De pædagogstuderende har i gennemsnit otte timers undervisning om ugen, viser en ny undersøgelse lavet af Forbundet af Pædagoger og Klubfolk og Pædagogstuderendes Studieorganisation (PLS). På læreruddannelsen ser situationen ikke meget bedre ud.
De Lærerstuderendes Landskreds anslår, at en tredjedel af de studerende har under 10 timers undervisning om ugen. Det er så få timer, at det vil gå ud over kvaliteten af undervisningen i folkeskolen og aktiviteterne i daginstitutionerne, vurderer eksperter.
»Du kan ikke lære, hvordan du holder ro i en klasse ved at læse en bog. Det skal gennemgås med folk, der har forstand på det, derfor er der ingen tvivl om, at mindre undervisning vil give flere problemer med uro i klassen og ringere undervisning,« siger professor Niels Egelund, der er leder af Center for Strategisk Uddannelsesforskning og Kompentenceudvikling på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
Professor på Institut for Grundskoleforskning på Aarhus Universitet, Per Fibæk Laursen, mener, at færre timers undervisning på læreruddannelsen vil betyde, at de nye lærere får sværere ved at håndtere jobbet.
»Når de studerende har mindre lærerkontakt, så vil de få problemer med at lede en klasse og opbygge gode relationer til elever, forældre og kolleger, fordi de menneskelige aspekter af lærergerningen er svære at tilegne sig ved at læse en bog, og det vil give mere uro i undervisningen,« siger Per Fibæk Laursen og tilføjer, at mindre undervisning erfaringsmæssigt også betyder større frafald.
Også i daginstitutioner og fritidstilbud vil det lave timetal på pædagoguddannelsen få alvorlige konsekvenser, mener lektor i småbørnspædagogik Stig Broström, der påpeger, at pædagoguddannelsen indtil for ti år siden var fuldtidsstudier med flere timers undervisning om dagen.
»Det er nærmest katastrofalt, fordi så få timers undervisning ikke giver de pædagogstuderende mulighed for at udvikle deres kundskaber og færdigheder. Og når de færdiguddannede pædagoger kan for lidt, så involverer de sig ikke eller sætter aktiviteter i gang for børnene og dermed kommer børnene i endnu højere grad til at passe sig selv,« siger Stig Broström.
Forskellig undervisning
Professionshøjskolerne, der huser lærer- og pædagoguddannelserne, er i øjeblikket ved at undersøge, hvordan timetallet ser ud på de pågældende uddannelser. Formand for rektorerne Laust Joen Jakobsen erkender, at gentagne nedskæringer har betydet færre timers undervisning. Han påpeger, at undervisning handler om mere end en lærer i en klasse.
»Det er en misforståelse at tro, at man som professionsbachelor skal have mange timers undervisning med en lærer foran en tavle. Projektarbejde, vejledning og gruppearbejde er også vigtige dele af lærer- og pædagoguddannelserne, men når det er sagt, så er det selvfølgelig bekymrende, at der er råd til så lidt undervisning,« siger Laust Joen Jakobsen. Professor i uddannelsesforskning fra Aalborg Universitet Palle Rasmussen bakker rektorformanden op:
»Det er en misforstået opfattelse, hvis det kun er det antal tavletimer, de studerende har, der tæller. Relevant undervisning er mange forskellige ting, hvor vejledning i forhold til projektarbejde og praktik er en del af det.«
I undersøgelsen på pædagoguddannelserne er det dog sparsomt med vejledningen.
De pædagogstuderende mener, at problemet er, at den traditionelle undervisning ikke er blevet erstattet af noget andet.
»Vi er ikke modstandere af projektopgaver og gruppearbejde, for det lærer vi også meget af, men vi oplever ikke, at de færre konfrontationstimer bliver konverteret til andre former for undervisning,« siger formand for PLS Katrine Bødker Tegllund.
Glem verden bedste
Niels Egelund mener dog ikke, at undervisningen bare kan erstattes af mere projekt- og gruppearbejde, fordi pædagog- og lærererhvervet er mere praksisorienteret end eksempelvis en humanistisk universitetsuddannelse.
»Du kan ikke lære, hvordan man interagerer med børn ved at læse dig til det eller diskutere det med dine medstuderende, fordi de mangler erfaring og praktisk viden om det,« siger Niels Egelund og sammenligner med professionsuddannelserne på universitetet.
»Jeg ved ikke, hvor mange der ville have lyst til at lade sig behandle af læger og tandlæger, der havde opnået det meste af deres viden ved at diskutere med deres medstuderende,« siger Niels Egelund. Han har også svært ved at få det lave timetal på lærer- og pædagoguddannelse til at hænge sammen med ambitionen om at skabe verdens bedste folkeskole.
Stig Broström mener også, at godt man kan glemme ambitionerne, at pædagoger skal være med til at skabe kundskaber hos børnene allerede før skolen. »Kæden er hoppet helt af i forhold til at fremme læringsmiljøet i daginstitutionerne, når pædagogerne får så lidt undervisning i løbet af deres uddannelse,« siger han.








Kommentarer
Som erfaren lærer kan jeg sige, at undervisningen er vigtig, men at især de projekter i undervisningen, der inddrager virkeligheden, vejledning omkring praktik og udarbejdelse af praktikforløb i fagundervisningen. Studiemiljøet er også af stor betydning, vi var som studerende med til at arrangere weekend workshops på fagområder, som ikke blev varetaget af den daglige undervisning.
Man kan sagtens blive klogere ved at diskutere med medstuderende, men der skal også være undervisere, der kan tage diskussionerne op på et højere plan og provokere reflektion frem. Det er væsentligt at studie- og arbejdsmiljøet på professionehøjskolerne er prioriteret med de nødvendige midler, således at det også er en spændende arbejdsplads for underviserne at søge job ved.
At tiltrække dygtige engagerede folk, som brænder for deres fag sker ikke ved at dræne et område og et studie økonomisk!
Denne kommentar er anbefalet af:
Situationen er alvorlig. Hvis ikke både kravene til nye lærere og antallet af timer med professionelle undervisere øges, vil det betyde at professionen “lærer”, vil blive endnu mere latterliggjort og nedgjort i medierne.
Vi vil ende i en situation, som er værre end i dag, hvor man i samfundet generelt betragter undervisning som noget man bare lige gør og dem der udfører det, som en flok dovne, der kun er blevet lærere for at holde sommerferie.
Lærerforeningen burde her træde i karakter og lave en holdbar professionaliseringsstrategi. Så kan det være at det ikke kun er advokater, læger, psykologer og lign. som kan noget særligt.
Lærerfaget er, set udefra, meget let at udføre og set indefra en vanskelig disciplin som kræver at man involverer sin egen personlighed og konstant udvikler bedre undervisning, som tilpasses enhver situation.
Denne kommentar er anbefalet af:
Helt enig, Henrik Jakobsen.
“…men når det er sagt, så er det selvfølgelig bekymrende, at der er råd til så lidt undervisning,” siger Laust Joen Jakobsen
Manden fralægger sig tydeligvis ethvert ansvar for de prioriteringer, der laves af ham selv og hans kollegaer.
Det er sjovt de studerende græder over få timer, når man samtidig kan se at der er ufatteligt meget pjæk på lærerseminariet.
Hvordan hænger det så sammen?
Jo, jeg kender masser af folk der har gået/går på lærerseminariet og konklusionen er tydeligt.
Undervisningen foregår på så ufatteligt lavt niveau at der simpelthen ikke er grund til at komme til timerne. Derudover er eksaminerne det nemmeste i verden.
Hvis man vil have en bedre læreruddannelse skal man sætte niveauet langt op så det bliver universitesbaseret bygget på FORSKNING hvilket ikke er tilfældet nu. Det er i sig selv helt til grin.
Så snart man sætter niveauet op tiltrækker det dygtigere studerende og prestigen i at blive lærer øges. Alt sammen til gavn for eleverne.
Derudover er det patetisk at høre de lærerstudernede tude over at man har få timer. Som studerende bør man altså være gammel nok til selv at tilegne sig det stof der står i de bøger man skal læse.
På universitetet har man også meget få timer, men her tager den enkelte studerende altså selv lidt ansvar selvom det er på et langt langt højere niveau.
Men de lærerstuderende tror måske det er en form for udvidet folkeskole og de vil jo ganske åbenbart holdes i hånden under uddannelsen.
På universitetet har man også meget få timer, men her tager den enkelte studerende altså selv lidt ansvar selvom det er på et langt langt højere niveau.
Skriver Frederik Bak
Hvor ved du nu det fra ?? Det jeg indtil nu har mødt på KU erpå ingen måde på et højere niuveau end det ,jeg var ude for på seminariet for 40 år siden. Tværtimod. Og hvis undervisningen som den praktiseres her på KU også er forskningsbaseret, så har kæden aldrig været på.
Frafaldet på universiteterne er jo også kodylt højt, så fri os for at dårligdommene på universiteterne overføres til andre undervisningsinstitutioner.
På 1. semester 2010 i historie fik de studerende 7 lektioner, heraf var de 2 forelæsninger af noget forskellig kvalitet. Overheadbaserede præsentationer når det var flot, fedtede overheads var det normale. Dispositioner med slå- og stavefejl, franske navne og begreber stavet på niveau med elever i begyndelsen af 8. klasse etc.
Men derfor er faget da stadig interessant. Undervisningen derimod har ikke rørt sig siden Koreakrigen.
Sorry det er min fejl. Nu læser jeg selv på på en samfundsvidenskabelig uddannelse.
Har dog også været så “heldig” at studere på humaniora.
Kæmpe forskel på niveauet. JEg giver dig ret i at man på universitetet på humaniora ikke behøver at knokle for at komme igennem. Historiestudiet er fx en joke. Forstå mig ret, der findes selvfølgelig studerende der knokler, MEN det er ikke nødvendigt for at komme igennem studiet.
Anderledes ser det ud på fx Økonomi, jura og statskundskab. Her er der ingen smuthuller. Her skal man knokle røven ud af bukserne for at komme igennem dine eksaminer. Dette gør at selvom man har meget få timer så bliver man nødt til selv at tage ansvar ellers er det om igen!
Men tilbage til topic. Læreruddannelsen skal baseres på FORSKNING! Det gør det ikke idag og derfor har man ude på skolerne skoleledere der har deres egen mening om hvordan man skal undervise. Det gør jo selvfølgelig at det bliver helt vilkårligt fra skole til skole.
Der er brug for at der opstilles klare mål for hvad der skal undervises i og hvad eleverne skal kunne på det og det klassetrin. (det skader ikke med prøver)
Derudover skal lærerne også testes om de er dygtige nok til deres arbejde. Der er ufattteligt mange dårlige lærere derude.
Man kan evt. tage et kig på det fremragende folkeskoleforlig som ungdomspartierne har strikket sammen. Det vil dog aldrig blive gennemført da lærerstanden med lærerformanden i spidsen konsekvent skyder alle forslag ned der gør at lærerne skal arbejde mere end de gør idag. Der stilles INGEN krav til lærerne idag og det gør jo at undervisningen er ekstremt dårlig.
Bare se på sygefraværet blandt lærerne. Uddannelsen tiltrækker studerende med de laveste krakterer fordi “folkeskolelærer kan man jo altid blive”. Og det er ikke engang løgn da niveauet er så lavt så lavt.
Derudover skal hele ideen med specialklasser droppes. Det er ganske enkelt spild af penge. Forskning viser at det ikke hjælper eleverne i specialklasserne tværtimod. De bliver endnu mere stigmatiserede i forhold til gennemsnitseleven. Derfor kan de ligeså godt gå i almindelige klasser.
Det er et område der sluger og sluger penge. Nej, lad børnene i specialklasserne gå i en almindelig klasse.
Det er idioti.
Hvilken FORSKNING. På Danmarks pædagogiske universitetsskole undersøger man stort set kun, hvad der ikke fungerer. Gode råd kan man ikke give derfra, så hvad er det lige man skal bygge på ?.
“Bare se på sygefraværet blandt lærerne. Uddannelsen tiltrækker studerende med de laveste krakterer fordi “folkeskolelærer kan man jo altid blive”. Og det er ikke engang løgn da niveauet er så lavt så lavt.”
Skriver du. Jamen så er den ged barberet. Men jeg prøver igen. Hvis undervisningen på universitetet er så god, hvorfor fanden er frafaldet så så stort ? Og hvorfor skulle historie nu være værre end alle andre
institutter.
Hvis dit syn på folkeskolen er forskningsbaseret, så står det vist også grelt til på det samfundsviden-skabelige område.
