Skæbnedage for dansk autofiktion

Det er en sag uden sidestykke i dansk retshistorie, som i dag tager sin begyndelse i Østre Landsret. Performancekunstneren Thomas Skade-Rasmussen Strøbech sagsøger Gyldendal og forfatteren Helge Bille Nielsen, tidligere Claus Beck-Nielsen, for litterært identitetstyveri i forbindelse med romanen Suverænen, som udkom i september 2008. Selv om bogen blev lanceret som en roman, koncentrerer store dele af handlingen sig om den virkeligt eksisterende Thomas Skade-Rasmussen, der med søgsmålet nu ønsker at generobre sit navn, sin historie og sit billede.

»Det er en voldsomt interessant sag, fordi den har så vide konsekvenser,« siger litteraten Poul Behrendt, der i 2006 skrev bogen Dobbeltkontrakten om forholdet mellem fiktion og virkelighed i en række nyere danske romaner.

»Hvis sagen går forfatter og forlag imod, får det stor betydning for den type kunst, vi betegner som autofiktion, og som må siges at være tidens mest vedkommende og hypede litterære genre,« siger han.

Kræver destruktion

Ifølge advokatfirmaet Norsker & Co har Gyldendal og Claus Beck-Nielsen i forbindelse med udgivelsen af Suverænen gjort sig skyldige i flere krænkelser, der efter dansk lov er belagt med straf- og erstatningsansvar. Det fremgår af sagsøgers påstandsdokument, som Information har haft lejlighed til at læse igennem. Blandt andet skal forlag og forfatter uberettiget have anvendt og offentliggjort Thomas Skade-Rasmussens billede, hans navn og adresse, navnene på hans børn, hans skilsmisse og økonomiske dispositioner samt uberettiget have anvendt hans tekster. For disse krænkelser tilpligtes Gyldendal og Claus Beck-Nielsen at hjemkalde og destruere samtlige eksemplarer af Suverænen både dem, som er distribueret til boghandlere og andre forhandlere, og dem, som findes på lager. De sagsøgte tilpligtes endvidere at afstå fra at lade bogen genoptrykke, ligesom de tilpligtes at betale sagsøger 90.000 kroner i kompensation.

Med dommen får vi for første gang rettens ord for, hvor langt en kunstner kan tillade sig at gå i sammenblandingen af virkelighed og fiktion. Sagen kan ifølge eksperter gå begge veje.

»Den kan lige så godt vindes, som den kan tabes. Men uanset hvor den lander, vil den nødvendigvis skabe præcedens, for sagen har ikke noget fortilfælde i dansk ret,« siger Poul Behrendt, der regner det for sandsynligt, at den tabende part vil anke dommen til Højesteret.

»Medmindre selvfølgelig landsrettens dom er soleklar. Men det kan jeg ikke forestille mig, den er, for sagen handler jo ikke bare om ytringsfrihed versus privatlivets fred. Det ville være en smal sag, hvis den bare handlede om det, men det gør den ikke.«

Hvad handler den så om?

»Den handler om, hvorvidt eksisterende personers navne, data og privatliv kan indgå i en fremstilling, der bærer betegnelsen roman, og som på flere punkter ligger langt fra en faktuel gengivelse af virkeligheden, men som på andre punkter ikke gør.«

Så det er på sin vis også en dom over en ny litterær genre?

»Det er det i høj grad. Hvis dommen kommer til at gå Claus Beck-Nielsen og Gyldendal imod, kan det ikke undgå at få konsekvenser for autofiktionens status som litterær hybrid. Det kan heller ikke undgå at få konsekvenser for Gyldendals og dermed mange andre forlags fremtidige udgivelsespolitikker. De vil sandsynligvis blive mere forsigtige i de tilfælde, hvor der hersker tvivl om lovmedholdeligheden i at bruge en faktisk persons navn i en fiktiv fremstilling. Og endelig kan det heller ikke afvises, at det vil føre til en diffamering af autofiktionen som genre. Den vil simpelthen blive betragtet som underlødig,« siger Poul Behrendt.

Skifter navn

Ikke desto mindre vurderer han, at Thomas Skade-Rasmussen har en sag.

»Spørgsmålet er i mine øjne ikke bare, om Thomas Skade-Rasmussens privatliv bliver skildret i bogen spørgsmålet er, om det bliver skildret på en krænkende måde,« siger Poul Behrendt, der vurderer, at en række komplicerede fortælletekniske detaljer i sidste ende kan komme til at spille en afgørende rolle. Ikke mindst det forhold at Thomas Skade-Rasmussen Strøbech undervejs i romanen skifter navn til Rasmussen for først hen imod slutningen af romanen igen at dukke op med sit fulde navn.

»Er injurierne virkelig injurierende, når de er lagt i munden på Rasmussen og ikke Thomas Skade-Rasmussen Strøbech? Det er sådan nogle spørgsmål, retten kommer til at diskutere, og derfor anser jeg det som sagt for at være ualmindeligt svært at forudsige, hvordan sagen falder ud.«

Midt i al usikkerheden er der imidlertid én ting, som ligger helt fast. Uanset udfaldet vil dommen vække opsigt i hele det litterære miljø.

»For der er rigtig mange bøger, som i teorien kan ryge ind i samme problem,« siger Poul Behrendt.

Han nævner i den forbindelser genrens egentlige gennembrudsbog i Dan-mark, Marts 1970 af Klaus Rifbjerg, hvor mere end 80 offentlige personer nævnes ved navn. Bogen vakte furore, da den udkom i 1970, og sagførere stillede sig op i kø for at tilbyde sagsanlæg på vegne af de udsatte personer. Alligevel kom der aldrig nogen retssag ud af det, og det er værd at hæfte sig ved, pointerer Poul Behrendt.

»Når det ikke skete dengang, var det jo, fordi de, der kunne have anlagt sag, vidste, at de ville blive til grin, hvis de gjorde det. Det er det grundlæggende problem ved sager, som handler om injurier og fredskrænkelser: Som regel er man bedre tjent med ikke at køre sagen, fordi retssagen i sig selv er en vild krænkelse af privatlivets fred.«

Thomas Skade-Rasmussen Strøbech versus Gyldendal og Helge Bille Nielsen, tidligere Claus Beck-Nielsen finder sted i dag og i morgen i Østre Landsret. Dommen forventes først at ligge klar om nogle måneder.