I slutspillet op til folketingsvalget, er det forståeligt, at en særlig frustration kan brede sig blandt SF’ere og ligesindede. Den blander sig med de stærke forhåbninger om for første gang i Danmarkshistorien at se partifæller i ministerstolene.
Frustrationen handler om den klassiske konflikt mellem idealer og magt. Mange kan synes, at Søvndal, Sohn og kompagni allerede har solgt ud af ‘værdierne’ for at opnå de blanke ministerbiler.
Når det vikarierende SF-folketingsmedlem Trine Pertou Mach i Informations kronik (6. april) angriber ny-arbejderismen og arbejderromantikken på venstrefløjen, giver hun udtryk for netop denne frustration.
Pertou Mach tilhører den del af venstrefløjen, der især dyrker værdierne, og som af mange gode grunde har distanceret sig fra klassisk marxistisk klasseanalyse. Men netop nu fristes Pertou Mach over evne til at bruge klassekampretorikken, når hun bebrejder bl.a. mig for at påpege, at venstrefløjseliten har flyttet den politiske debat væk fra den hverdag, partiernes kernevælgere lever i. Jeg skal søge at svare.
Da Sovjetimperiet faldt var den værdifokuserede del af venstrefløjen fuld af begejstring. Hos centrum-venstre blev sammenbruddet især set som totalitarismens nederlag. På den måde kunne den demokratiske venstrefløj frikende sig selv for at have andel i fiaskoen. Men dermed underbetonede man, at sammenbruddet også betegnede det helt afgørende nederlag for planøkonomien.
I praksis tog ledende centrum-venstre politikere i flere europæiske lande dog bestik af markedsøkonomiens historiske sejr. Herhjemme foreslog Mogens Lykketoft, at ordet ‘socialisme’ blev slettet af partiprogrammet. Han trak dog forslaget efter voldsom modstand, men det blev afspejlet i Nyrup-regeringens økonomiske politik. I Storbritannien slog Tony Blair ind på den tredje vej og i Tyskland søgte Helmuth Schmidt den ‘Neue Mitte’.
Intet alternativ
De socialdemokratiske partiers nye midterpolitik gav dem betydelig tilslutning blandt vælgerne i først og midt i 90’erne. Europa blev helt domineret af socialdemokratisk anførte centrum-venstre-regeringer. Men det var en opblomstring, der bar sin egen nedtur i sig. I første omgang erobredes nye, hidtil borgerlige vælgere. Men i næste omgang tabte de socialdemokratiske partier i kritisk grad identitet. Med ledernes omklamring af markedet blev deres partier sværere at skelne fra de borgerlige.
Under den aktuelle finansielle og økonomiske krise er borgerlige regeringsdannelser blevet helt dominerende i Europa. Det er paradoksalt i betragtning af socialisternes og socialdemokraternes historiske rolle som kapitalismekritikere, men egentlig logisk nok i betragtning af, at de socialdemokratiske partier uden en tilbundsgående debat omfavnede markedet og reelt opgav de socialistiske mål. Socialdemokrater kan skælde ud på’grådige’ kapitalister, men de kan ikke pege på noget alternativ, og vælgerne ønsker kun den hurtigst mulige genopbygning af kapitalismens dynamik
Den tabte fortælling
I hovedparten af forrige århundred vandt arbejderledere tilslutning ved en stadig forbedring af de dårligst stilledes levevilkår. Midlet var faglige kampe for lønninger og politiske reformer. Der var tale autentiske fremskridt, men de blev realiseret mens det strategiske mål det socialistiske samfund fortonede sig. Fremskridtene var uafhængige af målet.
Når opgivelsen af planøkonomien i 90’erne ramte så hårdt, skyldtes det, at kampen for bedre levevilkår havde fået nye betingelser, der svækkede centrum-venstres frigørende perspektiv. Potentialet i den klassiske, lønkamp blev nu begrænset af økonomiens internationalisering. Løngevinster udover, produktionsresultatet var undergravende for de nationale økonomier, og samtidig havde teknologiudviklingen opløst klassiske arbejdsfællesskaber i industrien.
Dertil kom, at mens arbejderbevægelserne i den første del af det 20. århundred så at sige selv havde genereret sine egne ledere som en ‘alternativ samfundselite’, rekrutterede de moderne, socialdemokratiske partier nu deres ledere fra den akademiske elite.
