I hvor høj grad skal alle donorbørn have mulighed for at kende deres genetiske ophav?
»Det skal være frivilligt. Jeg går ikke ind for den svenske model, hvor barnet som udgangspunkt skal have mulighed for at opsøge sin biologiske far. Nogle har brug for en far, som kan opsøges på et senere tidspunkt - hvis de for eksempel har nedarvet en sygdom - mens andre jo ikke ønsker at finde deres far. Men det er ikke en ret, at man skal kunne finde sin far igen. Når det er sagt håber jeg da, de fleste kvinder vil vælge en mand, som de kan kontakte igen. Så det bliver muligt for barnet at opspore dets genetiske arv og baggrund.«
-To tredjedele af donorbørnene bliver jo født af kvinder, der lever uden en mand - altså enlige og lesbiske. Hvad tænker du om det tal? »Vi har hørt om det før, at udviklingen går den vej. Hvis de ikke kan finde den rette, så vælger de at få et barn selv. Og det kan jeg da ikke fortænke dem i at gøre. Man efterstæber jo altid, at det kan være en familie med mor, far og barn. Men virkeligheden er mange gange anderledes.«
-Men for lesbiske er det vel ikke et spørgsmål om ikke at have fundet den rette?
»Jeg ser da helst, at man har en mor og en far, som man kan relatere til. Det er jo hele grundlaget for en familie. Men jeg ville da aldrig gå ud og forbyde det. Selvfølgelig er det problematisk at vi er nået dertil, at man bliver egocentreret og vælger at være alene i stedet for at stifte familie.«
-Hvad mener du med egocentreret?
»Det bliver man, når man kun følger egne behov og ikke prioriterer barnets tarv.«
-Men der er vel også tilfælde, hvor en kvinde bliver insemineret uden at have en partner, og eksempelvis først finder en senere hen i livet. Er der noget problematisk i det?
»Nej, det kan jeg ikke se.« -Men du kaldte det lige egocentreret?
»Når hun får barnet først, ved hun jo ikke, om hun i det hele taget møder en mand bagefter. Normalen er jo at du finder manden og derefter får barnet. Når du som kvinde vokser op, er det nu en gang sådan, at du prøver at finde manden i dit liv, stifte en familie og blive en samhørighed. At man så kan se nu, at der er flere skilsmisser og forhold på kryds og tværs - enlige eller med flere - det er noget andet. Men kernen er jo stadig mor, far og barn. Selvfølgelig kan der være problemer i, at man efterhånden gør det på mange andre måder. For det skaber jo et helt andet samfund.« -Hvad er det for samfund?
»Det er jo, som sagt, et mere egocentreret samfund, hvor forældre prioriterer deres egne behov over barnets tarv.«
Kvinder, der lever uden en mand, modtager mere end to tredjedele af alle fertilitetsbehandlinger. Det viser en undersøgelse foretaget af Karin Erb, der er biolog og formand for Dansk Fertilitetsselskab, og som står bag den første opgørelse af, hvor mange enlige og lesbiske, der har modtaget kunstig befrugtning på både offentlige og private klinikker.
Der er for øjeblikket et lovforslag i høring, der lægger op til en model, hvor forældre kan vælge mellem en anonym eller en åben donor.








Kommentarer