Bogbranchen satser på kvinderne men glemmer mændene

»Udgiv flere bøger for mænd og drenge.« Sådan lyder opfordringen fra den amerikanske bestsellerforfatter Jason Pinter i et indlæg på Huffington Post, hvor han langer ud efter forlagenes svigtende evne og vilje til at gå efter det mandlige publikum. »Jo mere forlagene gentager det tomme mantra om, at mænd ikke læser, jo mindre forsøger de at appellere til mænd, og det er dér, den onde cirkel begynder,« skriver Pinter, der mener, at bogbranchen selv bærer en stor del af skylden for, at det overvejende er kvinder, som læser skønlitteratur.

»Det kan han måske nok have ret i,« siger Henrik Christensen, der er adm. direktør for tre af Danmarks største boghandlerkæder Bog & Idé, Bøger og Papir og Boghandleren.

»Vi er i hvert fald meget bevidste om, at det er kvinderne, som er vores primære målgruppe, og i vores markedsføringsmateriale forsøger vi også at henvende os direkte til dem både hvad angår udformning, farvevalg og sprogbrug,« siger han.

Information beskrev i går, hvordan kvinder i gennemsnit læser langt flere skønlitterære bøger end mænd, som til gengæld tegner sig for størstedelen af den faglitterære læsning.

»Det er et ret entydigt billede, som både forlag og biblioteker kender alt til og selvfølgelig også forsøger at udnytte til deres fordel,« sagde lektor i medievidenskab på Aarhus Universitet Karen Klitgaard Povlsen.

Ifølge Henrik Christensen er der ingen tvivl om, at det mønster går igen i hans kommercielle kæde-butikker.

»Men det kan omvendt ikke nytte noget, at vi bruger alt for mange kræfter på at nå mændene, når vi på forhånd ved, at det er en målgruppe, som er utrolig svær at nå. Selvfølgelig forsøger vi også at få mændene med, men det er en sværere målgruppe i vores verden. Det er mere biler, skruer, computere og fjernsyn, der tænder dem,« siger han.

Også en virksomhed

På landets næststørste forlag Lindhardt og Ringhof medgiver salgs- og marketingsdirektør Jeppe Mossin, at man i særlig grad har fokus rettet mod det kvindelige publikum.

»Vi kan godt diskutere, hvem der har ansvaret for at kvinder læser mere skønlitteratur end mænd; det er der givetvis mange forklaringer på. Men som forlag bliver vi nødt til at forholde os til, at det er sådan, det er, for vi bedriver trods alt en kommerciel virksomhed, som skal varetage sine forfatteres interesser. Og hvis vi ikke gik efter den målgruppe, hvor der er flest læsere, ville vi ikke gøre vores arbejde godt nok,« siger Jeppe Mossin, der dog understreger, at der er mange andre litterære genrer, som i højere grad henvender sig til mænd.

»De bøger, som sælges i virkeligt mange eksemplarer, bliver også læst både af mænd og kvinder. Det kan for eksempel være Stieg Larsson, Leif Davidsen eller Jussi Adler-Olsen, og i de tilfælde går vi selvfølgelig også efter begge køn i markedsføringen. Dybest set er det jo bare vores opgave at kommunikere så præcist som muligt for at nå ud til så mange som muligt,« siger han.

Litterær direktør på Gyldendal Johannes Riis vedstår også, at mange af bøgerne fra hans skønlitterære afdeling især henvender sig til kvindelige læsere, men det skyldes ikke en egentlig bevidst strategi, siger han.

»Erfaringen har lært os, at man skal være endog meget forsigtig med at vurdere, hvilke læsergrupper en bog vil henvende sig til. Og om vi mener, at en bog henvender sig til et kvindeligt eller mandligt publikum er ikke afgørende for, om vi antager en bog eller ej. Vores program afspejler først og fremmest arten af de manuskripter, vi får tilsendt,« siger Johannes Riis.

Så det er ikke et forhold, I kan lave om på, mener du?

»Nej, vi kan ikke bare bestemme, at nu vil vi gerne have nogle bøger, der henvender sig til mænd ikke medmindre vi udskriver en konkurrence. Vi er åbne for litteratur af enhver art, både den der er skrevet af mænd og for mænd og den, der er skrevet af kvinder og for kvinder og alle ulige krydsformer.«

Men henvender forfatterne sig så bare mere til kvinder end til mænd?

»Det skal jeg ikke kunne sige; men det er der jo noget, der tyder på; det er jo i hvert fald især dem, der læser. Og det kan godt være, nogle forfattere prøver at henvende sig mere til et kvindeligt publikum, men det er ikke noget, vi opfordrer dem til. Det blander vi os ikke i.«

Læserne er der …

»Jeg var syv, da jeg første gang løb væk hjemmefra,« siger en kvindestemme, mens kameraet filmer en pige forgabt i en illustreret børnebogs fiktive univers. I den seneste tv-reklame for Barnes & Nobles e-reader, Nook, følger seerne på 30 sekunder en kvindes oplevelser med bøger fra hun er barn, til hun bliver voksen og reklamens entydige fokus på den kvindelige forbruger er ifølge den amerikanske forfatter Jason Pinter et sigende billede på det nuværende bogmarked.

»Hvorfor skulle mænd købe en e-reader, når læren af de her reklamer er, at du enten kan a) blive klogere på din egen graviditet, efter du er faldet for Mr. Darcy, eller b) blive Amelia Earhart eller Holly Golightly?,« skriver Pinter i sin klumme i Huffington Post, der også rummer en klokkeklar opfor-dring til branchens aktører:

»Lav flere flere bøger for mænd og drenge. Stol på de redaktører, der forsøger at købe dem, og sæt gang i marketingskampagner, der bedre rammer publikum. Læserne er der, de venter i spænding lige under overfladen,« ly-der det opbyggelige budskab.

Marketingschef på Gyldendal Nanna Wendt Sølvsteen kalder det »en spændende tanke«, om man kunne gøre mere for at lokke flere mandlige læsere på banen, men grundlæggende mener hun, problemet ligger uden for forlagenes rækkevidde.

»Jeg tror, problemet ligger langt tidligere end dér, hvor vi som forlag kommer ind i billedet. Jeg tror ikke, man med en anden markedsføring eller kommunikationsform kan ændre på den måde, mændene bruger deres tid. Det kommer hurtigt til at lyde meget banalt, men der er nok noget om, at flere mænd prioriterer deres Ipads og deres computere og sportsudsendelser højere end skønlitteraturen.«

Betyder det, at I på forhånd har opgivet mændene?

»Nej, overhovedet ikke, men det betyder, at kvinder i reglen har en meget bred smag, når det kommer til skønlitteratur, mens mænd har en mere selektiv smag. Det betyder ikke, at vi gør noget for at holde mændene fra døren.«

Men gør I nok for at få dem ind i folden?

»Hvis jeg ser på bredden af bogudvalget, og hvad bøgerne handler om, så synes jeg egentlig dørene står åbne. Det handler mere om, hvorvidt mændene har tiden og lysten til at træde ind af dem,« siger Nanna Wendt Sølvsteen.