Kommuner straffer fraskilte forældre for at hjælpe hinanden

Alt samarbejde mellem forældre kan blive brugt mod dem i sager om socialt bedrageri. Absurd, fordi man altid opfordrer forældre til samarbejde, mener eksperter i offentlig forvaltning

Hvis din tidligere ægtefælle henter børnene efter skole eller hjælper med at skrue en hylde i væggen på børnenes værelse, kan det blive brugt imod dig. I hvert fald hvis kommunen skulle beskylde dig for socialt bedrageri. For i loven er der lagt op til, at al forældresamarbejde kan bruges som bevis for, at man ikke reelt er enlig forsørger. Men det er absurd at straffe forældre for at samarbejde om børnene, mener flere eksperter.

»Det er nogle meget firkantede regler. Hvis man tager på ferie sammen, hvis man spiser middag sammen en gang imellem, hvis man hjælper hinanden med praktiske gøremål, kan det alt sammen blive brugt imod én,« siger kommitteret hos folketingets ombudsmand Jon Andersen, som længe har beskæftiget sig med retssikkerhedsloven og socialforvaltningsret.

Det er i direkte modstrid med det faktum, at man i alle andre sammenhænge opfordrer forældre til at samarbejde, mener jurist og lektor i offentlig forvaltning ved Aalborg Universitet Nina von Hielmcrone. Og med forældreansvarsloven fra 1997 blev forældresamarbejde ikke alene tilskyndet. Det blev en pligt.

»Man kan i den grad tale om to modstridende love. For på den ene side pålægger man forældre at have fælles ansvar for børnene, og på den anden side straffer dem for at gøre det,« siger Nina von Hielmcrone.

I en pjece til kontrolgrupperne fra Kommunernes Landsforening (KL), skriver KL selv, at det har betydning for borgerens sag, om de tidligere ægtefæller har »hyppig kontakt.« Men det er fuldstændig urimeligt, mener Nina von Hielmcrone. For selvfølgelig har man hyppig kontakt, hvis man har fælles børn:

»Hvorfor skulle en far ikke kunne hente sine børn, uden at det skal have betydning for, om moren er enlig eller ej? Den slags burde simpelthen ikke tælle med som en faktor,« siger hun.

Regler fra 1925

Den del af lovteksten, som definerer »et ægteskabslignende forhold« stammer fra loven om ægteskabsret fra 1925, og ordlyden har ikke ændret sig siden dengang.

Men det er en forældet definition, som overhovedet ikke passer til familiemønstrene i dag, mener Nina von Hielmcrone.

»Med den udvikling, der er sket omkring måden familier lever på i dag, burde man se mere nuanceret på, hvornår der er tale om et 'ægteskabslignende forhold'. Der er nu engang sket meget siden 1925,« siger hun.

Kommitteret hos Folketingets ombudsmand, Jon Andersen, mener ikke, at man i dag kan konkludere, at et par nødvendigvis er samboende, blot fordi de har meget kontakt omkring børnene: »Kommunerne lægger vægt på nogle bestemt punkter, som overhovedet ikke behøver at betyde, at man lever i et ægteskabslignende forhold. Der er jo masser af folk, der godt kan have det sådan, uden at de nødvendigvis lever sammen,« siger Jon Andersen.

Uklare regler

Problemet bliver dog endnu mere presserende, fordi der ikke findes nogle klare retningslinjer for, hvad der nøjagtig menes med et »ægteskabslignende forhold«. Definitionen lyder, at der »foreligger et ægteskabslignende forhold, når parterne gennem arbejde i hjemmet, pengeydelse eller på anden måde bidrager til fælles husførelse«, som det hedder i loven. Og dermed kan en hvilken som helst praktisk handling tælle som et 'bidrag til den fælles husførelse', mener blandt andre lektor i socialret på Den Sociale Højskole Simon Thorbek.

»Det er et meget utydeligt begreb. Hvornår er man 'for meget sammen', hvornår hjælper faren for meget til i hjemmet? Ikke engang kommunerne kan forklare det her ordentligt,« siger Simon Thorbek.

Kommunernes Landsforening anerkender selv, at reglerne er uklare. I en pjece til kontrolgrupperne, som skal vejlede sagsbehandlerne i, hvordan de skal arbejde, skriver de blandt andet:

»Hvornår en person i praksis ikke (længere) kan betragtes som enlig forsørger kan være meget svært at afgøre i de konkrete tilfælde,« skriver KL. Desuden skriver de: »I praksis opfattes begreb som 'enlig forsørger' eller 'reelt enlig' meget uklart af kommunerne,« skriver KL i deres pjece til kontrolgrupperne.

Og det gælder ikke kun for de biologiske forældre. Hvis en enlig mor for eksempel får en kæreste, kan hun risikere, at kommunen derfor vurderer, at man ikke længere er enlig forsørger. Uanset om kæresten flytter ind eller hjælper til i hjemmet.

»Hvor meget må en kæreste sove i hjemmet for eksempel? I hvert fald ikke særlig ofte. Men problemet er jo, at det er fuldstændig uklart. Man har ikke en jordisk chance for at vide, hvornår man gør noget forkert,« siger Thorbek.

I ond tro

Når en borger søger om tilskud som enlig forsørger, skal man underskrive en såkaldt 'enlig forsørger-erklæring'. Her skriver man under på, at man reelt er enlig, og at man har pligt til at meddele kommunen, hvis ens civilstatus ændrer sig. Men heller ikke her står det udspecificeret, hvornår en kæreste eller eksmand hjælper for meget.

Og det er dette dokument, kontrolgrupperne henviser til, når de kræver tilbagebetaling af ydelser. For har man først skrevet under på erklæringen, har man også handlet i 'ond tro', når kommunen synes at kunne bevise et 'ægteskabslignende forhold', lyder forklaringen. Men man kan ikke klandre kvinderne for at handle i ond tro, hvis man ikke gør det tydeligt, hvad der nøjagtig skal til, før ens civilstatus ændrer sig, mener Nina von Hielmcrone.

»Man har oplysningspligt, men problemet er, hvad skal man oplyse? Er det kun, hvis manden flytter ind igen? Eller er det, hvis han skruer en pære i væggen?« spørger hun.

Ud over sin stilling universitetet, tager Nina von Hielmcrone jævnligt vagter i retshjælpen i Gellerupparken, og her får hun ofte spørgsmålet:

»Hvad må vi egentlig?«. Og til det svarer hun altid, »Det ved jeg ikke.«

»Hvis jeg virkelig skulle være på den sikre side, ville jeg sige, skriv til kommunen, hver gang din eksmand hjælper med noget som helst. For så kan du i hvert fald ikke klandres for ikke at have oplyst kommunen om det,« siger Nina von Hielmcrone.

Jon Andersen forklarer, at kommunernes syn på, hvad et ægteskabslignende forhold består i, ofte bliver modsagt, når sagerne kommer for en rigtig domstol.

»Når de her sager kommer for en domstol, bliver de ofte bedømt anderledes. For dommerne er jo trænet i at nå til bunds i beviser, og de vil ikke statuere et samliv, hvis det er tydeligt, at her er altså bare tale om et forældrepar, der kender hinanden godt,« siger Jon Andersen.

Der findes ingen opgørelse over, hvor mange af sagerne der bliver meldt til politiet og kommer for en domstol.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra KL.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Hugo Barlach

Kommunerne er på vej til at ville mere og mere myndighed. Og provokerer dermed ikke kun den gældende lovgivning, men tillige den enkeltes retsstilling. Det lugter af utimelig overvågning, dyneløfteri og en håbløs ide om at gøre offentlighed til et myndigheds-princip.

Altså at kommunerne vil have retten til at lade pensionerede betjente til at følge i r.... af snart sagt hvemsomhelst. Med andre ord er KL besat af ideen om om en art snæver social overvågning, som man desværre må konstatere at S er med på.

Det er ikke vejen frem, såfremt S vil have offentligheden med sig under et nyt flertal. Og fortsætter S med ligningen må man forudse, at en borgerlig opposition vil have vind i sejlene med en substantiel kritik af anliggendet. For grebet om magten afhænger af, hvorvidt man forstår, at overvågningen har sine klare grænser, når den vurderes i offentligheden.

En ommer, Fru Thorning...

Med venlig hilsen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ismail yalcin

Det er jo en klart modsigelse af socialfaglige anbefalinger hvis følgen af at forældre samarbejder skal endu ud i undersøgelse i forbindelse med socialt bedrageri mv.

Det ville være ønskeligt at barnets tarv vægtedes højere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ismail yalcin

Det er jo en klart modsigelse af socialfaglige anbefalinger hvis følgen af at forældre samarbejder skal ende med undersøgelse i forbindelse med socialt bedrageri mv.

Det ville være ønskeligt at barnets tarv vægtedes højere

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Lom

Det underlige i hel denne hekseprocesser, er at det slet ikke kan betale sig at opretholde to husholdninger for at få de ekstra tilskud, det viste en undersøgelse som blev lavet for et par år siden - kan ikke huske hvem der lavede den.
Måske kommunerne har misforstået det med enlig forsørger, og opfattet det som ensom forsøger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Borregaard

For har man først skrevet under på erklæringen, har man også handlet i ‘ond tro’, når kommunen synes at kunne bevise et ‘ægteskabslignende forhold’, lyder forklaringen, står der i artiklen.

Det er egentligt utroligt, at kommunerne kan have en så beskæmmende omgang med god -ondtrobegrebssammensætningen som ovenstående giver udtryk for, deres omgang er decideret perfid og skammelig når man kikker på de væreste og mest klare tilfælde, hvor deres afgørelser er blevet omstødt - om noget er dette princip reguleret i dansk ret gennem adskillelige domme, hvorfor retningslinjerne burde være klare, lige med undtagelse af de tilfælde som, der som udgangspunkt vil defineres som en juridisk gråzone.

Problemet ligger generelt i begrebssammensætningen "fælles husførelse", spørgsmålet er således hvor går grænsen for et ægteskabligt eller samlivsforhold?

Gider ikke at nævne de forskellige beløbsgrænser der danner præcedens inden for forskellige paragrafer i de forskellige lovgivninger, og de dertil hørende oplysningsformalia som skal opfyldes - støtter dog Søren Lom sætning oven for, at "måske" har kommunerne misforstået det med enlig forsøger, og opfattet det som ensom forsøger. Netop af denne grund, er det godt, der er noget der hedder proportionalitetsprincippet, hvilket iøvrigt fungerer som en sikkerhedsventil/nødventil for, at kommunerne ikke træffer håbløse afgørelser, uden nogen som helst substans i virkelighedens lovregulering - problemet er dog, at afgørelserne som omstødes ikke har nogen konsekvens for kommunen overhovedet.

På mange områder, er KLs` ønsker ikke meget anderledes end den nuværende regerings, de ønsker også en stramning af deres mulighed for, at træffe egne beslutninger med mindst mulig indblanden fra andres side - hvor har jeg dette belæg fra, ja, Jan Trøjborg har lige på KLs` landsmøde argumenteret for, at ankenævn med videre skal have mindre kompetence til, at omstøde kommunernes afgørelser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hugo Barlach

Har S forøvrigt ikke dårlige erfaringer nok med ulovlig overvågning? Som KL kunne lære af. Eller ska' man virkelig rejse erindringen om den side af partiets virke igen?...

Med venlig hilsen

anbefalede denne kommentar