Hvem myrdede Harriet Vanger? Personligt hører jeg til typen, der synes, at det er ret uinteressant at finde fiktive mordere; jeg foretrækker til enhver tid at finde fiktive elskere. Jeg har da heller ikke læst Stieg Larssons bog Mænd der hader kvinder - og ikke set filmen.
Men jeg blev faktisk fascineret af sceneversionen på Nørrebro Teater med dens Larsson’ske verdensafspejling af en skandinavisk verden, hvor nynazisme og sexisme hersker under dække af hæderkronede traditioner. En verden, hvor kvindehad går i arv.
Ligesom i teaterudgaven af Breaking the Waves er det her lykkedes Vivian Nielsen at få en springende filmhandling til at flyde uhindret på scenen - fra Stockholmske kontorer til bræddehytter og torturkamre på en svensk ø.
Scenografen Karin Betz har sublimt udnyttet drejescenens muligheder for at skildre truende paneler og fatale trappeslugter. Og videodesigneren Signe Krogh har skabt en nørdet computerskærmsverden af grønne koder, der suggererende afspejler bogens hackerdrømme, mens Kristian Eidnes Andersen forfører tilskuerne med sin dumpe trussels-dundren.
Sadismeundren
Som tilskuer kan man godt undervejs undre sig over, at over en million danskere har fundet det så vigtigt at læse om en voldtægtssadist med bondage-trang.
Men nuvel. Takket være instruktøren Kim Bjarke løfter forestillingen sig op over håndledsstrips og dildovarianter. I stedet forvandler den sig til to fængende portrætter af det famøse par Blomkvist & Salander.
Spottag bruger hele sin almindelighedsudstråling til at skabe en suspense i sin udvikling fra fyret journalist til kompromisløs detektiv. Og Signe Egholm Joensen skaber et bragende ukuelighedsportræt af den omsorgssvigtede punker, der hævner sin frarøvede barndom.
Derudover fremstår striben af potentielle mordere ret uinteressant på scenen. Så det er dobbelt flot, at Benedikte Hansen alligevel formår at standse tiden med sin kærlighedshungrende eneboer, mens Max Hansen excellerer som dumt svin - og Claus Bue som ulasteligheden bag et jakkesæt.
Hvem der myrdede Harriet Vanger? Det vil være løgn at sige, at jeg ikke kan huske det. På teatret bliver det bare ikke særlig vigtigt.
‘Mænd der hader kvinder’. Baseret på Stieg Larssons bog. Dramatisering: Vivian Nielsen - i samarbejde med Kim Bjarke, Karin Betz og Kitte Wagner. Konsulent: Eva Gabrielsson. Instruktion: Kim Bjarke. Scenografi: Karin Betz. Musik: Kristian Eidnes Andersen. Video: Signe Krogh. Kr. 250-420. 3 timer. Ikke tilladt for børn under 15 år. Til 29. januar. www.nbt.dk
Kommentarer