»Jeg er denne organisations hjerte og sjæl, dens stifter, filosof, talsperson, oprindelige programmør, organisator, financier og alt andet. Hvis du har et problem med mig, skrid,« lød beskeden fra Wikileaks-stifter Julian Assange til den islandske Wikileaks-aktivist Herbert Snorrason, efter han havde udtrykt kritik af Wikileaks-lederens beslutninger.
»So be it, svarede jeg. Og siden har jeg ikke talt med Julian Assange,« fortæller den 25-årige islænding til Information.
Meningsudvekslingen var kulminationen på et bittert internt opgør mellem Julian Assange og andre dele af den kontroversielle organisation. Kritikerne mente, at Assange var blevet for egenrådig og ikke involverede resten af organisationen i sine beslutninger.
Samtidigt var den ver- serende voldtægtssag begyndt at belaste organisationen, og flere mente, at Julian Assange skulle træde i baggrunden, indtil sagen var faldet til ro.
Konflikten eksploderede, da forlydender om den interne mistillid til Assange endte i det amerikanske magasin Newsweek. Assange mistænkte Daniel Domscheit-Berg for at være skyld i lækagen af de interne diskussionen og krævede svar på, hvordan det kunne ske.
Et svar, Domscheit-Berg ikke ville levere:
»Du er ikke nogens konge eller gud. Og du opfylder ikke engang din rolle som leder. En leder kommunikerer og opbygger tillid til sig selv. Du gør det præcist modsatte. Opfører dig som en anden kejser eller slavehandler,« skrev han i en intern chat, der sammen med flere andre interne diskussioner blev lækket til medierne.
Stifteren, Julian Assange, svarede igen ved at suspendere Daniel Domscheit-Berg i en måned med mulighed for at appellere afgørelsen.
Han endte dog med at forlade organisationen frivil-ligt og med sig fulgte en række andre centrale folk bag siden.
For meget magt
I dag lancerer de så deres eget alternativ til Wikileaks og giver i den forbindele udvalgte interview med flere medier heriblandt Information. Det nye projekt er stadig kun i udviklingsfasen, men skal gøre op med nogle af de organisatoriske problemer, som de mener, Wikileaks har. Ifølge Daniel Domscheit-Berg er det nemlig langt mere fundamentale uenigheder, der ligger bag splittelsen i organisationen end bare opgøret med Assange.
»Wikileaks har bevæget sig væk fra den oprindelige idé bag projektet. For at sikre os, at ideen overlever, var vi nødt til at forlade projektet og starte et nyt,« siger Domscheit-Berg, der dengang gik under pseudonymet Daniel Schmitt og var det eneste ansigt udadtil udover Julian Assange.
Beslutningen om at forlade organisationen kom efter flere måneders strid om fremtiden for organisationen. Domscheit-Berg var u-enig i prioriteringen af kræfter på de store lækager, der opsøgte konfrontationen med USA på bekostning af de små lækager af mindre dokumenter, der er knap så spektakulære.
»Wikileaks er blevet for centraliseret og fokuseret på at promovere deres organisation og Julian Assange i rollen som leder. De fokuserer kun på store offentliggørelser, der har en masse publicity value og dermed promoverer Wikileaks,« siger Daniel Domscheit-Berg:
»Wikileaks er blevet en monolitisk organisation, der har fået en masse politisk magt, og jo mere succesfuld organisationen bliver, jo mere magt får den. Vi tror ikke på den centralisering af magt, og derfor forlod vi projektet.«
Lang proces
I tirsdags blev Wikileaks-stifter Julian Assange anholdt i London på grund af sigtelser for voldtægt og seksuelle krænkelser i Sverige. Han sidder for øjeblikket varetægtsfængslet uden mulighed for kaution, og det er uvist, hvornår han igen kan ventes at være på fri fod.
Anholdelsen har fået flere iagtagere til at spekulere i, om Wikileaks kan klare sig uden sin karismatiske frontfigur. Et problem, som Daniel Domscheit-Berg ønsker at komme ud over i det nye projekt.
»Det vil hjælpe ikke at have en central figur, der, som vi ser nu, kommer under retsligt angreb - og dermed risikerer at trække hele organisationen med sig. Det var ikke meningen, det skulle være sådan.«
- Hvorfor blev I ikke bare i Wikileaks og arbejdede for at gøre noget ved problemerne?
»Vi kæmpede internt i organisation for at finde løsninger på problemerne. Det var en proces, der tog flere måneder og ikke bare en hurtig reaktion efter nogle få dage. Til sidst var der så mange ting, vi mente, der var uacceptable, at der ikke var andet at gøre end at forlade organisationen,« siger han.
Daniel Domscheit-Berg skriver for øjeblikket på bogen Inside Wikileaks, som fortæller historien om hans år i projektet og konflikterne med specielt stifteren Julian Assange. Bogen udkommer til februar.
Daniel Domscheit-Berg.
Den 32-årige tysker blev involveret i Wikileaks i slutningen af 2007 og var under pseudonymet Daniel Schmitt Wikileaks anden offentlige figur udover Julian Assange.
Har en baggrund i den tyske hackergruppe Chaos Computer Club, der blev stiftet tilbage i 1981.
Forlod Wikileaks i september 2010 efter store uenigheder med Julian Assange. Flere af de interne diskussioner blev efterfølgende lækket til pressen.
Herbert Snorrason
25-årig islandsk informationsaktivist. Kom i kontakt med Wikileaks efter organisationen havde lækket den islandske bank Kaupthings udlånspolitik.
I bestyrelsen i The Iceland Digital Freedom Society og fik Domscheit-Berg og Assange til Island til en konference i 2009. Den forbindelse blev til The Icelandic Modern Media Initiative – et projekt der forsøger at lobbye politisk for, at Island skal have verdens mest liberale medielovgivning. Forlod Wikileaks kort efter Domscheit-Berg blev suspenderet.








