Forhåbningerne til de libyske oprøreres selvbestaltede ledere, Det Nationale Råd, er i denne uge vokset blandt koalitionens regeringer, i takt med at regeringerne afkræves realistiske bud på, hvem der skal overtage ledelsen af Libyen, hvis Gaddafi bliver besejret. Men en af verdens førende Libyen-eksperter, Ronald Bruce St John, advarer nu Vesten mod i for høj grad at betragte rådet som Libyens fremtid. Om dets formand, Mustafa Mohammed Abdul Jalil, Gaddafis tidligere justitsminister, siger han:
»Det kan godt være, at den tidligere justitsminister har tjent regimet modvilligt, og at der er andre ting, der taler for ham. Men han tjente regimet i lang tid, og jeg tror ikke, han er, hvad det libyske folk havde i tankerne med den her revolution.«
Ifølge St John er problemet med rådet, at det i høj grad er sammensat af Libyens eksisterende elite — heriblandt tidligere udsendte for Gaddafi, som i forvejen er kendt i Vesten.
Han påpeger, at Gaddafi i sine 42 år ved magten har trukket på de samme få mennesker — ifølge en libysk politolog har alle nøgleposterne været besat af de samme omkring 100 mennesker i hele perioden — og denne gruppe er også grundlaget for Det Nationale Råd ifølge St John.
Rådet har allerede opnået officiel anerkendelse fra Frankrigs præsident Sarkozy og har i den forløbne uge blandt andet holdt møder med USA’s og Storbritanniens udenrigsministre Hillary Clinton og William Hague.
I mandags fremlagde Rådet et manifest for Libyens fremtid, der til forveksling lignede et regeringsgrundlag. Her var løfter om demokrati, menneskerettigheder, ligestilling og beskyttelse af firmaer såsom olieselskaber med interesser i Libyen.
Læren fra Irak
Også den danske politolog og lektor i international politik Tonny Brems Knudsen er skeptisk over for rådets bæredygtighed, men på den korte bane er det en god idé at medtage tidligere Gaddafi-støtter, mener han.
»Udadtil kan det gøre det lettere for dele af omverdenen at acceptere det nye råd som et legitimt overgangsstyre. Særligt for Den Afrikanske Union, Den Arabiske Liga og de skeptiske stormagter som Kina og Indien kan det være en fordel, at der ikke er en meget skarp front mellem en Gaddafi-fløj og oprørere,« siger han.
Tonny Brems Knudsen understreger desuden, hvor vigtigt det er for det kommende styre, at det har folkets opbakning og er skabt af libyerne selv.
»Jeg tror, Obama mener det alvorligt, når han siger, at læren fra Irak er, at demokratisering skal starte indefra. Det er også for mig den eneste måde at lave en ukontroversiel overgang i Libyen.«
Kommentarer
glem nu ikke i rusen læren fra Irak, hvor man i ideologisk renhed fjernede forvaltning og alt hvad der ellers havde mindelser om Saddam. Resultatet var kaos
Kaos er målet…
Denne kommentar er anbefalet af:
I mandags fremlagde Rådet et manifest for Libyens fremtid, der til forveksling lignede et regeringsgrundlag. Her var løfter om demokrati, menneskerettigheder, ligestilling og beskyttelse af firmaer såsom olieselskaber med interesser i Libyen.
Hvad mere kan man forlange?
»Oprørernes nationale råd kan ikke være Libyens fremtid«
Det kan være bedøvende ligegyldigt, hvilke personer der bliver indsat i den marionetregering NATO indsætter.
Libyen vil under alle omstændigheder ophøre med at være en selvstændig nation, og vil fremover bliver styret af Vesten på samme måde som Irak og Afghanistan bliver det..