NÆPPE VAR meddelelsen sluppet ud om, at direktørerne for henholdsvis ScandLines/Cat-link og Mols-Linien var nået til enighed om at slå pontonerne sammen og flytte hele energifræset op til Sjællands Odde, før det konservative medlem af Folketingets Trafikudvalg, Brian Mikkelsen, var klar med en udtalelse om, at der straks måtte bygges motorvej mellem Holbæk og Vig.
Umiddelbart kunne denne konklusion på sammenlægningen af de to hurtigfærgeruter se tilforladelig ud. Når man lægger ruternes egne passager-opgørelser til grund, og hvis planerne om at sejle i halvtimesdrift bliver ført ud i livet, betyder det en overførsel af ikke færre end 3.963 personbiler pr. døgn. Og enhver, der har prøvet at nå frem til Holbækegnen fra Odden i et færgetræk, må medgive, at en forøgelse af trafikken på den slyngede, bakkede landevej, der i forvejen - på grund af den enerverende færgetrafik - er én af landets farligste, vil være stærkt ubekvem.
Dertil kommer de to rederiers angivelige planer om oveni at drive en ‘combi’ passager- og fragtrute mellem Odden-Århus-Ebeltoft som kompensation for nedlæggelsen af Ask og Urd mellem Kalundborg og Århus.

DET ER KLART, at alt dette ikke kan lade sig gøre uden en motorvej. Man ser alternativet for sig: Containervogne med anhænger i kø efter hinanden på den bakkede to-spors landevej uden vigespor, nødspor eller andre undvigemuligheder. En helvedesvision!
Problemet er imidlertid, hvordan det overhovedet er kommet dertil, at alt dette skal kunne lade sig gøre.
Hvad er kort sagt det indlysende i, at et privat og et privat/privatiseret selskab kan beslutte, hvordan det offentliges trafikpolitik i Odsherred skal udformes? Og beslutte, at færgetrafikken ikke skal gå til Kalundborg, der både har faciliteterne - dybhavnsbassin, moderne godshavn, en bedre vejforbindelse - og en bilisme-reducerende togforbindelse?
Det er så indlysende tåbeligt, at det er til at få øje på. I en grad så selv en liberalistisk politiker som Venstres trafikpolitiske ordfører, Svend Heiselberg, får ratslør i ideologien: “Vi politikere har hele tiden ment, at vi ikke skulle blande os og lade markedskræfterne klare situationen,” udtalte han lørdag til Ritzau. Men så tilføjede han: “På den anden side giver den nødvendige vejudbygning til Vig anledning til en del overvejelser. En omlægning som denne giver således både tab - for Kalundborg - og nye udgifter til den anden rute.”
Det er prisværdigt klart set af Svend Heiselberg.
Nu, hvor resultatet af katamaranernes energirøvende udfoldelser på markedet foreligger, skylder han egentlig kun svar på, hvori det velsignelsesrige bestod ved at lade disse kræfter råde og blande sig udenom rederiernes privatejendomsret til trafikplanlægningen af Odsherred. Og Kalundborg. Og Århus havn. Og Mols-området. Det er nemlig en smule vanskeligt at få øje på.

LAD OS SE PÅ, hvad der taler imod. ScandLines/ Catlink og Mols Linien vil med deres seneste disposition stille sig selv til disposition for en maksimumsoverførsel af næsten 9.000 køretøjer i døgnet, hvis man regner med besejling på ruterne mellem klokken 7 og 21, med 15 dobbeltture til Ebeltoft og 12 til Århus, samt med den nuværende overførselskapacitet. Denne trafik vil, hvis den kommer, blive ledt gennem Danmarks største sommerhusområde og gennem miljøfølsomme områder som Lammefjorden, Grevningehalvøen og Sindinge Fjord. På Jyllandssiden vil en stor del af trafikken fortsætte ud i det naturskønne Mols. I betragtning af, at der findes det fornuftigere alternativ: Kalundborg, er dette vel - skal vi sige dyt?
Og som om det ikke var nok, kommer dertil, at det samfundsøkonomisk betragtet er tvivlsomt, om en motorvejskapacitet på strækningen overhovedet vil kunne udnyttes. Ifølge foreningen Skån Det skønne Odsherreds beregninger vil udnyttelseskapaciteten komme til at ligge omkring 25 procent. Der er nemlig ikke nogen synderlig hverdagstrafik på Holbæk-Vig-vejen, så det er kun i ferier og weekender, at den opfører sig som trafikhelvede.
Endelig trækker de offentlige bestræbelser i en anden retning. Trafikminister Sonja Mikkelsen (S) har netop foreslået at styrke Storebæltsbroens økonomi ved at give såkaldt ‘Brobizz’-rabat til privatbilismen denne vej. Det kan man have andre indvendinger imod, men det gør næppe behovet for en motorvejsforbindelse til Odden mere påtrængende.
Og så har vi ikke engang repeteret de almene argumenter imod katamaranerne endnu. De er ellers så gode som nogensinde: Ved en rejse mellem København og Århus bruger én person seks gange så megen energi, hvis rejsen foregår med hurtigfærge og bil, som hvis den foregik med tog over Storebælt. Hurtigfærgerne er den mest energislugende transportform overhovedet. Hvis man rejser pr. fly, bruger man kun fire gange så megen energi, som hvis man foretager rejsen i tog.

MAN KAN UNDRE sig over, hvad selskabernes motiv har været. Det kan næsten kun være en vurdering af, at Storebæltsbroen ligger for tæt på en Kalundborg-Århus-rute. Men på den anden side er det noget af en satsning at gøre sig afhængig af et motorvejsbyggeri, der ifølge vejmyndighederne allertidligst kan stå færdigt år 2005. Hvordan overleve i mellemtiden, hvor lastbilerne givetvis vil vælge Storebælt - og formentlig få følge af en del privatbilister, der betakker sig for at sidde fast i det årelange rod, et motorvejsbyggeri medfører? To spørgsmål presser sig på den baggrund på:
- Ville ikke-private selskaber, som ikke følte sig trængt af markedskræfternes frie spil, have opført sig så ansvarsløst?
- Og: Vil de offentlige myndigheder, der er ansvarlige for fremtidens trafikpolitik, lade de nuværende aktører gøre det? ks