Tøger

Synet og lyden af ham står lyslevende i erindringen fra de to år frem til studenter-eksamen i 1975 af en dreng med et livsoverskud og en uanmassende placering af sin begavelse for sprog og ideer og en naturlig socialitet

Javist, denne verden er ganske plat, og hvad den anden angår: tøjeri!

Der hører et vist mål af flegma til for i ungdommeligt overmod at afsige så kategorisk en dom. Det kunne være Søren Kierkegaards æstetiker, der med sine bonmots, kaldet diapsalmata, udtrykker sin slet skjulte livslede, spleen eller tungsind.

Det er nu den yngre franske digter Jules Laforgue, der med sin korte tid i denne verden fra 1860-87 da også slap for videre tiltale, resigneret og uden forhåbninger til sin skæbne, som han videre sagde i et tidligt digt med titlen »la cigarette«. For at slå tiden ihjel mens han venter på døden, sender han røgen fra elegante cigaretter i næsen på guderne. Og mens den snor sig mod himlen, hengiver han sig ekstatisk til dette røgelseskar af døende dufte og vilde syner af en dans mellem brunstige elefanter og skarer af myg. Her er da livets møjsommelige poesi, »une douce joie«. Omkostningen er en tommeltot, brunstegt som et gåselår. »Mon cher pouce rôti comme une cuisse doie«.

Desperationen er egentlig tydelig nok i denne melankolske humor og dens kunstige paradis, som man kan flotte sig med i glade stunder, hvor livet er i behold og digtet en absurd fryd.

Notesbogen

At tanken om det kan kombineres med Tøger Seidenfadens død, kræver en forklaring. Først som en konsekvens af et ganske tilfældigt fund i reolen af en gammel notesbog, brugt til optegnelse af de karakterer, jeg tildelte eleverne i Ingrid Jespersens gymnasium i fagene dansk og fransk. Under årene 1973-74 finder jeg tallene for Tøger. Han var da flyttet fra et parisisk gymnasium til 2.mat. i Nordre Frihavnsgade. Synet og lyden af ham står lyslevende i erindringen fra de to år frem til studentereksamen i 1975 af en dreng med et livsoverskud og en uanmassende placering af sin begavelse for sprog og ideer og en naturlig socialitet.

Hvad karakterer angår, var der ikke så mange valgmuligheder. I fransk står 13-tallene på række og geled som tegn for den usædvanlige og selvstændige præstation. I skriftlig dansk vokser tallene støt fra 9 gennem 10 og 11 og så langt, som det er muligt, ligesom den mundtlige formulering af tanker og tekster ikke står tilbage.

I sidste del af 3.g. tog vi hul på moderne fransk poesi, hvor vi så mødte den gamle Jules Laforgue, pionér i opbygningen af de frie vers, der ellers var fast bundne i franske alexandrinere som stadig i cigaretdigtet. Tøger snoede sig nu mod den sproglige himmel i en elegant explication de texte til almindelig sproglig fryd. Ingen af os, skønt ikke-rygere, glemte siden blandingen af poetisk røgelse og brunstegt tommelfinger, mindedes duften af den og skolestuens særlige blanding ved det seneste møde i et privat selskab, hvor også Kierkegaard-pensummet blev strejfet som fælles røgsignal. Det efterlod et indtryk af, at denne mand huskede alt fra sit livs møder med udtalt velvilje. Glemt blev han i hvert fald ikke. Thi plat og flad, det var verden i hans øjne slet ikke.

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu