Man kan bruge nye ord. Man kan kalde det for cyberkrig, internetrevolultion og hacktivisme. Og så kan det tage sig ud, som om vi har en ny situation.
Men kampen om Wikileaks er et klassisk drama med to klassiske fronter:
Den ene hævder, at de, der regerer, er gode og vil det gode og ikke skal kontrolleres af de dumme og de almindelige amatører.
Den anden position minder med Lord Actons sentens om, at al magt korrumperer, og at absolut magt korrumperer absolut. Den position hævder, at ingen skal regere uden selv at blive regeret, og at ingen magt skal udøves uden kontrol.
Den første front er reaktionær og principielt forkastelig. Den er enevældig og autoritær. Den anden front er progressiv og principielt rigtig. Det er den, vi gerne vil have, at alle de andre indtager i hele verden.
Det er længe siden, at de borgerlige var ordentlige reaktionære: Nu går de ind for kvindernes frigørelse, de vil ikke længere have autoritære ledere, og de er overbeviste om, at man ikke behøver slå eleverne for at holde orden i klasselokalet. De er holdt op med at være reaktionære.
Informationsterror
Det var de i hvert fald indtil Wikileaks-affæren, men de seneste uger har den borgerlige presse ført en bemærksesværdig reaktionær kampagne efter den gode, gamle logik: Den sociale orden er god, og de, der udfordrer den, er terrorister. Uden frygt for at blive til grin skriver Berlingske Tidendes chefredaktør Lisbeth Knudsen:
»Vi må diskutere informationsterror som en reel trussel i vores samfund.«
Hendes avis ville gå i fængsel for Frank Grevil, men han har jo også rettens ord for, at han intet havde at afsløre. Når det bliver alvor, holder man med magthaverne.
Knudsen hævder, at man risikerer at skabe »krig« og »konflikt«, hvis man ikke anerkender det »nødvendige diplomati«. Med andre ord: Det værste af det værste kan ske, hvis ikke vi lader de dygtige diplomater arbejde uden kontrol og åbenhed.
Samme kritik er fremført af den selvudnævnte senior-overdiplomat i Danmark, Uffe Ellemann-Jensen: Efter de seneste afsløringer kan diplomater slet ikke sladre ved cocktailparties på Hilton-hoteller!
Han erklærer i øvrigt indblik i al verdens ondskab og understreger dermed, hvor ufatteligt naiv resten af verden er, når man tror, at vestlige stormagter lever op til retsstatsgarantier.
Det er generelt utroligt, så meget så mange vidste i forvejen, og så lidt de fortalte, men det skyldes jo magtlogikken: De få regenter og redaktører må gerne kende til sandheden eller lade, som om de hører hjemme i klubben af oplyste kynikere, mens resten af befolkningen er for inkompetent.
Som det hedder i en trist, trist leder om verdens forfald i Weekendavisen:
»Man skal bare kunne lyve og stjæle, så kan man levere udskrifter af de første kladder til allerede kendte indberetninger om hændelser på slagmarkerne i Irak og Afghanistan.«
Oplysningerne er altså de udvalgte fås private ejendom, og de, der bringer fælles oplysninger om fælles magthavere ud til offentligheden, er tyveknægte.
Wikileaks beskrives i Jyllands-Posten som »vold« og »hærværk« mod den frie og åbne information. En redaktør fra avisen lancerer det synspunkt, at åbne samfund bygger på tillid. Og avisens stjerneanalytiker, Ralf Pittelkow, skriver det sådan her.
»Wikileaks er et spejlbillede på forfald i samfundet.«
Denne figur dominerer det borgerlige verdensbillede i Danmark: De, der bestemmer, er moralsk gode og politisk kompetente, og deres modstandere er udskud og forbrydere.
Det borgerlige Danmarks presse er således på linie med de amerikanske myndigheder, når de prøver at tvinge internationale virksomheder til at boykotte Wikileaks. Tendenser til åbenhed og indblik i magtudøvelse ses som en ond trussel mod den gode orden. Her må man minde om, at pressechefer også er en slags virksomhedsledere, og det er velkendt, at små magthavere ser op til store magthavere …
Ikke tillid, mistillid
Ingen taler for ophævelse af fortrolighed i efterretningstjenesten eller afskaffelse af diplomatiet, det er ikke kampen. Men det, de borgerlige siger, er noget vrøvl: De åbne samfund bygger ikke på tillid, men på mistillid. De er baseret på, at der ikke skal gives magt uden kontrol, og at alle ledere skal kunne drages til ansvar af dem, de leder. Det er en indsigt, som burde appellere til borgerlige: Magt uden kontrol inspirerer til korruption. Man siger, man repræsenterer det fælles bedste, men det bliver mere og mere egne interesser, der dikterer det bedste. Det er ikke et moralsk postulat, men en praktisk erfaring. Hvem husker ikke, hvordan udenrigsminister Colin Powell i februar 2003 foran hele verdens offentlighed sad i FNs sikkerhedsråd og løj om Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben? Hvem husker ikke den danske regerings løfte om, at man sandelig ikke havde udleveret fanger i Afghanistan?
De statslige myndigheder har fået større og større magt til at registrere, manipulere og overvåge borgerne. De har fået teknologisk mulighed, og de har fået politisk lov. Det er ikke så meget det, at de lyver systematisk for de befolkninger, som skal vælge dem, og de skatteborgere, som finansierer dem. Det er det, at de lyver så skamløst og selvsikkert. Problemet er politisk set ikke kun, at der bliver overvåget mere og mere. Problemet er, at der ikke er nogen, der overvåger overvågerne. De konkrete afsløringer i materialet fra Wikileaks bliver i det perspektiv vigtige, men det vigtigste er, at selve afsløringen finder sted: De ved fremover, at de kan blive taget på ordet. Overvågerne må indstille sig på, at de selv bliver overvåget. Diplomater vil vide, at de kan blive kontrolleret, og politikerne vil vide, at de kan blive stillet til regnskab.
Det er selvfølgelig ubehageligt og ulækkert, hvis man er enevældig og tror på den uindskrænkede magts lyksaligheder. Men så har man jo også stillet sig på den forkerte side af historien. Det er klassisk.








Kommentarer
Jacob Mchangama (der antageligt er borgerlig) har også påpeget borgerlige mediers dobbelmoral: http://mchangama.blogs.berlingske.dk/2010/12/08/om…
Helt enig Rune Lykkeberg.
Det suve `ræne menneske: alt er tilladt, står ikke til ansvar for loven, løst fra ( abso´lut) som det er.
Vi giver en lille gruppe ret til at være uansvarlige og retten til at stille alle andre til ansvar.
De Sade beskrev den suvære og skildrede den i sine værker og opførte skuespil på sit teater. Napolion så ham, som sin farligste modstander.
Denne kommentar er anbefalet af:
“Det er længe siden, at de borgerlige var ordentlige reaktionære: Nu går de ind for kvindernes frigørelse, de vil ikke længere have autoritære ledere, og de er overbeviste om, at man ikke behøver slå eleverne for at holde orden i klasselokalet. De er holdt op med at være reaktionære”.
Hviken verden lever du i Rune? Hvad med at åbne øjnene?
De borgerlige har altid elsket autoritære ledere (Vestlige regeringer har ført mange krige uden folketilslutning) og har aldrig helt accepteret den kvindelige frigørelse (hvor mange kvinder vælges til top-jobs i denne verden?). Autoriteten udøves bare mere “elegant” idag via mediekontrol, spin, og lumske forretninger i det skjulte.
Denne kommentar er anbefalet af:
Eller det en meget god artikel.
Ja, de er godt nok pisse irriterende de der Wikileaks :)
Nu er det første danske dokument frigivet. Amerikanerne vurderede efter COP15 i København, at Lars Løkke ikke har nogen fremtid i international politik:
http://www.wikileaks.nl/cable/2010/02/10COPENHAGEN…
Rune Lykkeberg skriver lykkeligt:
“Samme kritik er fremført af den selvudnævnte senior-overdiplomat i Danmark, Uffe Ellemann-Jensen: Efter de seneste afsløringer kan diplomater slet ikke sladre ved cocktailparties på Hilton-hoteller!
Han erklærer i øvrigt indblik i al verdens ondskab og understreger dermed, hvor ufatteligt naiv resten af verden er, når man tror, at vestlige stormagter lever op til retsstatsgarantier.”
Hvor citerer Rune Lykkeberg fra ? Jeg spørger fordi Rune Lykkeberg så ofte analyserer på basis af citatfusk og mangelfuld kildehenvisning.
Jeg tror ikke at Uffe Ellemann har erklæret “indblik i al verdens ondskab”
Det skulle ikke undre undertegnede, om de leaks der bliver beskrevet her bliver brugt i den gode gamle Problem-solution-action model. Det er da i hvert fald en glimrende måde at informationskrigen på.
