Det er sjældent, at ‘Gud, konge og fædreland’ er et tema på Christiansborgs pressemøder. Men det var det, da nyudnævnte, konservative partiformand, Lars Barfoed, i går gjorde sit første forsøg på at vende konservativ modgang til fornyet medgang.
»Gud, Konge og Fædreland lyder måske lidt gammeldags. Men det siger faktisk ret meget om at være moderne konservativ,« sagde han og bedyrede, at der nu er behov for synliggørelse af konservative idéer, hvis partiet på ny skal kunne samle opbakning.
»Vi skal blive bedre til at klargøre, hvad konservative grundholdninger er, og hvad det vil sige at være konservativ. Så er jeg sikker på, at fremgang nok skal komme.«
Han slog fast, at det også er netop værdiprojektet, han ser som sin største udfordring. Det Konservative Folkeparti har fejlet i forsøget på at formidle sit eget idépolitiske projekt de seneste år. Dele af tankegodset er druknet i Venstres liberale overtag og andet i DF’s evne til selv at sætte rammen for værdidebatten. Liberal Alliances overlegne markedsføring af reformdagsordenen rev endnu et hjørne af tæppet under Konservative væk, og i dag er ønsket om skattelettelser og efterlønsreformer ikke noget, de konservative kan tage hverken patent på eller æren for. V har omfavnet efter- lønstankerne, og det er dem, som går frem i målingerne, mens K i den seneste tid har måttet se målinger på mellem 4,5 og 6 procent.
Én ting er sikkert; det er ikke nok at tale om værdierne. De skal også omsættes til politik. I foråret forsøgte partiet at relancere sit partiprogram, men trods adskillige grundlovstaler om fædreland og fællesskab resulterede det aldrig i fornyet debat eller vælgertilslutning. Ifølge Barfoed er der ellers mere end nogensinde behov for konservative værdier; den teknologiske udvikling og globaliseringen byder verden så mange forandringer, at der ifølge ham er et tilsvarende større behov for et parti, der holder fast i de værdier, vores samfund er bygget på; »De kristne værdier, vores historiske arv, kulturværdierne,« opremsede Barfoed.
Men af konkrete politiske budskaber, fyldte skattelettelsesambitionen stadig mest.
Opgaver nok
Information har derfor gjort et forsøg på at udpege de områder, hvor Barfoed ville kunne skille sig ud fra mængden og bryde med lillebrorrollen. Og hvis han tør, er der nok at tage fat på, lyder den brede vurdering i K-kredse.
Hvorfor ikke være mere EU-skeptisk eller nuancere debatten om religiøs fundamentalisme, eller hvad med at se på bevarelsen af dansk natur? De kilder, som Information har talt med, har mange bud på indsatsområder.
Skattelettelser ér rigtig-nok et oplagt standpunkt, men det afgørende er, at Barfoed tør redegøre for, hvorfor Konservative kræver skattelettelser. Det er nemlig ikke af samme grund som Liberal Alliance og Venstre.
»Vi skal være bedre til at artikulere dem, og vi skal opstille et intellektuelt forsvar for dem,« siger lektor i statskundskab og medlem af Konservative Søren Hviid Pedersen fra Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet. »Vi skal svare på, hvorfor vi skal have de skattelettelser. Det drejer sig om at give autonomien tilbage til det enkelte mennesker og familierne,« siger han.
Det handler ikke kun om vækst og økonomisk holdbarhed, men om »genoprettelsen af selvforsørgelseskulturen.«
Og netop selvforsørgelsen er også et område, hvor Konservative burde sige mere fra, vurderer han. Der er behov for en gennemtænkt og langsigtet velfærdsstatskritik.
Søren Hviid opfordrer til, at K for eksempel tør tage debatten om de universelle velfærdsydelser, som de fleste efterhånden betragter som rettigheder.
Det er korrekt, mener også Nikolaj Bøgh, der er konservativ og forfatter: »Man skal snakke om andet end skatte- og erhvervspolitik,« siger han og understreger, at socialpolitikken er et overset kerneområde, selv om partiet har en ministerpost.
»Vi skal væk fra de universelle ydelser, for de er til skade for samfundet,« siger Nikolaj Bøgh og opfordrer til en gennemgang af samtlige overførselsindkomster fra SU til folkepension. Kun dem, der virkelig har behov, skal leve af statens penge. Ifølge Søren Hviid skulle partiet for øvrigt have holdt sig for gode til at bakke op om pointsystemet for indvandrere og i stedet have krævet en form for »medborgskabspligt«. Pointsystemet er slet ikke i tråd med konservativ kernepolitik, mener også den eks-konservative Pia Christmas-Møller.
»Det er mig ufatteligt, at man overhovedet kunne gå med på en tankegang om, at staten skal nedlægge en nytteværdibetragtning over menneskers valg af ægtefælle. Det er i lodret konflikt med min forståelse af, hvad der er det inderste i den konservative tænkning; nemlig den personlige frihed under ansvar,« siger hun.