Kommentarer
Der er brug for begge typer organisationer - og flere end dem, hvis man skal knuse slangens hoved: en ny, selvbestaltet politisk og økonomisk klasse, der ikke ser sig som folkevalgte repræsentanter, men som legitime magtudøvere i stort og småt.
Jeg må indrømme, at jeg mener, at netop de essentielle angreb på beslutningstageres hemmeligheder, som Assange nu står for, er væsentligere end de småting, der åbenbart pusles med i den nye gruppe.
Det er uungåeligt, at der vil opstå mange organisationer i stil med WikiLeaks og OpenLeaks, som måske efterhånden vil specialisere sig på forskellig måde, måske efter sprog eller verdensdel eller indhold. Og det er en god ting, med dét i mente, at der jo ifølge sagens natur vil være et stort overhead af udgifter til advokater og retssager, og at det sætter en nedre grænse for organisationens størrelse og effektivitet.
Assagne er en kontroversiel, men særdeles interessant person, læs dette glimrende portræt i The New Yorker fra juli måned.
Det er jo sandsynligt, at Assange er svær at samarbejde med, men Domscheit-Berg er nu heller ikke tabt bag en vogn, hans trold-i-æske karakter fremgår tydeligt af den personlige chat med Assange, han lækkede til Wired.com i september. Her er to personer der bare ikke vil enes.
Men thumbs up og held og lykke til disse Internettes frihedskæmpere.
Vi kommer helt klart til at se en mere radikal demokratisering af samfundet efter dette. Magthaverne kan ikke holde til at blive taget med bukserne nede i længden. Men fra anarkisk verdensherredømme i form af USA som supermagt til direkte demokrati, det tror jeg næppe Wiki- eller Openleaks direkte kan forårsage. Der skal større kræfter til.
Er det ikke tankevækkende at Assange selv - når han fik lidt magt og rockstar status - med det samme begyndte
at opføre sig præsist som den Amerikanske og andre regringer han hader. Med det hele - hemmeligheder, løgn forteilser og magtfuldkommenhed!
Se det er et lærestykke om den virkelige verden og ikke den fantasiverden som enkelte af hans blinde ukritiske støtter exellerer i.
Jeg bør så i samme åndedrag gentage at jeg selv støtter ideen om wikileaks - jeg støtter bare ikke noget ukritisk - og s¨er jeg pisse ligeglad hvorfa det kommer - jeg deponerer aldrig min kritiske sans noget sted eller for nogen gylden sag.
Openleaks det er en joke.
det koncept de er kommet med er ikke andet end endnu et Reuters, havd skal en Leak bruge deres organisation til? der er ikke noget i det koncept som en Leak ikke kan klare med et frimærke og en postkasse og det tilmed mere betryggende for ham selv.
forcen i Wikileaks består netop i at de gør dokumenter tilgængelige for alle og ikke kun en redigerings institution som pressen er.
jeg ville ikke stole på nogen form for læk hvis ikke jeg havde mulighed for at sammenligne original dokumentet og det evt spin en avis ville redigere en læk om til.
et eksempel:
en læk fra regeringen i Iran lækker en række atom dokumenter til Openleaks og videre sender dem en Israelsk eller amerikansk avis efter lækkens ønske.
hvor meget af det oprindelige indhold ville man i så fald stå med som læser´.
Openleaks er så tæt på højforædderi over for den oprindelige ide i wikileaks som det overhovedet er muligt at komme, det er et åbentbrud med den “nye videnskabelige journalistik” som wikileaks har slået på tromme for.
at der efter interwievet i Wiered mag. også opstod mistanke om netop disse tos involvering i bradly mannings exponering er ikke så underligt
“…Daniel Domscheit-Berg skriver for øjeblikket på bogen Inside Wikileaks, som fortæller historien om hans år i projektet og konflikterne med specielt stifteren Julian Assange. Bogen udkommer til februar…”
Nå så det gør den? Det lyder mere suspekt end noget andet i artiklen.
Hvad kan glæde de amerikanske myndigheder (CIA) mere end en konkurrent til Wikileaks? En konkurrent, der kan trække opmærksomheden (og pålideligheden) væk fra Wikileaks?
Men ok. Det bliver spændende at se, om Openleaks har noget at byde på. Hvis ikke, ja, så var de bare de amerikanske myndigheders ufrivillige “nyttige idioter”, der gjorde sit til at ødelægge en god sag.
Det ville være interessant, nu hvor det hele skal være så åbent, at få at vide fra Daniel og Herbert om de er blevet kontaktet af de amerikanske myndigheder. Hvis jeg var ansvarshavende hos f.eks. CIA så ville jeg forsøge med nogle forsigtige kontakter…
fjollet argumentation Jakob
der er ikke tale om at nogen overdøver andre, kun at det spredes yderligere, og at der bliver konkurence på kvalitet. Hvis openleaks bgør et bedre job, er det godt gøtr de ikke et bedre job er det også godt, det giver valg
Henning,
Her er ikke tale om argumentation fram min side, så den kan ikke være fjollet.
Nu sprang vores bud os over igen i sidste weekend, hvorfor jeg ikke før nu har læst artiklen. Kan nogen oplyse mig om hvorvidt der i den trykte udgave af avisen var en artikel med Wikileaks udlægning af sagerne, der kunne supplere mikrofonholderiet for udbryderne?
Jeg har i hvert fald lyst til at anbefale Sebastian Gjerding at læse Carsten Jensens tale som er trykt i dagens avis og reflektere over sin journalistiske praksis.