Uden et tydeligt mål, uden et klart alternativ til den kapitalistiske, markedsøkonomiske samfundsmodel, uden en praksis, som gav følelige og løfterige forbedringer af levevilkår, og uden genkendelige ledere af egen art tabte arbejderpartierne identitet.
Særligt de skandinaviske landes karismatiske socialdemokratiske landsfædre havde været autentiske repræsentanter for bruddet med fortidens ensidige, selvsupplerende elite, afsondret fra den brede befolkning. De skandinaviske velfærdssamfunds blev opbygget ved en meget bred mobilisering af befolkningen. Og med det socialdemokratiske styre og de store landsfædre blev politikken tilført en meget direkte og enkel fortælling, der gjorde de politiske processer ikke alene forståelige og legitime, men også begejstrende, engagerende og løfterige. Det var denne enestående, mobiliserende identitetsfortælling, der nu blev tabt.
Ny moralsk identitet
Indadtil kompenserede centrum-venstre ved at tolke sin progressive identitet som en moralsk eller moralistisk ideologi. Især i de skandinaviske velfærdsstater havde centrum-venstre i 60’erne og 70’erne vundet tilslutning gennem en emancipatorisk tolkning af kvindernes indtog på arbejdsmarkedet.
Med det voksende fokus på udfordringerne fra økologiske balancer, der trues af menneskesamfundets ekspansive intervention, blev også miljøspørgsmålet til en moralsk eller moralistisk nytolkning af kapitalismekritikken.
Endelig var de tiltagende folkevandringer en anledning til et nyt fokus på menneskerettigheder og et transnationalt fællesskab. Dermed skabtes et tredje moralsk-moralistisk udgangspunkt for en ‘progressiv’ identitet.
Den nye fase i centrum-venstres identitetsdannelse kunne samle tilslutning fra store dele af den mere privilegerede del af befolkningen. Imidlertid kunne den ikke entydigt anvendes til politisk afgrænsning. Der var snarere tale om moralske synspunkter, der blev stadig mere udbredt i hele den samfundsmæssige elite.
Tillidstabet
I den proces, hvor centrum-venstre tabte identitet og anlagde en ny moralistisk progressivitet, blev også kontakten til og loyaliteten fra betydelige grupper af de mindre-privilegerede tabt. I stedet udbrød et dramatisk, populistisk oprør med Fremskridtspartiet i spidsen. Det var vælgernes egne reaktioner i vid udstrækning uden for den herskende politiske diskurs der kom til at formgive det populistiske oprør i de kommende ti år.
Afgørende blev en ny, folkelig bekymring ved indvandringen. Den kan registreres i meningsmålinger allerede i de allerførste år efter liberaliseringen af udlændingeloven i 1983.
Venstrefløjens fornægtelse af den bastante trussel, som indvandringen fra meget fremmede kulturer kom til at udgøre for klassiske fællesskaber og livsformer blandt mindreprivilegerede danskere, var en arrogant fejl, som jeg har talt og skrevet meget om i de seneste to årtier.
Uanset om rød blok vinder det forestående valg, er der brug for, at centrum-venstre afklarer sig i forhold til de afgørende samfundsforandringer, som har udløst en dyb krise for den klassiske venstrefløj, særligt i det seneste tiår.
Med hvilken ret og mening fortsættes dæmoniseringen af markedsøkonomien, når man ikke længere heller ikke i teori og utopi er leveringsdygtig i et alternativ? Med hvilken ret fordømmes livsformer og holdningsfællesskaber blandt de mindreprivilegerede, der søger at beskytte den ligestilling, som især den skandinaviske folkehjemssocialisme skabte forudsætninger for? Det er tid til selvransagelse.
Erik Meier Carlsen er journalist og forfatter
Kommentarer
Jeg kan ikke helt forstå værdien af denne debat. Dels er det vel naturligt at socialdemokratiske partier bevæger sig og følger med den almindelige samfundsudvikling. Derfor er talen om den lavtlønnede arbejder som kernevælger i mine øjne noget sluder og det samme kan siges om kritikken af Folketingets medlemmernes uddannelse.
Dels har socialdemokraterne ikke haft noget direkte mod markedet, de ville og vil bare regulere det så markedet arbejder sammen og for samfundet så ingen efterlades på perronen ( for at bruge Inger Støjbergs ynglings billede).
Denne kommentar er anbefalet af:
Denne debat, Dorthe Sørensen, er nemlig relevant fordi, der ikke er de store forskelle på det, som Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Socialdemokraterne mener.
Det at være socialdemokrat i ordets bedste forstand er nemlig meget lig med det at være “dansk”.
Den politiske debat i dag handler om magt. Og for at få magt må der stemmer til, og for at blive valgt må man skille sig ud. Det betyder, at ovennævnte partier bruger al for megen tid på at vise sin kant i stedet for at bruge tiden på det man er enige om - måske af frygt for ikke at blive genvalgt.
Summa summarun, hvis HTS og LLR satte sig ned og glemte, at de kæmpede om ministerposten (læs magten), da kunne de hurtigt skrue et økonomisk forlig sammen, hvor efterlønnen røg, hvor udlændingepolitikken blev god og hvor der blev lavet en masse reformer, der sikrede den danske velfærdsmodel mange år frem.
Mikael Petersen
Hvis du virkelig mener at være socialdemokrat er det samme som danskhed, hvorfor udskriver Løkke Rasmussen så ikke det valg nu ,så vi kan få det overstået og forhåbentlig den første kvindelige statsminister (efter snart 100 år efter at de danske kvinder fik deres stemmeret) og få gang i samarbejdet og genopretningen af landets økonomi.
Mikael Petersen, den der variant af populistisk politikerlede, der går ud på at det hele bare drejer sig om magt og kan piskes samme i den samme surdej, er dybt borgerlig og visionsløs.
Der er solidariteten til forskel på de to samfundssyn - det borgerlige og det socialistiske.
Denne kommentar er anbefalet af:
Dorthe Sørensen
Du læser ikke hvad jeg skriver. Det handler om magt. Og så er det ikke et mål i sig selv at få en kvindelig statsminister. HTS er ikke den bedste, hun er blot den mindst dårlige.
Erik Meier Carlsen er inde på noget af det rigtige - skønt lange passager er stort set uforståelige. Men de socialdemokratiske partier har givet mistet deres identitet siden New Labour, Poul Nyrup, Gerhard Schröder omfavnede markedet og den mere uregulerede kapitalisme. En side af S-partiernes højredrejning var angrebet på overførselsindkomsterne og på det offentlige i almindelighed (de startede privatiseringsbølgen).
Da S-partierne var drevet så langt til højre, kunne et flertal i befolkningen lige så godt tage den ægte vare - VKO. Nu tegner alt til en ny omgang S, denne gang med et SF, der har solgt totalt ud (det er forfærdeligt at se på). Men de har ikke nogen dyb og længerevarende berettigelse, som tidligere. Projektet ligner de borgerliges, der er kun tekniske forskelle. De vil ikke ændre samfundet.
Generelt i Europa er S-partierne med den tabte identitet ikke i fremgang. De er dårligt nok ved magten noget sted (kan kun komme i tanke om Norge). Hvad skal man med dem, når de ikke vil kendes ved deres rødder og vokse sig store ved kraften fra dem? Derimod ser det ud til, at nye jordskred skal komme fra grønne partier, med god forståelse for samfundets bæreevne.
Denne kommentar er anbefalet af:
Socialdemokraterne selv er uenige i at de repræsenterer noget alment ‘dansk’. Det massive forsøg på at forbinde ‘danskhedsbegrebet’ med diverse fascistoide skældsord er legendarisk, forsøgene på at slette socialisme-begrebet fra partiets horisont ligeså. Det er ironisk, at netop dette udløste det udtrykkeligt ‘ikke-socialistiske’ DF’s udskilning fra partiet.
Det sidste af Meier-Carlsens spørgsmål er det man har forsøgt at få besvaret mindst siden 1997. Vi venter stadig på en selvstændig fremstilling, men måske barnet er blevet bange for sin egen skygge, og hvor meget Ulfeldt kan man selvkritisere, når man også er valgmaskine for Leonora Christina ?
