Man mente’, ‘man vurderede’, ‘det blev besluttet’ …

Den 37 sider lange redegørelse fra Integrationsministeriet er formuleret sådan, at den ikke afdækker eventuelle interne uenigheder mellem ministeren og embedsværket eller blandt embedsmændene indbyrdes. Derfor er det fortsat uafklaret, hvilken rådgivning den nu forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) har modtaget fra ministeriets øverste embedsmænd med departementschef Claes Nilas i spidsen.

Det er med andre ord uvist, om det var med Claes Nilas godkendelse, at Indfødsretskontoret i efteråret 2008 - efter at ministeren i august var blevet orienteret om den konventionsstridige praksis - samlede ansøgningerne om statsborgerskab fra unge statsløse »i en bunke i kontoret uden at blive behandlet færdig«, som det forklares i redegørelsen.

Mens denne bunke voksede, brugte embedsmændene tiden på at spørge de nordiske lande til råds om deres fortolkning af den FN-konvention, som ministeriet ikke selv overholdt. Det skete ikke færre end fire gange fra oktober 2008 til oktober 2009.

Som Information tidligere har beskrevet, så viste svarene fra de nordiske lande ved årsskiftet 2008-09 i store træk, at FN-konventionen overholdes.

Den ulovlige beslutning

I februar 2009 »blev det« ifølge redegørelsen dernæst i ministeriet »besluttet« at gøre to ting: Dels at fortsætte med den nordiske rundspørge, dels at give afslag til såvel nye ansøgninger samt de ikke-færdigbehandlede fra bunken i Indfødsretskontoret. Beslutningen blev truffet, selv om den var i strid med FN-konventionen om statsløshed.

Mens redegørelsen ikke siger, hvem der traf beslutningen om at fortsætte de konventionsstridige afslag, fremgår det, at det er ministeren, der ønsker det nordiske rundspørge fortsat.

En anonym embedsmand i ministeriet har tidligere forklaret til Information, at man med de nordiske rundspørger i realiteten spurgte om ting, man i forvejen kendte svaret på.

Redegørelsen bruger ikke formuleringer som ‘konventionsstridig’ eller ‘ulovlig praksis’. I stedet skriver man, at »den hidtidige administration af sagerne ikke i behørig grad havde taget højde for, at konventionerne betød, at statsborgerskab skulle meddeles«.

Igen er det usikkert, hvilken rådgivning Birthe Rønn Hornbech har modtaget fra sit embedsværk i forårsmånederne 2009. Men hvis ikke departementschefen i løbet af meget kort tid har sat hælene i og klart protesteret mod ministeriets fortsatte konventionsstridig praksis, har Claes Nilas skabt sig et problem.

Det fremgår som sagt ikke af redegørelsen, hvordan departementschefen har håndteret situationen. Heller ikke, om han - således som han har pligt til, hvis ikke hans minister vil lytte til gode råd - har rettet henvendelse til departementschefen i Statsministeriet for her at søge støtte til at få sin minister på ret kurs, så indgåede FN-konventioner overholdes. At departementschefen har en sådan pligt til at gå uden om sin egen minister, ligger fast efter Tamilsagen.

Undskyld, vi beklager …

Sidste tirsdag ville statsministeren på sit ugentlige pressemøde ikke afsløre, om der har været sådanne kontakter mellem de to ministerier - kun at han ikke selv har været bekendt med den slags kontakter endsige selve sagen, før den fra januar 2011 blev afdækket i Information.

Redegørelsens konklusion beklager og undskylder, at »undersøgelsesforløbet« blev så »langstrakt«. »Der var tale om en klar fejlvurdering«, som er »meget beklagelig«, og som »der er grund til at undskylde for«.

Forløbet burde i stedet »have været håndteret med betydelig større hurtighed og konsekvens«, påpeger redegørelsen.

Men igen er teksten påfaldende vag, når den skal forklare om baggrunden for denne ‘klare fejlvurdering’ - forklaringen er »naturligvis«, som redegørelsen skriver, at »ministeriet i august 2008 og februar 2009 så at sige så sagen forfra«.

Om og i givet fald hvordan Claes Nilas som ministerens fremmeste rådgiver skulle have båret sig ad med at se sagen bagfra, giver redegørelsen ikke svar på.

Fakta: Det står der i redegørelsen

Fem vigtige ting, redegørelsen giver svar på

Integrationsministeriet har ikke dokumenteret, at der gives konventionsstridige afslag til unge statsløse før 2004.
Dermed falder Birthe Rønn Hornbechs og Lars Løkke Rasmussens flere gange gentagne påstand om, at ministeriets ulovlige praksis strakte sig tilbage i 1999, da Frank Jensen (S) var justitsminister, til jorden.

Redegørelsen finder »intet grundlag for at antage«, at ministrene forud for Birthe Rønn Hornbech eller Folketingets Indfødsretsudvalg har været orienteret om eller haft kendskab til ministeriets fejlagtige sagsbehandling.
Dermed falder Birthe Rønn Hornbechs forsøg på at inddrage flere som ansvarlige for skandalen i første omgang til jorden.
At bruge halvandet år på igen og igen at spørge i de nordiske lande i stedet for at give statsborgerskab til de unge statsløse var »en klar fejlvurdering«, som er »meget beklagelig«, og som »der er grund til at undskylde for«. Folketinget burde ligeledes have være orienteret allerede i august 2008 eller allersenest i februar 2009, og det er »meget beklageligt«, at det ikke skete før i slutningen af januar 2010.

Indfødsretsordførerne fra V, K og DF modtog allerede den 8. januar 2010 en orientering fra Birthe Rønn Hornbech om, at et antal ansøgninger om statsborgerskab var blevet fejlbehandlet. Igen med et fortroligt brev til Indfødsretsudvalget den 28. Januar 2010 blev ordførerne orienteret om, at i hvert fald 16 personer har fået et afslag, fordi de ikke opfyldte samtlige betingelser i de almindelige retningslinjer. Samtidig blev det gjort klart, at de 16 foruden ni andre, som havde fået afslag i strid med FN’s Børnekonvention, ville komme på næste lovforslag. Dermed står det klart, at Søren Krarup allerede i januar 2010 må have vidst, at et antal statsløse ville blive optaget på næste lovforslag.
Statsløse personer, som »er berørt af problemstillingen i denne redegørelse«, og som har lidt et økonomisk tab – f.eks. fordi de har betalt for at gå til danskprøver en eller flere gange – vil kunne få økonomisk kompensation fra Integrationsministeriet.

Fem vigtige ting, redegørelsen ikke giver svar på

Redegørelsen forklarer ikke, hvorfor Indfødsretskontoret i februar 2008 bliver opmærksom på, at ministeriet i et stykke tid har givet konventionsstridige afslag. Årsagen til denne opdagelse, som kommer som en overraskelse for kontorchefen, nævnes ikke.

Redegørelsen nævner ikke, at ministeriets Indfødsretskontor i 2006-07 gennemfører en udredning af rækkevidden af FN-konventionen om statsløshed. Det er derfor fortsat uklart, hvorfor ministeriet giver ulovlige afslag i årevis, selv om ministeriet har kendt til FN-konventionen.

Redegørelsen forklarer ikke, hvordan embedsværket i ministeriet har rådgivet ministeren. Særligt med henblik på beslutningen i februar 2009 om fortsat at give afslag, selv om det er i strid med konventionen, savnes der oplysninger om, hvordan embedsværket har forholdt sig.

Redegørelsen forklarer ikke, om ministeriets departementschef har forsøgt at få sin minister på ret kurs, eventuelt ved at gå uden om hende og henvende sig til departementschefen i Statsministeriet. Redegørelsen omtaler ikke nogen kontakter til andre danske myndigheder om fortolkningen af FN-konventionen.
Redegørelsen nævner ikke, hvad indfødsretsordførerne fra V, K og DF orienteres om af Bir­the Rønn Hornbech med et brev allerede den 8. januar 2010.