Jeg vil gerne starte med en afsløring fra bag de lukkede døre i komitéens gemakker: I de fem år Montanas Litteraturpris har eksisteret, har det aldrig været så svært som i år at finde de seks nominerede værker. Ikke fordi der ikke har været nok gode bøger i år, men simpelthen fordi vi i komitéen har været gennem flere diskussioner, end vi plejer for at finde frem til de seks udvalgte. Beslutningerne er trukket ud og nye møder måtte hele tiden sættes op. Ja, beskyldninger om magtspil, rænker og kameler, der skulle sluges på kompromisets alter, har på tidspunkter lydt gennem lokalet. Vi har hver især kæmpet for vores bøger, men kampen har hele tiden været legitimeret af, at vi dybest set kæmpede for den gode litteratur. Mange gode bøger blev i de sidste dage sorteret fra.
Men nu er de her så, de seks:
Harald Voetmanns Vågen
Thomas Bobergs Hesteæderne
Majse Aymo-Boots Ødelæggelsen 1-11
Pia Juuls Radioteatret
Anders Haahr Rasmussens En bold ad gangen
Hans Otto Jørgensens Sæt Asta fri
Det er et vildt og broget felt, der meget godt afspejler bogåret: En litterær fantasi om en romersk naturhistoriker, en bidende samfundssatirisk digtsamling, en smuk og sprogligt ekvilibristisk bog om ødelæggelsen, en flerstemmig tidsmaskine af en bog, en formmæssigt nyskabende bog om tennis og Caroline Wozniacki og Danmarks pendant til Karl Ove Knausgård, der til stadighed på en ny og original måde skriver den samme historie om eget liv.
Nyt territorium
Kom ikke og sig, at vi ikke har en bred og alsidig smag. Og kom ikke og sig, at bogåret 2010 ikke har budt på en stor mangfoldighed. Det har igen i år i høj grad handlet om krimier. Hvor man troede, at der var ved at være en mæthed, er der i år kommet et sandt bombardement af nye krimier. Meget få af disse krimier er kommet i betragtning til nominering til Montanas Litteraturpris. Det har ikke noget med fordom over for genren at gøre, men skyldes, at så få af disse litterært eller formmæssigt har haft så meget at byde på.
Montanas Litteraturpris hylder derimod den litteratur, skøn- eller faglitterær, der indtager nyt territorium, skriver om noget velkendt på helt ny måde, eller som formmæssigt går i nye retninger. Den 14. januar afgøres det, hvilken af årets bøger der mest overbevisende lever op til det kriterium.
Kommentarer
Uden på nogen måde at forsøge at tage stilling til hvorvidt ‘En bold ad gangen’ fortjener en nominering til Montanas Litteraturpris eller ej, kan jeg ikke lade være med at undre mig over beslutningen alligevel. For eftersom Montana-prisen ikke bare er stiftet af bl.a. Information, men også har to repræsentanter i komiteen bag nomineringerne, synes det bemærkelsesværdigt at en journalist fra netop Information bliver en af de seks udvalgte. Eller at der i det mindste ikke bliver gjort opmærksom på den potentielle interessekonflikt i begrundelsen for udvælgelsen.
Da bogen udkom blev den i Information anmeldt af en journalist fra Weekendavisen, hvilket jeg går ud fra netop var for at ingen skulle kunne stille spørgsmåltegn ved saglige i at give bogen den positive omtale den fik. At samme avis så ikke tøver (på skrift om ikke andet) med at nominere en af deres egne ansatte til en pris på 100.000 kr, uden at gøre opmærksom på sammenfaldet, det undrer mig som sagt.
Jeg stoler på, I har ret i de faglige begrundelser, jeg savner bare en anerkendelse af de etiske overvejelser der ligger bag.