Den 58-årig polske handicappede naturfagslærer Jaskolski, bosat i Storbritannien siden 2004, står til at få en ufrivillig tur til sit gamle hjemland. For 10 år siden overtrak han nemlig med sit kredit-kort i Polen.

Banken fik efterfølgende pengene igen, men selve overtrækket er ifølge polsk lov en forbrydelse, og Polen har derfor anmodet om at få Jaskolski udleveret. I Storbritannien ville sådan en sag aldrig finde vej til domstolen, men ifølge den europæiske udleveringsaftale, den såkaldte European Arrest Warrant (EAW), kan man udlevere folk til retsforfølgelse i andre lande, selv om den pågældens handling ikke anses for at være en forbrydelse i udleveringslandet. Aftalen har nemlig en liste med 32 forbrydelser, der ikke er dækket af den såkaldte dobbelt-strafbarhed, der betyder, at en forbrydelse skal være strafbar i f.eks. Danmark, før vi vil udlevere personer til udlandet. Undtagelserne er f.eks. i den polske lærers tilfælde overtræk på bankbogen. Og i Wikileak-grundlægger Julian Assanges tilfælde voldtægt. Når det således har undret, at de svenske myndigheder ikke har fremlagt særlige vægtige beviser imod Assange, og det ligeledes diskuteres, om der er tale om en særlig svensk voldtægtslovgivning, er det på grund af denne europæiske aftale.

Terrorargument

Ifølge ekspert i EU-ret Thomas Elholm bruges systemet i det store og hele efter hensigten, men han fremhæver - med henvisning til Assange-sagen - sædelighedskriminalitet som et af de områder, hvor vi kan komme til at se flere kontroversielle udleveringsager. I Norge kan man f.eks. dømmes for uagtsom voldtægt - altså i sager, hvor anklagede fastholder, at vedkommende ikke vidste, at det var ufrivillig sex, men dommeren vurderer, at det burde anklagede vide. »Det kan man ikke i Danmark, så det kunne blive en svær sag,« vurderer Thomas Elholm, der fortæller om baggrunden for udleveringsaftalen.

»Man havde i EU-systemet en årrække puslet med tanken , men det havde været politisk umuligt at få opbakning til den. Så kom terrorangrebet 11. september, og så blev den underskrevet ugen efter.« Han understreger, at hensigten ikke kun var at kunne udlevere terrorister, men at den også skulle dække andre former for alvorlig kriminalitet.

Inflation

Men det er gået lidt rigeligt vidt, mener stadig flere i Storbritannien. Landet fik f.eks. sidste år 5.000 anmodninger om udlevering til Polen og udleverede over 700 til andre lande i Europa —i flere tilfælde for mindre forbrydelser.

»Der er grundlag for forbedring af EAW,« sagde den britiske indenrigsminister, David Blunkett, i denne måned: »Da vi accepterede systemet, troede vi, at folk ville handle rationelt.« Thomas Elholm mener et langt stykke ad vejen, at systemet virker efter hensigten, men er enig i, at der har været en inflation i brugen: »Problemet er, at man ikke tydeligt nok har skrevet et proportionalitetsprincip ind, og det udnytter et land som Polen til det fulde og forlanger udlevering for stadig mindre alvorlige forbrydelser.«

Revision

I Justitsministeriet afviser man, at antallet af anmodninger fra andre lande er steget markant. Siden 2005 har Justitsministeriet haft omkring 200 sager om udleveringer af formodede kriminelle til andre EU-lande. Det anslås at ca. 30 mennesker hvert år bliver udleveret til andre EU-lande.

Ifølge det danske Justitsministerium arbejdes der lige nu i EU-Kommissionn på at indføre mere klare regler, der forhindrer overdreven brug for mindre alvorlige forbrydelser, herunder en petitessegrænse. Revisionen er bl.a. en reaktion på mediehistorier om arrestordrer på baggrund af tyveri af bildæk, en pattegris, og besiddelse af 0,45 gram cannabis. Der er også brug for at se på listen over undtagelser for dobbeltstrafbarhed, mener Thomas Elholm - en liste, han kalder »lang og uklar«. »F.eks. optræder ordet ‘svig’ - hvad er det præcis? Og ‘IT-kriminalitet’ kan også være mange forskellige ting«.

Misbrug

Men det er ikke kun et spørgsmål om at fastlægge en petitesse-grænse. I Storbritannien diskuteres det ligeledes, om man kan sikre den enkelte en fair retssag, når man udleverer på et spinkelt grundlag. Ifølge EAW-aftalen skal det land, der udleverer, nemlig udelukkende sikre, at det formelle er i orden - at anklagen ikke er faldet for forældelsesfristen, at den anklagede ikke er mindreårig osv.

Julian Assange, der i går blev løsladt mod kaution, har i mere end en uge siddet fængslet i Storbritannien, på anmodning fra svenske myndigheder, der kræver ham udleveret til retsforfølgelse for påståede sexovergreb på to kvinder i Sverige.

Ifølge organisationen Fair Trials International er det misbrug af den oprindelige intention med udlevingsaftalen, at Sverige ikke en gang har rejst begrundet officiel anklage mod Assange. Nok gør aftalen det muligt, men kun i tilfælde, hvor efterforskning ikke er muligt, påpeger organisationens talsmand, Catherine Heard, i et indlæg i avisen The Guardian. Den europæiske arrestordre skal bruges til at retsforfølge og dømme en person, ikke at få dem tæt på for at undersøge dem, mener Fair Trials International. »I sådanne sager skal mindre dramatiske metoder tages i brug. Sverige burde bede Storbritannien om at assistere med en efterforskning, i første omgang ved at afhøre Assange. EAW, når brugt korrekt, er et centralt våben til at bekæmpe alvorlig grænseoverskridende kriminalitet, men bør aldrig blive det første, man tyr til«, skriver Catherine Heard.