'Uden genmodificerede afgrøder klarer vi ikke fødevarekrisen'

Modstanden imod genmanipulerede fødevarer må ophøre, for den kan ikke længere begrundes moralsk, mener forsker - vi må sætte ind på alle fronter, hvis vi i 2050 skal brødføde ni milliarder mennesker på bæredygtig, sund og ligelig vis

LONDON - Blokering for dyrkning af genmodificerede afgrøder i udviklingslande kan ikke længere forsvares moralsk. Det pointerer den britiske regerings videnskabelige chefkonsulent, John Beddington, og advarer om, at verden står over for en storm af uheldsvangre udviklingstendenser, som i de kommende årtier risikerer at resultere i udbredt fødevaremangel og deraf følgende sociale og politiske uroligheder. Beddingtons advarsel kommer umiddelbart efter flere ugers fødevareoptøjer i Nordafrika og midt i en stigende bekymring for globalt stigende fødevarepriser.

»En række meget væsentlige faktorer er på vej til at forandre verden,« siger Beddington, der er ekspert i populationsbiologi. »Klodens befolkning vokser med seks millioner hver måned og vil nå et samlet tal på omkring ni millioner omkring år 2050. Samtidig skønnes det, at i 2030 vil over 60 procent af den globale befolkning leve i byer, hvor de ikke længere vil være involveret i at dyrke afgrøder eller opdrætte husdyr. Oven i alt dette bliver den globale befolkning stadig mere velstående og dermed også i stand til at betale mere for mad.«

Ikke noget valg

Ifølge Beddington betyder disse faktorer, at verden får brug for 40 procent mere mad, 30 pct mere vand og 50 pct mere energi i midten af indeværende århundrede dvs. på et tidspunkt, hvor klimaforandringerne vil være begyndt at skabe alvorlig miljømæssig ravage på planeten såsom oversvømmelser af lavt liggende kyster, tiltagende ørkendannelse og stigende temperaturer.

Beddington siger, at menneskeheden er nødt til at indstille sig på, at vi ikke har andet valg end at tage samtlige metoder i brug for at forøge fødevareproduktionen, herunder at gøre udstrakt anvendelse af de ny bioteknologiske teknikker inden for landbrug, i det omfang at dette ikke skader miljø eller folkesundhed. Beddingtons udtalelser faldt i forbindelse med udgivelsen af hans rapport The Future of Food and Farming.

Rapporten er et forsøg på at sætte fokus på de specifikke dispositioner, som vil kunne bremse planetens ødelæggelse. Forskeren understreger den nøglerolle, som han ser for moderne bioteknologiske teknikker, deriblandt GM-afgrøder, i den fremtidige globale fødevareproduktion.

»Det er ikke problemfrit eller perfekt, men det er meget svært at se, hvordan det bare tilnærmelsesvis kan retfærdiggøres ikke at bruge nye teknologier som GM. Se blot på de problemer, som verden står over for: vandknaphed og stigende indtrængen af salt i de eksisterende vand-ressourcer, f.eks. GM-afgrøder bør være i stand til bedre at modstå dette.«

Sådanne bemærkninger vil blive mødt med raseri i mange miljøgrupper, som finder det forkert, hvis Vesten påtvinger u-lande teknologier, det selv har udviklet. Men Beddington er urokkelig i sit forsvar for fordelene ved GM-teknologi.

»Omkring 30 procent af alle afgrøder går tabt, før de kan høstes, fordi de fortæres af skadedyr, vi aldrig har lært at holde nede. Vi har ikke råd til at tillade tab af en sådan størrelsesorden. GM bør være i stand til at løse dette problem, f.eks. ved at skabe skadedyrsresistente sorter. Selvfølgelig bliver vi nødt til at sikre os, at disse afgrøder er prøvet ordentligt af, at de fungerer som tiltænkt, og at de ikke skader menneskers helbred eller miljøet.«

GM-afgrøder vil ikke alene være nok til at afværge udbredt sult, tilføjer han. At koncentrere indsatsen om et satsningsområde kan ikke garantere fødevaresikkerheden for resten af dette århundrede. En strategi, der sætter ind på flere fronter herunder udvikling af bæredygtighed, beskyttelse af fiskebestande, og forandringer i forbrugsmønstre vil være essentielt: »Denne rapport er skrevet for at finde ud af, om vi kan brødføde ni milliarder mennesker på bæredygtig, sund og ligelig vis. Og det kan vi faktisk godt. Men det vil kræve mange forskellige indfaldsvinkler at løfte udfordringen.«

Højere priser fra nu af

Den rette timing vil være afgørende: »I 2008 skød fødevarepriserne i vejret til deres højeste niveau i årtier. Dengang sagde man, at det var et enkeltstående tilfælde, men hvad skete der sidste år? Hvedepriserne steg så hurtigt som aldrig før. Epoken med faldende fødevarepriser er forbi, og det er vi nødt til at se i øjnene.«

Omkring en milliard mennesker lider nu under alvorlig fødevareknaphed og risikerer sult. »Inden for de næste 10-20 år vil der uundgåeligt ske en forværring af dette problem, medmindre vi allerede nu træffer de nødvendige forholdsregler og lader dem omfatte den bredest mulige skala af løsningsmodeller.«

© The Guardian og Information.
Oversat af Niels Ivar Larsen

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

'Uden genmodificerede afgrøder klarer vi ikke fødevarekrisen'.
Kan vi klare den med GM?

Det står helt klart, at madforsyningen er kommet ud af hænderne på befolkningerne. Ansvaret er taget fra os, erobret af store selskaber, der foregiver at kæmpe for os, men i virkeligheden kun drives af håbet om profit.

Denne ansvars’forskubning’ kommer artiklens forfatter slet ikke ind på. Der er en patos over den: Nu skal verden reddes (af os, og vi skal tjene penge på det). Hvis disse store selskaber (Monsanto fx) virkelig havde befolkningernes vel som mål, var de jo en del af miljøbevægelsen og demokratibevægelsen. Nej, de vil kun det, der gavner deres regnskaber, så jeg diskuterer her med deres ordrebøger og ikke med dem som mennesker, hvem de så end er.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Joachim Plaetner Kjeldsen

Et flittigt brugt argument for GMO er myten om, at teknologien kan hjælpe i kampen mod sult ved at designe planter, som giver højere udbytter og kan klare sig i tørkeområder.

Da GMO for 15 år siden blev lanceret til kommercielt brug, var det lige som i dag med flittig brug af sult-argumentet. Der er ikke færre sultende i dag, og sandheden er, at de virksomheder, som lever af at udvikle og sælge dyre GMO-sorter, kun udvikler planterne til købestærke, vestlige landbrug, og ikke har nogen kommerciel eller moralsk/etisk interesse i at udvikle planter tilpasset lokale, klimatiske forhold til fattige bønder i sultramte lande. Erfaringerne viser samtidig, at GMO-afgrøderne for langt de flestes vedkommende ikke giver de lovede højere udbytter.

Spørger man videnskaben, peger den da også på andre og mere effektive værktøjer til bekæmpelse af sult end GMO. Et studie under FN's miljøprogram UNEP blandt 1,6 millioner småbønder i Østafrika viste, at ni ud af ti fik et bedre udbytte og lønsomhed, da de gik over til økologiske dyrkningsmetoder. Den økologiske produktion kræver ikke dyre sprøjtemidler, dyre GMO-afgrøder eller kunstgødning og benytter lokalt tilgængelige og naturlige ressourcer. Desuden konkluderede rapporten, at jorden bliver mere frugtbar, holder bedre på vand og dermed er mere robust i forhold til tørke og kraftige regnskyl.

Lad os i arbejdet med at bekæmpe sult satse på det, som med sikkerhed virker, i stedet for at løbe efter multinationale biotech-virksomheders tomme løfter om utopiske planter, der kan klare sig uden vand og redde verden fra sult.

GMO på danske eller andre marker løser ikke sultproblemet, men er fortsat en teknologi, der bygger på mytedannelser og holder langt mindre, end den lover.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Joachim Plaetner Kjeldsen

Løsningen på udfordringen i at brødføde en stigende verdensbefolkning ligger ikke gemt i et supereffektiviseret, jordudpinende og kemisk baseret landbrug i den vestlige verden – så var det nemlig allerede sket. Nej, udfordringen består i at højne fødevareproduktionen i de egne, hvor der er mangel på mad. Første skridt i den rigtige retning er at klæde landmændene på med viden om og forståelse for øko-systemets mekanismer. Økosystemet er grundlaget for at producere mad, uanset hvor på kloden, man befinder sig, og en forståelse og respekt for systemet er afgørende for en global, bæredygtig fødevareproduktion.

En forståelse og respekt, der desværre synes at være tabt blandt mange vestlige landmænd og agro-kemivirksomheder, der er overbeviste om, at landbruget og fødevareproduktionen vil kollapse, hvis man stiller de kemiske krykker til side.

Sagen er imidlertid den, at omlægning til økologisk landbrug og agro-økologiske metoder i udviklingslande har givet bønderne ikke alene højere udbytter og indtjening, men også en mere frugtbar jord, der holder bedre på vand og er mindre sårbar for erosion, tørke og klimaforandringer. FN har dokumenteret dette på baggrund af studier af ikke færre end 1,6 millioner små landbrug i Østafrika.

Den virkelige trussel mod fremtidens fødevareproduktion er derimod det globale, konventionelle landbrug. Et landbrug, der med ensidig dyrkning af monokulturer supporteret af kunstige inputs som pesticider, GMO og kunstgødning langsomt, men sikkert udpiner jorden, fordi jordens kulstofpulje og dermed grundlaget for humusdannelse og liv, hele tiden tæres. Tendensen er tydelig mange steder i verden, og FN’s miljøprogram UNEP anslår, at 12 millioner hektar dyrkbar landbrugsjord hvert år går tabt – bl.a. som følge af konventionelle landbrugsmetoder.

Godt landmandskab, der arbejder på økosystemets præmisser, kan dog ikke løse fødevareudfordringen alene. Der er i dag ca. én milliard underernærede eller sultende mennesker på kloden. Samtidig er der ca. én milliard overvægtige eller fede mennesker. Dertil kan man lægge et gigantisk madspild i den vestlige verden. Der er med andre ord mad nok i dag, men fordelingen blokeres af en række socioøkonomiske forhold som fattigdom, konflikter, manglende uddannelse, infrastruktur osv. Det er de forhold, der først og fremmest skal løses og forbedres, for at alle på kloden kan gå mætte i seng.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Joachim Plaetner Kjeldsen

Og så hjælper det i øvrigt ikke på fødevareforsyningen, at op mod 80 procent af klodens landbrugsarealer bruges til at dyrkning af dyrefoder. En omstilling til en større andel af vegetabilske kalorier og proteiner i vores kost i den vestlige verden er uundgåelig for at brødføde verdensbefolkningen på bæredygtig vis i fremtiden. Eat less meat!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Jordreformer. Jord til de fattige så de kan opretholde et legalt subistensbrug er løsningen på fødevarekrisen. Ejerskabet til de genmodificerede afgrøder gavner udelukkende patentejernes bankbeholdninger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Og? Man overset totalt, at Monsanto vil få eneretten på bl.a. såsæd, også i fattige områder af verden, som eksempelvis Afrika og dele af Asien. Monsanto sælger såmænd også Round-Up, som såsæden er genetisk modificeret til at kunne tåle. Og i første omgang skal det da nok passe at man ville kunne bruge mindre gift end før; i det lange løb er der god evidens for at Round-Up siver ned i grundvandet og at planter og såsæd også bliver resistente overfor Round-Up. Eller sagt på en anden måde:

Om 15-20 år vil vi skulle bruge mere sprøjtegift end i dag for at kunne holde ukrudtet nede - med eller uden Round-Up.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Chris Green

Fødevare forsyningen er ikke i hænderne på på 'kemi-industrien' eller hvad der ellers insinueres i af mange herinde... Bug bare et par kroner mere og køb det der er dyrket som DU ny synes det ska vare, så følger fødevare industrien efter. Snikke snakke fører ingen veje.. Vi ses sandsynligvis i køen i Netto...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marianne Mandoe

Sig du det til de små Indiske bønder Chris.

Du har ingen anelse om hvad du taler om. At det ikke er nået til de danske kyster endnu, betyder ikke at det ikke er virkeligheden andre steder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jørgensen

Marianne, bare fordi at der ikke må dyrkes GMO afgrøder i Danmark er altså ikke ensbetydende med at der ikke sælges fødevarer indeholdende GMO. Så snart du indtager noget af bl.a. amerikansk, og især amerikansk oprindelse vil sandsynligheden for at det i en eller anden forstand indeholder GMO, og så er det lige meget om det er kød, ketchup, chips, grøntsager eller frugt.

