SELV SÅ GUMPETUNGT et væsen som Trafikministeriet har lært sig spindoktor-kunsten. I går sendte Trafikministeriets embedsmænd deres minister Sonja Mikkelsen til søs fra Københavns havnekaj - med stort mediefølge og Pinsepakke-partnerne SF og Enhedslisten i ydmyge roller som oppassere.
Anledningen til ministerens havnerundfart var, at regeringspartierne og venstrefløjen nu har fordelt de årlige 200 millioner, som Pinsepakken afsatte til forbedring af den kollektive trafik.
I fordelingen indgår to millioner kroner i driftstilskud til en HT-bådbus på tværs af Københavns Havn. Dette væsentlige løft for landets kollektive trafik gav ministeren tv-interviews om med blafrende hår på bådens agterdæk.
På fordækket jublede den lattermilde HT-direktør, Johs. Sloth, over, at det “med den dejlige julegave fra udmøntningen af pinsepakken” var lykkedes ham at skaffe “det sponsorat”, han manglede for at få bådbussen i drift.
Adspurgt af nærværende blad, om bevillinger på finansloven fremover skal kendes som “sponsorater”, fnøs Enhedslistens Søren Kolstrup:
“Nej, det for søren i luften! Vi vil jo netop have sponsoraterne ud af den offentlige sektor.”
Direktør Sloth blev sat i knibe af en forespørgsel, om bådbussen vil fordre isbrydning i tilfælde af bundfrossen vinter.
SF’s Margrete Auken kom ham til undsætning ved lystigt at råbe:
“Det sørger den anden del af trafikpolitikken for, at vi undgår: Bilerne sikrer drivhuseffekten.”

MED LYSTIGHEDEN kom Margrete Auken til at minde om proportionerne i, hvad hun og Kolstrup i går omtalte som “nybrud” for den kollektive trafik. Ved den nylige finanslovsaftale med de borgerlige strøg regeringen frisk 400 millioner af Banestyrelsens budget og hældte dem i jyske motorveje. De 200 millioner fra Pinsepakken er en halv modgående bevægelse.
Alle bidrag til forbedring af den kollektive trafik er da velkomne. Men helt i proportion er det ikke, at et ministerium iscenesætter et ministerdrøn på et tilskud på to millioner til en havnebådbus.
Mere løft er der den ny S-ringbaneforbindelse til en milliard, som størstedelen af Pinsepuljen de næste seks år går til. Den er til gengæld en så nærliggende gevinst for hovedstadens kollektive trafik, at det er er sørgmodigt, at den skal bekostes af venstrefløjens surt sammensparede pinselommepenge.
At perspektiverne er lidt vakkelvorne, kom da også frem i gårsdagens skænderier om, hvorvidt pinsepiftet til jernbanen mellem Odense og Svendborg betyder, at Folketinget kan overhøre det fynske borgmesterkrav om en motorvej på samme strækning. Ih ja! mente venstrefløjen. Ih nej! mente trafikministeren, som af bitter erfaring ved, hvor stærkt vejligaen formår at trække.

UANSET venstrefløjens muntre minespil efter gårsdagens kollektive gaveregn er der stadig helt skæv kurs i den danske trafikpolitik, ja, i den europæiske og den globale med. De fromme målsætninger om nedbringelse af den drivhusskabende kultveilte skubbes længere og længere ud af bilismens støtte fremrullen.
En miljøvenlig trafikpolitik handler nemlig ikke bare om det at dele godter ud. Den handler også om at sætte upopulære, men nødvendige begrænsninger.
Formanden for regeringens uafhængigt rådgivende Transportråd, professor Hans E. Zeuthen, siger det
lige ud i sidste nummer af Transportrådets Nyhedsbrev:
“Uanset hvor god den kollektive trafik bliver, så er det vanskeligt at flytte bilister i væsentligt omfang. Skal denne øvelse lykkes, må valget af privatbilen gøres mindre attraktivt, for eksempel gennem klækkelige afgiftsforhøjelser.”
Formand Zeuthen tilføjer manende:
“Men hvis man skal have en mærkbar effekt, så er man nødt til at dreje hårdt i håndtaget.”
Sådanne mærkbare drej i håndtaget er afskaffelsen af det transportfradrag, der belønner folk for at bo længst muligt væk fra deres arbejde. Det er afgifter på vejbenyttelsen, parkeringsrestriktioner, benzinprisstigninger. Kort sagt: Alt, hvad der er egnet til at gøre bilister aldeles rasende.
Har vi en regering med mod på den slags? Svaret flagrer som trafikministerens hår på gårsdagens agterdæk.
Nærmest tror vi nej. Snarere er et nyt motorvejsorgie på vej - denne gang i Hovedstaden, og som “nødvendig opfølgning” af Øresundsbroens åbning om halvandet år.
Trods lune pinsepust på en grå decemberdag er udsigten: Miljøet forbliver agterudsejlet. dr