Opslag til denne artikel

Emneord:cyklisme, kriminalitet
Personer:Ritt Bjerregaard
Steder:Danmark

»En hest, en hest! Mit kongerige for en hest.« Dette fortvivlede udbrud undslipper Shakespeares Richard den 3., da kongen konstaterer, at hans transportmiddel og dermed hans mobilitet er tabt.

Tilsvarende besværgelser vælder årligt over læberne på 80.000 danske cykelejere, der får deres cykel stjålet. 18.000 af disse ran forekommer i København. Byens daværende overborgmester Ritt Bjerregaard kunne derfor være sikker på folkeyndest, da hun i 2009 lancerede initiativet med den kække titel: ‘Få en lille chip på.’

Begejstrede cykelejere stod i kø for at blive en af de 5.300, der gratis kunne få monteret en chip på deres tohjulede. Den geniale idé var, at hvis cyklen blev stjålet, kunne byens parkeringsvagter tilbagefange den ved at bestråle cykler med en GPS-scanner, når vagterne alligevel trasker rundt i byens gader for at klaske bøder på ulovligt henstillede biler.

Altså et dobbelt positivt formål: Glade cykelgenbesiddere og folkekære p-vagter.

Ringe nidkærhed

Selv om det forekommer åbenlyst, at p-vagterne godt kunne trænge til popularitet, er det ikke givet, at de har været så nidkære i cykeltjenesten, som de er i biljagten.

I hvert fald oplyser gratisavisen Urban forleden, at det kun er lykkedes vagterne at opspore t0 stjålne cykler ud af de 26 chipmærkede, der er blevet meldt stjålne.

Til gengæld er vagterne slået ned på 140 chipmærkede cykler, der ikke har været meldt stjålne, men i al fredsommelighed stadig har stået og tilhørt deres rette ejerkvinder og —mænd.

At indfange de to ægte stjålne cykler har kostet kommunen 3,2 millioner kr., og projektet er nu tidsubestemt bortparkeret.

Politikerne på Rådhuset er enige om at skælde ud på Ritt Bjerregaard. Liberal Alliances Lars Dueholm erklærer til Urban:

»Projektet har altid været urealistisk — om man så vil bruge chips, klistermærker eller brevduer … Det er jo ofte de dyre cykler, det går ud over — i form af organiserede tyverier, og de er jo ikke til at finde på gadehjørnerne. De er snarere røget på en lastbil til Østeuropa.«

De mange indehavere af de nu overflødige chips kunne kvittere for Ritt Bjerregaards initiativ ved at sende deres chip til hende. Så kan hun sætte dem på stammerne på træerne i sin æbleplantage. Og se, om hun kan scanne sig frem til træerne, hvis nogen skulle finde på at stjæle dem.