Jeg er enig med Joachim Plaetner Kjeldsen i at producenterne af kemi og såsæd bruger, ligesom mange andre producenter indenfor andre områder, argumentet for at benytte deres produkt og deres teknologi er at det kommer verden og dig selv til gode i den lange ende, men hvad de oprigtigt ønsker er kontrol og penge i egen lomme. Bare se banker og realkreditinstitutter for eksempel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jørgensen

Marianne, bare fordi at der ikke må dyrkes GMO afgrøder i Danmark er altså ikke ensbetydende med at der ikke sælges fødevarer indeholdende GMO. Så snart du indtager noget af bl.a. amerikansk, og især amerikansk oprindelse vil sandsynligheden for at det i en eller anden forstand indeholder GMO, og så er det lige meget om det er kød, ketchup, chips, grøntsager eller frugt.

Jeg er enig med Joachim Plaetner Kjeldsen i at producenterne af kemi og såsæd bruger, ligesom mange andre producenter indenfor andre områder, argumentet for at benytte deres produkt og deres teknologi er at det kommer verden og dig selv til gode i den lange ende, men hvad de oprigtigt ønsker er kontrol og penge i egen lomme. Bare se banker og realkreditinstitutter for eksempel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Skov

Det du nævner om Monsanto er ikke nær så skrækkelig som den amerikanske virkelighed. Afgrødernes modstandsevne har forplantet sig til ukrudtet så nu har man et kæmpe problem. Nu er Monsanto så ved at udvikle nye sprøjtegifte der kan klare det stride ukrudt. Indtil da må bønderne bruge mere dieselolie og harve skidtet væk.

Genmodificerede afgrøder og nødvendigheden af disse er rent opspind fra lobbyen. Verden vil klare sig bedst uden!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jørgensen

Jamen det er jo klart nok at når man på den måde går går ind og piller ved generne og evolutionen hos planterne, og dernæst ensidigt benytter sig af et pesticid med samme aktivstoffer, så vil en fremskyndelse af processen for resistens ske, og det har altså så ikke taget andet end en 15 års tid før det problem er begyndt at opstå.
Men hvad værre er, i hvert fald set fra mit synspunkt synes jeg at de, Monsanto, lader til at arbejde med det mål for øje at opnå total dominans worldwide, i såvel rige som fattige lande med deres produkter, der vil i så falde blive total kontrol med al fødevareproduktion, og dette må ikke ske. Bliver GMO godkendt til brug i Europa vil der ikke gå længe før alle konventionelle landmænd benytter disse som følge af dermed øget konkurrence og pres på på priserne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Joachim Plaetner Kjeldsen

@Chris: Netto er den kæde i DK, der sælger allermest økologisk mad. Så det er et godt sted at begynde:-)

@Marianne og Peter: Stort set alle ikke-økologiske husdyr i DK bliver bl.a. fodret med importeret gmo-holdigt foder. Især i svineproduktionen er der massivt brug af gmo-soja, som er dyrket på fæledet regnskovsarealer på den anden siden af jordkloden. Så når man vælger et ikke-økologisk, animalsk fødevareprodukt, så støtter man samtidig gmo-industrien. Hvad angår gmo-ingredienser i fødevarer, så er det et krav i EU, at sådanne skal deklareres tydeligt. Det overholdes i overvejende grad. Årsagen til, at man ikke støder på mærket i butikkerne er, at varerne praktisk talt ikke findes. Butikkerne ved nemlig godt, at forbrugerne ikke vil have gmo. Der er desværre bare ikke noget mærke på de animalske fødevarer, som er produceret vha. gmo.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jørgensen

Og hvad skyldes denne anvendelse af importeret soja? At alternativet med fodring egne dyrkede protein kilder som ærter ikke er rentabel, eller sagt på anden vis, det kan bedre betale sig at dyrke en mark med hvede som så kan betale for den billigere soja. Når man ser på folks frustration over landbrugets store gæld kan man jo ikke fortænke landbruget i at benytte den metode som økonomisk bedst kan betale sig når der skal betales terminer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mona Blenstrup

Nej når det ikke kan betale sig at dyrke sine foderemner eller sit korn selv, så er man helt galt på den.

