Jazzkomponisten med den drengede charme

Jens Winther død i Genève bare 50 år gammel

Jens Winther kombinerede en ubændig energi og temperament med en nødvendig tro på sig selv og en drenget charme.

Trompetisten, komponisten og arrangøren Jens Winther - et af dansk jazz' internationalt kendte navne - er pludselig død i Genève blot 50 år gammel. Winther var midt i en ny fase af sit kunstneriske liv efter for nylig at have bosat sig i Berlin, siden i Schweiz, for at arbejde med lokale musikere, da han blev ramt af en hjerneblødning.

Winther var privat uddannet og havde allerede spillet i adskillige fremtrædende danske grupper, da han som blot 21-årig blev medlem af DR Big Band. Her blev han orkestrets primære trompetsolist. Han spillede også sideløbende i andre store orkestre, bl.a. Ernie Wilkins' og Erling Kroners, og det var i de store orkestre, han udviklede sin egen evne som komponist og arrangør. Han har skrevet adskillige større værker og enkeltnumre til DR Big Band og til adskillige andre store europæiske jazzorkestre, bl.a. WDR-orkestret i Köln og det hollandske Metropol-orkester, ligesom han selv har dirigeret disse orkestre. Det er Metropol-orkestret, der har indspillet det, der i dag må betegnes som hans hovedværker, »Pluto and Beyond« og »Facing the Sun«, og i lange perioder har komponistgerningen klart overskygget hans rolle som trompetist.

Som instrumentalist forblev han tro mod en ekspressionistisk postbop-stil, men som komponist gik han langt uden for den slagne jazzvej, især når han, som det skete flere gange, fik mulighed for at indlemme strygere eller kor i sine værker, og meget af hans musik, ofte i suiteform, havde både en klar spirituel overtone og også ofte en tekst- og titelmæssig forbindelse til f.eks. testamenterne eller til orientalsk metafysik, kendt eller ukendt.

I Danmark samarbejdede han gennem årene i smågruppesammenhæng især med to svenske musikere, guitaristen Anders 'Chico' Lindvall og tenorsaxofonisten Tomas Franck, og de senere år havde han glæde af at spille sammen med sin søn, pianisten Carl Winther, ligesom han tog del i sin datter, Malene Mortensens karriere som sanger.

Jens Winther kombinerede en ubændig energi og temperament med en nødvendig tro på sig selv, en drenget charme og en bohemeagtig tilgang til tilværelsen, som nogle gange gav ham chancer, andre kunstnere havde sværere ved at få, men også nogle gange gav ham skuffelser. Musikalsk var han kompromisløs, og at han søgte arbejdsmuligheder i Tyskland og Schweiz afspejlede alene hans konstante søgen efter perfekte partnere og udfoldelsesmuligheder. Han havde på ingen måde vendt Danmark ryggen. Han følte bare, at hans musik måtte kunne trives hvor som helst der var samarbejdspartnere og et publikum.

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Relaterede artikler

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Per Vadmand

Han bliver savnet - jeg husker især hans fantastiske duetter med den 40 år ældre Clark Terry med Almost Big Band i "Diamanten" for nogle år siden: Som to glade drenge, der lige havde opdaget, hvor sjovt mwn kan have det med en trompet!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Edward Rodriguez

Først og frammest kondolencere til Jens Winther`s family. I am a jazz dancer resident in Copenhagen siden 1972. ,Jeg mødte Jens i 1983 da han spillede med The Ernie Wilkins Almost Big Band på `Louisiana. We became good friends. A special evening at Kai `s Monmartre was when Thad Jones conducted the Radio Big Band and Jens improvised solos with Idrees Sulieman. Fantasic.! And Jens played so beautifully in his time with Ed Thigpen and Ed`s Scantet..His music was always listenable and danceable. He loved to play `In a Sentimental Mood``Rest in Peace Jens.Sincerely,Eddie and Jane Rodriguez.

anbefalede denne kommentar