På sit Christiansborg-pressemøde var Lars Barfoed dog ikke interesseret i at tage en længere debat om Gud, konge og fædreland. Det var nok alligevel en tand for langhåret, sagde han. Spørgsmålet er, om han kan tale om værdier uden at blive for teoretisk, og om teorien kan omsættes til realpolitik. Barfoed vil i hvert fald forsøge, og til det har han bred opbakning i det konservative bagland.
Konservative har intet at tabe og alt at vinde. Information har bedt en række konservative komme med forslag til, hvor Lars Barfoed kunne sætte ind med nye forslag, som kan synliggøre det selvstændige konservative projekt.
Mere borgerlig EU-skepsis og et klarere forsvar for nationalstaten
Afskaf folkepensionen og kuglegrav universelle velfærdsydelser
Drop pointsystemet for indvandrere
Indfør dannelsesgaranti i folkeskolen og genindfør fokus på historie og filosofi
Flyt fokus fra klima til natur. Giv garanti for bevarelsen af danske dyrearter og planter
Synliggør forskellen på antiislamisme og modstanden mod alle former for religiøs fundamentalisme
Mere fokus på kulturpolitik
Nyt familieudspil med forslag, der binder økonomisk politik sammen med visionen om den selvstændige familie
Giv støtte til hjemmegående forældre svarende til omkostningerne ved en institutionsplads
Kommentarer
De konservative vil gerne banke os alle tilbage til herremændenes tid.
Manden taler jo ned til folk . Hvem kan dog lytte til ham, som sidder på flæsket og taler ned til folket.
Hvem er ikke ansvarlig??? Jeg oplever generelt danskere som overansvarlige.
Gud Konge og Fædreland…hvilken udhulet cliche!!
Afskaffelse af efterlønnen bliver omdannet til skattelettelser .
Dybt utroværdigt!!
Tak til at blåblok nu (måske med undtagelse af DF) er begyndt at melde klart ud.
Det lægger op til et mere reelt valg og en mere ærlig debat op til det forhåbentligt snart kommende valg.
Fx nu vil både Venstre og De Konservative hurtigt afskaffe efterlønnen og i fremtiden også folkepensionen – med andre ord målet er en genindførelse af fattighjælp vil det også medfører forslag om at tage valgretten fra den gruppe der må ty til fattighjælp.
Mon ikke han taler til den herskende klasse - embedesmændene i statens tjeneste - inklusiv tingets egne medlemmer, der har sikret sig et fedt og livslangt udkomme på statens regning ved at lefle for de rige.
Det lyder hult når han taler om at finde den rette balance mellem stat og individ. Han skal vist være glad for at folket ikke kan gennemskue partiets virkelige sande grundværdier, som er at tilgodese en lille klike priviligede og velbeslåede bedsteborgere med de rette forbindelser på bekostning af velstand for folket.
Sjovt, at en debat om Gud, konge og fædreland kan går hen og bliver for “langhåret”.
Jeg er så også fra en tid hvor begge køn faktisk var langhåret og meget optaget af fordelingspolitik og udbytningen af folk i de fattige lande og den slags problemer. Det ville vi, som generation, gerne gøre noget ved. Frem for alt var vi indædte modstandere af krig og det var det med håret sådan set et symbol på.Tiderne skifter. Undskyld det blev lidt langhåret.
Udover at være overvejende ening med ovensående indlæg finder jeg det skuffende men desværre ikke overraskende af Informations Christiansborg jounalist (igen) forfalder til “mikrofonholderi”. De konservative synspunkter får fair nok en del plads, men hvor er den kritiske analyse og de dybdeborende spøgsmål henne?
@ Dorte Sørensen
Den danske stat administrerer omtrent halvdelen af det vi tjener.
Intet sted er den offentlige sektor så stor som herhjemme, og intet andet sted i den frie verden arbejder så få, for at forsørge så mange.
Selv hvis vi fra i morgen halverede alle offentlige udgifter, ville vi stadig være meget langt fra “fattighjælpssamfundet”.
@ Mette Hansen
Gud, konge og fædreland er kun en udhulet kliché hos et bestemt segment, og det er herligt, at en tænksom konservativ leder ikke forsøger at lefle for dette segment, men siger, hvad os konservative tager alvorligt.
Og herligt at han taler helt uden den kvalme afvæbnende ironi, som mange forfalder til i frygt for at stå ved, hvad de mener, eller i det overfladiske politikersprog, som den afgående konservative leder altid talte i.
@ Bjarke Hansen skriver blandt andet: “Den danske stat administrerer omtrent halvdelen af det vi tjener. Intet sted er den offentlige sektor så stor som herhjemme, og intet andet sted i den frie verden arbejder så få, for at forsørge så mange.”Gud, konge og fædreland er kun en udhulet kliché hos et bestemt segment, og det er herligt, at en tænksom konservativ leder ikke forsøger at lefle for dette segment, men siger, hvad os konservative tager alvorligt”.
Enigheden om at den offentlige sektor, som vel og mærke er vokset dramatisk under de borgerlige regeringer, skal slankes er der bred politisk enighed om i folketinget. At det skulle være et problem at staten administrer megen kapital og ligefrem en dårlig forretning er en misforståelse. Der ikke nødvendigvis modstrid i at det offentlige investerer i forskning og på at det dernæst resulterer i gevinst for den private sektor. Vindmøller er eksempel på at det offentlige gik foran med forskning og referenceprojekter. At den borgerlige regering så valgte at neddrosle denne indsats er en anden sag. Og skal der flere i arbejde, er det meget nødvendigt med en koordineret indsats mellem det offentlige og private. Her har oppositionen startet en dialog med fagbevægelse og dansk industri, hvor regeringen har valgt at mistænkeliggøre dialogen med fagbevægelsen og ikke at omtale dialogen med dansk industri.
Så til Gud – Konge – Fædreland.Religion er udledt af det latinske religiare og kan oversættes til ”forbindelsesled til højere værdier”. Dermed er der en meget bredere tilgang til ”Gud”, hvilket følgelig må mødes med gensidig respekt. Så med dette udgangspunkt er det ikke forbeholdt et bestemt politisk parti.
Kongehuset kan man være tilhænger af eller ej, men at forbinde til noget politisk er måske ”grundlovs-stridigt” eller i bedste fald noget juridisk rod.
Fædrelandet, og sammenhængskraften er ikke i fare! Med reference til artiklen ”De tillidsfuldes land” samt ”Den nye danske monokultur” fra Weekends Information: ”Alle pessimisterne har taget fejl. Tilliden til det offentlige stiger, tilliden til politikerne stiger, tilliden til demokratiet stiger, tolerancen over for indvandrere er steget, og tilliden over for hinanden er steget. Markant. Danskerne er væsentligt bedre demokratiske borgere, end de siger i fjernsynet”…” Danskerne har tilsyneladende foretaget det, man kunne kalde en venstredrejning - på alle områder,« siger en af bogens forfattere professor emeritus Ole Borre fra Aarhus Universitet.»På indvandrerområdet er vi ved at tilpasse os en multietnisk eller et multikulturelt samfund. Selv om man hele tiden hører det modsatte - at vi vender os mod indvandrere, at vi giver mange stemmer til fremmedfjendske partier og foretager voldsomme stramninger i udlændingeloven, så ser det ud til, at folkestemningen er på vej i den stik modsatte retning. Fra en mere nationalistisk tankegang over mod en langt større tolerance. ”Udviklingen overrasker bogens redaktør, professor Peter Gundelach fra Københavns Universitet, for det er ikke kun tilliden over for indvandrergrupper, der viser, at danskerne er blevet mere åbne og tolerante - det samme viser sig over for næsten alle samfundets store institutioner: Tilliden til det offentlige stiger, tilliden til politikerne stiger, tilliden til demokratiet stiger, tilliden til hinanden er steget, ja, selv tilliden til familien som institution er steget”. Ovennævnte tolerance og tillid m.m. gælder tilsyneladende ikke de nuværende konservative, som måske tilhører et bestemt segment :-/ , dette med reference til artiklen ”Tre der fik nok (af det konservative parti)” i Informations tillæg denne weekend. Pia Christmas-Møller siger blandt andet: ” Lige så vel som jeg mente, der var et rimeligt behov for en strammere udlændingepolitik i 2001, lige så vel synes jeg, at man har lavet en radikal kursændring og et paradigmeskifte, hvor man går fra værnsregler til nytteværdi. Det er uforståeligt at borgerligt tænkende konservative kan lægge navn til et system, hvor staten nedlægger nytteværdibetragtninger over menneskers valg af ægtefælde,« siger hun om den mest grundlæggende uenighed mellem hende og partiet i dag.»Det er direkte uforeneligt med konservative værdier, eller hvad det vil sige at være borgerlig. Jeg kan ikke forstå, hvordan V og K helt ureflekteret kan sige ja til det pointsystem, som de har sat i søen i forhold til ægteskaber. Det er helt uantageligt helt uantageligt”En tidligere leder hos de konservative skulle jo nok vide hvor skoen trykker. Ligeledes giver de tidligere medlemmer i de konservative Per Ørum Jørgensen samt Christian H. Hansen deres vurdering hvor det er ”kørt af sporet”.
Denne kommentar er anbefalet af:
Tak, Preben Vissing, for dit løfterige og meget forfriskende og opklarende indlæg.
Når Danmark tidligere er kommet godt gennem kriser, bygger det jo på et sammenhold, hvor også de gode konservative, gammelrige kræfter forstår, at de må ofre sig for fædrelandet. Desværre er det nu mere parvenuerne i Venstre, vi trækkes med, og om dem kan man ærlig talt sige, at de burde forføje sig til lande, der er mere i pagt med de traditioner, de gerne vil påføre os andre.