Den sidste måned af min graviditet dengang for 25 år siden var dejlig. Kastanjetræerne sprang ud i Paris, tulipanerne blomstrede. Jeg nåede at strikke mit livs eneste hjemmestrikkede trøje til min lille søn og fik startet en Barnets bog af den slags, der med første barn er fyldt til randen, mens det altid kommer til at stå lidt sløjere til for de næste. Sådan havde jeg lovet mig selv, at det ikke skulle gå. Men sådan gik det.
Jeg havde prøvet det før. Og denne gang nøje valgt en anden fødeklinik, fødselslæge og en jordmoder, jeg kendte, så jeg kunne undgå første fødsels rædselsoplevelse. Hvor barnets hjertelyd gik ned ved hver ve, og vidunderet til sidst blev trukket ud med tang på operationsbordet uden at jeg var bedøvet og en eller anden tåbe, hvis ansigt jeg aldrig nåede at se, gentog »Ne criez pas madame« (Skrig ikke, frue).
Denne gang håbede jeg, at det skulle gå mere fredeligt til. Alt var klar, barnepige til de andre to, kuffert med udstyr til klinikken, farmand disponibel.
Så var det så at atomreaktor nr. 4 på Tjernobyl-værket eksploderede. Eller gjorde den det fra starten? ‘Nedsmeltede’ hedder det vist. Man fik ikke rigtig det hele at vide. Ukraine var del af Sovjetunionen, der først hævdede, at der ikke var sket noget. Først da der blev målt så høj radioaktivitet i andre dele af Europa, at det ligesom ikke kunne skjules, indrømmede russerne, hvad der var sket. Som en fireårig, der har slået en vase i stykker. Hey, vi skubber lige et eksploderet atomkraftværk ind under tæppet.
En snak med Gud
Og man er ved Gud sentimental, når man er på nippet til at føde og lige efter og faktisk et godt stykke tid længere. Jeg har ikke lige Barnets bog fra dengang ved hånden, men jeg husker, hvilke tanker, jeg gjorde mig. Hvad i alverden det var for en verden, jeg fødte ham ind i, snøft. Men så hentede jeg trøst og citerede storladent Karen Blixen, Kardinalens første historie, for at give det hele lidt schwung langt ud i den fremtid, hvor han som voksen ville læse det.
Kardinalen fortæller en mystisk kvinde om, hvordan han, før han oprindelig blev præsteviet, havde haft en samtale med Herren. Denne udfritter ham om, hvordan han mon tror, verden er. Og nej, den almægtige har ikke skabt en idyllisk verden, ej heller en logisk og beregnelig verden. Er det mon så en verden, det er let at leve i ? Oh, du gode Gud nej! Til sidst stiller Herren et temmelig ledende spørgsmål: Om han mon tror, at »det har været min beslutning at skabe en sublim verden med mulighed for det herligste og det frygteligste?«
Og bingo, det er det rigtige Blixen-svar, og den unge mand ender som kardinal.
Det var jo så sandt. Det herligste var dette lille væsen, født så blidt, at han måtte vækkes, da han kom ud. Det frygteligste var den atomdæmon, der var blevet skabt, puttet i lænker og sluppet ud i form af en sky, der fløj hen over Europa. De franske myndigheder hævdede i årevis, at den stoppede lige ved grænsen til Frankrig. Grænser er nu smarte.
Herre over fremtiden
På sin vis var jeg dengang mere optimistisk, end jeg er nu. Jeg søgte trøst i det sublime, men troede hemmeligt, at man ville tage ved lære. Det var så indlysende, at Tjernobyl var en atomsprække i et nedslidt regime, der da også faldt kort efter. Regimer falder altid, nye og helt uforudsete regeringer kommer til. Kun en ting er nemlig fuldkommen sikker: Hvor lang tid det tager for radioaktivt affald at henfalde. Hvis vi regner samme tid baglæns, var vi knap kravlet ud af hulerne. Alligevel tror vi virkelig på, at vi kan få kommunikeret ud i fremtiden, hvor vi har gemt affaldet? Og at de skal passe på?
Det går godt, til det går galt
Jeg sad så i søndags og betragtede min svigerdatters store mave. De venter den tredje lille pige i april. Fødselsdagen er bestemt, det bliver kejsersnit. Bækkenet er for lille og under alle omstændigheder er der risiko ved at føde naturligt, så kort efter andre kejsersnitsfødsler.
