Opslag til denne artikel

Emneord:hjerneflugt, uddannelse
Personer:Charlotte Sahl-Madsen
Steder:Danmark

Regeringen har ofte afvist problemet med, at for mange kloge hoveder rejser fra Danmark og slår sig ned i udlandet.

Derfor har det været befriende at høre videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen erklære, at Danmark skal være attraktiv at komme tilbage til efter en årrække i udlandet.

»Det gælder om at få tiltrukket en stærk arbejdsstyrke. Enten ved at vore egne kommer hjem igen, eller ved at vi får nye kandidater til landet«, har hun udtalt.

Men det går ikke så godt med at få vores egne højtuddannede hjem igen. Hjerneflugten tager til i styrke. Tidligere forskningschef for Rockwool Fonden, Gunnar Viby Mogensen har dokumenteret, at en stadig mindre andel af de udvandrede er vendt tilbage efter både to, seks og ti år, sammenlignet med tidligere.

Danskere, som flytter til udlandet, er væsentligt højere uddannede, end danskerne generelt. Det er i høj grad de højtuddannede, som emigrerer, herunder særligt ph.dere.

Den hjerneflugt skal der gøres noget ved. I AC s vækstudspil, Med viden skal land bygges, foreslår vi, at man belønner højtuddannede danskere for at vende hjem igen.

Man kan tilbyde dem bedre arbejdsforhold eller forskningsmuligheder i en periode. Eller de kan få en kontant bonus. Og det går heller ikke godt med ministerens andet ønske: At vi får nye kandidater til landet. Ifølge en analyse af professor Jan Rose Skaksen fra 2010 tiltrækker vi ikke bare flere ufaglærte indvandrere end indvandrere med en videregående uddannelse.

Tabt ressource

Der er også en del indvandrere med en videregående uddannelse, som ikke bruger den, men i stedet arbejder i jobs som faglærte eller ufaglærte.

Vi skal blive langt bedre til komme de højtuddannede udlændinge i møde. De har et unikt netværk, andre metoder og nye måder at anskue arbejdet på.

Vi må gøre noget særligt for at få dem til at overskride de åbenlyse barrierer for at vælge at arbejde i Danmark. Sproget. Kulturen. Vejret. Vi foreslår en ordning, hvor flere danske familier bliver en slags værtsfamilie og giver dem et så frugtbart netværk, at de ender med at bo og arbejde her i årevis.

Hvorfor er vidensubalancen med udlandet overhovedet et problem? Fordi viden er svaret på spørgsmålet om, hvad Danmark skal leve af.

Viden er smørret på fremtidens brød. Virksomheder med højtuddannede medarbejdere klarer sig bedre i den globale konkurrence. Hvis vi skal undgå at ende som en gold mudderbanke i Østersøen, skal Danmark i dette årtusinde bygges på viden.