Når Flemming Enevold synger Sweeney Todd, lyder musikken enkel og ligetil. Hans stemme er lige så diskret som barberkniven i hans hånd. Lige så kølig. Lige så rolig. Indtil den pludselig svinger sig op mod omkvædene med målrettet styrke og hakker til. Man kan høre hvert et ord, Enevold synger lavmælt, vredt, ømt … og lige så blidt som den tætteste barbering.
Når Lotte Andersen synger Sweeney Todd, lyder musikken svær. Lige så kompliceret, som den vitterlig er. For Sondheims musicals er nogle af de vanskeligste med stemmer og instrumenter, der forvikler sig lige så heftigt som personerne i det dystre drama om barberen fra Fleet Street: Manden, der var lykkelig med kone og barn, men som blev snydt af magten og fik frarøvet kone og barn. Som blev sendt ud af landet som straffefange. Men som kom tilbage for at tage hævn.
Morbid fuglesælger
Aarhus Teaters opsætning har Flemming Enevold som sit naturlige centrum. Mick Gordon har iscenesat musicalen med god energi og en god fremdrift, og kapelmester Mikkel Rønnow og hans orkester giver Sondheims musical en sitrende nerve og en flot klang med næsten skræmmende smukke strygere mod heftige keyboardindsatser. Men Igor Vasiljevs scenografi er sammenklumpet og lige så barnligt optaget af at vise Mrs. Lovetts avancerede kødhakkemaskine som Odense Teaters opsætning med Preben Kristensen og Betty Glosted sidste år. Hvornår mon Sondheim fortolkes visuelt lige så moderne, som hans musik er det?
Ensemblespillerne på Aarhus Teater er fysisk gode til at befolke det sære og morbide musicalunivers. Groteske og rørende karakterer tegner sig som når Jens-Christian Wandt cykler rundt som morbid fuglesælger, og når Frederik Ømanns stikirenddreng tilbeder sin nye madmor.
Men forestillingen løfter sig ikke mindst, fordi Flemming Enevold har fået en jævnbyrdig sanger som sin livsfjende, nemlig Jesper Bruun-Jensen, hvis dybe, klangstemme kan lægge arm med Flemming Enevolds, når han sidder i den fatale barberstol med blottet hals. Det er aldeles pirrende. Desuden bliver den famøse Joanna her troværdigt til en datter af den velsyngende barber, fordi den kønne Frederikke Kampmann har en virkelig solstrålesopran.
Brutal Andersen
Men hvordan spiller Lotte Andersen da den ferme bagerkone Mrs. Lovett, hvis meatpies er berømte og snart også berygtede over hele London? Lotte Andersen spiller fremragende. Hendes komik er på toppen. Hendes øjenbryn lyner, hendes mundvige strammer, hendes fingre kramper. Det er forrygende. Hendes London-mama har en overbevisende kynisme og en brutalitet, som antagelig ingen anden dansk skuespillerinde kan matche lige nu. Men ramme tonerne, det kan hun altså ikke.
Det imponerende er, at hun spiller aldeles uanfægtet. Denne kvinde kører kødet gennem kødhakkeren de obligatoriske tre gange med største overbevisning, stemme eller ej. Og selv om det ikke lykkes hende at score sin barber, så er publikum yderst tilfreds med hendes flirtende barm og rappe replik.
Og hvad gør forskellen egentlig? Hos Sondheim ender kvinderne alligevel i kødkværnen …
Sweeney Todd. Musical af Stephen Sondheim. Oversættelse: Jesper Malmose, Adam Price og James Price. Iscenesættelse: Mick Gordon. Scenografi: Igor Vasiljev. Kostumer: Maja Mirkovic. Koreografi: Sally Brooks. Orkesterarrangementer og kapelmester: Mikkel Rønnow. Aarhus Teater, Store Scene. 2 t. 50 min. Kr. 200-360. Til 7. maj.
Kommentarer