Statsministerens nytårsoffensiv er på vej til anrette skade på hans i forvejen belastede troværdighed. De første fire dage af 2011 har således budt på tre tilfælde, hvor han har pumpet sine oplysninger om de faktiske forhold i velfærdsindustrien så hårdt, at han fremstår som uansvarlig. Om det er et udtryk for politisk krejlermentalitet, overmod eller simpel undervurdering af offentligheden – herunder pressen – skal vi lade være usagt. Men resultatet er ikke kønt. Se engang:
Korrektiv I: I Duellen på DR1 søndag gentog Lars Løkke Rasmussen igen og igen, at oppositionens økonomiske plan punkteres af fagbevægelsen, der nægter at sætte den ugentlige arbejdstid op til 38 timer. Dagen efter bekræftede flere fagforeningsformænd aftalen med S-SF.
Korrektiv II: I sin nytårstale udtalte Lars Løkke Rasmussen: »… langt de fleste på efterløn er hverken mere eller mindre syge end deres jævnaldrende på arbejdsmarkedet.« Det bestred flere eksperter tirsdag i dagbladet Politiken.
Korrektiv III: Ligeledes i sin nytårstale fremførte statsministeren: »Så er der naturligvis mennesker, der går på efterløn, fordi de simpelthen er nedslidte. De må ikke blive ladt i stikken. Dem vil vi ikke lade i stikken.«
Dermed udstedte Lars Løkke Rasmussen en garanti for, at alle dem, der har brug for hjælp, vil få hjælp. Denne udlægning kunne Information tirsdag demontere. Beregninger foretaget på talmateriale fra regeringen selv og dens arbejdsmarkedskommission viser, at mindst 20.000 danskere vil blive ladt i stikken.
Med efterlønsopgøret og de konstante torpederinger af oppositionens politik har Lars Løkke Rasmussen valgt et hårdt politisk greb for at genvinde magten. Strategien presser oppositionen, der fortsat skylder en gennemregnet plan for fremtidssikringen af velfærdssamfundet. Men i sidste ende handler politik om folkets tillid, og foreløbig har statsministerens politiske greb mest af alt ført til faktuelle overgreb.
Kommentarer
Det er beklageligt at se, at Information fortsætter med at manipulere med tallene
Korrektiv II: dette baserer Information tilsyneladende alene på, at risikoen for kræft og hjertesygdomme er 10% højere. Men 10% er ikke meget, så det modsiger ikke udsagnet om, at de fleste efterlønnere er lige så raske som andre. Endvidere kan forskellen alene tilskrives, at der er flest efterlønnere med kort uddannelse, og folk med kort uddannelse har lidt dårligere helbred end andre. Hvis man sammenligner helbred inden for en given erhvervsgruppe lige inden efterlønsalderen, er der ingen forskel på helbredet på dem der vælger efterløn og dem der fortsætter
Korrektiv III: beregningen af de 20.000 blev gentaget i mindst tre artikler i går, men den holder på ingen måde logisk: “Velfærdkommissionen gætter på, 29% af de nuværende efterlønnere ikke kan arbejde, ministeren gætter på, 10-15% af kommende 60-årige skal have førtidspension. Forskellen på de 29% og de 10-15% må skyldes en kombination af, at (1) der er et hul mellem manglende arbejdsevne og førtidspension, at (2) ministeren er mere optimistisk en kommissionen mht både arbejdsevne og førtidspension, og (3) at fremtidige 60-årige forventes at være mere friske end nutidige. Artiklen går i sin beregning uden videre ud fra, at det hele skyldes (1) uden nærmere argumentation. I øvrigt er de 20.000-26.000 et hypotetisk tal, da forskellen i procenter ganges på antallet af nuværende efterlønnere, som jo slet ikke berøres af den foreslåede reform. Endelig er det problematisk, at artiklen slet ikke forholder sig til det faktum, at førtidspension gives til personer, der har mistet mindst 50% af arbejdsevnen, hvorfor der i teorien nærmest per definition ikke kan forekomme et gab mellem manglende evne til at arbejde og ret til førtidspension”
Claus Hansen
Du skoser Information for at manipulere med tallene og bruger regeringens beskyldninger om at fx efterlønsforskeren fra Ålborg universitet blander æbler og pærer sammen. Men det korte af det lange, de fleste der går på efterløn er fra gruppen ufaglærte og faglærte netop grupper hvor dødeligheden er støren end i højere uddannedes grupper, der er startet på arbejdsmarkedet langt senere. Derudover bør det vel også frem at efterlønsordningen er en frivillig forsikringsordning for A-kasse medlemmer. Samt påpege, at hvis den ældre har et godt arbejde som vedkommende kan magte og er glad for , tror du så at vedkommende hellere vil på efterløn til et langt lavere indkomstgrundlag.
Kun en kommentar til Korrektiv II
Denne kommentar er anbefalet af:
Dorte Sørensen skriver “hvis den ældre har et godt arbejde som vedkommende kan magte og er glad for , tror du så at vedkommende hellere vil på efterløn til et langt lavere indkomstgrundlag.”
Jeg tror ikke noget, men kan se, at der i tallene ikke er noget, der tyder på, at ældre inden for en given erhvervsgruppe som 60-årige ved beslutningen om efterløn eller ej, er væsentligt påvirket af deres helbred (idet de der efterfølgende vælger efterløn ikke i gennemsnit har dårligere helbred end de andre). For mig er det et overraskende faktum, men det forekommer at understøtte statsministerens udtalelse, ligesom det udstiller Informations korrektiv II som manipulerende
Der sker desværre det med finansieringsformer, at politikerne over tid forser sig på dem og glemmer, hvordan en ordning oprindeligt er skruet sammen. Det er utvivlsomt sket for det stærkt forhøjede a-kassekontingent i sin tid, mens det er fornylig, at regeringen valgte at forlænge am-bidraget, hvorfor man må gå ud fra, at de udmærket kender adressen for det. Dertil kommer så selvbetalingen - det eneste alibi for, at ikke alle a-kassemedlemmer fortsat skal være berettigede. Det burde de dog ellers, da en stor del af deres a-kassekontingent finansierer efterlønnen, ligesom deres 8% AM (hvilket jo gælder for alle lønmodtagere) - hvilket iøvrigt overraskende udgør hele 18% af skatteindbetalingen i Danmark mod indkomstskattens 25%. Hvis ikke bruttoskat var så rystende socialt uretfærdig, er den faktisk ret effektiv til at kradse penge ind.
Denne kommentar er anbefalet af:
Claus Hansen, der er ingen, der taler om, at de, der går på efterløn, har et dårligere helbred end sammenlignelige kolleger, men at de, der går på efterløn har det dårligere end andre grupper, der går mindre på efterløn end dem. Det er det mest relevante - og det fortæller os også, at hvis vi skal få folk til at blive, er det arbejdsforholdene, der skal forbedres. Men det er svært at se, hvorfor man skal få folk til at blive: tror nogen virkelig, at der er meget manuelt arbejde tilbage for folk at udføre om 20-30 år? Så har de godt nok ringe tiltro til den teknologiske udvikling.
Denne kommentar er anbefalet af:
Peter Hansen, det er svært at se, hvorfor det skulle være mere relevant at sammenligne ikke sammenlignelige grupper (og det er ikke noget, Information argumenterer for). En sådan sammenligning er kun relevant, hvis forskel i sundhed mellem erhvervsgrupperne alene skyldes deres erhverv, hvilket næppe er tilfældet. Så når man vælger efterløn ser det ud til i høj grad et være påvirket af ens erhvervsgruppe og kun i mindre eller nærmest ingen grad af ens helbred. Når statsministeren siger, at de fleste efterlønnere ikke er mere syge end andre, er det formentlig for at argumentere for, at mange efterlønnere godt kunne arbejde videre. Som jeg ser det, stiller Information spørgsmålstegn ved statsministerens argumentation på et noget spinkelt grundlag
Claus Hansen, måske man så hellere skulle forholde sig til noget, der er relevant: at noget arbejde er mere fristende at slippe. Det, synes jeg, også er ganske relevant og meget rimeligt.
Den store uretfærdighed i vort samfund er, at man enten får spændende, højtbetalte og ikke-nedslidende jobs med tidlig tilbagetrækning, eller det modsatte. Hvis i det mindste én eller to af parametrene kunne byttes om, ville det vel være meget rimeligt.
Peter Hansen, det er jeg meget enig i, ville være en mere relevant diskussion, som Information med fordel kunne engagere sig i, i stedet for at forfalde til dette lave niveau
Denne kommentar er anbefalet af:
Claus Hansen
Dine kommnentarer på denne hjemmeside er helt og aldeles utilstedelige. De er i den grad udtryk for akademisk ævl når det er værst.
Det vil klæ dig at forholde dig til fakta og ikke at fremsætte den ene hypotese efter den anden.
Det vil klæ dig at henvise til statistik og/eller citere fra dokumenteret information på området.
Debatværten er hermed tippet
Denne kommentar er anbefalet af:
Knud Larsen, jeg mener ikke, jeg fremsætter hypoteser, jeg gengiver blot, hvordan Information regner, og påviser, at det ikke er logisk. Endvidere bruger jeg nærmest ikke andre data end Informations (eller så vidt jeg ved i hvert fald ikke nogen kontroversielle data)
Ok men vil du så være venlig at fortælle hvilken analysemodel du anvender.
Jeg kan desværre ikke finde hoved og hale i det du skriver om efterlønnen, og for den sag det andre skriver incl. Information.dk
Årsagen hertil er den at der ikke er nogen der fremlægger data fra området af. Data kunne være: hvor meget betales der ind til staten i efterlønsbidrag?
Hvor meget får den enkelte efterlønsmodtager udbetalt i måneden brutto?
Hvordan forvalter staten de opsparede efterlønsbidrag?
Statistik over hvilke social klasser der vælger efterløn
Statistik over årsager til hvorfor folk vælger at gå på efterløn
osv
Jeg har mailet til såvel chefredaktør og relevant journalist om dette. Men de har ikke svaret på mailen.
Problemet i debatten om efterløn er at der ikke er fremlagt eller henvist til kilder der fremviser data på området. Derved fremstår såvel artikler som debat som en lang hypotese og dermed umuliggøres stillingtagen til emnet
Denne kommentar er anbefalet af:
Knud Larsen, jeg bruger ikke nogen analysemodel, jeg forholder mig blot til Informations analyser og forsøger at påvise, at de er ulogiske og ikke undbyggede og derfor efter min mening fremstår som manipulerende
Peter Hansens forslag kræver først og fremmest en stat som er i stand til at begrænse udbuddet af arbejdskraft, ellers vil der altid være en slavehær eller to udefra, som er villige til at gøre det grove til det halve.
Med mindre der sker et paradigmeskift, som vender op og ned på begreberne. Så kunne det jo, i hver fald teoretisk, gå hen og blive sådan at det manuelle arbejde får den respekt det et eller andet sted fortjener og så kan alt ske.
Læg mærke til hvordan økonomisk velfunderede befolkningsgrupper allerede nu kæmper i fitnesscentrene, for at holde fibroimyalgi, gigt, computerarme og dårlig ryg fra livet. På den baggrund kunne man godt komme i tvivl om hvorvidt det stillesiddende liv på direktionsgangene rundt omkring nu også er så fordelagtigt, som der bliver sagt.
Hvem ved, om føje år når sundhedsbølgen for alvor er slået igennem, om det stillesiddende arbejde ikke bliver disset bigtime, til fordel for det fysiske arbejde med fx. at mure op og rive ned, køre skrald og skrabe sne? Sker det, så skal lønningerne såmænd nok følge med.
De der ikke kan klare mosten må så tage til takke med de dårligst betalt skodjob, som er helt uden fysiske udfordringer, det være sig i Folketinget, i bankernes øverste etager, på kommunekontorerne og på avisredaktionerne. Der vil ej heller gå længe før vi ser den første avisomdeler med ridderkors, alene begrundet i tro og vedholdende tjeneste. Arbejde adler, som man siger, og det fysiske arbejde har den fordel at det ofte kan dokumenteres. .
Denne kommentar er anbefalet af:
Andet steds i avisen står der at 2 ud af 3 ikke er med i i efterlønsordningen. Halvanden million mennesker. Hvad med dem ?
Mon ikke det som en begyndelse var en god ide at se på, at folkepensionsalderen bliver hævet til 67 år om nogle år. Det vil altså sige, at hvis der ikke findes efterløn, så må man knokle 7 år mere end man faktisk kan nøjes med nu. Vel at bemærke i en alder, hvor det næppe er aller nemmest at klare sig på arbejdsmarkedet. Hvis efterlønnen skal afskaffes må pensionsalderen som det første sættes kraftigt ned ellers vil antallet af førtidspensionister og flex-tidsansatte eksplodere.
For det andet må indbetalingerne til arbejdsmarkedspensioner reguleres, så folk kan leve af deres pension og for det tredje må seniorordningerne stærkt forbedres.
Det hævdes fra arbejdsgivere, borgerlige partier og den borgerlige presse, at der kan spares penge – mange penge - på at afskaffe efterlønnen: 18 mia. kr, 24 mia. kr, ja helt op til 37 mia. kr er nævnt.
Penge, som kan det hævdes, kunne bruges bedre til anden velfærd. Det er imidlertid en myte. Realiteterne er, at det i den nuværende beskæftigelsessituation og med høj og vedvarende arbejdsløshed frem til 2013-2015 i en årrække fremover vil koste penge, mange penge, at afskaffe efterlønnen.
1. UDGIFTEN TIL EFTERLØNNEN.
Der er omkring 137.000 efterlønsmodtagere. Efterlønnere modtager i gennemsnit lidt over 150.000 kr i efterlønsudbetaling årligt (før skat). Den årlige udgift til efterlønsudbetalingerne til disse udgør brutto op mod 22 mia. kr. (21,7). Beløbet er før skat. I det følgende vil vi for enkelheds skyld også vil se regne uden skat og først medtage dette til sidst) Heri er egenbetalingen til efterlønnen ikke fratrukket (efterlønsbidraget). De er jo erlagt gennem arbejdslivet FØR efterlønnen. Men for at opnå efterløn skal man betale et efterlønsbidrag på årligt omkring 5.300 kr. Man regner imidlertid med, at omkring 20 pct. af udgiften finansieres gennem efterlønsbidraget regnet over et helt liv. Årligt altså omkring 5 mia. kr af den samlede udgift. Det vil sige, at nettoudbetalingsbeløbet fratrukket egen indbetaling årligt udgør omkring 16 til 17 mia. kr.
2. BORTFALD AF EFTERLØNSUDBETALING. Afvikles efterlønnen vil man selvsagt spare udbetalingerne til efterløn. Brutto altså de 21 mia. kr.Samtidig bortfalder dog også indtægten fra egenbetalingen (efterlønsbidragene), der som anført udgør årligt omkring 5 mia. kr. Men afvikles efterlønnen, kan man roligt antage, at en del af efterlønsmodtagerne vil søge over i fleksjob, førtidspension o. l. Borgerlige økonomer såsom DØR opererer her med 20 pct. Jeg vil mene, at det snarere vil være det dobbelte. Men lad os nu bruge de 20 pct. Udgiften hertil vil vi behandle nedenfor. Så er der imidlertid omkring 110.000 efterlønnere tilbage, som ved afskaffelse af efterløn, fastholdes på arbejdsmarkedet.
3. MEN UDBETALING AF DAGPENGE I STEDET. Men da der i forvejen er en bruttoledighed på omkring 170.000, vil de herved flere tilkommende til arbejdsmarkedet i denne beskæftigelsessituationen enten ikke finde job og derved selv vil blive arbejdsløse. Eller hvis de fastholder beskæftigelse, vil det til gengæld forhindre andre i at komme ud af arbejdsløshed, fordi de pågældende jobs nu ikke bliver ledige. Det årlige dagpengepengebeløb pr fuldtidsforsikret udgør (før skat) omkring 195.000 kr før skat, hvilket giver for 110.000 personer giver en samlet dagpengeudbetaling på omkring 21,5 mia. kr. Således ville der ikke være nogen nettobesparelse ved evt. at afvikle efterlønnen. Ganske vist ville der bortfalde en bruttoudbetaling på 22 mia. kr, men til gengæld ville der komme merudgifter til dagpenge på 21,5 mia. kr.Denne udgift må imidlertid betragtes som værende i underkanten, da der herudover på et tidspunkt ville påløbe yderligere udgifter til aktivering mv. De årlige merudgifter hertil ville udgør omkring 1,5 mia. kr. Samlet udgift til dagpenge og aktivering = 21,5+1,5 = 23 mia. kr
4. UDGIFT VED EFTERLØNNERES OVERGANG TIL FØRTIDSPENSION MM. Men vi har jo endvidere forudsat, at 20 % af efterlønsmodtagerne vil overgå til førtidspension. Denne merudgift skal jo også modregnes i de sparede efterlønsudbetalinger. Der er i dag op mod 250.000 førtidspensionister. De årlige udbetalinger til førtidspensionister udgør omkring 36 mia. kr. Jf. ovenstående – med et formentligt for alt lavt skøn - ville det tal blive forøget med 30.000 hidtidige efterlønnere, hvis efterlønsordningen nedlægges. Førtidspensionssatsen udgør omkring 195.000 kr årligt før skat for enlige og 165.000 kr. for samlevende. I gennemsnit altså omkring 175.000 (før skat). Ved nedlæggelse af efterlønnen vil de 30.000 flere tilkommende førtidspensionister koste et sted omkring 5 mia. kr. årligt brutto (før skat).
5. STATEN FÅR MERE I SKAT.
Der vil dog være et opmuntrende element ved at få efterlønnerne over på enten dagpenge eller førtidspension, da ydelserne som fremgået er højere end efterlønnen, hvorved der også skal betales en højere skat. Samlet vil det offentlige modtage + 2 ½ mia. kr. mere i skatteindtægter. 6. KONKLUSION: AFSKAFFELSE AF EFTERLØNNEN VIL KOSTE 6 til 10 MIA. KR.Det samlede regnskab ved afskaffelse af efterlønnen ser hermed således ud (mia. kr):
Sparet udbetaling af efterløn til 137.000 personer: +22
Mistet indtægt fra bortfald afegenbetaling (efterlønsbidrag)
Øgede udgifter til udbetaling af dagpenge for 110.000 personer -21,5
Øgede udgifter til aktivering - 1,5
Øgede udgifter til førtidspension til 30.000 personer -5
IALT UDGIFTER ekskl.skatteændring): Merskatteindtægt: +,25 +2,5NETTOUDIGT - 8,5
kilde: http://www.senyt.dk
Denne kommentar er anbefalet af:
Claus Hansen
Du skriver til Knud Larsen, -”jeg bruger ikke nogen analysemodel, jeg forholder mig blot til Informations analyser og forsøger at påvise, at de er ulogiske og ikke undbyggede og derfor efter min mening fremstår som manipulerende” –
Men hvis du mener det, så må du finde, at regeringens og dens håndplukkede kommissioner er vel underbyggede. Det har jeg desværre meget ved at se at deres hypoteser (eller hvad vi skal kalde deres rapporter) er mere underbyggede. Glæder mig til at få nogle eksempler på det mere korrekte i regeringens og deres håndplukkede kommissioners udlægninger.
Dorte Sørensen, jeg kan ikke se, hvorfor min kritik af Informations beregninger indebærer, at jeg må finde regeringens og kommissionens velunderbyggede. I øvrigt har jeg slet ikke set, at kommissionen eller regeringen forsøger at beregne, hvor mange der ved afskaffelse af efterlønnen vil falde i et hul mellem førtidspension og arbejdsevne. Men uanset om de har, så er Informations opgørelse af de 20.000-27.000 uden logisk sammenhæng og efter min opfattelse manipulerende og uværdige for en seriøs avis som Information
Knud Larsen, interessante beregninger, men de har den svaghed, at de forudsætter, den nuværende beskæftigelsessituation forbliver uændret. Men det forekommer urealistisk, at den demografiske udvikling ikke skulle forårsage mangel på arbejdskraft i løbet af den 15 års periode, hvor efterlønnen forslås udfaset. Og under alle omstændigheder er mangel på arbejdskraft hele begrundelsen for afvikling af efterlønnen. Der er næppe nogen, der vil være uenige med dig i, at det ikke give meget mening af afvikle efterlønnen i en situation med høj arbejdsløshed
Her er så nogle flere beregninger.
S-SF og fagbevægelsen mener at bortfaldet af efterlønnen øger nedslidningen af kroppen. Har man regnet på hvad én times arbejde mere om ugen betyder for kroppens nedslidning.
Hvis en murer, i år, lægger 600 mursten om dagen, dvs 3000 stem om ugen, så betyder 1 times arbejde mere om ugen, at han så lægger 3080 mursten om ugen eller ekstra 3000 om året.
Hvis ekstra 3000 sten om året svarer til 1 uges ekstra nedbrydning af kroppen pr. år og vi arbejder 45 uger om året, så betyder det en ekstra nedbrydning på et helt år i et 45 årigt arbejdsliv.
Det er det S–SF og fagbevægelsens forslag om 12 minutters ekstra arbejde betyder, såfremt nedslidningen beregnes efter samme målestok som de beregner efterlønnens bortfald.
S–SF og fagbevægelsen udfører en omvendt Robin Hood med deres eget forslag om mere arbejde til deres medlemmer.
Så fremgår det, i fagbevægelsens kampagne, ikke om sygefravær og dagpenge i vinterperioder er indkalkuleret i de 600 daglige mursten. Hvis en murer holder fri i 3 mdr. om året pga. frost og kulde og sygdom, så er nedslidningen, efter tallenes beregninger endnu værre. Jeg ser frem til nogle bedre tal til efterregning af S–SF og fagbevægelsens kampagne.
“Det er det S–SF og fagbevægelsens forslag om 12 minutters ekstra arbejde betyder, såfremt nedslidningen beregnes efter samme målestok som de beregner efterlønnens bortfald.”
På ingen måde; de 12 minutter skal forstås som summen af et i Danmark samlet øget arbejdsudbud, teoretisk omregnet til en billede, folk kan forstå. At det så ikke er særligt forståeligt alligevel, er ikke noget nyt. Også S og SF er kapret af djøfiseringens managementkulturelle tendens til at anvende popsmart flydende betegnere.
Men de tolv minutter skal altså illustrere et samlet øget arbejdsudbud - ikke nødvendigvis (og formentligt slet ikke) øget timebelastning på grupper som er særligt udsatte for nedslidning og/eller arbejdsskader. Hvilket netop vil blive søgt sikret via arbejdsmarkedets parters suveræne ret til selv at aftale vilkårene for en opjustering af arbejdstiden.
eT billede
@Claus Hansen
Du skriver ” Der er næppe nogen, der vil være uenige med dig i, at det ikke give meget mening af afvikle efterlønnen i en situation med høj arbejdsløshed”.
Er der nogen somhelst tegn paa at arbejdslosheden vil falde vaesentlig de kommende mange aar?
Ja der er snart mange hypoteser om efterlønnen. Men den mest tåbelige er kommet fra Ole Birk Olesen fra LA, når han siger at nedslidning skyldes dårlig kost røg og sprut. Men han er jo også liberal så er alt jo ens egen skyld helt alene.
@Dorte
Og det selv om alle tal viser at rige drikke mere end fattige.
Søren Lom
Jeg tror ikke at det var sådan en udlægning OBO tænkte på. For så har den ingen mening i forbindelse med efterlønnen, da det hovedsageligt er ufaglærte og faglærte der benytter ordningen.
Det her handler ikke en pind om hvad der er råd eller ikke råd til. Har vi råd til at lade være med at jagte de store skatteunddragere? Har vi råd til at undlade at indføre ejendomsskat. Har vi råd til at undlade at beskatte arbejdsfri indtægter f.eks. hussalg? Har vi råd til at undvære efterlønnen?
Det drejer sig ikke om, hvad vi har råd til - for vi har råd til det vi vil. OG det er hvad vi vil med vores samfund, det hele drejer sig om.
Har vi råd til nye jagerfly eller skulle vi sælge de gamle? Har vi råd til krigene i udlandet? Har vi råd til privathospitaler? Har vi råd til frit tele-marked? Har vi råd til firt spille-marked?
Nogen snyder os til at diskutere små hjørner uden at sætte det i noget perspektiv.
Vi kommer til at mangle arbejdskraft. Ja, men indvandrere der kommer her som 18-30 årige er billige. De svage som har kostet i sundhedssektoren under opvæksten er sorteret fra, andre har betalt deres grundskole og arbejdsoptræning og endelig sender ½-delen af dem mange penge hjem til deres oprindelsesland, hvor de bygger et hus, som de rejser hjem til i deres alderdom, så de ikke ligger vores ældreforsorg til last.
Så indvandret arbejdskraft er billig - HVIS DET ER DET VI VIL.
Diskussionen om hvad vi har råd til er den nuværende regerings dagsorden for at skjule 10 års misrøgt af landet. En misrøgt de kun er kommet afsted med ved at give deres fremmedhad frit løb.
Længere er den sag ikke.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Claus Hansen
Antallet af arbejdspladser indenfor de produktive erhverv er faldende og der er intet der tyder på at denne udvikling vil ændre sig. Fakta er at industrivirksomheder udfaser job i DK og flytter produktionen til andre lande. Det seneste eksempel på dette er Vestas DK, der før jul afskedigede et stort antal medarbejdere her i DK (3000 medarbejdere) da de kan producere billigere i udlandet. Dette er blot et eksempel blandt talrige. Herudfra er det vanskeligt at tage DI og regeringens påstande om at der vil komme til at mangle arbejdskraft for alvorligt. Der er intet der indikerer dette. Situationen er sandsynligvis den modsatte i de næste 10 - 15 år. Det viser alle analyser at den nuværende økonomiske krise vil vare i EU og USA.
Konklusion arbejdskraft kommer der ikke til at mangle.
Et andet aspekt i efterlønsdebatten er den menneskelige og det samfundsmæssige sociale aspekt. 8 ud af ti der går på efterløn er ufaglært/faglært. De vælger at gå på efterløn da de er nedslidte efter et langt arbejdsliv. Hvis efterlønnen ikke eksisterede ville de være berettiget til førtidspension. En ordning der er dyrere end efterløn.
Jeg vil ikke her opridse alle de ordninger der findes for nedslidte borgere, men det burde efterhånden stå klart for enhver at efterlønsordningen er et gode såvel økonomisk for samfundet som det er for den enkelte arbejder fysisk set.
Så hvad der er det egentlige årsag til at Lars Løkke og co vil afskaffe efterlønne står hen i det uvisse. Forklaringen er måske den enkelte at Lars L og Co ikke magter og har de fornødne evner til at udføre det arbejde de har påtaget sig. Lars Løkke sagde da også til Helle Thorning Schmidt under tv-debatten i søndags på DR at VK ikke havde ført en ansvarlig økonomisk politik i de ni år de har haft ansvaret for DK.
Så derfor lad os få Valget nu. Lad os få en ny Regering ledet af en dygtig Statsminister, der bevarer efterlønnen som den er.
Bo Larsen, Knud Larsen, før finanskrisen var der allerede mangel på arbejdskraft, så når den nuværende krisesituation normaliseres, andelen af folk i den arbejdsdygtige alder falder, og indvandringen af arbejdskraft falder/stagnerer pga den stramme udlændingepolitik, så forekommer det ikke videre sandsynligt, at vi ikke vil opleve mangel på arbejdskraft inden for overskuelig tid
I TV2 Nyhederne her til aften kunne man se et indslag om en dame, som var gået på efterløn, da hun var 62 år. Og hun brugte bl.a. tiden på at passe børne-børnene, når de var syge - eller når de nu synes. Og dette skal man altså ogsp tage med i beregningerne, denne samfunds-gevinst, det er at have den ældre arbejdsfrie generation til at passe børnebørnene, når børnenes forældre er syge, eller de lige skal noget.
Og jeg tror at i 24timer eller Urban udtalte en vis Fru Støjberg, at man skal sammenligne ufaglærte med faglærte. Og 10% øget risiko for hjerte og kræftsygdomnme er altså væsentligt over de 5% som tilfældighedsfaktor som jeg lærte om i statistik da jeg gik på uni for mange år siden.
Man forventer at fremtidige 60-årige vil være mere friske end dem, der er nu; ja, måske - men squ da ikke de 8/10 håndværkere og fabriks-arbejdere, som nu (og i fremtiden) kommer til at bruge efterløns-ordningen.
Og man kan altså ikke sammenligne en faglærts arbejders helbred i 58 års alderen med en gymnasielærers helbred i 58 års alderen. Det er som at sammenligne æbler med pærer; man bliver nødt til at kigge på hvem, som går på efterløn nu og i fremtiden. Og det er altså for 80% vedkommende faglærte og ufaglærte arbejdere, som gør det - folk, der har arbejdet hele deres liv med det hårde fysiske arbejde.
Mon ikke problemet snarere er, at folk i dag intet aner om, hvad en murer eller en tømrer laver; det gjorde vi der i dag er 45+ trods alt…
Som skrevet andetsteds regner man sikkert med at mange af håndværkerne vil dø før de når pensions-alderen; det var i alt fald det man gjorde med hensyn til det 3F’ernes pensionsalder tidligere - påstår onde tunger….
Efterlønsdebatten bærer først og fremmest præg af, at den synges på en falsk melodi. De liberale partier kører deres hetz for at ’tilfredsstille’ deres kernevælgeres blodtørst før valget. Men argumenterne holder ikke, for Danmark har ikke bedre pensionsforhold end de lande, vi normalt sammenligner os med og efterlønnen har ingen konkurrencemæssige aspekter med mindre vi skal konkurrere med U-lande - og hvis det er tilfældet (som LA siger) har industrien under alle omstændigheder spillet fallit.
Sandheden er jo, at de fleste på efterløn, enten er nedslidte, føler sig presset ud af arbejdsgiveren eller falder for A-kassens regler, hvilket kun bekræfter den falske melodi.
Forbavsende få danske virksomheder har en politik for at fastholde ældre medarbejdere, praksis er snarere modsat: Den ældre ingeniør eller akademiker får ingen efteruddannelse og den ufaglærte opfattes som mindre produktiv, selvom hans erfaring rigeligt opvejer skavankerne. Arbejdsgiverorganisationerne udtaler sig gerne positivt om behovet for at fastholde ældre, men det har aldrig været andet en tom retorik.
De ældre har givet plads til de unge og har dermed båret deres store del af krisens omkostninger. At flytte folk rundt mellem forskellige kasser giver næppe besparelsesmuligheder.
Alle er vist enige om, at der ikke er akut behov for arbejdskraft og de demografiske fremskrivninger, valgoplægget baseres på, er yderst tvivlsomme. Kendetegnende for alle de ’vise mænds’ befolknings-, arbejdstids- og økonomiske langtidsprognoser, jeg har set for efterkrigsperioden, er, at de ALDRIG har holdt stik. Der er heller ingen grund til at stole på dem denne gang.
Men den gordiske knude kan hugges over på en sådan måde, at udfaldet tilfredsstiller både hensynet til nedslidte etc. og behovet for en længere tilknytning til arbejdsmarkedet: Behold efterlønsordningen, men fjern alle barrierer for at efterlønsberettigede kan arbejde på fuld eller deltid, samtidig med, at de bevarer sikkerheden for, at de kan vende tilbage til efterløn. Gør det attraktivt at arbejde, men uden det nuværende bureaukrati og formynderi, så vil der være mange, der gerne vil være med – hvis der altså en gang ad åre vil opstå et behov for det.
Der talte fornuftens stemme, Lars Dahl, tak!
Det ser ud som om det hele i virkeligheden handler om arbejdsløsheden forsvinder.
Sker det ikke vil det overhovedet ikke have nogen effekt at fjerne efterlønnen.
Men hvem ved og arbejdsløsheden forsvinder? Det er der ingen der gør, det er kun gætteriers. Den kan lige så vel stige mange år endnu.
Under alle omstændigheder så vil forskellen med de store efterkrigsårgange og færre unge være overstået om 10 år. Derfor er der intet der tyder på at der kommer den store efterspørgsel der snakkes op. I øvrigt kan vi stoppe den indvandrefjendske politik så får vi alt den arbejdskraft vi kunne ønske os.
Den eneste fordel der er ved denne debat om efterlønnen er hvordan de velbjærgede udstiller deres væmmelige tænkemåde.
Jeg glæder mig til at følge valgkampen og håber blot naivt, at politikerne vil afstå fra at foregive, at de har ‘en løsning’. Økonomi er et kludetæppe, der er meget sjældent én rigtig vej.
Min stemme vil gå til dem, der tør vedkende sig udfordringernes kompleksitet, og som inviterer til bredt samarbejde uden at bilde sig ind, at de har svarene på forhånd.
Min stemme går til den, jeg vurderer til at være den bedste forhandlingsleder, hvilket indebærer en evne til at motivere og inspirere.
Og jeg kan vel lige så godt bekende kulør: Jeg har ingen fidus til Lars Løkke på dét område. Jeg har bestemt heller ikke fidus til DF/SFs ultimative løfter om IKKE at røre efterlønnen, og min tiltro til Thorning er endnu for ung til at være stabil.
Det bliver… interessant.
Hvornår fatter I det?
Efterlønsdebatten er et skalkeskjul, som regeringen trækker frem for at dække over det uhyrlige underskud på statsfinanserne.
Gå ikke efter efterlønnen, I kommer til at sidde fast på limpinden og glemmer at koncentrere jer om det virkelige problem, det store underskud på statsfinanserne.
Det er jo ikke de folk der går på efterløn eller har eller er på efterløn, der har skabt det rungende hul i statskassen.
DET ER REGERINGEN DER HAR LAVET UNDERSKUDDET.
Koncentrer jer om DET og ikke om efterlønsordningen.
Har I fattet det - NU?
det bedste forsvar er en god offensiv,.. er det ikke det han har gang i?, at i stedet for at journalister og befolkningen er efter ham på grund af overbetalingen til privatsygehusene, så er det lykkedes ham at flytte fokus over på efteløn, hvor han jo ikke har fejet noget undet tæppet.
Regeringen regner selv med at 20% af de ca. 140 000 efterlønnere skal på førtidspension, en stigning fra ca. 170 000 kr. årligt til 195 000kr. årligt.
I og med at hovedparten af resten af efterlønnerne vil gå arbejdsløse eller vil holde andre arbejdsløse fra at få efterlønnernes job, skal resten have understøttelse også til195 000kr. Dette gælder så længe den nuværende arbejdssituation er gældende og indtil fuld beskæftigelse opnåes. (Hvilket aldrig er nået i praksis)
Oven i skal lægges udgifter til aktivering for folk der i mange tilfælde er opslidte og på vej ud af arbejdsmarkedet, en meget dårlig investering.
Således ser fjernelse af efterlønnen ud til at være ren idiologi og ikke noget der kan gavne statsfinanserne, man kunne så håbe på regnedrengene i Finansministeriet!!!
Men deres DREAM regnemodel , erfarer jeg, forventer at antallet af jobs justeres uendeligt opad sammen med udbudet af arbejdskraft!!!
Og dette er sagens humle: Der mangler arbejdspladser i Danmerk i al almindelighed og til de efterlønnere der vil blive frigjort. Og hvad værre er, det vil man blive ved med i al den tid man kan se frem! Vi er medlemmer af EU venner, arbejdskraftens og varerne frie bevægelighed, you know.
Hvis man mangler folk til manuelt arbejde er der et hav af dem lige på den anden side af grænsen, PÅ SPRING.
Der ud over er resten af verden villige leverandører i det billige skidt, som hedder arbejdskraft, en del kommer også her, bl. a. som flygtninge.
Endelig er rationaliseringer leverandør af tusindvis af hænder årligt, som kan påtage sig nye opgaver.
Der bliver ALDRIG mere alvorlig mangel på arbejdskraft i Danmark, allerhøjest områder der skal justeres efter behov.
Efterlønnerne skal derfor flyttes fra en meget billig kø, til en lidt dyrere kø, kun for at undgå at de har en rettighed!
Men skal den danske stat da betale for flere af de mislykkede felttog imod danskernes rettigheder Venstre har stået for??
Så hjælp os regnedrenge, tag regnestokken frem og giv os de rigtige tal.
Hvorfor blev arbejdsmarkedsfonden, hvor efterlønsbidrag og bruttoskat blev palceret nedlagt, selvom der var OVERSKUD indtil førtidspensionerne også skulle betales herfra??
Det er ikke blot rettigheder der stjæles, men ERHVERVEDE rettigheder der stjæles!