Strammere kontanthjælpsregler vil sætte børnefamilier på gaden

Flere børnefamilier med arbejdsløse forældre risikerer at blive smidt ud af deres lejligheder, hvis regeringen gennemfører et lovforslag om at stramme reglerne for gifte kontanthjælpsmodtagere, så de fremover skal arbejde mindst 225 timer på ét år. Sådan lyder den enstemmige advarsel fra LO, Boligselskabernes Landsforening, Lejernes LO, Kommunernes Landsforening, Rådet for Socialt Udsatte og Dansk Socialrådgiverforening.

»Allerede nu ser vi mange tvangsudsættelser af familier, og jeg frygter, at det her vil ramme endnu flere, som bliver nødt til at flytte fra hus og hjem,« siger næstformand i LO, Lizette Risgaard.

Stramningen er en del af regeringens ghetto-strategi, der blev lanceret i efteråret, og nu har beskæftigelsesministeriet fået høringssvar til et udkast af den nye lov. Hidtil har gifte kontanthjælpsmodtagere skullet arbejde mindst 450 timer inden for to år for ikke at miste deres kontanthjælp, men det skal altså nu ændres til 225 timers arbejde på ét år.

Regeringen regner med at spare 13,8 millioner kr. ved at tage kontanthjælpen fra 100 personer om året.

Lovforslaget er endnu ikke fremlagt for Folketinget, men på forhånd er der flertal for det. I begrundelsen hedder det, at regeringen bygger videre på »de positive erfaringer med 300-timers-reglen og siden hen 450-timers-reglen på kontanthjælpsområdet, der øger tilskyndelsen til at komme i arbejde for de ægtepar, som modtager kontanthjælp«.

Men det er reelt kun en SFI-rapport fra 2008, der har undersøgt, hvor mange gifte kontanthjælpsmodtagere, der er kommet i arbejde, siden 300-timers-reglen blev indført, og den konkluderer ikke, om reglen har haft en positiv eller negativ effekt, erkender forskeren bag rapporten, Henning Bjerregård Bach.

»Det er i teknisk forstand ikke en effektanalyse. Så man kan ikke nagelfast sige, at det medfører, at der kommer flere i arbejde. Det er mit indtryk, at der var tale om en effekt med den andel, der var i beskæftigelse. Men vi har ikke påvist det,« siger han.

SFI-rapporten viste, at 33 pct. af dem, der mistede deres kontanthjælp, var kommet i arbejde, mens 34 pct. blot har forladt offentlig forsørgelse. 20 pct. af de frakendte havde undladt at betale husleje inden for de seneste tre måneder, og 57 pct. havde lånt penge af familie og venner. 95 pct. af dem, der blev frataget kontanthjælpen, var ikke født i Danmark.

Da 300-timers-reglen blev strammet til en 450-timers-regel i 2009, blev det også kritiseret, at man ikke havde undersøgt, hvor mange flere der ville komme i job. Siden da har regeringen intet gjort for at blive klogere, men alligevel strammer man nu reglen igen, siger senioranalytiker i AE-rådet, Jes Vilhelmsen.

»Det eneste, man kan sige med sikkerhed, er, at det vil føre flere ud i fattigdom. Det bliver sværere for den enkelte at nå at opfylde kravet,« siger Jes Vilhelmsen, der har analyseret, hvem der blev ramt af den oprindelige 300-timers-regel.

Det samme advarer Boligselskabernes Landsforening mod. De kontanthjælpsmodtagere, der ikke kommer i arbejde, risikerer at få forringet deres økonomi så meget, at familien bliver smidt ud af deres lejlighed, siger direktør Bent Madsen.

»Det ville være en tragedie for familien, og det bringer dem i hvert faldt ikke tættere på arbejdsmarkedet,« siger Bent Madsen.

Derfor kan lovforslaget virke direkte modsat af, hvad regeringen selv angiver som formålet, nemlig at få flere i arbejde, påpeger han. I stedet bliver problemet blot skubbet videre.

»Det er absolut ikke en god idé hverken for kommunens økonomi eller for boligselskaberne, der vil få restancer. Det er en ulykke, som man må forebygge, før den sker,« siger Bent Madsen.

Selv om det skulle vise sig, at truslen om at få frataget kontanthjælpen har fået flere i arbejde, så overskygger de negative konsekvenser langt de positive, mener formand for Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post.

»Det er hæmningsløst at lave så hård en stramning med et snuptag uden at forholde sig til de to tredjedele, der forbliver arbejdsløse, selv om de får frataget kontanthjælpen. Det er en fattiggørende foranstaltning langt mere, end det er en beskæftigelsesfremmende,« siger Bettina Post.

Grundlæggende er det grotesk, at man laver et beskæftigelseskrav for kontanthjælpsmodtagere, der ikke er i stand til at få et job, siger Jes Vilhelmsen fra AE-rådet.

»Så skal de have et job i 225 timer om året for overhovedet at kunne få kontanthjælp. Det strider mod al logik,« siger Jes Vilhelmsen.

Ifølge SFI-forsker Henning Bjerregård Bach vil den nye lov dog kun være en beskeden opstramning af 450-timers-reglen.

»Nu skal folk opfylde kravet inden for en kortere tidsfrist, så det giver ikke den samme fleksibilitet for den enkelte. Der vil nok ske det, at folk bliver nødsaget til at være mere kontinuerligt tilknyttet arbejdsmarkedet. Men det vil virkeligt være marginalt,« siger Henning Bjerregård Bach.