Opslag til denne artikel

Emneord:indfødsret, statsborgerskab
Personer:Birthe Rønn Hornbech
Organisationer:Integrationsministeriet
Steder:Danmark

»Denne bog er først og fremmest tænkt som et praktisk redskab for dem, der til daglig - eller indimellem - beskæftiger sig med spørgsmål om dansk indfødsret.«

Sådan indleder Niels Bechman og Birgit Kleis forordet til den håndbog i kommenteret indfødsret, som Jurist- og Økonomforbundets Forlag udgav i 2004.

Bogen indeholder en udførlig beskrivelse af betydningen af FN-konventionen om statsløshed fra 1961, som sagsbehandlere i Indfødsretskontoret systematisk har tilsidesat i hvert fald i årene 2004-09. Endda gengives hele konventionen som bilag bagerst i håndbogen.

Både Bechman og Kleis er tidligere chefer i Integrationsministeriets Indfødsretskontor. De forklarer, at håndbogen bygger på »vores erfaringer med lovgivningsarbejde på indfødsretsområdet og med behandling af konkrete indfødsretssager«.

Mens Kleist forlod sin stilling som kontorchef i Indfødsretskontoret, før den ulovlige sagsbehandling begyndte, var Bechman frem til oktober 2005 ansat som specialkonsulent og dermed næsthøjeste embedsmand i Indfødsretskontoret - samtidig med at sagsbehandlerne i kontoret gav ulovlige afslag på statsborgerskab.

Håndbogen er blevet til i et tæt samarbejde med kollegerne:

»Vi takker medarbejderne i Integrationsministeriets Indfødsretskontor, som har hjulpet med at finde forarbejder og andet relevant materiale«, som bogens forfattere slutter forordet.

På samrådet i forgårs med Folketingets Indfødsretsudvalg om skandalen om de unge statsløse, kunne integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) ellers ikke forklare ministeriets årelange ulovlige praksis på anden måde, end at medarbejderne i Indfødsretskontoret ikke har vidst besked med de statsløses konventionsbekyttede rettigheder.

»Jeg må tro, at sagsbehandlerne ikke har kendt konventionerne,« sagde ministeren på samrådet.

Efterlader ingen tvivl

Selv om Birthe Rønn Hornbech ikke kan forklare hvorfor, anser hun således uvidenhed som den eneste »psykologisk mulige« forklaring. I så fald har sagsbehandlerne altså helt glemt at slå op i den centrale håndbog på det område, som de har speciale i.

Havde de konsulteret bogen, havde de på side 19-20 kunnet læse: »Efter denne konvention er Danmark forpligtet til at meddele statsborgerskab til unge mellem 18 0g 21 år, der er født statsløse i Danmark …«

Og på side 53-54:

»Hvis ansøgning om statsborgerskab indgives mellem det 18. og det 21. år, har en sådan person ifølge konventionen krav på at opnå dansk statsborgerskab, hvis vedkommende har haft fast bopæl her i riget enten i de seneste fem år eller 10 år i alt.«

Ifølge professor i forvaltningsret ved Copenhagen Business School Claus Haagen Jensen efterlader håndbogen ingen tvivl om, hvorvidt sagsbehandlerne i Indfødsretskontoret har kendt til konventionerne om statsløshed. Som han siger til Information:

»Med det her materiale har I bevist, at ministerens forklaring er forkert. Jeg vil sige, at forklaringen er skudt sønder og sammen. Et kontor, der beskæftiger sig med indfødsret, har selvfølgelig sådan en håndbog stående, og det er helt givet, at de bruger den meget,« siger Claus Haagen Jensen.

Flere beviser

Håndbogen er blot et blandt flere beviser mod Integrationsministeriet. Også tidligere har ministeriet dokumenteret sin viden om FN-konventionerne. I december 2002 sendte ministeriet en oversigt til Indfødsretsudvalget over alle internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, og som har betydning for tildeling af statsborgerskab. Om FN-konventionen om statsløshed kunne udvalgsmedlemmerne bl.a. læse:

»Efter denne konvention er Danmark således forpligtet til at meddele statsborgerskab til unge mellem 18 og 21 år, der er født statsløse i Danmark og altid har været statsløse, hvis de pågældende har haft fast bopæl i Danmark i de seneste fem år eller i mindst 10 år i alt, uanset om de pågældende er idømt en frihedsstraf på op til fem år.«

Desuden har Information tidligere dokumenteret, at juristerne i ministeriets Indfødsretskontor i forbindelse med en udredning af »rækkevidden« af FN-konventionen om statsløshed i 2007 har skrevet detaljerede notater om konventionens betydning for statsløse, samtidig med at kontoret systematisk har brudt samme konvention.

Som Information også har kunnet dokumentere, har kontoret tilmed i en skrivelse til Europarådet i 2009 opfordret de øvrige medlemslande til at overholde konventionerne om statsløshed. Samme år gav kontoret ifølge Informations oplysninger selv ulovlige afslag til de ni statsløse, der søgte om statsborgerskab.

En slem knibe

Professor Claus Haagen Jensen mener, det er »helt grotesk«, at Indfødsretskontoret har opfordret andre lande til at overholde de konventioner, som kontoret selv har brudt.

»Jeg har meget svært ved, at se, hvordan ministeriet kan vride sig ud af den klemme, I nu har bragt dem i,« siger Claus Haagen Jensen til Information.

Hans kollega ved Aalborg Universitet, lektor i forvaltningsret Sten Bønsing, er enig.

»Nu må man sige, det er stærkt usandsynligt, at de ikke har været klar over reglerne i kontoret. Bogen er et praktisk redskab for lige netop folk som sagsbehandlerne i kontoret. Den gør klart rede for reglerne, og så dokumenterer den jo altså, at forfatterne, der har været ansat i kontoret, er autoriteter på området,« siger han.

Hverken Niels Bechman eller Birgit Kleis, der har skrevet håndbogen om indfødsret, har ønsket at udtale sig om sagen om de statsløse. Integrationsministeriet har ikke ønsket at oplyse, hvor mange eksemplarer af de tidligere kontorchefers håndbog, som ministeriet har stående på hylderne. Og hverken ledelsen i Indfødsretskontoret eller integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har ønsket at udtale sig til Information om sagen.

Håndbog i indfødsret

I 2004 udgiver DJØF-forlaget en håndbog med en kommenteret udgave af indfødsretsloven. Forfatterne er to forhenværende chefer i Indfødsretskontoret, og allerede i forordet understreges det, at bogen først og fremmest henvender sig til dem, der beskæftiger sig med indfødsret til daglig – eller med andre ord: alle sagsbehandlerne i ministeriets Indfødsretskontor.

1. udsnit:
Håndbogen er blevet til i et tæt samarbejde med medarbejderne i Indfødsretskontoret, understreger de to tidligere chefer for kontoret.

2. udsnit:
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) har i forgårs under et samråd med Indfødsretsudvalget forklaret ministeriets årelange, systematiske og ulovlige sagsbehandling af de unge statsløses ansøgninger om statsborgerskab med, at ministeriets sagsbehandlere ikke kan have kendt til FN-konventionen om statsløshed. I givet fald har de ikke læst håndbogens side 53.

3. udsnit:
Håndbogen efterlader ingen tvivl: De unge statsløse født i Danmark har krav på dansk statsborgerskab – så enkelt er det:

Særligt for så vidt angår statsløse personer bemærkes, at Danmark som omtalt i kap. 1.4 har tiltrådt FN-konventionen af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshed, hvorefter der i visse tilfælde skal meddeles statsborgerskab til statsløse personer. Det gælder for personer, som er født her i riget og altid har været statsløse. Hvis ansøgning om statsborgerskab indgives mellem det 18. og 21. år, har en sådan person ifølge konventionen krav på at opnå dansk statsborgerskab, hvis en sådan person har haft fast bopæl her i riget enten i de seneste 5 år eller 10 år i alt.

4. udsnit:
Håndbogen angiver den metode, hvormed de unge statsløse kan få meddelt statsborgerskab: De bliver optaget på lovforslag om indfødsret. Men det var akkurat det, som sagsbehandlerne ikke gjorde – i stedet gav de afslag på afslag på ansøgningerne fra unge statsløse, der levede op til konventionens betingelser. Og som Information tidligere har fortalt, gjorde det ingen forskel, at de unge klagede over afslaget.

uda

Denne artikel er anbefalet af: