Videnskabens jury voterer stadig: Er vor art unik blandt verdens sociale pattedyr, fordi den kan begrebsliggøre mentale tilstande? Chimpanser, hunde, skovskader og delfiner har muligvis en beskeden evne i så henseende. Men vi er uden tvivl langt bedre til det end hele det øvrige dyrerige. Vi er ‘naturlige psykologer’, i fantastisk grad orienteret imod den usete psykologiske verden. At fremsætte vurderinger om mentale tilstande er i lige så høj grad et særkende ved vor art som at gå oprejst på to ben, lære et sprog og pleje vores yngel helt frem til teenagealderen.
Der findes en videnskabelig betegnelse for denne tankegang: Bevidsthedsteori.
Den letteste måde at forstå konceptet på er nok gennem det besvær, det volder os, når vi forsøger at forstå et andet menneskes bizarre eller overraskende opførsel. Hvis man nogensinde har set en stor kvinde i en stram mavebluse og stramme tights, eller en mand med vigende hårpragt og en skævtsiddende toupé i en helt forkert nuance, og så har spurgt sig selv, hvad i alverden de tænkte på, da de kiggede i spejlet, før de gik ud, så er det et tegn på, at ens bevidsthedsteori virker.
Når andre udfordrer vore forventninger om normalitet eller forbavser os gennem sær opførsel, aktiveres vores tendens til bogstaveligt talt at teoretisere over andres tanker.
Ting får bevidsthed
Den evolutionære betydning af denne ‘tankelæsning’ er baseret på et dominerende spørgsmål: Er denne særlige psykiske egenskab det vigtige aspekt, som kan hjælpe os til at forstå, hvad det betyder at være menneske eller hjælpe os med at beskrive meningen med universet?
Som menneske vil man uvægerligt udvide sin bevidsthedsteori til felter, hvor den ikke hører hjemme. I Lamorisses klassiker Den Røde Ballon bliver den følsomme dreng Pascal venner med en rar rød ballon. Befriet for dialog følger kameraet de to gennem de triste gader i Paris’ arbejderkvarterer, hvor den skinnende ballon danner skarp kontrast til de blege gader, hvor de voksne er helt ligeglade med den magiske ballon. Til slut bliver drengen omringet af en bande af uvorne unger, som kyler sten på ballonen, indtil den til sidst eksploderer.
Filmens plot viser, hvordan vores udviklede hjerner er blevet hypersociale filtre, så vores bevidsthedsteori kan udvides fra at gælde mennesker og dyr til også at omfatte objekter, som ikke har mentalt potentiale i det hele taget.
Hvis ikke det var for vores bevidsthedsteori, ville vi ikke kunne følge filmens præmis og nyde Lamorisses magiske realisme.
Da ballonen svæver foran Pascals vindue, efter hans farmor forsøger at skaffe den af vejen, udtrykker den en karismatisk personlighed, som ‘vil’ være hos ham.
Vores bevidsthedsteori bliver så umærkeligt udvidet i dette tilfælde, at det er umuligt at opfatte scenen anderledes, og faktisk er drengens ægte tro på, at ballonen var levende, en vigtig del af filmens virkemiddel. Skuespilleren, Lamorisses søn Pascal, genkaldte sig i et interview i 2007, at han havde opfattet ballonen som levende; som sin ven.
Moralsk ansvarlig cykel
Nogle gange kan vi faktisk slet ikke lade være med at læse intentioner, ønsker og ideer ind i objekter. Det er en direkte konsekvens af menneskehjernens sociale udvikling. Det skyldes netop vores bevidsthedsteori. Særligt hvis disse objekter opfører sig overraskende, forsøger vi at kommunikere med dem, ligesom vi gør, når mennesker opfører sig irrationelt eller skadeligt.
De fleste af os har sparket til en punkteret cykel eller overfuset computeren. De færreste af os tillægger reelt disse maskiner identitet, men vores opførsel synes at forråde den primitive underbevidste reaktion. Vi reagerer, som om de er moralsk ansvarlige for sine handlinger.
Visse udviklingspsykologer mener sågar, at denne kognitive tendens til at tillægge døde objekter intentioner og dermed formulere en grundlæggende bevidsthedsteori, kan observeres hos spædbørn. De ungarske psykologer György Gergely og Gergely Csibra har gennem stirrereaktioner påvist, at spædbørn udtrykker overraskelse, når en prik på en computerskærm fortsat rammer en usynlig barriere, efter en tidligere barriere er blevet fjernet. Barnet forsøger altså at forstå, hvorfor prikken ‘tror’, at barrieren stadig findes. Til sammenligning reagerer børnene ikke overraskede, når prikken bliver blokeret af barrieren, eller når den fortsætter, efter barrieren er fjernet.
Det mest berømte eksempel på, at vi tillægger døde objekter bevidsthed, er dog østrigerne Fritz Heider og Mary-Ann Simmels forsøg fra 1944, i hvilket nogle forsøgspersoner blev bedt om at følge en simpel animeret film, hvor tre sort-hvide figurer; en stor trekant, en lille trekant og en cirkel bevægede sig. Da de efterfølgende blev bedt om at beskrive det, de havde set, beskrev flertallet et socialt mønster, for eksempel at den store trekant undertrykte den lille, og at de begge søgte opmærksomhed fra den ‘kvindelige’ cirkel.
Gud sidder i hjernen
Det virker altså, som om en bevidsthedsteori har været så nødvendig for vore forfædres simple sociale strukturer, at denne helt har oversvømmet vore socialt mere udviklede hjerner. Derfor skyder vi i dag over målet og tillægger bevidsthed til ubevidste genstande.
Det leder os til endnu et vigtigt spørgsmål: Hvad hvis Gud blot er et produkt af den menneskelige hjerne? Hvis Gud i virkeligheden er en psykologisk illusion, en slags udviklet plet der var ridset ind hjernens struktur? Det kan føles, som om der er noget større derude, der overser og dømmer. Men i virkeligheden er det blot en overaktiv bevidsthedsteori; det eneste, der er, er luften, vi ånder.
Når vi har renset alt teologisk stads bort og sammenligner den pankulturelle kerne af tro fra alverdens religioner, er Gud så ikke blot endnu en bevidsthed med følelser, tro og frem for alt intentioner? Spiller teologer ikke bare rollen som oversættere for Gud, og er alle de hellige bøger ikke blot detaljeret psykoanalyse?
Den sære idé, at Gud bevidst skabte mennesket som individ, at han observerer os, ønsker at vi opfører os på bestemte måder og ønsker at møde os efter døden, må så også have været til stede hos vore urtidige forfædre.
Forestiller man sig på denne måde Gud som en ridse på vores psykologiske linse, snarere end den enigmatiske figur, de fleste oplever, vil Gud stadig subjektivt være til stede, selv om det er en gene for visse mennesker. Gud ville fortsat give vore erfaringer mening og give indtryk af, at universet kommunikerer med os. Men denne gudsopfattelse er radikal i nogles øjne farlig da den rejser spørgsmål om, hvorvidt Gud er en autonom eksistens, der eksisterer ud over vores hjerne, eller en kollektiv fantasi, skabt af vores løjerlige bevidsthedsteori.
Fordi hjernen er et organ som andre, underlagt almindelig udvikling, har dette mentalapparat altså muliggjort et gudebillede helt uden kommunikation med Gud eller vished om dennes eksistens.
Og dog kan vi aldrig udelukke muligheden for, at Gud skabte denne udvikling, således at vi tydeligere kan følge ham.
Uanset hvad har denne kognitive kapacitet, vores bevidsthedsteori, brændt sig ind i vore hjerner og vores søgen efter mening. Ulig enhver videnskabeligt begavet generation før os, besidder vi nu de rette værktøjer til at observere hjernens arbejde og forstå, hvordan Gud opstod. Og vi alene er parate til at spørge, hvorvidt vores arts mentale udvikling har ført os til at skabe denne største bevidsthed af dem alle.
Jesse Bering er chef for Institute of Cognition and Culture ved Queen’s University i Belfast. Han er forfatter til bogen ‘The Belief Instinct’ om menneskets forsøg på at skabe mening med livet.
© Slate.com og Information. Oversat af Espen Fyhrie
Kommentarer
Meget interessant kronik.
Den sære idé, at Gud bevidst skabte mennesket som individ, at han observerer os, ønsker at vi opfører os på bestemte måder og ønsker at møde os efter døden, må så også have været til stede hos vore urtidige forfædre.
Ja, bortset fra at forfædrene var mere alsidige og ikke begrænsede sig til én gud.
Og dog kan vi aldrig udelukke muligheden for, at Gud skabte denne udvikling, således at vi tydeligere kan følge ham
Vi kan heller ikke udelukke muligheden for, at forfædrene havde mere ret end nutidens bevidsthedsforestilling om den enbårne Gud, Vorherre.
Denne kommentar er anbefalet af:
- Eller om de satans bamser, maskiner og nisser har en ond sjæl.
Denne kommentar er anbefalet af:
Så så Inger. Meget kan du få lov at tale grimt om; men ikke bamser :)
Theory of mind er da ikke en ny teori. Men meget hyggeligt at læse om den igen.
Herhjemme siger vi altid når kaffen brygger det sidste og brummer, samtidig med at vaskemaskinen bipper efter tømning, og computeren vil have strøm og æggeuret indikerer at bollerne skal ud af ovnen: The machines are restless tonight.
For maskinerne har efterhånden en vilje og bevidsthed. I hvert fald når de driller.
Ja, ja, jeg mindes da også at jeg har hørt om det før ;-)
Jeg må også indrømme at jeg ikke kender så meget til bamsers intentioner, da jeg aldrig har ejet en. Men maskiner har i hvert fald altid her i huset haft en særlig (med) vilje til at drille.
Man lære meget om sin hjerne ved at studere computeren.
Men den store forskel på pc / mac kontra menneskehjernen er at Gud som fænomen tilsyneladende ikke kan fattes af computeren.
Måske har det noget at gøre med menneskehjernens evne til at gå direkte til sagens kerne som f. eks det guddommelige uden nogen forsinkende omveje af mange slags.
Skriver man f. eks Madonna i søgefeltet på Google er der ikke noget i vejen med søge-computerens hastighed for man får 106.000.000 hits på 0.12 sekunder.
Jeg kan derimod som menneske selektere det bedste af det bedste Madonna ligeså hurtigt og det er f. eks dette link:
(Ray of light) http://www.youtube.com/watch?v=ZCO67JbP4Lc&ob=av2n
Havde den diskussion med min mor om sjælen, det skulle jeg vidst ikke have pustet til.
Personligt mener jeg at sjælen netop er udslagsgivende, for den måde vi behandler data på.
Eller rettere selvbedraget, gud inkluderet, og selvfølgelig smider hjernen nogle brikker ind for at lukke hullet. Jeg er sikker på alle mennesker har en mening om præcis dette emne.
Jeg fandt det dog ret interessant, at jeg havde en så markant anderledes holdning end min mor.
Så det er altså ikke udelukkende prægning der gør sig gældende. Selvom det uden tvivl har en del at sige, hverken sjæl eller gud ville overleve uden stafetten. Men brikkerne ville blive sat ind i samme omfang, bare i en anden figur, hvis det gav mening. :)
God artikel, men ikke endegyldig.
Verden er ikke slut endnu.
Din Gud fremtræder for verden af DIN hjerne, ikke andre af slagsen - og teknisk set kan man som protestantist hovere lidt at sige, - ‘men kun som protestant øvbøv’. Den mindst pagane monoteisme. Lidt mindre dyrisk end alle de andre ….
For eksempelvis den lille pige med det stramme tørklæde - hendes Gud er ikke opstået i hendes hjerne, født 1998 i Ishøj ! Den er et kommercielt design, og vi ved det. Verden er større.
Dette er skuffende også for de håbefulde ateister, for hvem selv een gud er een for meget. Dimsen sidder der stadig. Latens er en eksistensform, og selv ‘hjernen’ er biologisk ‘skabt’ og konciperet langt før selv dinoosaurierne.
Jeg kommer således ikke specielt langt i forhold til denne artikel ved at pagan-romatintisere mennesket ned i en darwinistisk ‘abe-identitet’, da artiklen jo netop påpeger menneskets enestående relation til ‘Gud’, QUA en - bortset fra generel latens og spor hos nært genetisk beslægtede .- evolutionært enestående kvalitet
Latensen : i.e. : at Der-Er-Nogen-Hjemme, som man siger i overført betydning, findes jo hos enhver skabning med et sanseapparat.
Italesætningen fortsætter.
På dinosauriernes tid mente de klogeste hoveder - blandt dinosaurierne !! - jo også at der slet ikke fandtes ‘indlevelse i andres tanker’ mulig.
Muligvis de havde ret i, dino-candphil’erne, at følelser er en illusion, ren manipulation og træsk krokodilletåre-pjat. Men alligevel har ‘indlevelse i andres tanker’ vist sig at være en latens, mulig og evolutionært realiserbar.
Så klogere var de altså ikke ?
Tillykke til kronikøren; Buddhismen er det vist lige han har beskrevet her :)
Hvis vi først får startet, hvad er så ret beset ikke inde i hjernen? Og hvad er “ude” så?
Denne kommentar er anbefalet af:
Tja, jeg har ikke den store indsigt i hvad de klogeste af dinosaurerne tænkte vedr. indlevelse, og heller ikke hvad buddhismen går ud på sådan i detaljer.
Buddhismen går sådan set bare ud på, at alt er bevidsthed, og at vor bevidsthed er ‘gud’ og ‘gud’ er en form for bevidsthedstilstand. Derfor mediterer man i buddhismen for at få sine flyvske tanker under kontrol.
Var også em brutal forenkling, af en kompleks religion.
Hm, sorry, sad og tænkte på hinduisme.
Jeg læste engang et digt af Otto Gelsted. Her fik jeg den tanke, at verden, jeg og alt bare var en tanke i den store hjerneskal (Guds :)
Artiklen minder mig om gymnasie-fest-samtale-emne-efter-kl-3:00-kraftigt-påvirket-af-det-ene-og-muligvis-noget-andet… det synes jeg også man kan se på kommentarerne i denne tekst.
Det mest ineressante fandt jeg i slutningen…
Citat - Han er forfatter til bogen ‘The Belief Instinct’ om menneskets forsøg på at skabe mening med livet - citat slut
Den bog tror jeg jeg vil läse…jeg er nemlig (nästen) overbevist om at der ingen mening er
Jeg håber ikke du insinuerer noget vedr. kommentatorerne, Håzé Ebbe.
Det kunne jo være at kommentatorerne ikke kan tage kronikken helt alvorligt.
gymnasie-fest-samtale-emne-efter-kl-3:00-kraftigt-påvirket-af-det-ene-og-muligvis-noget-andet…
hahaha – jae, det er nok et primært forum for at gå ombord i den byld, det er rigtigt set.
Optimal intelligens a 18 år.
Optimal hæmningsløshed, optimal tværtænkning.
Så sandt, men mere end bare humor, Ebbe.
Men de finder flest snart ud af at det er mindre relevant for deres karrierer, forplantninger etc..og konsekvenser næppe relevante i deres levetid.
Nogle få af os fremturer – af ren kedsomhed måske, men sikkert med uransageligt fosmisk formål ;-D
Håbet har man da lov at have.
sikke en masse slåfejl…
Meningen er instinktivt overlevelse, om man finder det tilfredsstillende er en anden snak.
Bevidsthed omfatter tankeformer. Former dannet af mentalt stof. Jeg har ladet mig fortælle at alt stof i universet forenklet sagt eksisterer i en slags planer og underplaner og at der igennem et antal mia år er sket en kosmisk stoftransformation. Materiens partikler, som tidligere blev opfattet som naturens faste byggestene, har atså ikke altid eksisteret. De er selv blevet til i løbet af universets historie. Kulstoffet, der er matrix for alle levende organismer, blev først dannet ved helt særlige kemiske processer -de såkaldte triple-alpha reaktioner ved eksplosionerne i anden-generationsstjernerne.
Fundamentalt set har universet siden begyndelsen bestået af stof under transformation fra intet på vej til stadig mere og mere komplekse kombinationer af stof. Egentlig er mennesket et udødeligt bevidsthedsvæsen, som midlertidigt har “glemt” sin guddommelige oprindelse, mens det er i den fysiske verden.
Denne kommentar er anbefalet af:
.”Egentlig er mennesket et udødeligt bevidsthedsvæsen, som midlertidigt har “glemt” sin guddommelige oprindelse, mens det er i den fysiske verden.”
Enig -
Kan hænde at “nogen” med “noget middel” har hjulpet mennesket til at “glemme” at være et udødeligt bevidsthedsvæsen.
Fordi; at “udødelige bevidsthedsvæsener” hverken går på arbejde eller i krig eller finde sig i al det crap der foregår her på jorden.
Beviset kunne være dette, at man i gamle templer i Indien Asien og Ægypten kan finde tegn på en helt ufattelig storhed og intelligens der kunne se ud til at være pist borte - men ihvertfald slukket i de nulevende efterkommere på stederne.
Groft sagt virker rigtig mange mennesker på de nævnte steder at befinde sig pt. i en bevidsthedstilstand vi kunne kalde “parat til at slave”.
(Hvorefter at linket her til et visualiserende “bevis” kunne være filmen “Stargate” Kan sikkert lånes på biblioteket.)
Ja - de fleste tænker ikke over at døden ikke eksisterer, men at der derimod findes liv på flere forskellige bevidsthedsplaner. Hver aften vi falder i søvn mister vi bevidstheden og eksisterer på det astrale plan hvor tidsdimensionen er sat ud af kraft og hvor vi kan foretage os rejser overalt på kloden. Astrallegemet forlader kroppen igennem miltcentret. I løbet af natten opholder vi os på det astral plan og her oplever vi en masse ting, og afglansen af dette er det vi kender som drømme. Der er ikke forsket så meget på dette område, som for de fleste er tabuemner.
” Er denne særlige psykiske egenskab det vigtige aspekt, som kan hjælpe os til at forstå, hvad det betyder at være menneske eller hjælpe os med at beskrive meningen med universet?”. Spørgsmålet er forkert stillet, fordi det forudsætter, at der er en mening med universet, og at vi kan forstå hvad det vil sige, at være et menneske – samt at det er meningsfult at stille sådanne spørgsmål (hvad jeg ikke mener).
” Nogle gange kan vi faktisk slet ikke lade være med at læse intentioner, ønsker og ideer ind i objekter. Det er en direkte konsekvens af menneskehjernens sociale udvikling.” Lyder mere som en tendens ved den forlængede rygmarv (krybdyrs hjernen) end som menneskehjernen!
At spædbørn (som ingen sprog har) formulere en grundlæggende bevidsthedsteori, er noget af en bizar tanke – altså det er ikke længere 1 april!
” pankulturelle kerne af tro fra alverdens religioner, er Gud så ikke blot endnu en bevidsthed med følelser, tro og frem for alt intentioner?” Sjovt ord for resten ”pankulturelle”, som om det var noget der eksisterede i virkeligheden! Som ethvert fjols ved, så er der flere religioner uden nogen Gud, men de gælder nok ikke i denne sammenhæng.
” Og dog kan vi aldrig udelukke muligheden for, at Gud skabte denne udvikling, således at vi tydeligere kan følge ham.” Ja hvis man er fuldstændig blottet for intelligens kan man da nok antage en sådan anskuelse – men det er meget usandsynligt at nogen gør det.
Man fristes til at sige Vorherre bevares – er denne artikel skrevet af en sinke, eller laver Information sjov med sine læsere?
Oreskov : ” Og dog kan vi aldrig udelukke muligheden for, at Gud skabte denne udvikling, således at vi tydeligere kan følge ham.” Ja hvis man er fuldstændig blottet for intelligens kan man da nok antage en sådan anskuelse – men det er meget usandsynligt at nogen gør det.
Altså, at magt pansrer sig bag slør, og kommunikerer med pisk og gulerod uden for mange omstændige forklaringer …… det kan man da kun tro, hvis man er helt blottet for intelligens ? Aha.
Argumentet her er sådan set bare den seneste neuro-kognitive forklaring på vores behov for at opfinde religiøse forklaringer på tilværelsen. Den er mere solidt funderet end en række af forgængerne, men dybest set tjener den samme formål: at besvare spørgsmålet - hvorfor tror vi på ting som der ikke gives nogen evidens for? Det er et vigtigt spørgsmål fordi en sådan overbevisning så indlysende er upraktisk. Selv hvis vi ser bort fra alle de ubehageligheder som religion med stor ret også tilskrives, så er det stadig næppe et træk der fremmer mulighederne for forplantning og overlevelse at antropomorfisere den døde materie på den måde som religioner gør. Men når det, som Bering her beskriver, viser sig at være et ledsagefænomen til et andet træk som har været enormt(!) vigtigt for os, nemlig vores sociale intelligens, så giver det straks mere mening.
Den anden halvdel i argumentet handler om manglen på grunde til at antage religiøse overbevisninger, f.eks. tro på gud(er). I kombination giver de os erkendelsen af at der ikke er grund til overtro, og at vores naturlige tilbøjelighed dertil reelt er en systemfejl forårsaget af en anden mekanisme. Det bør være tilstrækkeligt for at kunne slutte til bedste forklaring og afvise overtro en tout.
Denne kommentar er anbefalet af:
Til Håzé Ebbe som er “(nästen) overbevist om at der ingen mening er”: Der er den mening du selv er istand til at skabe. Eller den mening som andre tilbyder og som du er parat til at acceptere.
Efter at have overlevet en opvækst i en god kristen dansk familie er jeg nået til den overbevisning(!) at religion er menneskers forsøg på at få styr på det, de ikke forstår. På at skabe tryghed.
I den sidste ende er mennesker er små og verden er stor og selvfølgelig har vores fatteevne begrænsninger.
@Villads Keiding. Det er nu sådan at der findes flere historiske og psyko-sociale eksempler på, at religion skaber angst og utryghed, så dit argument holder ikke!
@Frej Klem Thomsen. Er det en videnskabelig forklaring at postulere at spædbørn, der endnu ikke har et sprog ” formulere en grundlæggende bevidsthedsteori” – magen til sludder skal man lede længe efter!
Hjernen er ikke et fotografi-apparat.
Al fysisk er psykologisk
Der er ingen ydre verden
Der er kun verden som oplevelse
Når vi ikke ‘måler’ på ‘verden’ er der ikke nogen verden.
Verden kommer gennem os, men den følger bestemte mønstre.
@Lasse Jensen. Ak ja “Al fysisk er psykologisk” - hvad fanden vil du gøre når du få diarre?
@Claus Oreskov
Så ville jeg læse linje 6 igen:
“Verden kommer gennem os, men den følger bestemte mønstre.”
Hvad så med os der er vokset op med religiøse i vores familie. Os der er forsøgt påvirket gennem barndommen til rent faktisk at TRO på en Gud. Men som bare ikke kan få vores hjerner til at makke ret, falde til patten og TRO?
Er vi computere?
Er vi evolutionære freaks,?
Er vi en anden race af humanoider?
Nej vi er ej. Vi er bare ikke istand til at acceptere Bullshit.
Denne kommentar er anbefalet af:
Bevidsthedsteori + religion.
En cocktail der tydeligvis er ufordøjelig for enkelte af debattørerne hvilket kun bekræfter at religion som sendebud for Gud altid balancerer på en knivsæg til begejstring for de forstår budskabet i religionen og til ofte stor vrede for dem der intet fatter af religion uanset hvordan religion manifesteres eller forklares.
Bevidsthedsteori er sammen med religion en nøgle i låsen og derfor en af vejene ud af idiotiske religioners jerngreb.
Som f. eks “Påsken” - dette sindsyge jerngreb på det gode humør fra Biblen der serveres igen år efter år for en menneskehed der i stedet burde koncentrere sig om at tænke positivt på livet istedet for at at bruge en hel uge på at dvæle ved det komplet absurde budskab - nemlig mordet på Guds søn.
Er det mærkeligt at børn i en sådan sindsyg verden
(hvor mordet på Guds søn er en af de religiøse højtider) klamrer sig til bamser og dukker ?
Men mon ikke at Gud er stor nok til at være børnenes ven også gennem bamser og dukker.
Detektiver fra efterforskningen af Madelaine sagen anfører, at de formodede kidnappere angiveligt blev set med Madelaine i en butik der solgte bamser og dukker og karnevalsudstyr.
Måske fik den lille Madelaine en dukke eller en bamse af sine kidnappere og måske deponerede hun derefter al sin fornuft og sjæl til Gud via en sådan dukke og bamse. Et kidnappet barn som hun er.
Børn der lever i fattige område laver deres egen altre når de kradser med en pind i den støvede jord. Vinden fyger alteret til igen - hvis ikke barnet selv husker at bringe det støvede sand i uorden igen.
Det er sikkert et religionsudtryk der ikke huer alverdens bindegale og religiøse skriftkloge men det fungerer og opretholder barnets mystiske forbindelse til en ukendt Gud i de svære tider og glæder da sikkert også Gud langt mere end alverdens pompøse galla-gudstjenester og religiøse spindoktorers autoriserede nonsens.
Whatever that works for GOOD and the child works fine.
Villads - mao er der ingen mening uden tilstedeværelsen af mennesket… det er der jo ikke meget mening i.