Og det er grundliæggende den fejl, der sker på verdensplan: dumpning af billlige landbrugsprodukter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Joachim Plaetner Kjeldsen

@Peter: Nej man kan ikke fortænke landmændene i at gå efter billigste foder - og så alligevel. Der er jo altså en stigende andel økologiske landmænd, der godt kan finde ud af at dyrke foderet selv og evt. supplere med et lille indkøb af ikke-gmo foder. Så hvis man har en holdning til, hvad man som landmand gør og hvordan man producerer og samtidig viljen til at handle på sine holdninger, så kan det også lade sig gøre.

Problemet med de store mængder importeret gmo-soja ligger nok mest af alt i det faktum, at vi i Danmark producerer 25 millioner slagtesvin om året. Svin, der
1. Fodres med gmo-soja fra fældede regnskovsarealer på den anden side af kloden.
2. Opfedes i et seks måneder i et produktionssystem, så unaturligt, at svinene får tre antibiotikabehandlinger i deres korte liv for at klare smittepresset.
3. Slagtes, skæres op og fragtes så igen den halve klode rundt til slutmodtagerne, for uanset hvor mange muslimer, vi smider ud af Danmark, så kan vi altså ikke spise 25 millioner svin. At 25 procent af kødet så ender som madspild gør jo bare det hele endnu mere grotesk.

Ovenstående er den danske model, men den svarer meget godt til den globale model for kødproduktion. Op mod 80 procent af verdens landbrugsareal bruges til at dyrke dyrefoder - et gigantisk kalorie og energitab i forhold til, hvis vi brugte nogle af de vegetabilske kalorier til humanernæring i stedet for. Det bliver ikke lettere at brødføde en stigende verdensbefolkning, når vi skal slås med husdyrene om føden.
Eat Less Meat!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jørgensen

Jeg opgiver ikke at spise kød, så egoistisk er jeg dog.
Økologisk landbrug i Danmark er den mindst bæredygtige landbrugsform rent eksistentielt, økologisk landbrug ville have dårligere betingelser for at bestå end konventionelt, såfremt der ingen former for støtte var at finde.
Men jo, det virker jo vanvittigt, men det er bare her i landet at vi har den mest effektive produktion af slagtesvin, klart mest effektive, desuden kan der kun i 0,1% af tilfældene findes antibiotikarester i svin slagtet på Danish Crowns slagterier, hvilket ikke bør have nogen effekt på de menneskene som indtager svinekød.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Joachim Plaetner Kjeldsen

@Peter:
Jeg opgiver bestemt heller ikke at spise kød, men jeg spiser mindre og bedre kød i stedet. Hvis vi som danskere blot fulgte de otte kostråd og spiste kød tre gange om ugen, fisk to gange og vegetarisk to gange, så ville vil opnå en CO2-reduktion på 40 procent! (Tallene er fra DTU, så ikke bare grebet ud af den blå luft).
Mht. antibiotika, så er det ikke resterne i kødet, der er problemet, men den store mængde anvendt i produktionen, som fører til opformering af resistente bakterier. Det betyder, at man ikke har midler mod disse bakterier, når du eller jeg eller vores børn får en infektion med dem. Alene fordi danske landmænd ku' producere grisen lidt billigere og hurtigere, så de kan tjene endnu mindre pr. enhed, så de skal være endnu hurtigere i morgen. Skruen uden ende - men desværre symptomet på en syg, global fødevareproduktion. Prøv evt. at se filmene Pig Business og Food Inc.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Selina Juul

I november i år runder tallet på Jordens befolkning 7 milliarder. Ud at de 7 milliarder, sulter 925 millioner mennesker. Ifølge FN’s World Food Programme udgør sulten den største sundhedsrisiko i verden, som overstiger AIDS, malaria og tuberkulose tilsammen. På FAO’s kongres SAVE FOOD, som jeg talte på i Düsseldorf tidligere på året, har FAO afsløret nye tankevækkende tal: en tredjedel af verdens samlede fødevareforsyning kunne spares ved at reducere madspild – eller nok til at brødføde 3 milliarder mennesker!

Det er trist at høre at det globale madspild udgør 1,3 milliarder ton om året. Især i en verden med hungerkatastrofer som i Afrikas Horn, hvor over 12 millioner mennesker sulter. Men på samme kontinent, Afrika, bliver der spildt korn til en værdi på omkring 20 milliarder kr. om året. Dette spildt mad kunne opfylde minimale årlige behov for fødevarer til mindst 48 millioner mennesker.

De bedste hilsener,
Selina Juul

stifter af forbrugerbevægelsen
Stop Spild Af Mad

anbefalede denne kommentar