Allerede inden FN’s sikkerhedsråd i torsdags besluttede at gribe ind i Libyen, stod SF klar - med eller uden FN-mandat. Endnu et skred i SF’s politik, lyder det fra Steen Folke, tidligere medlem af Venstresocialisterne og forhenværende seniorforsker i udviklingsbistand og ulands-problemer ved Dansk Institut for Internationale Studier.
Venstrefløjen har ellers tidligere været kendetegnet som indædte modstandere af internationale interventioner, når USA spillede med musklerne rundt omkring i verden.
Hvor er den pacifistiske og antimilitaristiske venstrefløj blevet af?
»Godt spørgsmål. Et eller andet sted er de jo, men de sidder ikke længere i Folketinget. Enhedslisten er det bedste bud, men de er et lille parti uden den store indflydelse. Mens SF som det mest indflydelsesrige venstreorienterede parti gennem de sidste 20 år langsomt har forladt de standpunkter, de stod for førhen. Den antimilitaristiske og pacifistiske gren er partiet er simpelthen forsvundet,« siger Sten Folke.
Men følger de ikke bare befolkningen i den udvikling?
»Ikke nødvendigvis. Hvis man som antimilitaristisk borger ønsker indflydelse på politik, må man give op, for SF har haft for travlt med at blive stuerene. Klar til regering. Og det her tiltag har været et af mange. Det er kun Enhedslisten, der entydigt har taget afstand fra krigsdeltagelsen i Afghanistan og Irak, mens SF nærmer sig socialdemokratiske positioner og eksempelvis med hensyn til Afghanistan gik med i forsvarsforliget. Endnu et eksempel på det skred, der er foregået i partiet, hvor SF var med til at bevilge 3 mia. ekstra til det danske forsvar. Det er den røde cowboy Villy, der som en del af koalitionen altid er villig,« siger han.
Var det her sket på venstrefløjen for 5-10-20 år siden?
»Det er helt oplagt, at venstrefløjen tidligere havde taget klar afstand til det her. Ud fra en kritisk holdning til internationale magtforhold, hvor USA, dengang såvel som i dag, har været den toneangivende magt og har bestemt slagets gang og set sig selv som verdens politibetjent. Og hvor USA set ud fra et traditionelt venstrefløjssynspunkt i langt de fleste tilfælde har opført sig illegitimt. Og i virkeligheden har handlet for at varetage amerikanske interesser og de amerikanske allieredes interesser. Men det standpunkt har man for længst forladt i SF,« siger han.
Forklaringsproblem
Steen Folke mener, SF må få utroligt svært vedat legitimere, hvorfor det skulle være i orden at gå ind i Libyen uden FN-mandat, som Villy Søvndal tidligere på ugen erklærede, at partiet var rede til. Tilbage ved begyndelsen af krigen i Irak, så SF nemlig markant anderledes på international indblanding uden FN-mandat:
»Villy Søvndal får vældig svært ved at forklare, hvorfor SF havde den holdning til Irak-krigen, som de havde, og hvorfor man dengang synes det var vigtigt med FN-mandat, og hvorfor det i dag er fuldkommen ligegyldigt. Det eneste, der kan forklare det, er det skred der er i gang i partiet, og som bare fortsætter, indtil de har fået regeringsmagten.«
Overordnet set mener Steen Folke, at det internationale samfund skal træde varsomt. Ser man tilbage på de seneste interventioner, taler resultaterne for sig selv, mener han.
»Taler man om en potentiel massakre, kunne man vurdere en intervention nødvendig, men det mener jeg er tvivlsomt i Libyen. Det her er et oprør af en række undertrykte mennesker, som prøver at komme af med en diktatorisk, uduelig og umulig hersker, og det kan man kun have alt muligt sympati for. Men direkte at støtte et oprør militært udefra - det kan få store konsekvenser i situationen, og på længere sigt rejse spørgsmålet, om FN altid skal blande sig. Det er problematisk,« siger han. Fredagen eftermiddag erklærede Libyen våbenhvile. Godt det samme, mener Steen Folke. For hvis FN’s flyveforbud med videre kan skræmme Libyens overhoved Muammar Gaddafi til ikke at fortsætte sine forehavender, har det tjent sit formål.
