Statsministerens nytårsoffensiv er på vej til anrette skade på hans i forvejen belastede troværdighed. De første fire dage af 2011 har således budt på tre tilfælde, hvor han har pumpet sine oplysninger om de faktiske forhold i velfærdsindustrien så hårdt, at han fremstår som uansvarlig. Om det er et udtryk for politisk krejlermentalitet, overmod eller simpel undervurdering af offentligheden – herunder pressen – skal vi lade være usagt. Men resultatet er ikke kønt. Se engang:

Korrektiv I: I Duellen på DR1 søndag gentog Lars Løkke Rasmussen igen og igen, at oppositionens økonomiske plan punkteres af fagbevægelsen, der nægter at sætte den ugentlige arbejdstid op til 38 timer. Dagen efter bekræftede flere fagforeningsformænd aftalen med S-SF.

Korrektiv II: I sin nytårstale udtalte Lars Løkke Rasmussen: »… langt de fleste på efterløn er hverken mere eller mindre syge end deres jævnaldrende på arbejdsmarkedet.« Det bestred flere eksperter tirsdag i dagbladet Politiken.

Korrektiv III: Ligeledes i sin nytårstale fremførte statsministeren: »Så er der naturligvis mennesker, der går på efterløn, fordi de simpelthen er nedslidte. De må ikke blive ladt i stikken. Dem vil vi ikke lade i stikken.«

Dermed udstedte Lars Løkke Rasmussen en garanti for, at alle dem, der har brug for hjælp, vil få hjælp. Denne udlægning kunne Information tirsdag demontere. Beregninger foretaget på talmateriale fra regeringen selv og dens arbejdsmarkedskommission viser, at mindst 20.000 danskere vil blive ladt i stikken.

Med efterlønsopgøret og de konstante torpederinger af oppositionens politik har Lars Løkke Rasmussen valgt et hårdt politisk greb for at genvinde magten. Strategien presser oppositionen, der fortsat skylder en gennemregnet plan for fremtidssikringen af velfærdssamfundet. Men i sidste ende handler politik om folkets tillid, og foreløbig har statsministerens politiske greb mest af alt ført til faktuelle overgreb.

Denne artikel er anbefalet af: