»Denne bog er først og fremmest tænkt som et praktisk redskab for dem, der til daglig - eller indimellem - beskæftiger sig med spørgsmål om dansk indfødsret.«
Sådan indleder Niels Bechman og Birgit Kleis forordet til den håndbog i kommenteret indfødsret, som Jurist- og Økonomforbundets Forlag udgav i 2004.
Bogen indeholder en udførlig beskrivelse af betydningen af FN-konventionen om statsløshed fra 1961, som sagsbehandlere i Indfødsretskontoret systematisk har tilsidesat i hvert fald i årene 2004-09. Endda gengives hele konventionen som bilag bagerst i håndbogen.
Både Bechman og Kleis er tidligere chefer i Integrationsministeriets Indfødsretskontor. De forklarer, at håndbogen bygger på »vores erfaringer med lovgivningsarbejde på indfødsretsområdet og med behandling af konkrete indfødsretssager«.
Mens Kleist forlod sin stilling som kontorchef i Indfødsretskontoret, før den ulovlige sagsbehandling begyndte, var Bechman frem til oktober 2005 ansat som specialkonsulent og dermed næsthøjeste embedsmand i Indfødsretskontoret - samtidig med at sagsbehandlerne i kontoret gav ulovlige afslag på statsborgerskab.
Håndbogen er blevet til i et tæt samarbejde med kollegerne:
»Vi takker medarbejderne i Integrationsministeriets Indfødsretskontor, som har hjulpet med at finde forarbejder og andet relevant materiale«, som bogens forfattere slutter forordet.
På samrådet i forgårs med Folketingets Indfødsretsudvalg om skandalen om de unge statsløse, kunne integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) ellers ikke forklare ministeriets årelange ulovlige praksis på anden måde, end at medarbejderne i Indfødsretskontoret ikke har vidst besked med de statsløses konventionsbekyttede rettigheder.
»Jeg må tro, at sagsbehandlerne ikke har kendt konventionerne,« sagde ministeren på samrådet.
Efterlader ingen tvivl
Selv om Birthe Rønn Hornbech ikke kan forklare hvorfor, anser hun således uvidenhed som den eneste »psykologisk mulige« forklaring. I så fald har sagsbehandlerne altså helt glemt at slå op i den centrale håndbog på det område, som de har speciale i.
Havde de konsulteret bogen, havde de på side 19-20 kunnet læse: »Efter denne konvention er Danmark forpligtet til at meddele statsborgerskab til unge mellem 18 0g 21 år, der er født statsløse i Danmark …«
Og på side 53-54:
»Hvis ansøgning om statsborgerskab indgives mellem det 18. og det 21. år, har en sådan person ifølge konventionen krav på at opnå dansk statsborgerskab, hvis vedkommende har haft fast bopæl her i riget enten i de seneste fem år eller 10 år i alt.«
Ifølge professor i forvaltningsret ved Copenhagen Business School Claus Haagen Jensen efterlader håndbogen ingen tvivl om, hvorvidt sagsbehandlerne i Indfødsretskontoret har kendt til konventionerne om statsløshed. Som han siger til Information:
»Med det her materiale har I bevist, at ministerens forklaring er forkert. Jeg vil sige, at forklaringen er skudt sønder og sammen. Et kontor, der beskæftiger sig med indfødsret, har selvfølgelig sådan en håndbog stående, og det er helt givet, at de bruger den meget,« siger Claus Haagen Jensen.
Flere beviser
Håndbogen er blot et blandt flere beviser mod Integrationsministeriet. Også tidligere har ministeriet dokumenteret sin viden om FN-konventionerne. I december 2002 sendte ministeriet en oversigt til Indfødsretsudvalget over alle internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, og som har betydning for tildeling af statsborgerskab. Om FN-konventionen om statsløshed kunne udvalgsmedlemmerne bl.a. læse:
»Efter denne konvention er Danmark således forpligtet til at meddele statsborgerskab til unge mellem 18 og 21 år, der er født statsløse i Danmark og altid har været statsløse, hvis de pågældende har haft fast bopæl i Danmark i de seneste fem år eller i mindst 10 år i alt, uanset om de pågældende er idømt en frihedsstraf på op til fem år.«
Desuden har Information tidligere dokumenteret, at juristerne i ministeriets Indfødsretskontor i forbindelse med en udredning af »rækkevidden« af FN-konventionen om statsløshed i 2007 har skrevet detaljerede notater om konventionens betydning for statsløse, samtidig med at kontoret systematisk har brudt samme konvention.