Kommentarer
Der er efterhånden helt udsolgt hos SF.
Sten Folke - udtaler sig med den vægt man har når man som VSs kan se tilbage på en glorværdig karriære med en perlerække af strålende sejre der dokumentere rigtigheden af ens velgennemtænkte strategier - eller hvad?
Er virkelighedne ikke snarer at man vandrede denne verden på romatiske lerfødder fra start til slut og at man alene derfor burde evne at stille sig selv nogle selvkritiske spørgsmål. Men det var altid noget med at man egentlig hellere ville opløse folket og vælge sig et nyt.
Siden hvornår er det “udsalg” at forholde sig til virkeligheden, fremfor at sidde fast i stivnet ideologisk beton?
At udvide sin horisont, og tage nye parametre med ind i sine overvejelser og holdninger er, mig bekendt, et et af oplysningens adelsmærker.
Mon ikke kritikken udspringer af ideologisk autisme, mental konservatisme og generel snæversynethed, fremfor et dybfølt ønske om at forstå og forbedre verden?
Der er godt nok gang i citatfuskeriet, men lad SF selv rede det ud.
Steen Folke var sgu et blomsterbarn og det er han øjensynligt stadig
Michael, istedet for at forvanske sin egen politik i et forsøg på at “forholde sig til virkeligheden” (bliver virkeligheden ikke til dels formet af os?), kunne man også bare starte et nyt parti.
Det ville være mere ærligt.
Rune, et af den moderne æras mantraer, særligt på venstrefløjen, har da netop været at forholde sig dynamisk, ikke statisk, til virkeligheden og at anskue samfundets bestanddele/sfærer, såsom kultur i alle afskygninger, som værende i konstant bevægelse og udvikling.
Dette har jo netop været et af hovedargumenterne overfor fx. DFs kulturkonservatisme.
Du må da indrømme, at det virker inkonsekvent, grænsende til dobbeltmoralsk, når man nu lige pludselig ikke vil implementere ovenstående, hæderkronede, principper i det politiske domæne.
Jeg tror det mest ærlige ville være, at de utilfredse vælgere skiftede til EL, hvilket de jo allerede gør i et vist omfang, At moderpartiet skulle nedlægges og genstiftes, virker som noget af en overreaktion.
Min pointe var ikke, at SF skulle nedlægges, men snarere at dem, som vil konkurrere med brunskjorterne - også på udlændingepolitik - burde starte deres eget parti, istedet for at vanrøgte et eksisterende til ukendelighed.
Ristinge
Det er desværre ikke overraskende, at du ikke har andet at byde på andet end hånlige personangreb på Steen Folke. “Blomsterbarn”? Plat.
Det kan da ikke lægges Folke til last, at svare på Informations udmærkede spørgsmål og konstatere, at SF beklageligvis er degenereret til en afdeling af Socialdemokratiet, der ligesom de andre centerpartier for længst er røget med på militarismens og imperialismens vogn.
Steen Folke:
»Villy Søvndal får vældig svært ved at forklare, hvorfor SF havde den holdning til Irak-krigen, som de havde, og hvorfor man dengang synes det var vigtigt med FN-mandat, og hvorfor det i dag er fuldkommen ligegyldigt. Det eneste, der kan forklare det, er det skred der er i gang i partiet, og som bare fortsætter, indtil de har fået regeringsmagten.«
Enig, det undergraver fuldstændig de sidste 7-8 års argumentation fra SF’s side. Hvilket ydermere er en kniv i ryggen på den samlede krigsmodstand og folkelige modstand mod Irak-krigen. Og så håber jeg inderligt, at den sidste bisætning om højreskredet i SF og som bare fortsætter, indtil de har fået regeringsmagten er ligeså nøjagtigt iagttaget, som resten af Folkes betragtninger. Det er naturligvis umuligt at vide, men tanken om et SF i nærmest frit fald er da skræmmende, særligt taget i betragtning, at vi muligvis skal vente til November på en ny regering - i fald, vi overhovedet får én…
OT: dit profilbillede af Rosa Luxemburg må formodes at være en form for vittighed a la undertegnedes ironiske Søren Pind avatar.
Denne kommentar er anbefalet af:
Libyen kampen eller kampen mod Libyen eller rettere kampen mod det libyske styre symboliseret ved Gaddafi er igen et udtryk for mavefornemmelser, moralsk overlegenhed og visse etiske kvababbelser over at se folk som kæmper for frihed blive -ahem- kæmpet ned af libysk militær.
Igen har man, præcis som i krigen mod Irak, ikke anvendt sit hoved og sin Clausewitz: Krig er politik med andre midler. Man har kun haft en mavefornemmelse, hvor man har følt og følt, at Gaddafi er en skurk, en diktator og en hel masse andet. Og at det er bedre at vi kommer af med ham, så Libyen kan blive til - ja hvad?
Et demokrati, en muslimsk inspireret stat? eller hvad?
Før man skal gå i krig, er det vigtigt først 1) at have et politisk mål og 2) hvis man ikke, ad forhandlingens vej kan opnå dette mål, f.eks. at vælte Gaddafi og erstatte hans styre med et andet, ja så må og skal man være parat til at gå i krig - for at opnå sit politiske mål 3)) Man skal altid sørge for, at fjenden har en udvej, en måde at komme ud af det på med æren i behold.
Interessant er det også, at Yemen og Bahrain nedkæmper oprørere med hårde militære midler; Gaddafis Libyen bliver ramt, ikke Yemen, ikke Bahrain, ikke Saudi-Arabien, ikke Myanmar (Burma) og da slet slet ikke Kina…
Og ja, Gaddafi er en værre en –- men hvis Vesten skulle væte alle diktatorer i denne verden, fik vi her i Vesten nok at gøre…
Denne kommentar er anbefalet af:
Se Jon Stewart og John Oliver på forrygende og vittig vis forklare alt om USA’s ”Frihedspakker” – hvilke oprørere får hjælp og hvem får ikke, og hvorfor:
http://www.alternet.org/newsandviews/article/53659…
(Det er formentlig det afsnit DR2 viser i aften).
Der er vist mere liv i dette link:
http://www.alternet.org/newsandviews/article/53659…
Kasten Aaen giver os her et fremragende eksempel på hvorfor også han ville have modsat sig et indgreb i Rwanda. Man behøver bare erstatte arabiske og muslimske med afrikanske og Libyen med Rwanda, osv og så læse det ha skriver een gang til….prøv selv!
So - jeg hentydede bare til at Folke er indædt pacifist og antimilitarist og altid har været det - sjovt nok i øvrigt - for han var i en periode en fremragende og begavet representant for et parti der havde stærke militante elementer i sine rækker. Jeg mener at Folke på afgørende punkter - altid har været ualmindelig blåøjet - trods hans store begavelse.
og nej Rosa var ikke pascifist og det er jeg heller ikke.
Det er da ikke helt uden brod og ret tankevækkendenår en kritiker for nylig sagde om store dele af vanstrefløjen at;
”hvis de sidste 15 års nej-til-krig-parti havde fået det som de gerne ville ha det, så ville Slobodan Milosovich (eller en eller anden despotisk efterfølger) have været enevældig diktator ikke bare over Slavien men også over et smadret og etnisk renset Bosnien og Kosovo. Saddam Hussein ville stadig ha-ve været ved magten som enevældig diktator over ikke bare Irak (hvor han i de for-gående 25 år myrdede 70 civile hver dag og bragte to krige over sin egen og nabobe-folkninger der tilsammen kostede mere end dobbelt- så mange ofre som USA’s ind-march) men han ville også have haft Kuwait hvormed han havde fordoblet sin magt over verdens samlede oliereserver. Ikke alene det, han ville have haft atomvåben på nuværende tidspunkt, for det ville de forøgede oliereserver have givet ham mere end bare råd til at anskaffe sig. Taleban ville stadig have været ved magten i Afghanistan. Får man ikke bare en lille flov smag i munden?”
Men er på dele af fløjen blevet ekspert i at fabrikere begavede analyse og argumenter der stort set ikke handler om andet end at man foretrække pacifitet i enhver situation. Man behøver bare studere VSs historie (dermed også Folkes) for at se hvad den slags føre til.
EL ser dog ud til at være ved at vågne op - det er sgu da et lyspunkt.
Det er et iøjenfaldende træk ved alle argumenter fra denne side af venstrefløjen - at
1. man altid skal have rene hænder hvorfor man med djævlens vold og magt skal placerer sig således at man altid befinder sig der hvor man kan forholde sig passiv og ikke behøver gøre noget (ud over det at sige nej - altså)
2. at man altid skal tabe, med glans således forstået at man helst skal kunne kan sige - “hvad sagde jeg!” - og ka man ikke det (hvad man angiveligt ikke kan i uendeligt mange situationer - man er rent faktisk dumpet ‘med glans’ adskillige gange hvad er udmærket illustreret i foregående citat) je så lader man bare som ingenting og går videre. Man forholdt sig jo passiv og kan derfor vaske sine hænder - ikke sandt?
VS er et lysende eksempel på hvad er resultatet af en sådan politik - begavet kritik og - ellers intet! Der var en masse fodtramp - men det har forlængst fortonet sig - og nu hører man ingenting. Årsag - jo - indholdet manglede! Der var ingen jordnære visioner om noget-som-helst! Det hele var en gang militærnægteri - således som Folkes egen biografi på udmærket vis demonstrer! Blomster i geværløbet og rosenrøde kinder!
Det var aldrig andet en een lang jagt på det bagevede argument der på afgørende vis kunne sikre at man altid havde rene hænder og aldrig skulle tage et medansvar for nogetsomhelst.
Problemet er bare - at en grundigere analyse af fortiden - uafviseligt viser at man med en sådan holdning i virkeligheden var med til at yde indirekte støtte nogen af de største uhyrligheder det tyvende århundrede har set.
Derfor er det da ogs¨å sådan at de her ord fra Fokes mund og tilsvarende,
“Mens SF som det mest indflydelsesrige venstreorienterede parti gennem de sidste 20 år langsomt har forladt de standpunkter, de stod for førhen. Den antimilitaristiske og pacifistiske gren er partiet er simpelthen forsvundet,”
…kunne være blevet formuleret af ham (ja - mere end det det blev rant faktisk formuleret af ham ved flere lejligheder dengang) i en artikel i VS bulletin i i en eller anden måned i 1975! Der er nemlig ikke i den mands verdensbillede sket noget somhelst siden som han burde overveje - man er ganske uantastet af det faktum at man har brugt et liv på at være politisk taber!
Jamen du beskriver det - den perfide og koleriske stil til trods - vel i grunden ret præcist, Ristinge.
Degenerationen er total. Venstre er højre og op er ned, krig er fred.
Det er sgu sørgeligt at se på.
@ Steen Sohn
Videoen i dit link er blevet aflivet, men her er et, der stadig er i live:
http://www.thedailybeast.com/video/item/jon-stewar…
@Bo S. Nielsen
Ja, det er den, men der er - lidt længere nede på siden - mulighed for at se Stewarts indledning, hvor han taler om nyhederne i den uge, han lige har holdt ferie og fremsætter en overraskende teori om årsagen til isbjørnen Knuts død! ;-)
hvori består det perfide og koleriske Bo?
Baggrunden for min kritik af Folkes nu mangeårige position er meget enkel.
Det er hamrende naivt at tro at man kan løse alle problemer i denne verden med militærnægteri og antimilitarisme - således som Folkes position har været ifølge hans biografi og CV og øjensynligt stadig er.
Han er et begavet, og var som MFer en meget fremragende debattør for et parti som desværre ikke evnede at nytænke og overleve.
Men det ændre ikke ved det faktum at hans position i denne og lignende sager bedst kan betegnes som - sød og velmenende - men hamrende urealistisk. Det sidste er ikke spor overraskende når man er gammel nok til at huske VS i partiets velmagtsdage.
Oprørerne gør et bedre arbejde i Libyen i disse dage ved med lidt god gammeldags ‘militarime’ af den slags Folke ikke kan li. Han burde istedet gå ud og uforbeholdent hilse f.eks. nyheden velkommen at det i går lykkedes dem at dræbe tredive snigskytter i Misrata.
Vi kan alle kun håbe at der også er kræfter blandt disse oprøerer som evner at udnytte det pusterum NATO har givet dem - i en folkelig kamp for demokrati og frihed!