Målet må være at få kontrol over det frie medie internettet. Så Regeringen, staten, bankmændene (kært barn har mange navne) kan gå ind og sortere de uønskede sites fra, så de igen har total kontrol over alle medierne.
Så problemet er at de oplysninger hér gør verden usikker.
Så får at vi kan føle os sikre fra de onde info-terrorister bliver vi jo nødt til at give afkald på endnu en frihed, det frie internet. (forpulede globalister!)
Der bliver sneget en lille lov ind (som den mod p2p serveren piratebay) så de eneste sider din internet udbyder lader dig komme ind på, er stats godkendte/kontrollerede sider.
wuptidoo! Wikileaks was an inside job!
at vinde informationskrigen på*
Fed artikel forresten Rune ;D lækkert med én levende fisk!
Klassekampen er i fuld gang, det er bare ikke gået op for venstrefløjen endnu. Og venstrefløjens magtbaser er blevet kapret af højrefløjen, så der er intet modspil til den borgerlige konsensus.
De socialdemokratiske nationer i europa blev tolereret af USA og den borgerlige elite, da den var en blød overgang, som kunne overbevise arbejderne i vesten om, at de ikke behøvede at blive kommunister for at have det godt - kapitalismen kunne også i en form tilbyde den retfærdighed, som arbejderne indtil da havde savnet. Socialdemokratisme - som i hine tider sås nøjagtigt så revolutionært som kommunisme og anarkisme (faktisk blev disse tre -ismer ofte sidestillet i samme sætning i smædekampagner imod de alternative ideologier). - blev kun tolereret som et midlertidigt bolværk mod kommunismen, så ikke resten af europa ville falde til Sovietunionen.
Denne rolle er nu udspillet, og højrefløjen har nu arbejdet ihærdigt siden 1989 på at nedbryde bolværket fra den anden side. Det var jo trods alt kun midlertidigt og goderne “til låns”. Nu har det fuldført sin opgave, og nu er der ikke brug for det mere.
Og her står vi så. Vi er fastlåst i en kapitalistisk skabt spændetrøje, kaldet Globaliseringen, som reelt har taget magten fra nationerne til at føre selvstændig økonomisk politik. Magten er langsomt gledet over på kapitalens hænder, i og med at man har tilladt denne at have indflydelse på beslutningstagerne i en grad, så kapitalen nu har langt større magt end vælgerne. I europa er dette lykkedes gennem det fremmedartede EU, som ingen rigtig har et forhold til, og hvis medlemmer er så langt væk, at de ikke føler sig ansvarlige for de beslutninger de træffer. Det gør det let at være til salg, når man ikke føler man har et umiddelbart ansvar.
USA har været igennem en lignende udvikling, hvor det politiske system er blevet så langt fjernet fra borgerne, at de reelt ingen indflydelse har mere, uanset hvad de stemmer.
Dette er klassekamp, og fra højre side har den kørt siden 1989, venstrefløjen har bare ikke fattet det endnu, og har i sin uendelige tro på det gode, ladet sine institutioner falde, medier, fagforeninger, partier.
Denne kommentar er anbefalet af:
Det mest påfaldende ved sagen er vel hvor larmende tavsheden har været fra de kanter der normalt skriger “ytringsfrihed” så snart det handler om privatpersoners chikane af hinanden, og især naturligvis af etniske minoriteter. Det bevidner den komplette proportionsforvrængning (eller mindre gavmildt fortolket: det totale hykleri) som præger den borgerlige fløj. Gud fader hvor ville det være befriende hvis der faktisk fandtes liberale elementer i det danske højre.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ja, demokrati er en farlig størrelse for den såkaldt frie og demokratiske verden.
Hysteriet i den borgerlige presse er med andre ord overhovedet ikke udtryk for nogen universel diskurs. Snarere rene partsindlæg på stærkt politiserende vilkår…
Med venlig hilsen
Om politikere der ikke vil testes i den lille tabel
Rune Lykkeberg har skrevet en fremragende artikel om bedrageri. Om hvordan magt korrumperer. I samme avis hvor Sofie Tholl har lavet en glimrende artikel om bedragersyndromet. En kæk chefredaktør ville gribe chancen til at sætte de to sammen om en tur rundt i den politiske arena (f.eks. sammen med Bent Vinn) Han kunne jo besøge politikerne ude i provinsen, når de var hjemme på juleweekend.
Denne kommentar er anbefalet af:
God og konsis artikel !
