Til sommer er Natalie på 16 år og Cecilie på 15 år færdige med 9. klasse på Gladsaxe Ungdomsskoles heltidsundervisning. De skal til at tage stilling til, hvad fremtiden skal byde på.
Egentlig kunne de begge to godt tænke sig at blive politibetjente. Men for at søge ind på Politiskolen, skal man have en gymnasial uddannelse, og det kan have lange udsigter, når man er pige på ungdomsskolernes heltidsundervisning.
Her har mange af eleverne svære indlæringsvanskeligheder, og det er kun de færreste af pigerne, som kan klare sig igennem en ungdomsuddannelse. I stedet ender knap halvdelen af pigerne på overførselsindkomst.
Det viser en ny rapport om ungdomsskolernes heltidsundervisning, som er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).
To år efter at en årgang på ungdomsskolernes heltidsuddannelse er afsluttet, er 45 procent af pigerne på overførselsindkomst, hvor tallet for drengene er 35 procent. Også når det gælder om at få sig en ungdomsuddannelse er pigerne bagud. To år efter endt uddannelse er 34 procent af drengene i gang med en ungdomsuddannelse, mens det kun er 26 procent for pigernes vedkommende.
Hvor det i folkeskolen er drengene der får lavere karakterer end pigerne og oftere ender uden ungdomsuddannelse, forholder det sig således stik modsat blandt de socialt udsatte unge. Her er det pigerne, der sakker bagud.
Skal reparere knallerter
Ungdomsskolernes heltidsuddannelser er møntet på unge, som anses for at være marginaliseringstruede. Typisk er det personlige, sociale eller faglige problemer, som gør det svært for dem at klare sig i uddannelsessystemet. Hverken Cecilie eller Natalie havde det godt i deres tidligere folkeskoler, hvor lærerne ikke var rustede til at tage sig af dem:
»Jeg er sådan en, der godt kan lide at være lidt flabet, og lærerne gad mig slet ikke, så ofte blev jeg bare smidt hjem. Da jeg så skulle i 9.klasse, sagde lærerne, at de ikke havde overskud til mig, og det kunne jeg bare ikke klare. Så fik jeg tilbuddet om at komme herover, og det har været meget bedre for mig,« fortæller Cecilie.
Det overvejende flertal af ungdomsskolernes elever er drenge, men der er flere og flere piger i Natalie og Cecilies situation. I løbet af de seneste 10 år er andelen af piger på heltidsuddannelserne steget fra 26 procent til 36 procent. Alligevel er uddannelserne primært indrettet til drenge, mens pigerne bliver overset:
»Når man kigger på helhedsundervisningen, kan man se, at der har været en selvforståelse og en tilgang, som mest er rettet mod drenge. Derfor er der en tendens til, at aktiviteterne mest rammer drengenes interesser. Pigerne gider ikke reparere knallerter og biler, men det er mere den slags tilbud, der er i højsædet på mange ungdomsskolers heltidsuddannelse,« fortæller evalueringskonsulent fra EVA Vicki Facius, der i samarbejde med kollegaen Kristine Zacho Pedersen har stået bag rapporten.
Den problematik er man opmærksom på på Gladsaxe Ungdomsskole, og skole- leder Thomas Mikkelsen erkender, at det er en stor udfordring at skabe gode rammer for pigerne:
»Vi vil gerne lave skoler for de unge, som har haft det svært i folkeskolen, og det har vist sig mest at være drenge. Derfor kommer vores skole også til at være mere en drengeskole end en pigeskole. Men vi arbejder på at lave ‘pigetid’, hvor vi sorterer drengene væk, så pigerne kan få mere plads,« siger Thomas Mikkelsen.
Piger og drenge skilles
Hvis det ikke lykkes for Natalie og Cecilie at blive politibetjente, har de ‘plan b’ klar. De vil søge ind på Frisørskolen. Men ellers er det mest drengene, som har planer for fremtiden, og der er ikke mange af deres veninder, som ved, hvad de vil:
»Vores studievejleder spørger os hele tiden, hvad vi vil, så vi ikke bare går ud af skolen uden nogen planer. Og de fleste af drengene vil bare på teknisk skole. De vil gerne være mekanikere eller VVS’ere. Men der er mange af pigerne, som ikke ved hvad de vil,« siger Natalie.
Ifølge Vicki Facius kan en af løsningerne være at skille piger og drenge ad i ungdomsskolernes undervisning, så man kan arbejde fokuseret med pigernes særlige behov. Den model bliver i øjeblikket kun anvendt på ganske få af landets ungdomsskoler, og den kunne man med fordel udbrede:
»Der er noget, der tyder på, at pigerne har nogle ganske særlige behov, som man har svært ved at håndtere i blandede klasser, hvor drengene let kan fylde meget,« fortæller Vicki Facius.
En af de ungdomsskoler, som i nogle år har arbejdet med særlige forløb for pigerne, er Silkeborg Ungdomsskole.
‘Pigeprojektet’, som det særlige forløb kaldes, er stadigvæk nyt, men de første erfaringer er positive. Her så man et stort behov for at skille pigerne fra drengene. De ‘stille piger’ druknede let i klasser med mange højtråbende drenge, forklarer Pigeprojektets afdelingsleder Jesper Bennetsen:
»Generelt har pigerne en tendens til at reagere meget indadvendt og selvudslettende, mens drengene er meget mere udadvendte. Desuden har drengene et stort behov for at være fysisk aktive og bruge deres krop, men pigerne har meget lettere ved at sidde på skolebænken og modtage en mere traditionel undervisning. Derfor har der været et særligt behov for at arbejde med pigerne på en anden måde,« siger Jesper Bennetsen.
Dog skal man passe på ikke at afskære pigerne fra den sociale kontakt med andre unge:
»Piger har en tendens til at lukke sig i små flokke af veninder. Men så længe pigerne ikke bliver for isolerede, kan jeg bakke fuldt op om, at man arbejder mere adskilt med piger og drenge, for de har bestemt nogle meget forskellige behov.«
Ungdomsskolernes heltidsuddannelse er et skoletilbud for unge i 8. og 9. klasse, der ikke trives i folkeskolen. Typisk har de faglige, sociale og personlige vanskeligheder.
Flere af eleverne kommer ifølge Danmarks Evalueringsinstitut fra opbrudte hjem, hvor forældrene har et lavt uddannelsesniveau, og mange står uden for arbejdsmarkedet.
2.339 elever benyttede sig i skoleåret 2007/08 af heltidsundervisningstilbud, som i alt 66 kommuner tilbød.
Kommentarer
Ifølge Vicki Facius kan en af løsningerne være at skille piger og drenge ad i ungdomsskolernes undervisning, så man kan arbejde fokuseret med pigernes særlige behov. Den model bliver i øjeblikket kun anvendt på ganske få af landets ungdomsskoler, og den kunne man med fordel udbrede:
Det er nemlig rigtigt, men spørg mig ikke hvor jeg ved det fra.
Anede ikke de tilbud eksisterede, det er vel i bund og grund udmærkede tiltag, eller skal de betragtes som at folkeskolen har givet op med ekstraundervisning, og dette blot ..er en kirkegård?.
@Søren,
Jeg ved heller ikke, hvor vore forfædre vidste det fra, men kønsadskilte skoler har været normen gennem det meste af historien.
Men som med så meget andet, er generationers indhøstet erfaring og visdom blevet kastet overbords i løbet af de seneste par generationer.
Al erfaring siger, at det er formålstjenstligt at have, i det mindste delvis, kønsopdelt undervisning - for begge køns skyld.
Og hvis man ellers tør sige det højt, så er det også ofte fremmende for produktiviteten på arbejdspladserne, senere hen. /O
’ Pigerne gider ikke reparere knallerter og biler ’
Nej, og de gider generelt heller ikke være snedker, tømrer, elektriker, kleinsmed,svejser,maler,landmand
osv osv .. Jamen så er der jo næsten bare Frisør-skolen og Sosu-assistent tilbage ..
Medmindre selvfølgelig de får en af de mange bestyrelses-poster kvinderne har tænkt sig at tilrane sig efter næste valg .
Men måske er de omtalte piger ikke født ind i den rette socialklasse til de poster?
@ olivier goulin :
Vore forfædre mente også at kvindens plads var i køkkenet og på føde-gangen . Så var der jo lissom ikke nogen grund til at uddanne dem alt for meget vel ? Bare de kunne læse en opskrift eller vaskeanvisning var det godt nok .
Er det det vi skal tilbage til ? Næppe !!
olivier goulin
Nøøj, for en god argumentation. Vores forfædre troede også på åreladning.
Når det så er sagt, så er der i tallene forhåbentlig korrigeret for, at langt færre piger ender på ungdomsskolerne. Sat på spidsen, så får de kun de mest krævende piger :) Så er det vel ikke så mærkeligt, at flere af dem falder igennem.
Tal er taknemmelige.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Anne Marie,
Åreladninger var ikke noget, man ‘troede på’; det var helt gængs praksis i oldtidens medicin, og er bestemt ikke noget at kimse af. Det er skam en god gammel teknik, der har kureret mange sygdomme, navnlig forgiftninger gennem tiderne.
Men i øvrigt har jeg jo ikke sagt, at al fortidigt tankegods og praksis var godt, blot at der er generationers erfaring bag meget af det, som vi af ideologiske, og ikke rationelle, grunde har valgt at vrage.
Synd og dumt - men måske uomgængeligt, hvis hver generation skal have lov til at gentage dumhederne.
At kønsopdelt undervisning trods alt har vist sig at være en ganske fornuftig ting, er jo en pædagogisk nyopdagelse - men det er bestemt ikke nyt under solen. /O
Oliver
Jeg kan kun forestille mig, at kønsopdelte klasser er gavnligt for den faglige indlæring, men absolut ikke gavnligt for de sociale kompetencer eleverne må tilegne sig. Hjemme har de fleste også en mor og far, at tage stilling til.
Til artiklen
Jeg synes det er positivt, at der er fokus på de unge med sociale og faglige problemer i folkeskolen. Jeg kan kun forestille mig, at disse heltidsuddannelser er dyre for kommunen, omend det også er dyrt for kommunen, at finansiere unge mødre og hvad de nu ellers kommer ud i.
Vores folkeskole kan ikke inkludere alle og det er utopisk, at tro noget sådan. For at få nogle stærke elever ud af folkeskolen, er vi nødt til at fjerne de børn, som ødelægger undervisningen for de andre. Jeg håber ikke heltidsuddannelsen er et opbevaringssted, men faktisk gør noget gavnligt for disse unge og finder ud af hvad disses styrker er. Kun på den måde tør unge drømme stort.
Olivier,
Gennem ‘det meste af historien’ har de kønsadskilte skoler ikke været adskilte, så meget som for drenge alene. Hvorfor skulle man da spilde alle de kræfter på kvinder, der alligevel bare skulle være yndige, føde børn og tørre op, når mændene havde tabt noget, og hvis kønne små hoveder regnedes for fundamentalt uegnede til at rumme højere åndsvirksomhed? Størsteparten af den sparsomme kvindeundervisning i ældre tid var i bedste fald opbevaring før ægteskab, med dét som klar intention.
Den del af de generationers visdom tror jeg vist godt, vi kan smide ud med det møgbeskidte badevand. Og da det var hovedparten af forudsætningen for kønsadskillelsen, er det vist ikke vederhæftigt at tage kønsadskillelsen for efterlevelsesværdig visdom, medmindre vi også køber forudsætningerne.
Det er jo meget fint med kønsopdeling. Men det batter nok ikke i det lange løb. Så længe forældre forskelsbahandler deres børn.
Piger opdrages oftere til at arbejde gratis og mere med hjemmets pligter. Drenge for oftere færre pligter, men flere lommepenge for mindre arbejde.
Så allerede der grundlægges et system. Derfor er det sværere for kvinder(som voksne) at forlange mere i lønposen eller finde et job/uddannelse der giver andet end til dagen og vejen. Vi fortælles allerede fra barnsben at vores arbejdeskraft er mindre værd end drengenes.
At vi primært skal finde sosu eller ligende omsorgsjob.
Så derfor studser jeg ikke over at pigerne siger de vil være politibetjente.
Men kan de ikke det. Så kan de da altid søge ind og blive frisøre. Suk.
Denne kommentar er anbefalet af:
For at komme ind på Frisørskolen, skal man 1) have en praktikplads og 2) være god til at læse og skrive.
Jeg har nemlig en gang for efterhånden mange år siden undervist frisører på teknisk skole; jeg derfor noget om, hvordan undervisningen foregår og hvad eleverne skal lære - for at blive frisører.
Og her nytter man altså ikke at tro at man kan blive en god frisør, hvis man kan sætte håret på sine veninder. Det er noget helt andet at gå på Frisørskolen, hvor de bl.a. skal læse om, hvordan de permanter hår med forskellige strukturer korrekt, hvordan de farver det korrekt - og en masse andet teori….
Jeg er bange for at Vicki Facius ikke kan se skoven for bare træer: Manglende respekt overfor børn i skolen kan medføre indlæringsproblemer. Glade børn ler og leger og lytter interesseret.
Børn fra dysfunktionelle hjem burde have en mulighed for at fungere bedre i skolen, og det er desværre ikke alle skoleledere, der forstår at håndtere sociale problemer.
Hvis man bruger ungdomsskolerne med social henvisning fra kommunerne risikerer man også at ungdoms-skoler/aftenskoler ikke kan fungere ordentlig. Skoler skal være frivillige.
Denne kommentar er anbefalet af:
Fordi et barn går i special skole, betyder det ikke de kommer fra hjem med mangel på opmærksomhed, men når børn har indlærring vanskeligheder og ikke bliver respekteret udvikler de jo, i en del tilfælde psykiske problemer.
Inde for psykiatrien og meget af den behandling der gives forholder det sig modsat, der er det kvinderne der bliver favioriseret i det udvalg af tilbud der er