Svaret på et første derimod synes at kunne findes i mere almindelig intuition og logik. *No Man Is An Island’. Det er umuligt at gøre ret meget på selve systemet, uden at det er i sammenhæng med omkringliggende landes praksis. Det var også derfor at ‘vasalstater’ er yderst ønskværdige for lande, der ønsker at konsolidere et systemeksperiment.
Dette forhåbentlig langt mere end markedsøkonomiens uomgængelighed, men een købmand med lidt flitterstads, og ideologi ovenikøbet, kan vælte det hele i et svagt øjeblik. Sandt nok.
Bare tænk på Arabien efter det sassanidiske sammenbrud. De er knapt kommet sig endnu.
EMC’s forsøg på pseudoklasseanalyse er da helt til grin. Der har aldrig i Danmark eksisteret et entydigt sammenfald mellem parti, fag og klasse.
Som styrmand Carlsen selv skriver, har han talt og skrevet disse tanker uafbrudt de seneste to årtier. Et voldsom selvbekræftende projekt, som et lidt friere udsyn burde have sat en stopper for.
Et europæisk perspektiv ville fx afsløre, at de partier, der trives af en “folkelig bekymring ved indvandringen”, slet ikke behøver indvandrere for at fremavle frygten. Disse er først og fremmest et effektivt og uhyggeligt eventyr at samles om.
Men der hvor han har ret, er at oppositionen ikke har noget godt projekt. De savner en god og troværdig fortælling, der kunne udkonkurrere det grimme eventyr. Men de har syltet sig for meget ind i liberalistiske tvangstanker til at der er håb. No they can’t.
Mandens tankekonstruktioner er værre end noget af det jeg selv søvnigt hælder ud i sene nattetimer: “Med hvilken ret fordømmes livsformer og holdningsfællesskaber blandt de mindreprivilegerede, der søger at beskytte den ligestilling, som især den skandinaviske folkehjemssocialisme skabte forudsætninger for” - er der nogen, der kan tyde dette vrøvl?
Erik Meier Carlsen (EMC) synes totalt at overse, at DKP (det nu hedengange danske kommunist parti) i 1960erne advarede mod at tyrkiske gæste-arbejdere kom herop, da man frygtede (måske med rette?) at de ville agere (være) løntrykkere for danske arbejdere -
og dermed tage jobbene fra danskerne. Også Social-demokraterne var stort set imod den arbejdskraft-indvandring, der fandt sted fra 1966-1973 eller 1974.
De borgerlige og Dansk Arbejdsgiverforening var for ligesom Ishøjs borgmester, Per Madsen var det. 20 år efter var han imod…
Med hensyn til denne sætning:
“Med hvilken ret fordømmes livsformer og holdnings-fællesskaber blandt de mindreprivilegerede, der søger at beskytte den ligestilling, som især den skandinaviske folkehjemssocialisme skabte forudsætninger for -”
så handler det vel om det man i 1970erne kaldte socialgruppe fire eller fem, dvs. faglærte eller ufaglærte arbejdere som ser deres eksistens, dvs. deres livsgrundlag truet, som følge af de øst-europæiske (og kinesiske) arbejde, som nu (via EU-beslutninger) kan komme ind og arbejde i Danmark.
Eller sagt på en anden måde; lønarbejderlivsformen overfor den karriere-orienterede livsform…
Mht. plan-økonomien i Sovjet, synes EMC helt at være blind for at i dag har også mindre virksomheder 3 eller 5 års strategi-planer. Og hvad er 2020-planen andet end end et udtryk for en (liberalistisk) plan-økonomi…
Mht. til de kulturfremmede mener han vel (igen igen) muslimerne? Og hvordan hænger det sammen med udlændinge-loven af 1983? hvor man netop gav rets-sikkerhed til flygtninge, også fra muslimske lande. Man kan ikke vælge, hvem det er synd for; lade som om det er (meget) mere synd for de chilenere eller de vietnamesere, som kom i 1970erne, end for de irakere, iranere, somalierne, kurdere, bosniere, som kom i 1990erne…
Og er de tyrkere som kom i 1960erne ikke meget værd for Danmark i dag…..deres børn og børnebørn bliver og blev jo danske…
Denne kommentar er anbefalet af:
“Med hvilken ret og mening fortsættes dæmoniseringen af markedsøkonomien, når man ikke længere heller ikke i teori og utopi er leveringsdygtig i et alternativ?”
Det er den samme gamle anakronistiske smøre om at Socialdemokratiet ikke lever op til dets historisk set politiske ståsted. Det er en dikotomi mellem partiets storhedstid med en politisk rammesætning der så i dag skulle være en helt anden. Så vidt så godt, men virkeligheden er altså større end blot Socialdemokratiet og i fald det skulle være ønskeligt med antikveret essenstænkning inden for det politiske spil, kunne man sige det samme om alle partierne. Fx. har der aldrig før været så meget topstyring og administration som det er tilfældet herhjemme i dag, og i fald man skulle ønske sig liberalismen som ideologi er det i hvert fald ikke Venstre der leverer varen. Det er utroligt med hele diskursen om konstant at ville aftvinge oppositionen svar om dens ideologiske ståsted når det samme ikke er tilfældet for regeringspartierne, og hvad skal det i øvrigt gavne når de positioner der så behændigt kridtes op og kategoriseres ikke er tidssvarende i forhold til virkeligheden i dag?
@Karsten Aaen,
Hvilken dokumentation har du for at Ishøjs borgmester Per Madsen i årene 1966-73 var tilhænger af den store tyrkiske indvandring til landet?
Per Madsen, født 1930, blev i øvrigt borgmester i 1974. Og trådte af i 2000.
For 30 år siden sad man med Erik Meier Carlsen og var venstreorienteret forældre på fritidshjemmet på Rahbeks Alle. Hvad er der gået af Erik med sit indisk religiøse fetlag og markedsøkonomigylle. Markedsøkonomi - som Marx viste - i hause og baise, som lønmodtagerne må betale med bortfald af efterløn, forringet dagpendegode, nedsat SU m.m.m. for ikke at glemme bankpakker, store firmaers skatteunddragelse, de velbeslåedes skattelæmpelse m.m.m.
Tudefjæs Meier Carlsen må se de fremmede horder bemægtige sig landet.
Denne kommentar er anbefalet af:
Hvem sagde tudefjæs?
I forhold til Per Madsen, tidligere borgmester i Ishøj ved jeg at jeg et sted har læst at han (vistnok som formand for KAB eller AAB) opfordrede tyrkiske gæste-arbejdere til at komme herop, han reklamerede ligefrem i tyrkiske blade,* ligesom han satte huslejen kraftigt ned - simpelthen for at fylde ishøjs (nye) lejligheder…
* og dermed mener jeg at han opfordrede unge mænd (med familie måske) til at komme til Danmark…
Og det kan godt være, at jeg husker forkert, at det ikke var i hans borgmestertid, men i tiden forud for denne…
@Per, dit pluk er lissom min udvalgte sætning, som jeg fortsat heller ikke fatter indholdet af. Men indholdet er naturligvis en indforstået kode for, at det er muslimernes skyld alt sammen.
Informations Forlag har lige udgivet en bog af Kasper Støvring, der på sin blog leger den samme bogstavleg - og ofte virker skræmt over reaktionerne, når disciplene opildnede brygger videre på det hadske budskab.
Men lige den med at håner Meijeristen for at have en længere uddannelse end sin påståede underpriviligerede målgruppe… Det er sgu da normen, at det ofte er de belæste, der har fået styr på analyser og agitation, der så kan opflamme underklassen. Det er meget langt fra at være en højrefløjsfidus. At samme belæste ofte får raget privilegier til sig efter vellykket kamp, er også mere end normalt…
Enkelte læsere har haft problemer med en lidt kompakt sætning i min kronik
:“Med hvilken ret fordømmes livsformer og holdnings-fællesskaber blandt de mindreprivilegerede, der søger at beskytte den ligestilling, som især den skandinaviske folkehjemssocialisme skabte forudsætninger for -”
Blandt de mindreprivilegerede lever de fleste i tætte monkulturelle fællesskaber omkring bolig og lokalområde hvorfor masse-indvandringens kultursammenstød er særlig belastende. Det truer den opnåede ligestilling, når skoler i storbyen på grund af mange tosprogede elever ikke kan give børn og unge fra de mindrepriviligerede familier ordentlig uddannelse. Hele det multikulturelle projekt truer den enestående høje grad af økonomisk ligestilling, som blev opnået i de skandinaviske velfærdsstater, idet al forskning viser, at kun homogene samfund med stærke tillids-strukturer formår at omfordele ressourcer i stor målestok.Når de mindrepriviligerede verbalt og politisk har udtrykt holdninger, som vil beskytte de eksisterende fællesskaber og den opnåede lighed mod multikuturalismen er de blevet mødt med beskyldninger om fremmedhed og racisme.
Visse intellektuelle søger at begrunde deres fremmedhad og nationalisme med varetagelse af de mindrepriviligeredes interesse og påstået omsorg for velfærdsstaten.
Men se dem passive når højrefløjen går til angreb på velerhvervede velfærdsgoder og på fagbevægelsen (den såkaldte danske model).
Denne kommentar er anbefalet af:
Erik Meier Carlsen , fint at du blander dig direkte her - håber du bliver hængende lidt :).
Dit ord “folkehjemssocialisme” er for øvrigt helt nyt på nettet. Meget originalt, men den der “opnåede ligestilling” forstår jeg fortsat ikke helt. Er den det samme som en “ordentlig uddannelse” til “mindrepriviligerede familier”?
“Al forskning viser” - sådan en formulering er altid en god kildehenvisning, det skal jeg huske. Ikke nok med at noget forskning viser, der er såmænd al forskning i hele verden…
“Kun homogene samfund med stærke tillids-strukturer formår at omfordele ressourcer i stor målestok”. Og sådan har vi alle vores faste læresætninger, som vi så inderligt håber kunne være sandhed. Men selv om dette åbenbart hidtil har være en helt uomtvistet sandhed, som ingen forskning har kunnet sætte spørgsmålstegn ved - så har jeg alligevel mine tvivl.
Sætningen har noget selvindlysende over sig, men hvis vi tager den for pålydende, strider den fx mod velstandsstigningen i bizarre statskonstruktioner som Libyen og Kina. Og en hurtig Google afslører da også modstridende forskning om emnet, der åbenbart ikke er nået frem til dine øjne?
Michael P - 15 april 08.45:
Fuldstændig enig! Fogh har jo gennemført meget soc. dem. politik for at få den blå del af deres vælgere over.
Dorthe S - 15 april 09.02:
Hvis vi skal have genoprettet økomomien skal der jo ikke en S-SF regering ind!? Deres luftkastel er jo faldet il jorden med et brag, men de holder stadig krampagtigt fast i deres forslag. Det om noget er da skræmmende, og utroligt at dansken stadig kan støtte. Det lover ikke godt for fremtiden, for regeringsskifte skal der nok komme.
Erik Meier Carlsen har fuldkommen ret. Efter socialismen kommer resocialiseringen og no man is an island. Det gælder for islændinge såvel som for muhammedanskere. Det kan den til enhvet tid siddende intellektuelle overklasse ikke lave om på.
Ifølge alle tilgængelige indexer er Danmark det land på kloden, der har den mest ligelige indkomstfordeling. Det betyder jo langt fra at alle har lige meget. Det er svært med kildehenvisninger her på pladsen og der er også grænser for hvor meget tid, jeg vil investere i en debat domineret af ukvemsord og nedvurderinger men Robert Putnam, Harvard, har i omfattende undersøgelser påvist at kulturel forskellighed overalt er koblet med “minimalstat” og stor økonomisk ulighed
Denne kommentar er anbefalet af:
EMC søger at opbygge et standpunkt ved at hvidvaske xenofobien.
Men xenofobien er altid samfundsopløsende, uanset hvor i samfundet den forekommer.
Også danskere i andre provinser end deres hjemegn, og danskere der vender tilbage fra udlandet udsættes for den.
Xenofobien fra Glistrup-Kjærsgaards side er en valgtaktisk konstruktion, ikke en folkelig bevægelse.
De reelt opdukkende problemer med boliger og arbejdsløshed har den ingen løsninger på.
Øst for Europa lever der en befolkning på 300 gange Danmarks - med hårdere levevilkår, strengere disciplin og større sparsommelighed.
Det kan politikerne ikke lave om på, højst tilpasse erhvervs- og uddannelsesmulighederne her i landet.
Folk der opholder sig i Danmark skal være ligestillede efter loven, En “udlændingepolitik” med elementer af diskrimination fra offentlige eller private er ikke tilladt - det er fastslået så tidligt som i Jyske Lov.