Tydeliggør hykleriet blandt både eliten (in the know) og demokratiets vagthunde ( say WHAT :-0 ! ) - nemlig pressen ! Burde være obligatorisk læsning til dem der er så uheldige at være i tvivl om hvad man skal mene omkring wikileaks og kommende beslægtede tiltag - og mon der ikke derude er en del der slet slet ikke fatter hvad det her handler om…suk - sikke nogle får.
Flere whistleblowers tak - “pedal to the metal” !
Denne kommentar er anbefalet af:
Tak for en inspirerende artikel - og fokuset på overvågning af overvågerne.
Det bliver interessant at se hvordan sagen om Wikileaks bliver håndteret. I det flimrende nyhedsbillede bliver det meste glemt lynhurtigt. Og måske ville det have været smartere for magthaverne (og de reaktionære) at ignorere det hele. Lige som i tilfældet dissidenterne (Chomsky, N.Klein, John Perkins, W. Blum osv) , som har afsløret meget mere om især USAs kritisable politik end Wikileaks har formået. Men dissidenterne får lov at være der, som symbol på demokratisk tolerance, og de bliver i udstrakt grad ignoreret. Så de for de fleste mennesker kommer til at fremtræde som formørkede tosser, der råber en masse paranoidt nonsens ud i vinden. Og de bliver ikke gjort til martyrer for deres sag!
Men Wikileaks er anderledes drama, hvor der står noget på spil og magthavernes irriterede og forargede reaktioner synes at vise, at her er der noget som de forsøger at skjule. Elementær spænding og en begivenhedsrække, hvor man som almindeligt menneske kan deltage: fx ved at lukke sine betalingskort, opsige Amazon accounten, boykotte amerikanske virksomheder, bakke op om ufine hackerangreb (men de andre er meget værre) osv. Følge med i personskæbner - måske endda se hovedaktørerne ende som martyrer for den gode sag. Det fastholder interessen længe - og eftrehånden sniger spørgsmålet sig mere og mere på:
Hvad er det amerikanerne har gang i? Hvad har de tænkt sig med Europa og skal vi tvinges inden under den amerikanske hegemoni og følge ordrerne fra Washington, hvad enten vi vil eller ej? Anti-amerikanismen ser ud til at være i vækst og Wikileaks-affæren skubber kraftigt bagpå.
Denne kommentar er anbefalet af:
Godt skrevet, Rune. Det er næsten ligesom den danske kongefamilie, der er hævet over loven iflg grundloven!
Denne kommentar er anbefalet af:
@Frej – hvis du savner rigtigt liberale, så ring til Anders Samuelsen & Co –— det er det eneste liberale på den borg !
@Frederik Hougaard
Det eneste “liberale” ved Liberal Alliance (LA) er, at folk kan købe sig direkte til politisk indflydelse f.eks. Lars Seier Christensen mio. kr. til LA for at diktere den økonomiske politik. Primært nedsættelsen af skatten for de allerrigeste - naturligvis.
Venstre, danmarks andet liberale parti forsøger trods alt via. erhvervsklubber og lign. konstruktioner at skjule hvem der betaler ballet og bestemmer musikken.
@Rasmus, mener du lidt ligesom, når LO køber sig til socialdemokratisk indflydelse ??
Frederik - den har du misforstået. LO samarbejdede før 1980 og de neoliberale sammenbrud med SD om et fælles, solidarisk projekt. Det er noget helt andet end indflydelse for egen vindings skyld.
I de senere år har LO ingen indflydelse på noget som helst så vidt jeg kan se - ej helelr forsøger LO at købe sig indflydelse…. solidariteten er brudt.
@Thofte –- det er fint, at du mener, at det er et mere ædelt motiv. Jeg er lidt mere kynisk –hvis man ligger 5 flade ører, så er det for at fremme egne interesse, og pamperinteresser i LO er ikke hævet over kapitalistiske interesse i en bank efter min målestok.
det socialdemokratiske projekt var ikke pamperistisk i 50erne og frem til 70erne - det var et solidarisk projekt mhp at udbygge velfærdsstaten.
Du er måske kynisk - men historisk ukorrekt. Individuelle egoistiske interesser er ikke det samme som fælleskab og solidaritet.
@Thofte…… I rest my case –-dine pointer om socialdemokratier fra før 70 accepterer jeg (det var dengang, der var store socialdemokratiske rorgængere), men siden da var pampervældet udtalt.
Det er ikke et historisk faktum, at solidaritet er mere ædelt end noget andet –blot en normativ stillingtagen, og det skal du være velkommen til at have :o)
Tja - det afhænger vist af begrebet ‘ædelt’… og behøver ikke være en moralsk diskussion….