Efterhånden er der gennem den sidste del år meldt ud gennem mange kanaler at Danmark skal overleve på at være et videnssamfund. Det hænger dårligt sammen med at vi ikke sikrer os at de studenrende bliver klædt på i verdensklasse, så kan KU måske også komme længere op af universiteternes rangstige i stedet for den ca. 161. plads de p.t. har på verdensplan.
Denne kommentar er anbefalet af:
Nu er forskningsbaseret undervisning en bred sag, og svært at realisere på studiet når ikke politikerne baserer skolen, den fremtidig arbejdsplads, på forskning.
Jeg er ikke sikker på at det er fair at drage direkte parallel mellem os der valgte/vælger lærerstudiet og det høje fravær blandt lærer. Det gælder forresten også pædagoger. Det er to forskellige sager, den ene har at gøre med den status man som lærer får af det generelle samfund, og Frederik Bak går jeg ud fra, den anden sag handler om det konkrete arbejdsmiljø man møder på folkeskolerne.
Debat er sundt, men den nedladende tone finder jeg ikke konstruktiv.
Og? Gad vide om Frederik (eller andre) har prøvet at være til en eksamen i engelsk eller dansk grammatik med sætnings-analyse og træ-skema-analyse af ordene… Næppe… Og ej heller sikkert til eksamen i dansk eller phonology…dvs. udtale…
Og jeg ved ikke, hvorfra Frederik ved, at humaniora er nemt? Jo, måske fra hans eget historie-studie, men som studerende et samfundsvidenskab må han vide, at man ikke kan tage udgangspunkt hos sig selv, eller i egne oplevelser….
Og hvilken forskning? er det… Frederik vil have ind i skolen….
Konkret kan man selvfølgelig undersøge, hvordan man bedst lærer folk at læse…eller at regne…
Og så lære lærerne de metoder og redskaber, der skal til. Men det er jo netop metoder og redskaber til konkret brug i undervisningens tilrettelæggelse…
Og nej, der er ikke nogen lærere, som har sin egen mening om, hvordan der skal undervises - og jo, det er der. Al undervisning baserer sig nemlig på forforståelsen indenfor emnet, en forforståelse som læreren så kan bruge til at hæfte ny viden på. Kort sagt: Eleven har i forvejen nogle legoklodser med en viden om et emne; læreren undersøger hvilke legoklodserne eleverne har, hæfter ny viden på oven på de legoklodser med viden. Og det gælder for al undervisning…
Mange lærere er bærere af det man indenfor en vis teori kalder for ‘tavs viden’, dvs de ved godt, hvorfor de gør som de gør; de har bare ikke en forkromet teori at sætte deres praksis ifht. til. Og netop det mener jeg lærerne i folkeskolen må blive bedre til…at se en sammenhæng mellem deres praksis og teori…
Mht. til det der med klare mål og prøver - æh nej tak. Det bliver jo ikke end andet til at eleverne skal kunne bøje mindst 6 verber i datid, mindst 8 verber i førnutid eller de skal op i årstal i historie. Det kan man nemlig måle sig til om de kan. Men det er altså det vigtigste i denne verden, om lige præcis ved, hvornår Christian den Fjerde var konge, langt vigtigere er det, at man ved, hvordan hans regeringsførelse var, at han forgældede landet og han tabte alle sine krige.
Og gad vide, hvor Frederik ved fra, at der ingen krav stilles til lærerne i dag. Skolerne har pædagogiske ledere, som drager rundt omkring på skolerne og undersøger lærernes arbejde.
Mht. ABC’s (lærerformanden initialer) holdning til merarbejde, tjah, jeg ved ikke helt, hvad Frederik mener. Personligt mener jeg bestemt godt, at de danske lærere kunne være på skolen fra ca. 7.45-15-45 hver dag (eller fra 7.30-16.00). Så kunne de forberede sig på skolen, møder holdes på skolen og en masse andre administrative ting kunne foregå på skolen, indenfor normal arbejdsdag; ting som i dag foregår om aftenen…
Det, der trænger til at blive rydder op ifht. den danske folkeskole er al denne dokumenteren af alt muligt, alle disse mærkelige teammøder af den ene eller den anden slags. Og så burde alle skolens lærere, uden undtagelse undervise 24 timer om ugen - sådan cirka.
[Kan måske blive et problem for de lærere, som også er skolebibliotekarer, men så kan de måske undervise 12 timer om ugen?)