Venstrefløjen har gjort racisme til en etnisk identitet

Det er farligt, når venstrefløjen forsvarer kulturelle forskelligheder på bekostning af det klassiske lighedsideal, mener den stædige ytringsfrihedsforkæmper Kenan Malik. Det er nemlig det, der giver legitimitet og næring til modstanden mod indvandring

'Europa har altid været præget af diversitet. Det, der har ændret sig, er, at vi er begyndt at se den i en kulturel i stedet for politisk optik. Og det er i høj grad venstrefløjen, der har svigtet sit ansvar for at minde om, at konflikter bunder i folks placering i samfundet og deres drømme om at forandre det,' siger Kenan Malik.

Freddy Hagen

Før du, kære kræsne læser, enten bliver så træt, at du ikke orker at læse videre, eller skuffet hvis du gør, så lad det være slået fast: Dette interview handler ikke om karikaturkrisen. Faktisk bliver det første og sidste gang, det ord optræder. Og til trods for, at den britiske forfatter og samfundsdebattør Kenan Malik er i byen for at markedsføre den danske udgave af bogen Fra fatwa til Jihad, et krast forsvar for den grænseløse ytringsfrihed, ser det ud, som om det passede ham ganske godt ikke at skulle forholde sig til det danske stjerne- eksempel.

»Jeg kan faktisk godt forstå, hvis danskerne er lede og kede af at snakke om det. Den triste sandhed er jo, at når en diskussion bliver for ophedet, lærer ingen noget af den,« siger Kenan Malik.

Til gengæld er han helt med på at snakke om en anden og helt aktuel dansk problemstilling: Muligheden for, at vi endnu en gang går ind i en valgkamp, hvor emnet bliver udlændinge til trods for, at bunken af andre udfordringer, der kræver akutte politiske svar, tårner sig op.

Med din baggrund på den britiske venstrefløj har du så nogle gode råd til, hvordan vi kan undgå det?

»Jeg er faktisk i tvivl om, hvorvidt man overhovedet kan tale om en europæisk venstrefløj i dag, i hvert fald en, som jeg føler, at jeg kan være en del af. Venstrefløjens essens eller sjæl, om man vil har grundlæggende forandret sig de seneste 20 år. Tidligere handlede dét at tilhøre venstrefløjen om at kæmpe for universelle værdier med tilhørende politikker og institutioner, hvorunder mennesket bedst trives. I modsætning hertil var højrefløjens partikularisme. For dem handlede det om at beskytte egne traditioner, tro og kultur mod de andres,« siger Kenan Malik.

Problemet er i dag, at venstrefløjen har opgivet kampe for disse universelle værdier og i stedet omfavnet identitetspolitikken, mener han. Transformationen af lighedsbegrebet er et godt eksempel på, hvad han mener er et alvorligt vildspor for venstrefløjen.

»Tidligere handlede lighed om, at alle skulle behandles ens uanset deres forskelle. I dag handler det om, at man skal behandles forskelligt på grund af sine forskelle. Venstrefløjen har altså overtaget højrefløjens partikularisme,« fastslår Kenan Malik.

Fingerpegeri

Og han savner det klassiske lighedsbegreb, hvor alle behandles ens uanset race, seksualitet og religion. Det samles i et begreb: Borgeren.

»Både det yderste højre og den multikulturelle venstrefløj putter i dag folk i bokse på baggrund af deres kulturelle identitet, deres baggrund eller deres farve. Højrefløjen bruger denne udskillelse til at pege fingre ad immigranterne og sige det er deres skyld, at vi har problemer i Europa, mens venstrefløjen konstant giver dem mulighed for at lave dette finger- pegeri ved at allokere penge og ressourcer til disse religiøst og kulturelt definerede grupper og konstant minde alle om, at de er anderledes og derfor skal skærmes.«

Multikulturalisme

Ifølge Kenan Malik er den nuværende debat om indvandring i Europa præget af begrebsforvirring.

»På den ene side er der folk, der siger: Jeg er imod immigration og derfor imod multikulturalisme. På den anden side folk, der siger: Jeg er for indvandring og derfor for multikulturalisme. Problemet er, at ingen af positionerne giver mening,« fastslår Kenan Malik.

Han forklarer begrebet multikulturalisme:

»Det bruges på to måder. I den ene version er multikulturalismen en levet erfaring som en social realitet. Den anden er multikulturalisme som en politisk proces som et ideologisk standpunkt.«

Kenan Malik er helt med på den første type multikulturalisme faktisk mener han, at det ville klæde Europa med meget mere af den.

»Jeg er en stærk fortaler for masseindvandring, fordi diversitet gør vore samfund mere åbne, mere vibrerende, mere kosmopolitiske og mere vidunderlige. Ideen om, at indvandring skaber sociale problemer i vestlige samfund, er simpelthen ikke rigtig, når man ser på fakta.«

Genfødt identitetspolitik

Det er den ideologiske multikulturalisme, som Kenan Malik har et problem med. Den har nemlig institutionaliseret kulturelle forskelle.

»Vi har puttet folk ind i etniske bokse og derefter indrettet politikken og allokering af penge i forhold til disse bokse. Vi er holdt op med at se folk som borgere og har skabt et stammesamfund.«

Konsekvensen er, at vi har givet den immigrationsfjendtlige højrefløj mulighed for altid at udpege den anden, der er skyld i alle samfundets problemer.

»Det vi har set er, at man overalt har skabt diskriminerende og ekskluderende love som burka- og minaret- forbud, samtidig med at vi har forbudt racisterne at tale. Det er jo ganske absurd. Lad dem da tale, og lad os andre gå i rette med dem. Det er ikke særlig svært,« lover Kenan Malik, der ser en anden uheldig konsekvens ved multikulturalismen som ideologi.

»Fordi den har genfødt identitetspolitikken, har den givet racisterne mulighed for at hævde, at også de har en etnisk identitet. De er ikke længere bare utilfredse borgere, der føler sig svigtet af dem, der tidligere forvarede deres klasseinteresser, men en truet hvid race med tilhørende kulturelle karaktertræk, der skal forsvares,« siger Kenan Malik.

Statsborgerskab

Hvad mener du så om den tyske kansler Merkels opgør med multikulturalismen?

»Det var ikke et opgør med multikulturalismen, men et angreb på immigration. Tyskland er et rigtig godt eksempel på, hvad der er gået galt i Europa. Gæstearbejderne i Tyskland er nemlig altid blevet set som det: Gæster. De blev aldrig tilbudt statsborgerskab, men blev tildelt en plads uden for samfundet og er blevet der,« siger Malik, der sammenligner med Storbritannien.

»Her var det jo undersåtter fra kolonierne, der rykkede ind. De var altså allerede borgere, men de blev i stedet mødt af en dybt forankret racisme.«

Det førte i 1980erne til uroligheder, fortæller Malik.

»Politikernes respons var desværre at sige okay, så får I jeres egne penge og jeres egne institutioner. I er primært medlemmer af en etnisk gruppe. Resultatet blev et parallelsamfund,« siger Kenan Malik og konkluderer:

»Det er altså to helt forskellige historier, der er endt det samme sted og så begge understreger vigtigheden af at holde fat i borgerbegrebet.«

Myten om homogenitet

Men der er også behov for, at vi udrydder nogle myter om, hvad der er vores samfunds store udfordring. En af de mest hårdføre er, ifølge Malik, myten om, at vi engang var homogene samfund.

»Det er simpelthen ikke sandt. Der var større kulturforskelle mellem en fabriksarbejder og en fabriksejer i 1910, end der er i dag mellem en 16-årig af etnisk dansk baggrund og en 16-årig marokkansk immigrant. Den herskende elite anså endda arbejderne i byen og de fattige på landet som distinkte racer med egne nedarvede karaktertræk,« siger Malik.

Han mener, at forandringen ligger et helt andet sted:

»Europa har altid været præget af diversitet. Det, der har ændret sig, er, at vi er begyndt at se den i en kulturel i stedet for politisk optik. Og det er i høj grad venstrefløjen, der har svigtet sit ansvar for at minde om, at konflikter bunder i folks placering i samfundet og deres drømme om at forandre det,« siger Kenan Malik, der tager ordet solidaritet under behandling.

»Tidligere spurgte man: Hvor ønsker jeg, at samfundet skal bevæge sig hen? og kiggede sig så omkring efter folk, der ønskede det samme. I dag siger man: Hvor kommer jeg fra og kigger sig om efter folk, der kommer samme sted fra. Det er i sin essens reaktionært.«

Og det er farligt, mener han. »Politiske konflikter er frugtbare, fordi de kan forhandles og løses. Kulturelle konflikter kan pr. definition ikke løses. Du tilhører din kultur. Jeg tilhører min. Du tilhører din religion. Jeg tilhører min. Det skaber udynamiske og låste samfund.«

Hurra for konflikten

Malik undrer sig ofte over, at den ideologiske multikulturalisme ikke kan se den indbyggede konflikt i projektet.

»Ironien er, at multikulturalismen som ideologi underminerer meget af det, der er godt ved multikulturalisme som en levet erfaring.«

Venstrefløjen glemmer nemlig at spørge sig selv, hvorfor diversitet er godt.

»Diversitet er godt, fordi det åbner os, tillader os at bryde ud af vores bokse, vores snæversyn, og stille spørgsmålstegn ved vores værdier i mødet med andre. Men det holder jo op, hvis vi af angst for at træde andre over tæerne ikke skaber den dialog,« siger Kenan Malik, der ikke ønsker at leve i et konfliktløst samfund.

»Det er jo i sammenstød og konflikter, at vi skaber og reviderer det universelle sprog, som vi skal bygge på,« siger han og konkluderer:

»Det er netop derfor, at jeg er tilhænger af masseindvandring, men modstander af multikulturalisme.«

Fakta

Kenan Malik (f. 1960) er en indiskfødt britisk forfatter.

Oprindelig uddannet neurobiolog. Flere af hans bøger undersøger de samfundsmæssige aspekter af biologiske fænomener som race og naturlig
diversitet.

Blandt hans værker er ’The Meaning of Race’ (1996), ’Man, Beast and Zombie’ (2000) og ’Strange Fruit: Why both sides are wrong in the race debate’ (2008).

Kenan Malik har en lang karriere som politisk aktivist bag sig i blandt andet the Socialist Workers Party (SWP) og Revolutionary Communist Party (RCP). Desuden har han været talsmand for anti-racistiske kampagner som Anti-Nazi League og East London Workers Against Racism.

Hans seneste bog ’Fra Fatwa til Jihad’, der er en analyse af den britiske venstrefløjs livtag med multikulturalismens udfordringer og presset mod ytringsfriheden siden Khomeinis fatwa mod Salman Rushdie, er netop udkommet på Informations Forlag.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Per Diepgen

Ytringsfriheden i turbanen.
Udlændigene bliver næppe et afgørende tema i valgkampen, desværre heller ikke klima og krig. I så fald skulle man have venstrefløjen på banen, landets eneste opposition. Alle øvrige partier diskuterer næppe, hvad man stort set er enige om, eller har en aftale om.
Det er lidt af en tildragelse, at tale om en manglende europæisk venstrefløj netop som Die Linke i Tyskland bekender sig til ikke mindre end kommunismen, og vi har dog mange socialister her til lands (uden SF).
Højre- og venstrefløjen er som i hele sidste århundrede delt i det internationale spørgsmål. Højre knytter sig atter til nationalismen eller dens storebror, EU og Nato, mens socialister findes overalt i verden. Det betyder, at Højre går i krig mod andre folkeslag, mens Venstre/socialister allierer sig med ligesindede og ser venner, hvor andre ser fjender.
I øvrigt er det mange år siden, at man herhjemme diskuterede, som Kenan Malik, forholdet mellem lighed og ligeværd, for socialister udtrykt i forholdet mellem frihed og lighed, dvs. i opfattelsen af fremmede el. udlændinge. Frisind er af mange slags.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Oreskov

Hvad han siger om den ideologiske multikulturalisme, har jeg selv længe fremhævede på diverse tråde. Hver gang er jeg, blevet mødt med en lavine af lort, og bizarre beskyldninger fra folk, der mener de repræsentere venstrefløjen. Spørger man så ind til disse menneskers synspunkter, viser det sig som oftest, at de tilhører den utopiske venstrefløj. Så ja hvis det er denne utopiske venstrefløj Kenan Malik kritisere, så syndes jeg kritikken er vel anbragt!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Gunther

han har fuldstænding ret. og på venstrefløjen startede indretningen efter Identitetspolitiske normer i midtfirserne med ideen om Køn - Race Klasse- eller nærmere Tripple Opression.
en fejlstrategi af dimensioner.
Væk med ligemageriet og ind med den relativie ret til at definere sin egen undertrykkelse.
at man så i samme go kom til at rende rundt og bekrige hinanden internt fordi man nu lagde mere vægt på det der knyttede ens lille gruppering sammen end det der fik det store læs til at flytte sig det betød mindre.
Tripple Opression ideen var en dødsejler og er det stadig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Diepgen

Det er vanskeligt at genkende den racistiske og etniske forkærlighed på venstrefløjen. Socialister opfatter de fremmede og anderledes, de svage og fattige som en del af socialismen, af samme klasse med et udtryk fra Marx.
Såvidt jeg huskerr lige 30'erne, da vi var optaget af ubekymrede familieudflugter til skov og strand, mens højrefløjen samliede sig om nazisternes særlige opfattelse af etnocentrisme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Oreskov

Kenan Malik siger meget klogt:
”Både det yderste højre og den multikulturelle venstrefløj putter i dag folk i bokse på baggrund af deres kulturelle identitet, deres baggrund eller deres farve.”
Hvis man nu droppede al kultur flippet, og i stedet så på hvor individet (indvandre eller ikke) befandt sig i det sociale felt, så tror jeg at vi kan komme videre. Så vil selv de multikulturelle tossehoveder indse at etniske (og nationale som er det samme bare i stor skala) grænser ikke nødvendigvis følger klasse skel. Med klasseskel mener jeg selvfølgelig økonomiske strukturer som placere folk forskelligt sociale. Og angående klasse bruger jeg ikke begrebet, som status ( ligesom etnicitet), men som er forskel på de som ejer produktionsmidlerne, og de der ikke gør. Altså de dominerende og de dominerede!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

det klassiske lighedsideal,

jamen

HVIS det der var almengældende før indvandringerne, var, ( eller bliver ) :

hver nyder efter sine behov, og hver yder efter sin evne ( til det ligeligt og fælles vedtagne ).

---

så ville utilfredsheden, med så mange på kontanthjælp, dagpenge osv. jo sandsynligvis
være meget rigtig,

men det var/er jo ikke den almengældende regel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Mikkelsen

"mens venstrefløjen konstant giver dem mulighed for at lave dette finger- pegeri ved at allokere penge og ressourcer til disse religiøst og kulturelt definerede grupper og konstant minde alle om, at de er anderledes og derfor skal skærmes"

?!?!?!

Manden fabler jo! Venstrefloejen (som er hvem, forresten?) har da ingen penge at allokere. Rent sludder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Sandheden, som Malik overser er den meget enkle, at tyrkere, pakistanere og palæstinensere, somaliere mm. i stor udstrækning tilhører det man kalder for arbejderklassen. Og hvis de ikke gør det, kalder man det for fattige. Og de her menneskers kulturelle integritet og kultur skal altså respekteres - sålænge de a) ikke forsøger at presse deres kultur eller religion ned over andre og b) de overholder landets love.

Desuden tror eller mener Malik sikkert, at den danske, indiske eller britiske kultur altid har været den samme; sådan er det jo ikke. Multikulturalisme er netop diversitet, frihed til forskellighed - og støtte til f.eks. etniske foreninger. Mennesket er et socialt væsen, har brug for tryghed i nye omgivelser, før det (man, vi) tør gå ud og møde andre mennesker i den nye omverden.'

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Jensen

Karsten - jeg tror såmænd ikke at goe gamle Karl ville kalde dem for arbejderklasse - lumpenproletariat er nok den mest dækkende term.

I øvrigt er det forbløffende, hvordan dele af venstrefløjen, fuldkommen ureflekteret har smidt nogle af Karl Marx vigtigste observationer - jeg tænker her på hans essay Zur Judenfrage - på lossepladsen.

For her taler Marx netop for, at en fastholdelse af en religiøst betinget partikularitet i bund og grund er dybt reaktionær....

Jeg tror grunden til den her venden på en tallerken skal findes i et håb om at bruge indvandrer-grupperne som en stemmebank. Og det gøres nu en gang bedst, hvis de fastholder deres feudale kommando-strukturer.

At det så har givet bagslag - på Nørrebro, som ikke længere er en rød bydel og i f.eks. Tower Hamlets, hvor det endte med en islamistisk magtivertagelse - det var vist ikke lige meningen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bob Jensen

det er nogle fremragende iagttagelser malik her gør. Og det er forresten helt i tråd med amerikaniseringen af danmark at de fænomener han diskuterer er så fremherskende. Også i USA er am fastlåst i kulturelle eller racemæssige kasser, som gør det umuligt at se på nogen fra et klassemæssigt perspektiv. Det at være fattig er mange steder synonymt med at være underpriviligeret sort eller hispanisk i stedet for at være slet og ret underklasse, uanset diverse øvrige tilhørsforhold. Og den magthavende elite skal ikke have noget af at pille ved disse opfattelser. Det er kun til deres fordel, at der ikke findes klasseskel i den amerikanske bevidsthed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

@henrik jensen

For her taler Marx netop for, at en fastholdelse af en religiøst betinget partikularitet i bund og grund er dybt reaktionær….

----------

men en muslimsk eller "hedensk" eller jødisk partikularitet er jo ok, når det går sammen med:

at almentgælder:

hver nyder efter sine behov, og hver yder efter sin evne ( til det ligeligt og fælles vedtagne )

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter B. Jensen

Jeg synes det virker en anelse fortænkt. Begår Malik ikke samme fejl, når han tænker og beskriver de politiske fløje som homogene grupper? Så lægger han bare skellet på politisk opfattelse i stedet for etnicitet, uden at skele til sammenfaldet med social status, indkomst og ejerforhold.
Etnicitet er tilføjet til denne kamp fordi det er blevet aktuelt - hvilket det ikke var dengang vi var etnisk homogene (og holdningsmæssigt forskellige).

Personligt tror jeg at den voksende stammementalitet mere skal ses i lyset af fremtidens usikkerhed, hvor ingen af os aner hvad der er morgendagens forudsætninger eller værdier - så vi derfor konsoliderer os omkring det vi kender, og som har bragt os til den position vi besidder.

Jeg kunne godt tænke mig at vide hvordan han ville komme til multikulturel tilstand, det som han kalder den erfarne, uden at det først bliver præsenteret for befolkningen som et ideal. Hvis det bare foregår uden plan, når folk vandrer og flygter til bedre vilkår - så forsvinder tolerancen så snart den nye gruppe er så mange at de bliver opdaget. Og så er der virkelig lagt i kakkelovnen til etniske udrensninger, hvis der ikke foregående har været en oplysningskampagne om fordelene ved det kulturelle møde.

Jeg tror heller ikke på at vi har genfødt identitetspolitikken. Den har været der hele vejen, men vi har bare lagt vores identitet på arbejde, prestige og indtægt. Det er også en af brudfladerne som mange indvandringskritiske benytter - at de ikke har har samme arbejdsmoral som os, undergraver den lukkede frie konkurrence om arbejdspladserne og hvad de koster for samfundet.
Vores identitet som borgere har ikke haft den store betydning for os i en lang periode, fordi det ikke havde samme personnære virkning som vores arbejdsidentitet. Borgere var vi jo alle, med stort set samme rettigheder og indflydelse uanset hvad vi gjorde, men som virksomme var vi yderst forskellige - så derfor gav det mening at satse på det.

Til sidst så køber jeg heller ikke helt hans argument at venstrefløjen er blevet så berøringsangste at det hæmmer konfliktløsningen. Problemet er snarere at debatten sjældent sniger sig op over 'Du er dum. Det er du også' niveauet. Som humanist, der godt kan acceptere at begge parter er dumme og begge har en hvis berettigelse, er der ikke meget at tilføje til den debat. Det er ikke inspirerende at deltage, når man ved at ens argumenter der prøver at se det fra begge sider bliver spaltet, så hver kun uddrager den del de kan benytte.

Her tror jeg at problemet mere ligger i at venstrefløjen ikke er samlet om andet end det idealistiske, hvorimod højrefløjen samtidig kan samles omkring de profitskabende elementer - og imod alt det som hindrer optimale profitforhold.

Jeg kan godt følge ham langt hen af vejen. Men synes at han i flere tilfælde springer over hvor gærdet er lavest. Racisme opstår selvsagt kun når der er forskellige 'racer' til stede, inden da optræder samme afgrænsede solidaritet bare på andre kriterier. Ellers havde vi slet ikke haft de politiske skel som har præget det tyvende århundrede.
Venstrefløjen er ikke berøringsangste, men ser den etniske identitet som komplementært til andre dele af vores identitet, og har svært ved at argumentere når udgangspunktet er at opponenten kun tillægger etniciteten betydning.
Og multikulturalisme uden et ideal og en fortælling om hvorfor det er godt, er svær at udbrede i et monokulturelt samfund. Selvfølgelig er det bedre med universelle lighedsbegreber end specifikke, men det kræver så lige at de er dominerende - hvilket de vist aldrig har været i Danmark, ud over ved skåltalerne. Det er bare aldrig før blevet efterprøvet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nikolaj Jensen

Kenan Malik har ikke forstået at modstanden mod indvandring skyldes først og fremmest økonomiske årsager. Det er en reaktion på eliternes og arbejdsgivernes evige påstande om, at vi mangler arbejdskraft, når ledighedstallene viser det stik modsatte og når intet tyder på, at vi kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden, da arbejdsudbuddet ikke styres af efterspørgslen, men af hvor det er billigst at flytte virksomheden hen og af hvor meget rutinearbejde der kan overtages af teknologien.
Indvandringen bør styres af økonomiske hensyn, da velfærd og arbejde er afgørende for den sociale stabilitet og en forudsætning for et velfungerende samfund.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jette tofte bøndergaard

Interessant interview! Det lyder som om, de pointer vi fremførte i vores bog:

http://www.saxo.com/dk/item/at-goere-kultur-i-skolen.aspx?adgroupid=2701...
også ligger Kenan Malik på sinde.

Vores bog er skrevet ind i en dansk kontekst og for undervisere i danske uddannelser.

Det kan ikke siges ofte nok, at vi skal tænke i borgerrettigheder frem for kultur-rettigheder. Det er det enkelte menneske, der har rettighed ikke hverken den ene eller anden kultur, så jeg tillader mig at gøre opmærksom på, at der udkom en dansk bog om samme problemstilling i sommeren 2010.

Den aktuelle valgkamp kan understrege, at vi skal fastholde blikket på de økonomiske og sociale forskelle frem for de såkaldt etniske ... (etnicitet er et postulat, som har megen lighed med det tidligere begreb om race ... og det får sammenlignelige virkninger.) Mennesker ER ikke deres kultur - de GØR kultur, og det kan de gøre på mange måder - også nogen, hvor de forhandler om kulturforståelser...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sune Olsen

Interessant interview, men jeg kunne godt have tænkt mig en noget mere uddybende definition af begrebet "erfaret multikulturalisme", som han tilsyneladende anvender som nøglebegreb i sin kritik.

Udover sætningen "multikulturalismen en levet erfaring som en social realitet" kommer han det ikke nærmere, og denne definition lyder ærlig talt mere som tom retorik end en egentlig anvendelig definition.

Idet denne uddybende forklaring mangler er det svært at argumentere, både for eller imod hans kritik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Diepgen

Religion er fremmed for socialismen.

Da religion er inddraget i debatten, må man nok gøre opmærksom på, at Marx første skrift angik hans opfattelse af den katolske kirkes behandling af jøder (Marx var selv jøde), idet han betragtede sagen som fremmedgørelse. Den katolske kirke i Tyskland ville ikke give jøder alle borgerrettigheder.

Men bortset fra kritikken i 1840'erne kom forholdet til religion frem i Marx's kritik af Hegel, som han ellers var præget af, idet han efterhånden formulerede filosofien om den uendelige bevægelse og forandiringe i historien, som gør marxismen forskellig fra både liberalismen og konservatismen, et forhold, der åbenbart i dag skaber vanskeligheder mellem Venstre og Konservative - og for artiklens forfatter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole  Olsen

'...det er nemlig det, der giver legitimitet og næring til modstanden mod indvandring'. Hvad er der galt med det?

Malik's meninger er tågesnak og relativering uden bund i virkeligheden. Malik's marxistiske fortid og nutid skinner tydeligt igennem, og han fremturer med sine absurde idealer. Som neurolog skulle man ellers mene, at han havde bedre indblik i, hvad der foregår inde i hovederne på folk.

Ufatteligt, om end ikke overraskende, at han er tilhænger af de 'konflikter og sammenstød' der er godt på vej til at sønderrive det britiske (og vesteuropæiske) samfund. Nogle på yderste venstrefløj kan ikke kommer over nederlaget for kommunismen, og fortsætter nu kampen for at nedbryde de demokratiske liberale kapitalistiske samfund, ved at får Europa til at gå helt op i limningen ved masseindvandring af uintegrerbare folk fra Mellemøsten, Sydasien og Nordafrika. Det ser desværre ud til, at det skal lykkes for dem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jette tofte bøndergaard

Ole Olsen
Jeg forstår ikke, hvordan du kan få et synspunkt om, at borgerrettigheder har forret for kulturrettigheder, til at være et anslag imod demokrati???

Demokratiet skal vel netop sikre, at vi forhandler som fordragelige borgere - hvadenten vi bekender os til liberalistisk-kapitalistisk markedsfundamentalisme eller mere solidariske forståelser af ressourcefordeling.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Malik har nogle fornuftige pointer - men han overser, at indbyggerne i samfundet er dette på to niveauer: dels det private, som handler om arbejde, levemåde, og så den offentlige: som borger. Der skal tages hensyn til begge - problemet er ikke forskellige hensyn til forskellige gruppers behov som private personer, men fraværet af en samlende politisk offentlighed, der afhandler det fælles; det er blevet privatiseret af først og fremmest borgerlige politikere, der på den måde simpelthen undergraver demokratiet ved at udstrække begrebet om specialisering til langt mere, end det kan rumme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Diepgen

Malik har spillet en bold ud.

Ytringsfriheden er et påtaget problem på højrefløjen. Selv om Malik har/havde forbindelse til socialister og kommunister, forekommer det, at han ikke tør tage den største udfordring fra Marx op, nemlig nødvendigheden af at ændre samfundet, revolutionen, som højrefløjen ved ethvert angreb fra venstrefløjen bruger som modargument, men imens selv benytter lejligheden til at gennemføre ved kriser og krige - alene den hjemlige kommunalreform - nu tillige ved religionskamp, ofte fordi de bruger volden (ytringsfriheden er symboliseret ved bomben i turbanen), nemlig deres politiske og økonomiske magt over politi og militær. Oparbejdelsen af trusler og frygt er den sovemedicin, der får venstrefløjen til at tage sig harmløs ud !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jeppe  Brogård

Tak til Kenan Malik for at lade sin røst høre.
Og for et konstruktivt indspil. Hvis vi lader hans egen båssætning ude af betragtning som det enkle eksempel, der er, så kan vi kigge på hans multikulturelle begreber.

Så vidt jeg kan se, er den levede multikulturalitet den erfaring, som vi har med borger, som har anderledes vaner og historie og som er indvandret for få år siden. Det er det daglige møde mellem forskelle i farve, tradition,, økonomi madkultur og dannelse.

Dette levende udtryk for forskellighed (hvis det er rigtigt forstået) er jeg helt enig i, som et gode.

Den ideologiske multikulturalisme er, så vidt jeg kan se, den konstruktion, at alle kulturer er lige. Her må kulturforskelle forsvares som institutionelle rettigheder. Også når de begrænser ytringsfrihed og trækker antiuniverselle værdisæt med ind, sammen med indvandrere og familiesammenførte.

Hvi s det er rigtigt forstået, er jeg også enig i, at det ikke er en god ide. Man kan se på Hizbollah i Libanon. Deres indflydelse underminerer den samfundsorden, som de lever i. Eller Hamas i Gaza. Selvom de er demokratisk valgte, har de klare autoritære træk og de underminerer selv det system, som valgte dem.

Herhjemme er den sociale rangorden allerede racefæstet. Det passer godt til de borgerlige, fordi de kan lave klare sociale nedskæringer uden modstand, ved blot at argumentere racistisk. De lyver i forhold til en ældre diskurs om sociale forhold, men samfundet hopper med på den, fordi de argumenterer direkte ind i den levede multikulturalitet.

Venstrefløjen og pressen falder for ofte i og forsvarer det multikulturelle. Og forfejler rent det sociale forsvar. Og taber stort. Det spændende i denne vinkel er så, hvad der ville ske, hvis vi så lige gennem den multikulturelle diskurs og gik direkte til den sociale. Det kan vi stadig nå at se.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jette tofte bøndergaard

Jeg er vældig enig med Jeppe Brogård - men tror ikke vi kan 'se lige gennem den multikulturelle diskurs og gå direkte til den sociale'. I vores ovenfor omtalte bog forsøger vi, at etablere et tredie alternativ, som grundlag for analyser i undervisningssituationer.

DA HVERKEN den monu-kulturelle eller den multi-kulturelle forståelse giver plads for forståelse af identitet som det konstruerede og komplekse fænomen det er. ( Mennesker gør kultur og kan sammensætte deres identitet på kryds og tværs af såkaldte 'kulturer' fx kan jeg være ikke-troende født af kristne forældre, jyde med københavnsk accent, højt uddannet kvinde med lav indkomst, eu-tilhænger og lokalt engageret ... Pointen er, at vi hver især skaber kultur på vores egen unikke måde.) SÅ FORESLÅR VI, at vi i stedet anvender et begreb om kultur, som giver plads for undersøgelser og forhandlinger mellem mennesker/ elever.

Vi taler for at udvikle et nyt dannelsesbegreb: det bevidst intersubjektive, refleksive og dialogiske menneske.

Vi ønsker, at fremme undervisning, hvor elever er bevidste om, at kultur forhandles og forvandles når mennesker interagerer.I vores bog eksemplificerer vi, hvilken betydning en sådan forståelse får for tilrettelæggelse af historieundervisning. Vi kunne have eksemplificeret med flere eller andre fag, men ved bogens tilblivelse var det aktuelt at gøre opmærksom på, at elever skulle lære om egne historiers begrænsning - blive bevidste om deres historicitet. De skulle ikke forlade historieundervisning og tro, at nu kunne de historien (i ental) - men snarere ydmygt besinde sig på historiers åbenhed.

Det er vores drøm, at elever skal bringes til at forstå, at forskelligt anlagte synsvinkler på historie frembringer varierende forståelse fx kunne en klasseanalyse med social-økonomiske kategorier fremstille mig som løn-arbejder, men jeg vil til enhver tid hævde, at det er en reduceret forståelse af min identitet.

Historie bør ikke bidrage til hverken økonomiske eller kulturelle reduktioner af menneskers ageren. Derfor kan vi ikke 'gå direkte til den sociale diskurs' - ingen af diskurserne kan stå alene hvis vi skal skabe dialog på tværs af økonomiske og kulturelle barrierer.

En praksisorienteret interkulturel undervisning sætter dialog i centrum - i modsætning til både monu- og multikulturelle forståelser. Hvor den monu-kulturelle forståelse tager patent på sandheden og lukker for dialog opgiver den multi-kulturelle forståelse på relativistisk vis, at der skulle være noget at være i dialog om. Vi ønsker at åbne for dialog på kryds og tværs af diverse diskurser - men med klare vekslende diskurser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Diepgen

Hvor er kulturen henne i en krigssituation?

Hizbollah og Hamas er næppe klare eksempler i denne sammenhæng og består i øvrigt af flere politiske fraktioner, hvoriblandt socialister og kommunister befinder sig. Deres situation er bestemt af forsvaret for en religion, men tillige forsvaret for en nation. Da Danmark blev besat, blev alle pludselig overordentlig nationale, glemte det internationale (bortset fra kommunisterne) og kulturen levede en undergrundstilsværelse med de særeste udslag (f.eks. i ungdomskulturen og i debatten mellem Løgstrup og Hal Koch). I krig ændres adskillige love, selv grundloven, hvilket de nye antiterrorlove er et eksempel på.. Samfundsbeskrivelsen bliver væsentforskellig i krig og fred.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kasper Hviid

Jeg må indrømme jeg ikke forstår Kenan Malik's kritik. Jeg er ikke uenig, jeg fanger bare ikke budskabet.

Jeg ville blive rigtigt glad hvis nogen ville give to-tre eksempler på hvad venstrefløjen i DK har gjort forkert, og hvad den burde have gjort i stedet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Egon Maltzon

Henrik Jensen:
"Jeg tror grunden til den her venden på en tallerken skal findes i et håb om at bruge indvandrer-grupperne som en stemmebank. Og det gøres nu en gang bedst, hvis de fastholder deres feudale kommando-strukturer.

At det så har givet bagslag - på Nørrebro, som ikke længere er en rød bydel og i f.eks. Tower Hamlets, hvor det endte med en islamistisk magtivertagelse - det var vist ikke lige meningen.".

Så sandt, så sandt.

Venstrefløjens helt store fejltagelse kan vise sig at være at de gør deres fjendes fjende til deres ven.

Man skal passe på hvem man går i seng med, og man kan jo passende huske på hvad der skete med den iranske venstrefløj, som var med til at styrte shah'en.

Men måske opfatter venstrefløjen vestens frisindede liberalisme som så utålelig, at den er villig til at løbe risikoen.

Det var den i hvert tilfælde under den kolde krig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Oreskov

@jette tofte bøndergaard. Du begår den samme fejl som de ”multikulturelle”. Du tror der findes homogene kulturer, det er der problemet opstår, og de ”multikulturelle”, ufrivillig går højrefløjens ærinde omkring troen, på fastlåste kulturer, der stå fjendtlig over for hinanden. Det er nonsens i høj potens. Se bare på sproget, og fortæl mig om du kender noget sprog, som er homogent, og renset for ”lån” fra andre sprog? Der forgår til stædighed en homogenisering, og en heterogenisering af kulturer, i sammenhæng med den sociale og økonomiske dynamik i samfundet og verden. Og i denne proces afgrænses kulturer rigtignok (det tjener altid et formål som regel politisk), men dette må ikke ses som noget statisk, eller absolut, og slet ikke gældende for alle. Du selv er inde på samme tankegang – du drager bare ikke konsekvensen: at alle kulturer a priori er multikulturer, og det derfor ikke er forsvarligt, at opstille en model med en modsætning mellem: en homogen kultur og en multikultur ( bestående af mange homogene kulturer – der er fastlåst og uforenelige). Hver gang man har prøvet på sådanne diktonomier, har det ført til konflikter, udrensninger og krige!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Oreskov

@Egon Maltzon. ” Men måske opfatter venstrefløjen vestens frisindede liberalisme som så utålelig, at den er villig til at løbe risikoen.Det var den i hvert tilfælde under den kolde krig.”
Ja Egon, vi kunne jo ikke alle sammen være lejesvende, for USA´s svinske verdensomspændende imperialisme!
PS: Hellere rød end død!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Henrik Wegener

Entanke, som ganske vist ikke fremgår af artiklen, om at skellet mellem et "venstre" og et "højre" er forældet og burde kasseres har været fremme for længe siden.
En grund til at skellet overlever er vel at det er så simpelt, men også vagt. Derfor kan "indholdet" ændre sig efter behov, mens man genkender hinanden på måden man udtrykker sig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jette tofte bøndergaard

@ Claus Overskov - jeg er ikke med på, hvor det er, at jeg "tror der findes homogene kulturer"?

Jeg mener netop at vi, ved at ESSENTIALISERE kulturer , som det sker i forbindelse med det klassiske kulturbegreb, den multikulturalistiske ideologi og de kollektive kulturelle rettigheder, kommer til (nogen gange ubevidst, andre gange bevidst) at modarbejde bestræbelser på at skabe universelle rettigheder og globale institutioner.

Vi pointerer i vores bog, at hvis vi fastholder både den enkeltes frihedsrettigheder og de kulturelle rettigheder, så må vi erkende og acceptere, at disse rettigheder strider mod hinanden. Vi finder det vigtigt, at disse rettigheder ikke anses for at være indiskutable sandheder, men snarere et ufærdigt projekt, som vi mennesker må forholde os kritisk til og indgå i en anerkendende dialog omkring.

Vi mener, at den største udfordring ikke bør være at vinde kappestriden om det ene eller andet standpunkt, men at balancere mellem egne og andres rettigheder. Det må blive helt centralt i en globaliseret verden, at menneskerettighederne udfordrer alle mennesker på den måde, at den enkeltes rettigheder kun gælder, så længe de ikke krænker andres rettigheder.

For at undgå, at man i interkulturel undervisning reproducerer og forstærker kulturelle forskelle, mener vi, at man må fokusere på, at termen INTERKULTUR indikerer, at kultur opstår i interaktionen mellem mennesker, at kultur er praksis.

PRAKSISORIENTERET INTERKULTUREL undervisning afstår fra at kulturalisere eller etnificere elever og deres handlinger. Den fremhæver, at alle individer skaber kulturer i møde med hinanden i socialt specifikke kontekster, og at vi bevæger os i en myriade af kulturer.

Så, nej jeg tror ikke på homogene kulturer ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Oreskov

@jette tofte bøndergaard. Ups - jeg fik vist læst dit indlæg ledt hurtigt. Du plædere jo selv imod en mono-kulturel model – fint! Jeg beder om tilgivelse, på mine grædende knæ. Denne tilsyneladende ydmyge krops stilling, skal selvfølgelig tydes kulturrelativistisk!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jette tofte bøndergaard

Jeg har intet ønske om, at nogen skal være ydmyge i dialogen, men jeg vil fastholde, at hverken den essentialistiske eller den relativistiske forståelse stiller mig tilfreds ...

Habermas taler så vidt jeg husker om, ikke at tage patent på men parti for ... når jeg tager parti for det praksisorienterede interkulturelle kulturbegreb, så ligger det i sagens natur, at jeg vil forsøge at blive bevidst om, hvordan mit standpunkt er partielt - til diskussion i dialog med andre ... et ufærdigt projekt. Men dog et projekt, som jeg insisterer på fordi det er vigtigt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jette tofte bøndergaard

Jeg kan godt give et banalt og firkantet eksempel:

Den velmenende (måske venstreorienterede) lærer kigger ud over sin klasse og siger, jeg anerkender alle børn, så jeg ser ikke 'etnicitet'.

Det er en farveblind anerkendelse, for måske sidder der børn, der er præget af at være vokset op med 'etnicitet'.

Det, at anerkende, at børn kan have oplevelser med 'etnicitet' er ikke det samme som at mene, at 'etnicitet' eksisterer. Men man må anerkende, at nogle forståelser - virkelige eller ej - er virkningsfulde. Det kan være endog meget virkningsfuldt for et barn at vokse op med de aftryk, som 'etnicitets-forståelser' giver.

Hvis venstreorienterede på relativistisk vis påstår for sig selv, at 'alle etniske grupper' er lige gode, så opgiver de jo at hjælpe dem, som (fejl)-forståelsen virker på. Det er et multikulturelt paradoks.

MEN MISFORSTÅ mig ikke. Jeg mener ikke, at hverken race eller etnicitet beskriver nogen virkelighed ... der er langt større variationer indenfor de konstruerede grupperinger end der er imellem dem. Men det skal ikke afholde mig fra, at forholde mig til de VIRKNINGER som konstruktionerne skaber for mine medmennesker.

I øvrigt mener jeg, at det ville være ret interessant at analysere skelne-konstruktionerne om etnicitet med socialt-økonomiske kategorier i stedet. Det mener jeg, at det ville klæde de venstre-intellektuelle at holde fast i.

Min datter og jeg har i vores bog forsøgt at beskrive, hvad de forskellige positioner betyder i konkrete situationer eksemplificeret med historieundervisning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

mht.: tripple opression; ( omend statistikken jo er noget "ulige" på de områder ) som farina cleopatra, dronning viktoria, zarina karina d. store; jo kunne tyde på, bliver sagerne jo heller ikke nødvendigvis fryd og gammen, når bare det er kvinderne som bestemmer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Diepgen

Tilbage til lighed og forskelle.

Alle er dog afhængige af at kunne kende forskel på hinanden. En 'forskelsgruppe' kunne man kalde race, et forsningsobjekt, men racisme som her nævnt indeholder dog andre forskelskarakteristika end de arvelige forskelle, kendt fra kulturepoker (f.eks. var nazismen var racistisk, kommunismen klassebevidst).
Føres tanken over på det økonomiske kredsløb og på trangen til "gøre en forskel", rejser sig forestillinger om genmanipulationer (f.eks. fra hormoin- og koleterol påvirkning af sexualitet til GMO-afgrøder), formulerer vi dagligt afstande til naturlige egenskaber betingelser, og et etisk spørgsmål opstår. Dermed er lighedsdebatten forskudt, men er den deraf blevet mere eller mindre politisk og under særlig ændring på venstrefløjen?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarke Hansen

Kenan Malik siger;

"Jeg er en stærk fortaler for masseindvandring, fordi diversitet gør vore samfund mere åbne, mere vibrerende, mere kosmopolitiske og mere vidunderlige. Ideen om, at indvandring skaber sociale problemer i vestlige samfund, er simpelthen ikke rigtig, når man ser på fakta."

Jeg kunne godt tænke mig en - gerne lang - artikel, hvor Kenan Malik redegør for disse fakta.

For som jeg ser det, så peger al empiri og erfaring på, at masseindvandring hvor som helst og når som helst den har fundet sted, altid har skabt voldsomme sociale problemer. Ikke mindst i de sidste 40 års vesteuropæisk historie. Og det til trods for, at der har været store forskelle de forskellige europæiske lande imellem, hvordan man har håndteret indvandringen og den efterfølgende integrationspolitik.

Ingen har tilsyneladende kunne afværge masseindvandringens negative konsekvenser, og vi sidder allesammen i ca. samme suppedas. Skyldsspørsmålet for miseren (om det er "deres" eller "vores" skyld - venstrefløjens eller højrefløjens) er for mig at se mindre relevant. Det relevante er, at vi lærer, at masseindvandring som udgangspunkt fordrer en revolutionær forandring af vores samfund, som vi ikke kan styre.

Maliks pointe om borgerinddragelse frem for kulturel særstatus er selvfølgelig ganske rigtig, men dette er en småting i forhold til det væsentligste - befolkningssammensætningen - som en masseindvandring jo i sagens natur fuldstændigt omkalfatrer.

Helt konkret handler det om, at der er en verden til forskel på, om der går 10% elever med pakistansk oprindelse på en engelsk skole, eller om der går 90% elever med pakistansk oprindelse på en engelsk skole. I begge tilfælde vil det være de 10%, som vil blive præget mest af de 90%.

Venstrefløjen har brug for at tale om borgere i stedet for særlige medlemmer af kulturelle enheder, ja. Men venstrefløjen har altså også brug for at udvise ansvarlighed, og kigge på virkeligheden, som den rent faktisk foreligger - og for at bruge deres sunde fornuft, i stedet for at kaste den overbords i en barnlig og uansvarlig kontrær foragt overfor højrefløjens indvandringsskepsis.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Diepgen

Hvad nytter det, at venstrefløjen betragter verden internationalt, når den såkaldte globalisering kommer over os, men alligevel mangler forståelsen for dens betydning, og vi optræder endnu mere afvisende og krigeriske, religiøse og nationalistiske. Den påtvungne monokultur, kaldet demokrati, er en god undskylding í mange situationer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjørn Nielsen

Kulturrelativisme hvor man bliver berøringsangst overfor at forholde sig til og kritisere andre kulturer er helt klart en patologisk tilstand. Denne form multikulturalisme findes selvfølgelig nogle steder i samfundet, men jeg synes nu mere at se et moderat syn imellem partikulære rettigheder til minoriteter og individuelle universelle rettigheder. Et moderat syn hvor man igennem partikulære rettigheder, prøver at opveje nogle overgreb på og ulemper for individer, som vores system endnu ikke kan tilgodese blot med individuelle borgelige frihedsrettigheder.

Man kan endda sige at minoritetsrettigheder er til for at etablere en mere universel rettighedstilstand, ift. status quo hvor minoriteter har større 'udgifter' ved at udfolde deres interesser, fordi samfundet som helhed prioriterer at forgyldne nogle former for livsformer.

Jeg synes at modersmålsundervisning og racismeparagraffen er gode eksempler på minoritetsrettigheder som er med til at udligne en ulighed af individuelle rettigheder som findes i vores lovfæstede kristne og til tider ret fremmedfjendske samfund.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jette tofte bøndergaard

Diskussionen om fx ret til modersmålsundervisning illustrerer det multikulturelle paradoks. Når skoler tildeler elever og deres forældre kulturelle rettigheder, er de samtidig med til at cementere kulturelle forskelle, og risikerer at overse det enkelte barns ret til at tilvælge eller forkaste sin kultur. Kravet om lighed (menneskerettigheder) og retten til forskellighed (kulturelle rettigheder) er modsatrettede bevægelser i menneskerettighedstænkningen.
I vores bog ”At gøre kultur i skolen” forsøger vi at overkomme dette paradoks ved at vende fokus mod praksis – mod det vi gør med og mod hinanden.
Elever oplever fx etniske forskelle. Vi mener, at man godt kan anerkende elevernes oplevelse af etnicitet uden at etnificere eller kulturalisere dem. Undervisning kan ikke fjerne etnicitet som social forskelsmarkør, men den kan måske bevidstgøre om, hvordan de betydninger, man tillægger egen og andres etniske grupper, er forenklede forestillinger om identitet, som man kan kvalificere. (Man kan være dansk, pige, lytte til popmusik, spise havregrynskugler, have fritidsjob i Brugsen, være muslim af konfession, uden tørklæde ... vi er alle sammensatte forskelligheder, og vi må undgå forsimplinger og stereotypier, så det bliver muligt at mødes på kryds og tværs af etniske, kulturelle og sociale skel.)
Med en praksisorienteret tilgang kan opmærksomheden rettes imod, hvordan vi gør hinanden til etniske, kulturelle og sociale individer, og dermed åbne for, at individer kan ’forhandle’ identitet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Diepgen

At læse begreberne "lighed" og "forskellighed" ind i menneskerrettighederne som uoverensstemmelser må være en provokation eller....
Skal kvinder og mænd gøres lige, for at vi kan overholde menneskerettighederne? Kulturelt set, skal jeg sætte højrefløjen ind i overskiften i stedet for venstrefløjen, kan jeg henvise til retssagen på Frederiksberg, hvor Søren Krarup, Jesper Langballe, Katrine Winkel Holm og Bent Jensen støttede Lars Hedegaard op i en opfattelse af muslimers særlige omsorg for deres piger. Ligheden er her mellem kultur og krig under krav om frihed.
Kunne man ikke vende tilbage til en skelnen mellem ligeret og ligeværd - af hensyn til både mnd og kvinder?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jette tofte bøndergaard

Verdenserklæringen om menneskerettigheder 1948 prioriterer de universielle rettigheder (garanterer den enkeltes fundamentale frihedsrettigheder - hvorfor det ikke anses for nødvendigt med en særlig minoritetsbeskyttelse).
Spørgsmålet om kulturelle rettigheder dukker op i International konvention om civile og politiske rettigheder 1966 (heri understreges mindretals ret til at udfolde et selvstændigt kulturliv).

I menneskerettigheder understreges således menneskers lighed.
I konventionen understreges retten til forskellighed.

Roy Brown (tidligere formand for International Humanist and Ethical Union) påpeger, at fx Den Islamiske Konferenceorganisations Cairoerklæring fra 1990 og FN-resolutionen om Bekæmpelse af religionsforhånelse 2007 kan ses som udtryk for, at der er ved at ske en glidning, så international menneskerettighedslovgivning går fra primært at beskytte individer og deres religions- og trosfrihed til i højere grad at beskytte religionerne som sådan.

Jeg mener, at vi skal være overordentlig opmærksomme på den glidning. Det er de paradokser, der opstår når vi skiftevis henholder os til menneskerettigheder og til minoritetsrettigheder, jeg skriver om.

Det er derfor, at jeg synes det er så overordentligt vigtigt hvordan vi definerer begrebet 'kultur'. Hvis det er noget vi er / har eller finder i vores omgivelser, så er vores handlemuligheder mere begrænsede end, hvis vi ser kultur som noget vi gør ... noget der bliver til i mellemmenneskelige processer (som kan forhandles).

Og så vil jeg lige bemærke at både mænd og kvinder er mennesker - altså lige - i forhold til menneskerettighederne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Diepgen

Menneskerettighederne er i årevis blevet, som også ses her, draget i tvivl, (om)defineret og brugt til egne formål og religiøst modarbejdet (også her i landet). Derfor må begreberne frihed og lighed forstås i lyset af den politiske sammenhæng og filosofiske tankegang i 1800-tallet. (Også begreberne kultur og demokrati ses at skabe modsætninger og krig.)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Diepgen

Menneskerettighederne var en forventning, et håb.

Men overskriften lød, at venstrefløjen har gjort racisme til en etnisk identitet, en ganske anden tilgang.

Derfor gav jeg eksemplet med retssagen på Frederiksberg, der angår fremtrædende personers (Hedegaard, Krarup, Langballe, Winkel Holm, Bent Jensen og Ulla Dahlerup) holdning til en anden religion, en anden kultur, et andet sprog og til forholdet mellem mænd og kvinder (ligestilling/lighed). I de sidste år har Vesten villet afgøre dens slags identiteter på slagmarken (menneskerettigheder?)

Den glidning, som Jette angiver, blev demonstreret af Lars Hedegaard, da han forsvarede sig med, at hans udtalelser ikke var rettet mod muslimer, men mod islam. Samme skelnen (ifølge tidligere retssag), som Søren Espersen og andre i DF en overgang forsøgte at rette ind efter. Spørgsmålet er, om et angreb på muslimer (og deres identitet) er menneskerettighederne uvedkommende. Højrefløjen bruger ytringsfriheden til at angribe og føre krig mod folkegrupper af anden etnisk identitet (det forstod vi 1948 var racisme).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thorning

Der er i USA og andre steder opstået en sort forklaringsmodel fra slaveri til Obama, der ser det hele uden undtagelse som racisme. Den jødiske forklaringsmodel kan vil alle udenad, fra diaspora over erhvervsforbud til Holocaust.

Alle andre end kaukasiske nordeuropæere er egentligt ofre, og det ses jo også grotesk tydeligt i vores allesammens reference: TV-serier og Hollywood-film, hvori offergrupperne altid må have hjælp af de hvide angelsaksiske protestanter.

Venstrefløjen har det ikke noget at gøre med.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jette tofte bøndergaard

Påstanden er, at venstrefløjen forsvarer kulturel forskellighed på bekostning af menneskerettighedernes klassiske lighedsideal.

Det er en påstand, som er behæftet med den problematik, at ’venstrefløjen’ ikke er defineret. Det er vist en temmelig uegal gruppe. Selv har jeg aldrig stemt til højre for midten så måske hører jeg til gruppen, men jeg hører også til grupperne: kvinder, københavnere med jysk fødested, lektorer, pensionister, andelsbeboere, motionsløbere, døbt men udenfor konfession … At vi alle er forskellige på forskellige måder er netop en af de pointer, som vi trækker på i vores bog ”At gøre kultur i skolen”.

Uanset hvem ’venstrefløjen’ er, så er jeg (som fortalt ovenfor i denne tråd) optaget af, om der sker en glidning i samfundets forståelse af menneskerettigheder til fordel for kulturelle rettigheder. Jeg deler den bekymring, som ’de stædige ytringsfrihedsforkæmpere’, rejser. Det bekymrer mig, når individers ret til at til- eller fravælge måder at ’gøre’ kultur på svækkes, som det sker, når religion tilkendes ret i forhold til individer. Men jeg er næsten lige så bekymret for, at ’ytringsfrihedsforkæmperne’ vil fastlåse individer og skærpe mulige modsætninger mellem de konstruerede grupper. Det bekymrer mig, at problemstillingen fremstilles så dikotomisk. Det bliver dem-og-os eller monu-kulturalist versus multi-kulturalist.

Efter min opfattelse er multi-kulturalismen oftest slet skjult dobbelt monu-kulturalisme. Jeg vil hævde retten til at være noget tredje.

I bogen understreger vi, at alle individer er forskelligt forskellige - unikke og lige i forhold til menneskerettighederne. Vi retter samtidig opmærksomheden mod begrebet kultur som social konstruktion. For eksempel ’gøres’ dansk og islamisk kultur forskelligt af individer (i øvrigt er modsætningen dansk-islamisk mærkelig al den stund, at den første refererer til nationalt tilhør og den sidste refererer til religion – man kan tilhøre begge grupper på én og samme tid.) Håbet er, at eleverne bliver bedre til at gennemskue, hvordan de/vi bruger fx etnicitet, som forskelsmarkør og dermed gør hinanden til ’etniske’ individer uden de nuancer, der kunne give anledning til at mødes på kryds og tværs. Vægten ligger på at tænke mennesker som lige med ret til at udfolde forskellighed så længe det sker i respekt for andre.

Det er væsentligt at fastholde, at det er individer der ’gør’ noget. Hvad ’venstrefløjen’ gør er vanskeligt at diskutere. Debatten fortjener klar definition af agens og flere nuancer i de anvendte begreber. I øvrigt mener jeg, som venstreorienteret, at det ofte ville give en klarere – og tiltrængt - samfundskritisk analyse, hvis socialt-økonomiske kategorier blev brugt frem for etniske grupperinger.
Mit svar på påstanden må derfor være: Nogen har interesse i at skabe ’fløjtænkning’, og det giver desværre anledning til fjendebilleder om såkaldt etniske grupper.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Diepgen

Frisindets begrænsning.
Jette, uanset dit cv foranlediger du til eftertanke. Ret, retfærd og retfærdighed er en evig udfordring, og når man har billedet af det europæsiske kollaps 1945 i erindring, har forsøgene på at finde en fælles forståelse siden stået centralt, men ses at være under ændring, som du selv bemærker med udtrykket 'glidning' (udvikling).
Uden for partipolitik, minder diskussionen mig mere og mere om diskussionen i 30'erne, f.eks. Løgstrup 'Etiske fordring' og Grønbechs 'Kampen for en ny sjæl' (og adskillige andre), som tog 1800-tallets tankegang op i forsøget på at undgå verdenskrig, men aldrig fik en afklaring og antagelig ikke har forudsætninger i dagens monomane samfund, hvilket den tåbelige debat om ytringsfrihed viser. (Med multikultur forstår du vel ikke retten til individualisme, dvs.opløsning af kultur ligesom konsekvensen af frihed.)
Politisk talt, er min overbevisning, at folks rettigheder er forbundet med partipolitiske holdninger. Menneskerettigheder giver mening sammen med opfattelsen af f.eks. fællesskab, marginalisering, solidaritet og tolerance (for ikke at nævne lighed og frihed, égalité og liberté - i forestillingen om menneskerettigheder, da modsætningen mellem oplysningstidens mange liberalister og Marx' formulering af folkets evne til ændring af historien konservatisme - altså en forbinelse til artiklens overskrift.)
Jeg må prøve at læse bogen "At gøre kultur i skolen". Titlen tyder på opdragelse, men blandt mellekrigstidens pædagogiske tanker om 'glidning' var aprospos ovenstående også sådanne som Reformpädagogische Bewegung og Wandervogelbewegung.

anbefalede denne kommentar