Britney Spears er en svær dame at holde af særligt længe ad gangen.
Da hun i efteråret 2007 rejste sig fra fornedrelser, børstede sin utro paria af en ægtemand den legendariske wannaberapper K-Fed af skulderen, genvandt styringen med sine børn, stod af pilleræset, lukkede kæften på en paparazzo eller to og tog til genmæle over for en generelt ådselædende presse med ordene »Its Britney, bitch«, markerede hun samtidig sit hidtil stærkeste album, det Danja-producerede Blackout.
Få måneder forinden havde det været et fuldstændig usandsynligt comeback fra spændetrøjekandidaten, og denne signatur var af bar benovelse og respekt tæt på at rekvirere sig en Amager-plade med sydstatstøsens då-dyrøjne (eller noget).
Nostalgien hænger ved
Men så gik der jo ikke mange måneder, før den usammenhængende og gøglede opfølger, Circus, og en dertilhørende rædsel af en playbackturné atter demonterede frøken Spears som andet end et uselvstændigt hitfabrikat. Med en særdeles dårlig dømmekraft, that is.
Sidstnævnte hænger ved på frøkenens syvende langspiller, skulle vi hilse og sige. Albummet hedder Femme Fatale, og det er i hvert fald interessant på den vis, at hendes oprindelige dukkefører er tilbage.
Hvad angår titlen kan den i bedste fald diskuteres, for Britney Spears 30 år til december virker nærmere som en tryghedsnarkoman, der trives i let genkendelige miljøer, men mistrives med skyggen af cutting edge ekstravaganza og avantgarde i miles omkreds.
I virkeligheden vil hun nok helst bare have en rolig tilværelse med et par katte, der kan slikke hendes sår.
Femme Fatale er lydmæssigt et opkog af de seneste fem-seks års forsøg på at fusionere mainstreampop med dancens synthflader, electroens krumspring og hiphoppens beatattak. Men den formel synes mildest talt opbrugt, og Femme Fatale formår kun nostalgien. Nybruddene er end ikke et emne.
Altså … på anakronismen »Inside Out« tigger Britney Spears gudhjælpemig »Hit me one more time.« Så er vi ligesom tilbage, hvor det hele begyndte.
>Slemme Max
Men det var dukkeføreren, vi kom fra. Fyren hedder Max Martin, han er 40 år og en svensk producer, som grinede hele vejen til banken i 1990erne, mens han stopfodrede boybands som Backstreet Boys og Nsync samt poppiger som Christina Aguilera med stensikre lande - endsige kontinentplager. Ikke just nogen smuk æra. Og nu har han altså udmanøvreret den dygtige Danja og lagt sit klæge filter over størstedelen af Femme Fatales 12 skæringer.
Stockholmerens lyd er kendetegnet ved sikre popskabeloner og syntetisk klaskende beatbunde. De er uden tyngde og så godt som tidløse på den forlorne facon. Her er stort set ikke fligen af organisk indspilningsmateriale, ikke skyggen af inspirerede øjeblikke, og selvom Britney i et frikvarter fra Max Martins snærende hundesnor får lov at lege med spæde tranceelementer, markerer det ikke for alvor nyt land. Et gæstevisit er alt, det bliver til, hvilket sådan set er en skam. På »Trip To Your Heart« får produceren Bloodshy nemlig vristet sangerinden fri af sin teknisk svage og skabede vokal. De luftige ansatser frem for broderede fraseringer klæder i dén grad Britney og spiller sågar sammen med nummerets æteriske flader af syntheffekter.
>Et tarveligt skrald
I stedet får vi klammerten »Criminal« som afslutning på et tyndbenet og uambitiøst album, der med koncertparodien fra Parken forrige år in mente sætter et fedt spørgsmålstegn ved Britneys lyst til stadig at stavre rundt i denne totalt gudsforladte del af showbizz. Max Martin åbner »Criminal« med et forkølet tema for tværfløjte, alt imens vor heltinde lyder temmelig fløjtende ligeglad med den dramatiske sangtekst, hun formentlig netop har fået stukket i hånden. Hvis Britney vitterlig er forelsket i den bandit, hun synger om, så må hun omtrent være klodens sløjeste skrald. »Criminal« er et mesterstykke i passionsforladt pop. Bonnie & Clyde ville rotere sig op af de ukendtes grav. At Max Martins statiske rytmebund helt den samme, som akkompagnerede Backstreet Boys anno 1996 tilmed står af før tværfløjten, der dermed lukker Femme Fatale, må siges at være en fatal falliterklæring.
Britney Spears: Femme Fatale (Sony-BMG). Udkommer mandag
Kommentarer