»Man kan sagtens smide sådan nogle glasplader på bordet og så noget maling og så 1-2-3. Er det det, vi vil? Hvad kunne målet være med at præsentere dem for en glasplade. Altså, man kan gå helt i detaljer og diskutere helt ned i petitesser, og så bliver det fagligt, for så får det pludselig en mening med de glasplader«
- Pædagog citeret i ph.d.-afhandlingen ‘Dokumenteret faglighed’
Mål, aktiviteter og succeskriterier. Intet barn er for småt til at få retning på sine kompetencer. I perioden 2004-07 blev det lovpligtigt med læreplaner og dokumentation i daginstitutionerne, og det gælder nu om at sikre, at man »kommer hele vejen rundt« når børnene »er i gang med at lege og lære«, som en pædagog har forklaret det for pædagogikforsker Maja Plum.
1. april forsvarede Maja Plum, Afdeling for pædagogik på Københavns Universitet, sin Ph.d.-afhandling om dokumentation i daginstitutionerne. Plum ser læreplanerne som politiske »en måde at styre på« men uden at vurdere, om det er godt eller skidt:
»Det handler ikke om, hvorvidt læreplaner understøtter eller undergraver pædagogisk faglighed, men om hvordan dokumentationskravet gør faglighed. ‘Faglighed’ står centralt i læreplanstiltaget, og jeg undersøger så, hvad den kategori bliver til når daginstitutionerne skal skabe fornuft i læreplanstiltaget,« siger hun.
‘Den faglige pædagog’, der sikrer, at børnene hele tiden er i gang med en systematisk læreproces, bliver ifølge Plum i dag værdsat højere end eksempelvis ‘pædagogen af hjertet’ den, mange vil forbinde med nærvær, tryghed og omsorg. Det betyder ikke, at den type pædagogik er forsvundet ligesom hverken ‘opdrageren’, der holder støjniveauet nede, eller ‘den praktiske’, der får bleskift, madvogn og middagssøvn til at køre på skinner, er forsvundet ud af daginstitutionen.
Men de funktioner bliver ikke genkendt som faglighed, der er værd at dokumentere de bliver i stedet dét, Maja Plum kalder grænsearbejde. For det, der anerkendes som ‘fagligt pædagogisk’, er de tilrettelagte situationer, hvor der arbejdes målrettet med børnenes ‘uformelle læreprocesser’.
Livets sammenhænge
At proppe ‘læringstemaer’ i skemaer og beskrive, hvor meget og hvordan børnene udvikler sig, hører til den uddannelsespolitiske strømning, der taler om ‘læring’ som noget, der kan (og bør) foregå »i alle livets sammenhænge«, siger Plum.
Hun har i en femårig periode observeret arbejdet i tre daginstitutioner og undersøger blandt andet, hvad der bliver placeret inden for og uden for pædagogisk faglighed. Når der dokumenteres i ‘Børnehuset,’ kan det f.eks. foregå ved, at en pædagog lægger navneskilte på puder i en rundkreds, finder billedbøger, farver og papir frem samt kamera og optegnede skemaer, hvorpå børnenavne og kompetencer er nedfældet. Lidt efter lidt samles børn på puderne i rundkredsen gennem spørgsmål om de kan genkende deres navne, og de opfordres til at deltage i forskellige øvelser. Det, der ikke anerkendes som faglighed i læreplanernes pædagogiske ordning, ‘lukkes ude’, f.eks. konkret af et gardin, der adskiller dokumentationsscenen fra resten af institutionens virkelighed.
Politik i forskelle
Og Maja Plum mener, at det grundlæggende er politisk, hvad der kommer inden for og uden for den pædagogiske fagligheds rum.
»Skillelinjer mellem hvem og hvad der tillægges værdi er politiske,« siger Plum.
»Politik er skolebestyrelse og omstyrtning af apartheid, men det er også de daglige værdisætninger, der etablerer et hierarki mellem madvognen og kompetenceskemaet. I dette ligger et opgør med en klassisk politikforståelse, hvor noget besluttes og transporteres som jeg ser det, er daginstitutionen allerede en politisk virkelighed,« siger hun. Politikken ligger i forskelssætningen mellem fagligt og ikke-fagligt. Samtidig hænger de forskelssætninger sammen med interesser i og ‘sandheder’ om, hvor samfundet er på vej hen. Den faglige pædagog sikrer det hele barns udvikling, som det hedder i de officielle tekster om læreplaner.
»Ved at zoome ind på barnets indre er denne faglighed rettet mod at opbryde barnets natur i kompetencerum,« siger Maja Plum, og uddyber:
»Pædagogen skal sikre glade og dygtige mennesker, der kan ‘gøre’ Danmark som samfund. Den faglige pædagog skal optimere og give retning til barnets natur den fulde udfoldelse af barnet bliver den fulde udfoldelse af Danmark som vidensnation,« siger Plum, der kalder forbindelsen »skabe barn skabe samfund«.
Det er altså nogle allerede etablerede forestillinger om globaliseringens komme og den danske nations overlevelse i den proces, der gør den faglige pædagog mulig og meningsfuld.
Ph.d.-afhandlingen ‘Dokumenteret faglighed. Analyser af hvordan ‘pædagogisk faglighed’ produceres gennem læreplanernes dokumentationsteknologi’ er tilgængelig på Det Kongelige Bibliotek og via studenterafdelingen på Humanistisk Fakultet
Kommentarer
God artikkel. Men ikke overraskende. Hvorfor skulle mentaliteten fra resten af vores skolesystem ikke smitte af på vores institutioner.
Jo, en god artikel. Det lyder spændende. Som et journalistisk additivt subtrakt af et abstrakt. Men hvor ofte er en ikke-naturvidenskabelig Phd-afhandling ikke en dokumentation af et intuitivt greb for de som beskæftiger sig med området? Så trækkes dog ved næsen ved henvisning til afhandlingens placering. Om jeg har tid.
Denne kommentar er anbefalet af:
Stalin er stolt over de resultater han har opnået i Danmark, den liberale planøkonomis højborg.
Det er nu tydeligt at det er den (især kommunistisk sovjetisk inspirerede) strukturpædagogik som har ‘vundet’ i diskussionen om pædagogik og faglighed.
Og spørgsmålet er om man overhovedet kan arbejde ‘målrettet’ med børns ‘uformelle læreprocesser’? Er de netop ikke uformelle, fordi pædagogerne ikke står med et stopur, eller tvinger børnene til at tænke over, hvorfor de gør som de gør…