Embedsmænd eller politikere der ikke kan rette sig efter det må finde anden beskæftigelse.
Det danske samfund har over tid indoptaget fremmedhed: Vandringen fra land til by i 1800-tallet, de i århundrede frastødte jøder, hollændere på Amager og Solbjerg (Frederiksberg), tyskere, ungarer, wienerbørn, tyrkerne i 60,erne, ja selv svenskere.
Erik Meier Carlsen det skal såmænd nok gå også med de mennesker I afskærer som islamister. Jøderne fik deres ghettoer ligesom hollænderne.
Landet fattes ungdom, så lad dem dog komme og byd dem velkommen med bolig, uddannelse og fritidssysler - samt minareter.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Ivan Gullev,
Du fatter tilsyneladende ikke at indvandringen til landet nåede et omfang hvor man på et år nåede op over hvad der hidtil kom på et århundrede.
Du fatter heller ikke at den indvandring der før fandt sted hovedsagelig udgjordes af os nærtstående lutheranere.
Jøderne? De har altid udgjort et lille mindretal, og har i øvrigt vist sig som en gevinst for samfundet. Læg mærke til at jøderne på verdensplan er usædvanligt godt placeret på listen over de svenske Nobel-priser (den norske fredspris tildeles som bekendt efter en politisk vurdering). Ja, to af de danske nobelpriser i fysik kan endda placeres på såvel den danske som den jødiske liste: Niels og Åge Bohr. Far og søn, af jødisk afstamning.
I modsætning hertil er de senere årtiers indvandring kommet fra en radikal anden kultur end vor egen: islam. Og det endda en kultur vi har været i krig med i størstedelen af de sidste 1400 år, hovedsagelig som følge af islamiske angreb på kristenheden.
Og omfanget af indvandringen var endda blevet så stor at var den som følge af regeringsskiftet i 2001 ikke blevet bremset, var vi etniske danskere blevet til en etnisk og religiøs minoritet i eget land, i et land domineret af islam.
Men vi var da nok blevet tildelt den forholdsvise beskyttelse der ligger i en dhimmi-status. Bortset altså lige for dem af jer der er ateister, eller som Erik Meier Carlsen buddhist.
Men der er naturligvis dem der mener at vil man arbejde imod at den danske urbefolkning, os, skal blive til et mindretal i eget land, så er man nationalist, racist, fascist eller såmænd nazist. Som regel uden at de forstår ordene som andet end - skældsord.
Meier Carlsen, der har haft endnu en hel artikel at boltre sig i, kan desværre ikke finde plads til kildehenvisninger for sine postulater…
“Al forskning viser” er dog i hans svar nu beskåret radikalt til at “en enkelt forsker påviser”. Dette er så Robert Putnam fra Harward, hvis forskning måske nok står ubestridt frem som Sandheden i Meiers omgangskreds, men hvis stive opfattelse af social kapital (ikke overraskende) efterlader folk som undertegnede helt udenfor samfundet, da jeg efter Putnams regler er uorganiseret - på trods af at jeg fx arrangerer sammenkomster for hundredevis af mennesker.
Meiers indsnævrede brug af samme “sociale kapital” som rettesnor for en duelig samfundsborger, var dog oplysende læsning - for det er med til at forklare regeringens brug af lige så sammenklemte og reelt ubrugelige krav i pointsystemet for indvandrere.
Denne kommentar er anbefalet af:
Karsten Olesen,
Jag kan dårligt tro at du mener dit indlæg i ramme alvor … citat “Xenofobien fra Glistrup-Kjærsgaards side er en valgtaktisk konstruktion, ikke en folkelig bevægelse”
It’s got to be a joke … Og derfor vil jeg undlade at belære dig ..
Ivan & Per,
Og så tyer I igen til den yderst uappetitlige “debatform” hvor de som udtrykker andre meninger end jeres egne udpeges til fascister og nazister.
