Cancún, Mexico – Kort før kl. 04 om morgen kunne COP16 formandskabet slå hammeren i bordet for sidste gang og erklærer Cancún-aftalen for en realitet.
Som de forudgående dages marathonforhandlinger, hvor stemningen i det mondæne Moon Palace har svinget mellem håb og pessimisme, blev de sidste timer en dramatiske afslutning. Bolivia nægtede som eneste land at stemme for Cancún-aftalen, og den beslutning ændrede de ikke på.
Det valgte det mexicanske formandskab fulgt af store klapsalver at ignorere.
»Vi har lyttet til Bolivia, Vi har inkluderet Bolivia og vi har hele vejen holdt dørene åben for Bolivia. Men jeres delegation har valgt, at isolere sig i flere forhandlinger, og vi kan ikke lade et land bremse konsensus blandt de resterende 193 medlemslande. Aftalen er vedtaget,« sagde Patricia Espinosa.
Hyldest til formanden
Venezuelas chefforhandler Claudia Salerno var første taler efter vedtagelsen af aftalen, og den første i en næsten endeløs række, der takkede formandskabet.
»Efter København var der mange, der ikke forventede noget som helst. Men der var andre, der modsat forventede meget efter København. Nemlig alt det vi ikke fik. I dag ser vi resultatet af års arbejde, nætter uden søvn, dage med frustrationer, men vi har skabt et resultat, og det ligger nu foran os sort på hvidt. Det er måske ikke tilfredsstillende for alle parter, og der skal arbejdes videre herfra, men Cancún har vist os, at vi kan,« sagde Claudia Salerno, der sluttede med at erklære, at det mexicanske formandskab har genetableret tilliden til FN.
Fra Lesotho, der holder formandskabet for de 49 LDC-lande - gruppen af de mindst udviklede lande - blev det ligeledes understreget, at de havde stemt for aftalen, fordi de igen tror på forhandlingernes mulighed.
»Aftalen er på ingen måde perfekt - men vi oplevet en transparent og ægte forhandlingsproces. Og derfor tror også på den fremtidige proces.«
En lille sejr
Også de danske NGO til stede i Cancún var tilfredse, omend noget mere afmålte i deres begejstring en striben af ministre og nationale forhandlere.
»Vi har set regeringerne samarbejde, men de har ikke reddet klimaet,« lyder det fra generalsekretær i Greenpeace, Mads Flarup. Han peger på, at Cancún har skabt et momentum, men at vi langt fra, er fremme ved endemålet.
Den samme vurdering lyder fra Folkekirkens Nødhjælp. Her kalder klimapolitisk medarbejder, Mattias Söderberg, aftalen for »et lille, men vigtigt skridt«.
»Klimaaftalen i Cancun er en livline, som vil holde forhandlingerne kørende frem mod næste års klimatopmøde i Sydafrika. Aftalen blev bakket op af alle verdens lande, og det er i sig selv en sejr. I sær set i lyset af, hvor langt eksempelvis lande som USA og Kina hidtil har stået fra hinanden. Men mange at de svære diskussioner er ikke løst i Cancun, de er blot blevet udskudt.«
Kommentarer
Ja, og ifølge en anden nyhed idag, er det EU’s fortjeneste.
Jeg ville nu være mere imponeret hvis EU handlede istedet for at snakke. F.eks. har de lige vedtaget en forlængelse af subsidier til kulindustrien som beskæftigelsesterapi til kularbejderne (kald det bare “aktivering”).
Ord er gratis, det er handling der koster. Og EU har vist, at det ikke er villig til at betale prisen.
Det var da gode nyheder. Man kan jo ikke lade være med at tænke på, om det gode resultat har noget, at gøre med, at det ikke var en speciel dansk statsminister der ledede mødet. Han har heldigvis lige nu mere travlt med, at tryne Villy Søvndal i spørgsmålet om overbetaling til de private hospitaler
Denne kommentar er anbefalet af:
“Mexicanerne kunne hvad Løkke ikke kunne”
Hvad kan han egentlig udover at være far????
Megaklitorisen, blodfyldt, blev stimuleret til et Klimax, (klima, stigning)Efter at have besteget Venusbjerget, firede de sig ned ad skråningen( klima) og stiimulerede Klimaklitorien det fik vulva til at åbne sig og de drag af Livseleksiren fra livets brønd.
Viva dinero, viva dinero en efectivo. Olé
Denne kommentar er anbefalet af:
Tillykke(?), [måske].
Ja man lærer at være nøjsom så: tillykke.
Det rykker os ikke en milimeter væk fra afgrunden. Men håbet lever endnu selvom det er som et lys i blæsevejr - det næste ‘pust’ kan slukke det helt.
Tænk at vores fremtid skal afhænge af noget så tilfældigt som det næste amerikansk valg. Må vi virkelig affinde os med det - vil vi affinde os med det?
“Tænk at vores fremtid skal afhænge af noget så tilfældigt som det næste amerikansk valg. Må vi virkelig affinde os med det - vil vi affinde os med det?”
Det er nok begrænset hvor længe USA vil fungere som ledende magt, det kan måske give FN mere råderum. Eller kineserne overtager, hvem ved.
Den aftale man har indgået er at betale de fattige østater for ikke at sulte ihjel, indtil de drukner ihjel. Jeg mener ikke man har opnået noget som helst.
Jesper Wendt: Nej men USA er den ledende ‘udleder’ og det er derfor afgørende at de er med i en aftale.