Så tænkte jeg selvfølgelig over Fukushima. Over jordskælv, tsunamier og et kraftværk, der kommer ud af kontrol. Hvad forestiller man sig egentlig? Man kan ikke engang kontrollere en krop. En sjæl. Et samfund.Man gør, hvad man kan, men man ved, at det kan gå galt.
Der er 19 kernekraftværker i Frankrig og flere planlagt. Jeg har med vantro studeret kort over atomparken. Otte værker ligger i zoner med risiko for jordskælv. I Frankrig har man, som i Japan, en højst udbredt forestilling om, at det kan styres. Og det kan det jo. Lige indtil det går galt.
Ændrer denne forestilling sig så med Fukushima? For 25 år siden kunne Mitterrands socialistiske regering være begyndt at trappe ned, men gjorde det ikke. Det kunne ellers være gjort nu. Dominique Strauss-Kahn, der kanske bliver landets næste præsident, har haft fingrene langt nede i at promovere fransk atomteknologi. Nu hviskes der hos socialisterne om, at forestillingen om nulrisiko efter Fukushima nok ikke virker så godt i den forestående valgkamp.
Kan vi stole på Gud
Og det er sådan, det er. Politisk vilje svinger tsunamiagtigt rundt med meningsmålinger, regeringer kommer og regeringer går. Budgetnedskæringer har i Frankrig allerede diskret ført til dybt problematisk udlicitering af så vigtige opgaver som vedligeholdelse af atomkraftværker. Til gengæld er atomkraft, så sikkert som amen i kirken, alt, alt for farligt.
Mødre kommer til at føde vanskabte børn eller at holde dem i hånden, når de behandles for kræft i skjoldbruskkirtlen. Der er noget af det frygtelige, vi selv er ansvarlige for. Jeg er ikke nær så stoisk i min accept af verdens tilstand, som jeg var engang. Vi bliver nødt til at finde ud af, om vi vil tage risikoen ved udelukkende at dyrke Mammon. Også selv om det giver gode historier som medierne svælger i. Eller behov for at klynge sig til Gud.
Inden den mystiske kvinde forlader kardinalen, har hun nemlig et sidste spørgsmål:
»Kan De være sikker på, at den Herre, De tjener nidkært og ubestikkeligt, at det er Gud?« Kardinalen så op, mødte hendes blik og smilede.
»Dette,« svarede han, »dette madame, er en risiko, som kunstnere og præster i denne verden altid må løbe.«
Kommentarer
Glimrende artikel – det rene orakleri.
I hvert fald sættes der her ord på de følelser som enhver kvinde (og mand) burde gøre sig om fødsler som mulighed og princip.
Essensen i denne artikels ord må givetvis være i alle kvinders tanker over hele jorden her efter Fukushima-atom-katastrofen.
At pinpointe Fukushima – katastrofen er nemt nok. Disse fantastiske minimalistiske japanere som enten har en højere eller lavere status som moderne slaver styres af mellemledere som igen styres af ledere der igen motiveres af gangsteragtige fabriksejeres behov for økonomisk gevinst – økonomisk vækst hedder det vistnok.
Genierne leverer teknikken og desværre så virkede teknikken altså aktuelt ikke på Fukushima atokrafværket da Tsunamien havde oversvømmet kældrene hvor nødgeneratorerne stod. Der kunne derfor ikke leveres nødkøling til reaktorne.
At hele verdens befolkning ligesom i Japan er opdelt i lønslaver på flere niveauer og diverse mellemledere og endelig de ultimative skurke nemlig de profitgrådige ”store drenge” i alle forretningsbrancher såvel i videnskaber som i politik er en kendsgerning
Mafiaen i USA er i sammenligning det rene børnehaveproblem sammenlignet med alverdens store banditter indenfor videnskab og politik og forretning.
Når det går godt så tar de æren.
Når det går dårligt er der kø ved håndvasken.
Ikke mærkeligt at Atomkraft er blevet ligepræcis det fænomen der kan gøre alle fødsler af børn uønskede såvel for det ufødte barn som for deres mødre.
Atomkraft kan absolut gøre verden til det frygteligste sted at at være.
Som set i Japan april 2011.
Aktuelt prøver disse klaphatte indenfor atomvidenskab at bilde klodens befolkning ind at atomforureningen fra Fukushima forbliver i Japan.
Der deles derfor ikke jodpiller ud til befolkninger andre steder på kloden.
De mennesker der kan huske askeskyen fra den islandske vulkan der ødelagde det forrige danske forår med sin infame stank af svovl ved at Jetstrømmende vil formidle en spredning af uønsket radioaktivitet fra Fukushima ud over hele kloden.
Fukushima katastrofen beviser i hvertfald for undertegnede at der ikke færdes nogen tidsrejsende fra fremtiden her på jorden.
I hvert fald ikke nogen positive tidsrejsende.
Så havde disse tidsrejsende nemlig systematisk fjernet eller likvideret enhver atomprofessor ligefra Einstein til Bohr.
Tilbage er spørgsmålet om kvindekønnets fortsatte motivation for at føde børn ind i en verden der styres og ledes så dårligt af de ovennævnte politikere videnskabsmænd og forretningsfolk. For ikke at glemme militæret der med kyshånd tager ethvert tilbud om krig.
Når det nu igen er bevist at det ovennævnte mandsdominerede styre ikke formår at opsætte optimale rammer til børns tarv og bedste hvad kan vi da sætte i stedet??
Måske de mandhaftige kvinder som oftest lader lokke til at konkurrere mod manden i stedet for at udkonkurrere mandstyret ??
Eller skal vi ligfrem have de kvindagtige kvinder på banen ??
Men burde disse kvinder, disse smukke kvindagtige kvinder som er enhver mands kærlighed og drøm og sexobjekt ikke altid være i mandens tanker sammen med hans bekymring for hende og deres lille evt. nyfødte barn ??
Måske – men måske har sådanne unge mænd med unge smukke kvindagtige og sexede kvinder bare ingen magt i systemet – whatsoever.
At alverdens atomforskerne aktuelt ligner en grotesk parodi på hønen der løb rundt for at finde sit afhuggede hoved altimens at hønsehovedet ligger på hyggeblokken og automatsnakker det bedste det har lært om den komplet ufarlige atomkraft er ikke engang sjovt – men understreger kun situationens alvor.
Hvornår skal kvinder lære =
at mænd er mørke
at mænd minus
at mænd er nul
og at der absolut ikke kan komme noget godt output på længere sigt fra mænd som åbenbart elsker penge og magt mere end de elsker kvinder
Put mørke sammen mørke - resultat = mere mørke
Put minus sammen med minus resultat = ingen tænding og intet knald
Put nul sammen med nul - resultat = nul
Herfra kan man kun glædes sig til den dag da kvindagtige kvinder overtager magten på jorden – ikke for magtens skyld men alene for de ufødte børns skyld.
Også om Anne Grete Bjarup Riss skulle blive præsident i Danmark i en periode.
‘Jetstrømmende vil formidle en spredning af uønsket radioaktivitet fra Fukushima ud over hele kloden.’
Nej jetstrømmene befinder sig i en højde (over 5 km.) hvor radioaktiviteten fra Fukushima slet ikke når op i modsætning til asken fra vulkanudbrud. Det er nok mere havstrømme vi skal bekymre os om
Ole Falstoft
Måske kan du forklare hvorfor at radioaktivitet fra Fukushima ikke kan hvirvles op i Jetstrømmende og fordele sig over hele jorden?
Det skulle vel ikke være af nogenlunde samme grund som da radioaktiviteten fra Tjernobyl i 1986 stoppede lige præcis ved den franske grænse?
Det er forlængst spredt over hele kloden.
http://www.dr.dk/Nyheder/Vejret/2011/03/13/094705.htm
@ Ole
De måler nu forhøjede stråling fra Fukushima, bl.a. i Cleveland, Ohio hvor jeg kommer fra. Jeg mener der er tale om Radioaktiv jod, men givetvis også Cæsium. Faktisk har de målt forhøjede koncentrationer fra Californien helt over til østkysten. Jeg kan derimod ikke finde nogle tal, men kun det sædvanlige udtalelse om, at strålingen ikke er farlig. Dette skal man imidlertid ikke lade sig narre af - der er f.eks. stor forskel mellem at blive eksponeret for ekstern stråling, og at indtage partikler som sætter sig f.eks. i kirtlerne hvor de skader over lang tid.
De fleste radiokative stoffer ender før eller siden i havet og spredes med havstrømmene
Ved Ternobylulykken skete der en eksplosion der slyngede radioaktivt stof højt op i atmosfæren - det er endnu ikke sket i Fusihima
Men det meste af radioaktivitenen fra Tjernobyl katastrofen spredes med alm. vinde ikke med jerstrømme det er derfor det faldt over et forholdsvis begrænset område
Denne kommentar er anbefalet af:
Ole Falstoft
Ked af at sige det, men jeg synes at du (i stedet for at holde fast i din barnetro om radioaktivitet og vindsprednings-modeller) skulle begynde at argumentere for at den danske regering tvinges til at uddele jodpiller til befolkningen ifald at netop radioaktivitet fra Fukushima på trods af din optimisme alligevel når hertil Danmark
Ole:
Som nævnt er der målt forhøjet stråling nu i USA, ligesom her i Skandinavien. Kan det spredes så langt med almindelige vinde? Det samme gjalte for Tjernobyl - forhøjet stråling helt ovre i USA.
“Så det er partiklerne i skal være bange for.”
Tak for det #FF279 !
James, vil De bede Olga støvsuge ekstra grundigt i den kommende tid……
Dennis Fantoni
Som en bjergbestiger har du haget dig fast i diverse “faktastof” om radioaktiv stråling mv.
Men spørgsmålet er ikke hvad radioaktiv stråling gør eller ikke gør i forhold til andre urene eller farlige energiformer.
Spørgsmålet er først og fremmest om du kan fravælge ulemperne af enhver slags fra disse skadelige energiformer når du befinder dig i dit eget liv på din egen matrikel.
Det er soleklart, at energiformer som bølgekraft og vindkraft og solceller og jordvarmeanlæg ikke påvirker livet på andres matrikler i nogen dødsensfarlig grad som f. eks atomkraft.
Og præcis derfor skal vi ikke have atomkraft.
Heller ikke om et hold arkæologer med Indianna Jones hat på hovedet finder Pagtens ark og kan dokumentere, at den var en lille transportabel atomreaktor.
Og heller ikke om moderne kodebreakere splitter Biblen ad og derefter kan dokumenterer at Biblen er et dokument fra en gammel sindsyg out of order og faraway kult som den dag i dag forsøger at sælge atomkraft som var atomkraft den eneste sande religion.
Livet i den korte tid det desværre varer handler om at det skal være så godt som muligt for børn og deres forældre - ingen glemt.
Så skal sådan en atommafia uanset deres standpunkt og mulige benovelse overfor de radioaktive partikler ikke komme og prakke os fredelige mennesker sådan en gang dragelort som atomkraft på.
Det er vores indlysende menneskeret at vi selv personligt bestemmer hvad vi vil og ikke vil påvirkes af også i henhold til opretholdelsen af de flestes allerbedste sundhedstilstand .
Derfor er atombomber uvelkomne her.
Derfor er atomkraftværker uvelkomne her.
Fordi at flertallet af mennesker altid vil blive skadet på en eller anden måde i en eller anden grad hvis det går galt.
Radioaktiv stråling fra Uran (uanset oprindelse) er som en voldtægt på din såvel som på dit barns sundhed,
En voldtægt af et stof som hverken du eller dit barn kan fravælge.
Personligt finder jeg det overmåde beklageligt at der ikke findes hverken Timecops eller andre positive tidsrejsende som på en passende måde kunne have undertrykt atomfremskridtet.
For tanken om at menneskehedens skævvredne færd fremad i livet begyndte med atomforskningen og udnyttelsen af atomet som bombe såvel som energikilde er bestemt ikke nogen rar tanke.
De mærkværdigheder der iøvrigt måtte være at bemærke om disse fortidens atomforskere burde afgjort snarest afdækkes af rette vedkommende.
Men rette vedkommende er vel også enhver der idag er truet på sin krop og eksistens og på sin egen parcel af en verdensomspændende “atomkult” hvis medlemmer i en særdeles grov grad desværre mangler det rette perspektiv på atomkraft - og på livet.