Som Information også har kunnet dokumentere, har kontoret tilmed i en skrivelse til Europarådet i 2009 opfordret de øvrige medlemslande til at overholde konventionerne om statsløshed. Samme år gav kontoret ifølge Informations oplysninger selv ulovlige afslag til de ni statsløse, der søgte om statsborgerskab.
En slem knibe
Professor Claus Haagen Jensen mener, det er »helt grotesk«, at Indfødsretskontoret har opfordret andre lande til at overholde de konventioner, som kontoret selv har brudt.
»Jeg har meget svært ved, at se, hvordan ministeriet kan vride sig ud af den klemme, I nu har bragt dem i,« siger Claus Haagen Jensen til Information.
Hans kollega ved Aalborg Universitet, lektor i forvaltningsret Sten Bønsing, er enig.
»Nu må man sige, det er stærkt usandsynligt, at de ikke har været klar over reglerne i kontoret. Bogen er et praktisk redskab for lige netop folk som sagsbehandlerne i kontoret. Den gør klart rede for reglerne, og så dokumenterer den jo altså, at forfatterne, der har været ansat i kontoret, er autoriteter på området,« siger han.
Hverken Niels Bechman eller Birgit Kleis, der har skrevet håndbogen om indfødsret, har ønsket at udtale sig om sagen om de statsløse. Integrationsministeriet har ikke ønsket at oplyse, hvor mange eksemplarer af de tidligere kontorchefers håndbog, som ministeriet har stående på hylderne. Og hverken ledelsen i Indfødsretskontoret eller integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har ønsket at udtale sig til Information om sagen.
I 2004 udgiver DJØF-forlaget en håndbog med en kommenteret udgave af indfødsretsloven. Forfatterne er to forhenværende chefer i Indfødsretskontoret, og allerede i forordet understreges det, at bogen først og fremmest henvender sig til dem, der beskæftiger sig med indfødsret til daglig – eller med andre ord: alle sagsbehandlerne i ministeriets Indfødsretskontor.
1. udsnit:
Håndbogen er blevet til i et tæt samarbejde med medarbejderne i Indfødsretskontoret, understreger de to tidligere chefer for kontoret.
2. udsnit:
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) har i forgårs under et samråd med Indfødsretsudvalget forklaret ministeriets årelange, systematiske og ulovlige sagsbehandling af de unge statsløses ansøgninger om statsborgerskab med, at ministeriets sagsbehandlere ikke kan have kendt til FN-konventionen om statsløshed. I givet fald har de ikke læst håndbogens side 53.
3. udsnit:
Håndbogen efterlader ingen tvivl: De unge statsløse født i Danmark har krav på dansk statsborgerskab – så enkelt er det:
Særligt for så vidt angår statsløse personer bemærkes, at Danmark som omtalt i kap. 1.4 har tiltrådt FN-konventionen af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshed, hvorefter der i visse tilfælde skal meddeles statsborgerskab til statsløse personer. Det gælder for personer, som er født her i riget og altid har været statsløse. Hvis ansøgning om statsborgerskab indgives mellem det 18. og 21. år, har en sådan person ifølge konventionen krav på at opnå dansk statsborgerskab, hvis en sådan person har haft fast bopæl her i riget enten i de seneste 5 år eller 10 år i alt.
4. udsnit:
Håndbogen angiver den metode, hvormed de unge statsløse kan få meddelt statsborgerskab: De bliver optaget på lovforslag om indfødsret. Men det var akkurat det, som sagsbehandlerne ikke gjorde – i stedet gav de afslag på afslag på ansøgningerne fra unge statsløse, der levede op til konventionens betingelser. Og som Information tidligere har fortalt, gjorde det ingen forskel, at de unge klagede over afslaget.
uda
Kommentarer
Løgnen vil blive brugt med et arrogant smil på læben for at demonstrere sin magtarrogance når Rønn sammen med sine to præstevenner blankt vil afvise, hvad denne artikel beskriver.
Løgnen, Løgnen, Løgnen.
Denne kommentar er anbefalet af:
Den ene forfatter hedder Niels Beckman, og værket fra 2004 er “Indfødsretsloven med kommentarer”.
Ved lidt googling dukkede dette notat op på Institut for menneskerettigheders hjemmeside. En notat dateret oktober 2005, forfattet på baggrund af en henvendelse fra Jørgen Arbo-Bæhr (MF for EL).
Af dette notat, omtales statsløses rettigheder ganske klart (og flere gange). Ligeledes henvises der til litteratur på området, der beskriver reglerne.
Har alle snorksovet eller hvad?
Denne kommentar er anbefalet af:
Heinrich R. Jørgensen
Godt gået.
Jo mere der graves i denne ulykkelige sag, jo mere kan man forstå grunden til BTH ringe hukommelse.
Statsministerens ansvar?
En så klar og speciel lovregel vil brænde sig ind i hukommelsen for evigt, da den den går stik imod den almindelig behandlingspraksis.
Hvad siger ministerens chef, statsministeren Løkke , til at den allerede foretagne undersøgelse holdes hemmelig ? En undersøgelse som ministeren iøvrigt konstant refereres til, når ulovlighederne forsøges forklares…
Gør statsministeren sig skyldig i at være medsammensvoren til ulovlighederne, ved ikke at pålægge hans minister at lægge alle relevante oplysninger frem for offentligheden.
Kan statsministerens passivitet i forhold til hans ministers gøren og laden på området, fritage ham for ansvar, eller vil hans passivitet være direkte ansvars pådragende?
Hvorfor har statsministeren ikke ikke straks fritaget ministeren for tjeneste, når det nu viser sig at hun (igen) ikke vil samarbejde med folketing og presse, og oven i købet nu aktivt modarbejder sagens opklaring?
Hvorfor skal pressen repræsentanter på tirsdagens pressemøde rejse sig i respekt for statsministeren, når selvsamme åbenlyst ikke har respekt for pressen og demokratiet…?
Denne kommentar er anbefalet af:
Integrationsministeren siger offentligt og højlydt, at personalet i hendes ministerium er en flok ignoranter, der ikke har begreb om, hvad det er, de arbejder med. Gad vide, hvordan de har det med loyaliteten over for deres minister, der uden skrupler sådan forråder dem.
I samrådet siger hun om ikke at svare ordentligt: “Det er min ret!” Men det er vel ikke hendes ret ikke at svare Folketingets medlemmer. Og hvad med de menneskers ret, som i årevis systematisk er blevet holdt i uvidenhed om deres ret og åbenlyst er blevet løjet for af både ministeriet og politiet?
Der er to muligheder: Enten er ministeriets embedsmænd og deres chefer virkelig, som ministeren siger, ignoranter. Eller ministrene var og er kyniske i forbryderisk grad og har tvunget medarbejderne i ministeriet til at begå forbrydelserne.
Beviset for ministerens løgne består ikke alene af brug eller ikke brug af en håndbog. Løgnene er forlængst påvist af Informations journalisters fremragende arbejde.
Erik Jensen
At journalisterne virkelig rejser sig for ministeren viser vel bare, hvor ydmyge de er blevet.
Det er upassende. Og det er forbavsende, at de alle gør det.
Tom W. Petersen
Det med at rejse sig for ministeren er også brugt ved udvalgsmøderne. Så det må være en procedure, som endnu foregår i Folketinget. Jeg kan ikke lade være med at tænke på min skole tid, hvor vi altid rejste os op, når læreren kom ind og først satte os ned ,når han sagde til.
Om BRH så skal steppe eller trylle til næste udvalgsmøde, så er det tydeligt, at hun forsøger at trække tiden ud indtil valget, hvorefter hun øjensynligt regner med hun kan gå fri.
Og juristerne i ministerierne kan åbenbart ikke finde på en holdbar løgn til hende, så hun er på vlid flugt resten af regeringens levetid.
Skal det lykkedes for hende?
Denne kommentar er anbefalet af:
Det er på en måde betryggende at vide at det ikke er fuldkommen inkompetente mennesker der sider behandler sagerne.Hvad der imidlertid giver mig voldsom kvalme er at der altså sidder en masse embedsmænd der BEVIDST bryder reglerne.
Føj for satan. Dybt privelligerede Djøffere er fuldkommen ligeglade med mennesker der ligger så dybt ned som de næsten kan komme.
Hvis jeg var Djøffer, ville jeg skamme mig. Det mindste de kunne have gjort var at lække det til pressen
Jeg synes at det er på tide at embedsmændende får munden på gled, og fortæller hvorfor de har bidraget til GROFT lovbrud!
Jeg er ikke i tvivl om at der sidder en masse jurister med røde ører, og undrer sig over hvordan de havnede i en situation, hvor deres faglige stolthed er fuldkommen undergravet.
Ursula Nielsen
Vi er ikke uenige. Men mon ikke embedsmændene skulle sikres bedre mod ”straf” ol. – med andre ord der bør skabes bedre forhold for embedsmænds YRRINGSFRIHED. Forstået sådan at kun oplysninger der er til skade for landets sikkerhed og for personoplysninger skal der være en bremse på.
Men udviklingen går desværre den anden vej – se bare forslag til ændringer i offentlighedsloven.
@Dorte Sørensen. Ændringerne til offentlighedsloven ser heldigvis ikke ud til at blive til noget.
Og så vidt jeg ved er der intet i lovgivningen der har forhindret jurister i at sige NEJ, eller kontakte fagforeningen og tage problemet op.
Man kan ikke lovgive sig ud af slapsvanseri.
Før hver enkelt offentlig ansat forstår at demokratiet ikke fungerer bedre end det led de varetager og at de derfor har et stort ansvar for at demokratiet fungerer, ja-så er demokratiet ilde stedt.
For hvad er ytringsfrihed? Det er kun noget vi har når vi bruger den, altså råber op og siger vores mening. Det er netop der hvor det gør ondt at ytringsfriheden træder i karakter (synes jeg). Hver gang vi er bange for at sige vores mening, er det værd at tænke: hvor er min ytringsfrihed blevet af?
Ytringsfrihed er ikke kun noget der står i et lovkompleks, men også en tilstand inden i os selv.
Ursula Nielsen
Vi er som tidligere nævnt ikke uenige. Men vi bør også se på de betingelser ,som embedsmændene skal arbejde under.
I min tid skrev flere embedsmænd læserbreve ol. i andres navn, hvis embedsmanden fandt, at ministeren gik forlangt eller der var ting der burde komme ud til offentlighedens viden..
Embedsmændene står vel for det meste reelt i en situation, hvor de kan vælge mellem at rette ind efter politikernes ønsker eller finde sig et andet job. Det kan således meget nemt føre til afbrydelse af en kariere, hvis der er for mange “samarbejdsvanskeligheder”.
Man kunne bestemt ønske sig, at flere embedsmænd lod idealisme gå forud for karrieren, men omvendt er det måske meget forståeligt, at de fleste foretrækker at beholde deres job, også selvom de dermed må lægge gode miner til slet spil.
Når ovenstående er sagt, så må man så også sige, at diverse former for ulovlig forvaltning jo ikke kan lade sig gøre, hvis ikke der også er embedsmænd, som spiller med.
Og jeg har selv i anden sammenhæng oplevet, at embedsmænd optræder loyalt over for deres politiske chefer i et omfang, som efter min mening overstiger, hvad der på nogen måde er rimeligt.
Så jo embedsmændene i Integrationsministeriet er bestemt også en del af problemet. Og der kan da også sagtens sidde nogle kontorchefer eller andet derinde, som også rent privat mener, at der skal føres “stram udlændingepolitik” etc etc.
Det værste ved denne sag er vel, at det endnu en gang viser sig, at statsadministrationen og ministrene IKKE overholder de love, de er ansat til at administrere.
Tilliden til staten har fået endnu et knæk.
Denne kommentar er anbefalet af:
En stinkende sag….lugtende af Tamilsagen….
Hvorfor overvejer man ikke at anlægge en sag om tjenestemandsforsømmelse mod de pågældende ansatte i ministeriet. Så ville sgu ikke vare ret længe inden den virkelige historie kom for en dag.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ingen mionister br kunne tvinge sine ansatte til at bryde loven, og Ingen ansatte bør acceptere at at blive bedt om det.
Findes der virkeligt ikke en eneste ansvarlig, dansk, politiker, der kan og vil gribe ind og få standset denne inkompetente persons valten og skalten og neglisering af ethvert ansvar og enhver moral?
Og her tænker jeg natuligvis hverken på Lars eller Lykke eller Rasmussen!
Det undrer mig egentlig at der foregår sagsbehandling i Integrationsministeriet? Er det ikke at blande den lovgivende og udøvende magt sammen? Plejer den slags ikke at ligge i en styrelse fx?
:-) Miseren er opklaret. Sagsbehandlingen foregår i en styrelse. De kalder den gudhjælpe mig UDLÆNDINGESERVICE.
@Ursula Nielsen
Ja,og var det så bare et udslag af ‘syg humor’ og ikke affødt af stupid virkelighed!
Birthe Rønn har tydeligvis ingen vilje til at bringe sit ministerium i orden med regler og konventioner. Hun har ingen vilje til at holde folkevalgte repræsentanter oplyst om sit arbejdsgrundlag.
UD med hende. Og derefter bør hun enten stilles for retten eller kastes for løverne.
Foto-illustrationen til artiklen er interessant: en dukkefører og hendes hånddukke. Jeg tror, det passer DF rigtigt godt at holde sig ansvarsfri og overlade løgne og lovovertrædelser til andre, men pr. diktat.
Men ansvarsfriheden er kun juridisk - blamagen hænger ved