Hvis vi skal undgå endnu en krise, er det vigtigt at forstå, hvad der gik galt i 2008. Det mener ekspert Jesper Rangvid fra Copenhagen Business School.
- Hvorfor er det en god idé med en finanskrisekommission?
»Fordi vi har haft en finanskrise, som har ført til, at arbejdsløsheden er blevet mere end fordoblet, den offentlige gæld er eksploderet, økonomien er stagneret voldsomt, huspriserne er faldet - det har været meget dyrt. Derfor synes jeg, at vi både skal prøve at forstå mere grundlæggende, hvorfor det er, at vi har været igennem en finanskrise, og endnu vigtigere - vi skal selvfølgelig lære noget, så vi kan lave nogle regler, der forhåbentlig forhindrer en ny finanskrise.«
Forebyggelse
- I stedet for at kigge tilbage på krisen, ville det så ikke være klogere at kalde det historie og så kigge fremad og fokusere på kommende problematikker?
»Der er en helt masse af de nye regler, som er blevet lavet for de finansielle institutioner, som er baseret i ‘hvad er det vi har lært af krisen?’. Der er lavet nye reguleringer overfor bankerne, og det er fordi, at vi har været igennem en krise, og hvis man skal kunne lave de reguleringer ordentligt, skal man selvfølgelig forstå, hvorfor vi var i krise. Det bliver der lavet en del undersøgelser af på internationalt niveau, men når noget rammer Danmark skævt, skal man selvfølgelig også se, på de specielle forhold i Danmark, og derfor er det vigtigt også at få et dansk perspektiv på det.
- Tror du, at man kan forebygge fremtidige kriser ved at grave i den her?
Jeg tror ikke, at man kan forebygge kriser fuldstændigt. Det betyder jo ikke, at vi ikke skal gøre alt muligt for at prøve at undgå dem, og jeg er ret overbevist om, at man kan mindske sandsynligheden for, at sådan nogle kriser kommer igen. Det er jo klart, at vi skal forstå, hvordan verden omkring os ser ud, før vi kan begynde at designe regler for den.
- Tror du ikke, en krise ude i fremtiden vil have andre vilkår end den, der brød ud i 2008?
Helt sikkert. Det, der efter min mening ville være bedst, er, hvis det fik en permanent karakter, det vil sige, at man kunne bruge denne her krise til at finde ud af, hvad der gik galt - og til det kan man have en kommission, som bliver siddende og fortsætter med at overvåge den finansielle sektor.
I USA og flere EU-lande har økonomer kuglegravet finanskrisen for at finde svar på, hvad der gik galt, og hvordan en ny krise bedst undgås. I Danmark tegner der sig nu et politisk flertal for at gøre det samme, skrev Ugebrevet A4 i går. For selvom regeringen stritter imod forslaget, der kommer fra S-SF, så er der opbakning at hente fra Dansk Folkeparti. ’Det vil være fint at få en undersøgelse, der sagligt gennemgår, hvad der er begået af dumheder og fejl under krisen,’ sagde retsordfører Peter Skaarup. Det er især bankernes forhold, der bør belyses, lød det fra eksperterne i A4.
Kommentarer
Hvad vi lærer af historien er vidt forskellig,
For så vidt krise her betyder økonomisk og finansiel krise, kommer et svar an på, hvordan vi selv tog del i krisen. For tiden synes den ubehaglige bestemmelse at være på vandring eller omgang mellem parterne. ‘Spild af penge’ er det dog næppe helt, hvis vi i det mindste kan se lidt af det, der foregik bag kulisserne.
Årtusindet begyndte med at udløse den ene af to kriser, nemlig krigen. Politisk var krigen imidlertid et udtryk for, at kapitalisterne ikke kunne opnå deres mål med den en krigs ødelæggende økonomisk omlæægning, der især foregik i Sydamerika og Østeuropa (Fridman, Sachs, Sharp m.fl.).
I en lokalpolitiske kreds her på egnen var det for os dengang åbenlyst, at finansverdnen havde - med bankernes og de kapitalistiske politikeres foranstaltninger - indarbejdet et system af nye fiktive lånetyper og indledt en enorm daglig handel med såkaldte værdipapirer, som ingen kunne styre og derfor måtte ende i en krise, der ville trække alle samfundsklasser med, og som sammen med krigen, ville ændre ‘verdens gang, en krise, som endnu ingen mig bekendt har fundet en løsning på.
Måske har økonomer og politikere særlige forudsætninger, men mens kriseboden betales, ser vi, at den får uoverskuelige og uens følger for folk, og ingen er vel herrer over opfattelsen af retfærdighed og alle de øvrige værdier i tilværelsen. Og til krisens årsager hører den nationalisme, som i krisetider vokser slemt stor, og hvor åben konkurrence på det frie marked ødelægges og overtages af monopolkapitalisme, stærkere end stater.
Man taler om kontrol med pengeverdnen, overvågning og eftersyn som ellers er uhørt i de kredse, der netop kræver at styre,og end ikke Nationalbanken styres af staten, dertil er EU en økonomiske union, der mere og mere overtager forvaltningen af kriser..
Denne kommentar er anbefalet af: