De 5 - og venstredrejningen

68’eren

Mand, 55-70 år, bor i Århus, humanistisk uddannet. Havde nogle dejlige år på universitet, men fandt det grundet nedskæringer som følge af den borgerlige regerings foragt for viden nødvendigt at tage et job i kommunen

Fritid: Roder med lidt slægtsforskning og drikker for meget.

Litteratur: Seneste bog var Anders Lassens Krig. Brokker sig gerne over det videnskabelige niveau og antallet af referencer på litteraturlister, der ikke er på originalsprog.

»De læser sgu nok ikke engang Marx og Freud på tysk længere, Hanne,« siger han, og Hanne vælger for Risskov-husfredens skyld ikke at minde ham om, at de slet ikke læser Marx og Freud længere.

Ferie: Glad for vandreture i Norden, men har i stigende grad vrøvl med knæene, så han er blevet optaget af postindustriel arkitektur i Ruhr-distriktet.

Forbrug: Der er ingen grund til at smide noget ud, der virker. Nye teknologier får os længere fra hinanden, og lp’er har en mere ‘organisk’ lyd. Fjernsynet er B&O, og han fortæller gerne historien om, hvordan han og mor spinkede og sparede for at købe det. Fladskærme er for ham indbegrebet af dekadence og vækstmani. Og så er han ikke glad for store ting.

Transport: Har en gammel bil, der ofte er på værksted, hvor han får mulighed for at brokke sig over regeringen sammen med hans mangeårige mekaniker, der taler herligt råt for usødet om ‘røvhullerne på Christiansborg’. Klimaet er en af vores helt store udfordringer, men han holder fast i Citroënen, da ideen om, at vi alle ‘skal gøre vores’ er en del af den store løgn, udarbejdet af DONG og Fogh-regeringen. Det batter ikke en skid, før vi får gjort op med vækstparadigmet.

Solidaritet: Oplever ikke noget modsætningsforhold mellem at være velbjærget akademiker og forstå arbejdernes vilkår. Elsker at mærke sammenholdet 1. maj i Mindeparken. Hvis altså solen skinner, og det gjorde den af en eller anden grund mest i gamle dage.

Lighed: Tror inderligt på, at indkomstlighed skaber det bedste samfund, og at lighed mellem kønnene skaber de bedste hjem, og bliver edderspændt rasende på B&O, når Søren »den lille snotabe« Pind går på skærmen.

Frigørelse: Tænker det mest som ‘det modsatte af fremmedgørelse’ og ‘dengang i kollektivet’. Husker med glæde tilbage på ungdomsoprørets opgør med de snærende borgerlige normer, men mener at sanseligheden og nærheden er forsvundet siden, og at det i dag er sørgeligt at se på de næste generationers præstationsiver med alt den analsex og korte bluser til børn.

Udlændinge: Er vældig stolt af, at hans kone er aktiv i Bedstemødre for Asyl, men råbte godt nok op i Enhedslisten Århus under Asmaa-sagen, da det stred mod alt, som de havde kæmpet for. Og man kan sige meget om Thorkild Simonsen, men Aarhus’ Rudy Giuliani var han.

EU: Ved at vi ikke kommer af med skidtet, men nærer stadig en indædt modvilje. Demokrati er bedre, jo tættere det kommer på folk. Basta. Og så kan han jo ikke lide store ting.

Konflikter: Mener, at livsnydersocialitsen alt for tit siger ‘diskurs’ og har mistet føling venstrefløjens kerneværdier.

Svingmønstre: Stemmer SF (men bryder sig ikke om midtersøgningen), eller Enhedslisten, (men blev jo noget i tvivl der omkring Asmaa). Er potentiel sofavælger, da det hele alligevel kan være lige meget. Ville aldrig røre Socialdemokraterne, fordi de har svigtet. Og så kan han jo ikke lide store ting.

Venstrefløjsikoner: Rudi Dutschke og Preben Wilhjelm.

Sexsymboler: Bente Hansen og Catherine Deneuve.

Motto: I starten af 70’erne … (bla bla …)

Arbejderen

45-50-årig maskinarbejder. Bor i hus uden for Kerteminde med konen og to store børn. Arbejdede 15 år på Lindø, men er nu ansat i en mindre virksomhed. Han har overvejet at blive tillidsmand, men gider ikke bruge tid med alle pamperne i Metal. Derfor er han mere typen, som truer de andre på værkstedet, så snart der er optræk til mindre faglige konflikter. Mester skal sat’me’ ikke spare på firmajulegaverne, så længe han har råd til at køre Mercedes

Fritid: Har fri kl. 15.00 og kobler af til tekst-tv men ikke længe. Der skal hentes brænde, måles op til den nye terrasse, sættes halogenspot op foran konens klædeskab, og bilen skal støvsuges hver torsdag. Mest holder han af onsdag aften, for der er konen til zumba, og ungerne til håndbold.

Litteratur: Har først for nylig læst »den der« Da Vinci Mysteriet af Dan Brown, der var skide spændende, og så lærte man også noget.

Ferie: Førhen stod alle ferier på camping, men i opgangstiderne har der været råd til chartertur til Kreta. I år er ferien dog droppet, så familien kan komme til Thailand i 2012.

Forbrug: Handler ind i Bilka efter at have nærstuderet tilbudsavisen. Går en stor bue uden om den økologiske mælk, fordi der er klumper i, og han spiser burhønseæg, fordi økologiske æg er alt, alt for dyre. Er i det hele taget ligeglad med økologi, men kræver dødsstraf for folk, der har sat ild til et marsvin. Ser også gerne, at der indføres dyrepoliti, eftersom TV 2 har vist, at alle i Jylland har dyresex. Selv har han to katte og én hund, som familien har fået fra det lokale internat.

Transport: Kører en brugt Toyota Aygo købt hjem fra München. Der salter de ikke.

Solidaritet: Solidaritet handler om at give folk den løn, de fortjener. Hvis han får sin løn, arbejder han til gengæld gerne 12 minutter mere om dagen for at undgå en afskaffelse af efterlønnen.

Lighed: Har selv købt samtalekøkken for surt tjente penge langt overvejende tjent hvidt mens naboen har skovlet skattelettelser ind. Både naboen og politikerne og samtlige akademikere skulle se at få sig et ordentligt arbejde i stedet for at snakke så meget.

Frigørelse: Forbinder frigørelse med ‘tryghed’ og ‘tid til sit eget’. Føler sig frigjort, når han kan se frem til 10 år mere i samme gode job, og når han i øvrigt får lov til at være sammen med sin familie i ro og mag. Desuden er udsigten til efterløn en udsigt til det frie liv.

Udlændinge: Der skal være plads til os alle sammen, men synes, det er et problem med østarbejderne. Selv om de ikke er muslimer, er de stadig nogle mærkelige nogen, og når de ikke forstår dansk, arbejder de halvt så hurtigt men det retfærdiggør sgu ikke, at de arbejder til halv løn.

EU: Det er i virkeligheden en samling pampere, der tjener kassen på at rejse fra det ene land til det andet for at holde møde om ting, de skulle blande sig uden om. Det ender vel med, at de indfører ukrainsk mindsteløn for os alle sammen.

Konflikter: Skolelærerne og akademikerne skulle få sig et arbejde i stedet for at fjolle rundt og spille på guitar. Verden laves ikke om i en rundkreds, den laves om af arbejderklassen.

Svingmønstre: Er egentlig socialdemokrat, men synes ikke, at Thorning er meget bedre end Løkke det kan snart være hip som hap. Tag nu bare skattesagen og hun sender også ungerne på privatskole. Fy for satan. Så kan vi næsten lige så godt stemme på Pia hun er i det mindste ærlig om det med muslimerne.

Sexsymbol: Sofie Lassen-Kahlke.

Venstrefløjsidol: Svend Auken.

Motto: Jeg arbejder for at få fri.

Livsnyderen

Kvinde, 35-45. Bor i rummelig lejlighed på Vesterbro, men drømmer om at få have. Arbejder som kommunikationsansvarlig i skiftende udviklingsorganisationer. Det er vigtigt at skifte job ret ofte, så man ikke gror fast. Forsvarede engang sit valg af uddannelse med, at hun ville gøre en forskel, men er i stigende grad ærlig om, at det handler om »at have det sjovt«

Fritid: Har ikke en skarp adskillelse mellem arbejde og fritid, men er blevet bidt af at løbe, efter hun læste Murakami Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe. Ser Deadline, men er heller ikke bange for at indrømme, at hun kan flade ud til De Unge Mødre. Det er sjovt, og så kan man altid følge op med en kultur/samtidsanalyse.

Litteratur: Søren Ulrik Thomsens nye digtsamling. Den vil helt sikkert blive vendt til simremad-middagen hos Morten og Alberte på lørdag. Og så var den hurtig at læse.

Ferie: En tur i ødegården i Småland, der var det mest øde hun kunne finde. Der er ingen mobildækning, så det er perfekt og gør det nemmere at styre de flydende grænser mellem fritid og arbejde. Ellers tager hun gerne et smut til Den Tredje Verden i vintermånederne efter et skud krydderier og D-vitamin.

Forbrug: Køber økologisk. Har dog besluttet, at vin er en undtagelse. Det skal jo også være lidt lækkert. Drømmer om fair-trade, økologisk foie gras.

Transport: Er optaget af klimaet og cykler på arbejde, men har en delebil, der kører utrolig langt på literen. Det er nemlig vigtigt for det gode liv, at man spontant kan smide ungerne på bagsædet (og spænde dem rigtig godt fast i barnesædet) og suse til Louisiana.

Solidaritet: Bruger sjældent ordet om andet end uafhængigheds- og oprørsbevægelser langt væk, som hun altid mener har legitime krav. Der er større chance for, at hun kender en spændende transkønnet libanesisk konceptkunstner end en industriarbejder. Har flirtet lidt med klassebevidstheden i forbindelse med kærestens snak om vilkårene for de løstansatte i medie- og filmbranchen. Har svært ved det nationale fællesskab og mener, at hun har mere tilfælles med en lignende kvinde i Kairo, end med en tilfældig dansk nabo.

Lighed: Er ikke særlig optaget af fordelingspolitik, men forbinder primært lighed med alles lige ret til at realisere sig selv. Nærer en underliggende angst for fællesskabets ensretning.

Frigørelse: Er lig med ‘frirum’ og ‘soveværelse’ ( eller hvor du ellers har lyst til at gøre det). Oplever sig selv som enormt frigjort, men ser mange snærende bånd om alle mulige andre og finder det mistænkeligt, hvis folk ikke føler sig begrænset af normer og kassetænkning. Er optaget af homorettigheder og nye familieformer. Går meget op i, at byen skal være et kreativt frirum, hylder det private initiativ, når der åbner en ny cykelhandler, der også sælger vinyl og kaffe.

Udlændinge: De nye danskere beriger vores kulturliv og gør byen mere farverig, kalder gerne sig selv for multikulturalist. Har dog et tilbagevendende problem knyttet til ytringsfrihed, da hun også er medlem af PEN, men plejer at klare det ved at sige, at JP’s motiv var mobning. Og man må ikke mobbe.

EU: Alt internationalt samarbejde er godt, fordi problemer ikke kender grænser. Og Bruxelles er faktisk en ret fed by, når man lige finder kvarteret med de afrikanske restauranter.

Konflikter: Hun kan ligge i konflikt med både fællesskabsentusiasten og arbejderen. Selvfølgelig skal de nedslidte have al den hjælp, de har brug for, men hun gider altså ikke se sine egne 68-forældre drive den af på efterløn. For meget velfærdsstat kan godt kvæle den kreativitet, som Danmark skal leve af i fremtiden. Og så synes hun, at kampagnen med ‘flere hænder nu’ var enormt grim.

Svingmønstre: Stemmer Enhedslisten, men er altid på vippen til De Radikale, da hun til tider synes, at Enhedslisten er for sure og lidt tossede. De Radikale tilbyder altid det vigtigste: at byde nye mennesker udefra velkommen, holde ‘den gode tone’ og være lidt lækre.

Venstrefløjsidoler: Naomi Klein og Johanne Schmidt-Nielsen.

Sexsymbol: Michael Persbrandt og ham Mads Mikkelsens bror.

Motto: Det skal sgu’ også være lidt lækkert.

Entusiasten

Kvinde 45-75 år. Pædagog og fuld af tro på fællesskabet, engagerer sig i alt, der har en bestyrelse. Startede sit politiske engagement i elevrådet og blev siden næstformand i skolebestyrelsen, da ungerne gik i børnehaveklasse. Nu har hun kastet sig over det lokale foreningsliv og ser frem til at blive gammel. Så kan hun nemlig få lov til at være med i Bedsteforældre for Asyl. Sidste år arrangerede hun borgermøde imod skolelukninger, sommercamp for grønlandske børn og deltog i alle medlemsmøder hos SF i Skive

Fritid: Læser Skive Folkeblad. Det er da for galt, at de vil lave en megaskole i Viborg. Som om supersygehuse ikke var slemt nok. Det må hun tage op næste gang, der er møde i SF. Byrådet må kunne gøre noget ellers må pigerne jo på gaden.

Litteratur: Fik Lillys Danmarkshistorie af Pia Fris Laneth i julegave. Historien om Bettina Allers arktiske eventyr er én af dem, der har gjort størst indtryk. Vilje kan flytte isbjerge.

Ferie: Til sommer skal hun med manden til Cortona i det sydøstlige Toscana. Rejselederen er dansk og formand i rejseforeningen Italiensk Forum, så det bliver superspændende. Påsken er reserveret til sommerhustur ved Limfjorden.

Forbrug: Spiser årstidens trendy slankemad. I januar prøvede fælleskabsentusiasten og resten af pædagogerne på stuen ‘Suppekuren’. Dogmet om at spise grøntsagssuppe morgen, middag og aften blev dog brudt allerede på andendagen, da Lone nede fra vuggeren havde kage med.

Transport: Fælleskabsentusiastens familie har to biler, fordi de begge to arbejder i byen, selv om de bor uden for den. Valget er faldet på en stationcar til far og en lille Citroën til mor.

Solidaritet: SOSU’erne skal have mere i løn. Det skal sygeplejerskerne også, og ja det skal alle kvinder. Nej, faktisk alle offentligt ansatte. Derfor er det vigtigt, at pædagogerne også støtter op om alle de andres kamp for ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Lighed: Ulighed fører til bandekrig og kriminalitet og incest og vold og elendighed. Hvis verden skal være bedre, er lighed nøglen. Derfor skal fattigdomsydelserne afskaffes, og der skal heller ikke pilles ved SU’en og efterlønnen.

Frigørelse: Føler sig ret fri og oplever, at der er højt til loftet i Danmark.

Udlændinge: Integration kræver ressourcer. Derfor må der bruges flere penge på initiativer, som kan engagere unge og gamle i Gellerup. Sports- og foreningsliv er vejen til alt godt.

EU: EU er udemokratisk. Men nu, det er der, må vi få det bedste ud af det. Måske kan det hjælpe lidt på klimaproblemer og kvindehandel.

Konflikter: Det værste, hun ved, er mennesker, som er negative eller ligeglade. Noget må gøres, og lidt har også ret, men det nytter ikke noget at sidde derhjemme og brokke sig. Derfor er 68’ernes det har vi prøvet før-attitude det, der tænder hende mest af.

Svingmønstre: Er svinget fra Socialdemokraterne til SF, fordi Villy gør det så godt. Men hende Johanne Schmidt-Nielsen er også en dygtig pige.

Venstrefløjsidol: Mette Frederiksen og Tine Bryld.

Sexsymbol: George Clooney. Han er både klog og venstreorienteret og en flot mand. De skægstubbe der. Åh.

Motto: Flere hænder mere i løn.

Rebellen

Mand 15-30 år. På SU, dagpenge eller anden overførselsindkomst. Ikke fordi han ikke kan arbejde, men fordi der bare er federe ting at bruge sin tid på. Bor på Nørrebro, men flytter gerne rundt mellem de europæiske metropoler. Forsøger at holde sig i uddannelsessystemet så mange år som muligt

Fritid: Bruger lang tid på at følge oprør over hele verden på blogs og Twitter. Har store forhåbninger til, at det er teknologien, der vil frisætte mennesket fra de nuværende produktionskræfters snærende bånd.

Litteratur: Blekingegadebande-bøgerne, Tom Kristensen, når det skal være skønlitterært. Ellers SCUM-manifestet, Agamben og Foucault.

Ferie: Altid i storbyer. Det er i det urbane rum, at slaget mod kapitalismen udspiller sig. Tager på turistture til ghettoer for at forsøge at forstå de utilpassede indvandreroprør. Rejser gerne til demonstrationer og uroligheder over hele Europa, men holdt sig fra Nordafrika, da det var for farligt.

Forbrug: Smarte og dyre hættetrøjer. Afskyr hipstere, men ligner selv en lidt kedelig en af slagsen. Tror ikke rigtigt på, at man kan rykke noget via sit eget personlige forbrug, men kan alligevel ikke lade være med at være vegetar og købe biodynamisk i Fødevarefællesskabet.

Transport: Har bygget sin egen cykel af enkeltdele fundet på internettet eller stjålet fra en overklassecykel på Hellerup Station. Ej, okay, han har faktisk også brugt en del penge på den, men så er det også det eneste, han har, der er dyrt, og når man slæber den op i lejligheden, understreger det den der arm aber sexy-pointe.

Solidaritet: Danskerne er blevet for rige og snæversynede, og ingen forstår længere, hvad solidaritet rigtigt betyder. Går op i at have sine solidaritetsidealer, der hvor ingen andre har: Indvandreren, den kriminelle, østarbejderen og oprindelige folk i Den Tredje Verden. Giver ikke penge til tiggere, da det alligevel ikke hjælper noget i det store billede.

Lighed: Hader de rige, men alle danskere skal alligevel gå ned i løn for at gøre plads til en global omfordeling. Vestens rigdom er kun mulig på grund af en grov udbytning af Den Tredje Verden og lighed giver kun mening at tale om i det perspektiv.

Frigørelse: Overvejer for øjeblikket sin politiske position, efter at promuskuitets-niveauet i Paradise Hotel har fået ham til at overveje, om det at kneppe ubegrænset rundt efterhånden er blevet en borgerlig ting.

Udlændinge: Jo flere, des bedre. Det er dem, der er den nye arbejderklasse, og dermed også det revolutionære subjekt. Har problemer med, at de alle sammen er så fordømt religiøse, men tænker at det nok går over.

EU: Hader bureaukratiet og overvågningen, men kan heller ikke lide de nationalistiske modargumenter. Blev noget forvirret da Metock-dommen øgede mulighederne for at få flere udlændinge til landet.

Konflikter: Bryder sig ikke særligt meget om de danske arbejdere, der ofte er »fucking racister«. Foragter livsnydersocialisten for sin småborgerlighed, men frygter mest selv at ende der.

Svingmønster: Enhedslisten og alternativt sofaen, fordi alle har solgt ud.

Venstrefløjsidol: Julian Assange (inden han blev voldtægtsanklaget). Pernille Rosenkrantz-Theil (inden hun solgte ud).

Sexsymbol: Laila Khaled og Keny Arkana der er lækker, når hun er maskeret. Og det gør ham bestemt ikke noget, hvis du ikke kender dem.

Motto: Asyl til alle.