Interessant er det at facisterne og nazisterne brugte sammem metode mod deres modstandere, de kaldte dem bare kommunister …
Den grundlæggende fejl hos EMC er, at der aldrig har eksisteret den fælles kultur for mindrebemidlede, han hævder. Der har ganske rigtigt været kvarterer, hvor folk med ens baggrund kunne bosætte sig, fordi det faldt indenfor deres økonomiske formåen; men en dansk arbejderkultur voksede stort set ikke frem. Der var tiltag med DUI, Kooperationen, Boligbevægelsen m.m.; men det førte jo aldrig til andet end skabelsen af rammer om den enkeltes og den enkelte families liv. Danmark har altid været delt i grupper med forskellige interesser med ad hoc fællesskaber og subkulturer. Der er intet, der taler imod, at ikke også indvandrergrupperne skulle kunne indgå i samfundet på lignende måde. Men det tager selvfølgelig tid! Det tog som bekendt jøderne to hundrede år at blive anerkendt.
I gymnasiet for mange år siden havde vi en dansklærer, som så socialisme i al litteratur - også Oenschlaegers Guldhornene.
Denne form for logik lever åbenbart i bedste velgående.
Hvis Danmark nogensinde har haft et socialistisk koryfæ, Mikael Petersen, må det da være Oehlenschläger.
Også du, Peter Hansen
De små bliver taget til indtægt og gudhjælpemig også de afdøde for is-lad-mig-få-bier.
Skægt igen at se magthaverne i demo mod vejrmøller.
Mindre skægt at betænke de i DK langt mere dominerende religioner som Mormoner, Jehovads Vidner og Scientologerne, som mishandler deres nærmeste familie i religionens navn. Og senest her waterboardingen af lille Valo og lille Ørevoks i Holmens Kirke.
Mikael Petersen, for den rene er alting rent.
http://teo.au.dk/csr/religionidanmark/:
Mormoner: 4.200 medlemmer i 2010
Jehovas Vidner: 14.600 medlemmer i 2010
Islamisk Trosamfund: 350 medlemmer i 2009
: Filiforbi!
Antallet af muslimer udgør i dagens Danmark ca. 5% af befolkningen, eller godt en kvart million.
Jeg tror nok at alle ved at Islamisk Trossamfund ikke har samme rolle blandt landets muslimer (indvandrere med efterkommere og etnisk danske konvertitter) som Mosaisk Troessamfund har blandt landets jøder.
Der dog, ikke mindst som følge af den øgede antisemitisme, i stort omfang migrerer ikke mindst til Israel.
vrøvl ! ét er proletarer’s ofte kritiske holdninger overfor venstreorienterede af de for luftige slags, men proletarerne kan næppe italesættes til at rette bager for smed, de ved godt at det er kapitalisterne der er proletariatet’s klassefjender.
Denne kommentar er anbefalet af:
Ivan Gullev - fremfører du at der er ikke over 350 personer i Danmark der praktiserer islams vej ?
Hvilken troværdighed forestiller du dig at vinde derved ?
‘Mormoner: 4.200 medlemmer i 2010
Jehovas Vidner: 14.600 medlemmer i 2010
Islamisk Trosamfund: 350 medlemmer i 2009’.
Easy now - du er næppe alene endnu. Det er først her forleden, at selv folketingets kollektive intelligens er nået frem til at islamisk Trossamfund IKKE er repræsentative for islams vejs proselytter her til lands.
“er det fakta, benægter a fakta”
Rigtig mange dyrker islamismen under dynen, i metroen, bag solbriller, på de bagerste rækker i bio og på ståpladserne i Operaen.
Ja Ivan. Før islam blev ‘hørt’ i den danske debat var folk ikke helt sig selv nok i samme grad. Liberale tåbeligheder havde det absolut ringere før købmandsreligionens indtog.
‘Venstreorienterethed’ var tidligere herhjemme stort set en selvfølge, fordi man definerede samlet i forhold til en meget større, ikke særlig venstreorienteret global magtverden.
Kklantænkende selvopfattelser som de kendes fra Islam, DF, etc. fandtes i 70-erne overvejende i visse arbejdersegmenters drømme om et eller andet ‘internationale-broderskab’ med nogle arbejdere i Polen og Kina !! - og så naturligvis i det dengang totalt ‘eksotiske’ HA.
Så du har ret. Det er blevet STORT nu om dage, alt det skidt.. Også indenrigs. Om lige alle de du henviser til definerer sig som muhammedister er mere tvivlsomt. Søger nok bare sociale identiteter generelt … men hvis psykisk sygdom kommer oveni måske …?
Så det må man ikke håbe der gør.