jeg har blogget om det og meget andet i den forbindelse her:
http://bizzen.blogs.business.dk/2010/12/09/tiltr%C…
Disclaimer. Kan ophidse sindene, idet det er en borgerlig stemme.
Skulle vi nu ikke lige lad læreren få styr på hvordan man anvender en computer, inden de skal i krig med noget så avanceret som en mobiltelefon.
Og nu er der jo også kommet en Ipad. Var det ikke en bedre ide at forære de kære børn sådan en når de starte i indskolningen. Sådan en online en. Med den kan børnene jo downloade de bøger de skal bruge, lærerne kan sende opgaver til børnene og der kan være eks videoinstruktioner til hjælp til løsning af opgaverne.
Er overbevist om at Apple vil være meget interesseret i at indgå en aftale om at udvikle undervisningsmateriale til Paden. Det vil skabe elever i den absolutte verdensklasse.
Jeg er forsåvidt ikke uenig i at eleverne kan bruge computeren, Iphones, mobiltelefoner mm. i undervisningen, især hvis man skal motivere eleverne.
Man man må dog aldrig glemme, at det er tekniske hjælpemidler som lærerne kan bruge til at motivere eleverne; det samme kan det, hvis læreren ved, hvordan man f.eks. laver en hjemmesider eller redigerer i et cms-system.
Mht. at forstå ‘hvorfor skal vi lave det her?” eller hvad er formålet med denne opgave? er det af yderste vigtighed, at eleverne forstår (og anerkender) hvad det er de skal, og hvorfor det er de skal gøre dette.
Man kan altså godt lave film med Iphones, digital-kameraer - men her må man også huske på, at der jo skal diskuteres hvad filmen skal handle om, tegnes storyboard, og laves et manuskript eller en synopsis.
[Mange unge vil jo gerne noget med computerspil mmm. men aner intet om at det rent faktisk er et arbejde og at de rent faktisk kommer til at sidde og skrive manuskripter, design documents, hvis de bliver ansat som writers i f.eks. spilfirmaet EA eller Bioware].
Ang. det at lægge matematik-opgaver ud på nettet er det sikkert meget godt, men her skal man bare igen huske på, at det som regel er de bogligt stærke matematiske elever, som vil gå ind og hente de små klip. De fagligt svage elever udi matematikken vil stadig have brug for at få det forklaret af en lærer personligt - præcis som nogen af de fagligt stærke elever udi matematikken vil….
Det er ikke et enten-eller, jeg plæderer for, det er et man-skal-krybe-før-man-kan-gå.
Bivirkninger ved mobilstråling og andre mikrobølgebestrålinger.
Sælgerne af trådløse produkter ønsker ikke at vi skal vide, at trådløse påvirkninger helbredsskadelige på forskellig vis.
Russiske børne/mobilforskning med kontrolgruppe- endnu kun på russisk - har påvist, at børn der bruger mobil har nedsat koncentration og opmærksomhed, og dermed har de en nedsat indlæringsevne.
Er det det I ønsker - sådan ud over hovedpine, dårlig søvn og meget mere?
Det er fakta -