Kapser - Påsken…et jerngreb…? Nu er det vel således at man fejrer Jesu opstandelse og ikke hans død… eller hans død er jo en del af aftalen… han ofrer sig for vores (de usømmeliges) skyld, så vi kan blive renset. Flink fyr! og det er jo det vi fejrer… prøv at deltage i en ortodoks kirkes påske gudstjeneste (eller hvad de kalder det)… der er ikke meget jerngreb og død over det…tværimod
H C Ebbe
Påsken er afgjort et jerngreb på det gode humør.
Og påsken er dertil en ordentlig omgang døds-voodoo.
Hvor mange mennesker tror egentlig helt alvorligt på at Jesus genopstod fra de døde?
Angrebet på Jesus og det nye testamente sættes dertil meget ofte ind på genopstandelsen når diskussionen ruller i det offentlige rum.
Jesus - Guds søn mister gennem den 100 % udokumenterede genopstandelse derved autoritet og religionen smækkes ofte efterfølgende i for næsen af det søgende menneske.
Det er derfor Ikke så mærkeligt at mennesker søger svar i reinkarnation og det alternative og diverse dukker og bamser.
Fornuftigere religioner end Biblen med mere kunne idag opbygges for ikke at sige nybygges f. eks via det alternatives erfaringer med healing og clairvoyance med mere.
Religion balancerer som sagt på en knivsæg men fra flere vinkler kan mange etablerede religioner både ligne og forveksles med spind og løgn og bedrag hvilket heldigvis frelser mange mennesker fra de etablerede religioner over til det alternative hvor Gud kan forstås og fattes på en værdig måde.
Alt hvad du ser er bølger, alt hvad du hører er bølger alt hvad du føler er elektriske stimuli altså også bølger. Vore sanser opfatter blot en verden af bølger og skaber i hjernen en slags virkelighed af dette. Start en gammel radio og kør hen over spektret af signaler og hør hvor megen støj der er “derude”. Selvfølgeligt er vi nød til at skabe en slags orden og en mening i dette. Men dette er kun en praktisk foranstaltning ikke sandheden.
Et par kommentarer til et par centrale emner rejst af Kasper Olesen :
‘Jesus - Guds søn mister gennem den 100 % udokumenterede genopstandelse derved autoritet og religionen smækkes ofte efterfølgende i for næsen af det søgende menneske’.
Skulle jeg være fræk og sige - jeg er jo lige her ?
Nah, men hurdlen i denne erkendelse er naturligvis, at denne genopstandelse er faktisk identisk med anerkendelsen af Jesus som Guds Søn, og en aktiv videreførelse af ‘kristendommen’ efter bedste evne - som for eksempel at skrive denne tekst her.
Man skal ikke tro, man skal vide ! Og vi ved jo (forstået som den samlede pulje af kildemateriales meddelser er vor videns status) at denne Jesu genopstandelse ikke har ytret sig i nogen fysisk tilstedeværelse eller handling, udover nogle disciples oplevelse af ‘mesterens nærvær’ - et vendepunkt som meget vel betød at kristendommen faktisk BLEV.
‘Fornuftigere religioner end Biblen med mere kunne idag opbygges for ikke at sige nybygges f. eks via det alternatives erfaringer med healing og clairvoyance med mere’.
UHA ! Så er det ikke religion mere, men videnskab. Og jeg ville ikke betro en magtfuldt sakraliseret medcinalkartels svampepræparater mit åndsliv.
Men udsagnet viser klart at du ikke forstår den simple betydning af ordet ‘religion’, som stort set er ‘den mulige viden der ikke har kunnet lade sig afsøge til dato’.
Der vil ALTID være en restmængde. Den restmængde er det religiøse domæne, og skal ikke medicineres til tavshed af en eller anden ‘fornuftreligion’.
Det ville være, hvad man nok i naturmedicinske kredse ville kalde ‘at smadre regnskoven’. For løsninger på alle eventuelle problemer (og nægt ikke at sådanne findes på kloden) ligger gemt der.
@ Klaus Brusgaard
Læg hertil at alle disse bølger, er bølger i ingenting, dvs, de er matematiske abstraktioner, dvs. de er slet ikke til, der er ingen ydre verden, før mennesket kommer til. Alt er fysisk.
Odd Bjertnes
Forstået – men blot dette. Hvad er det for en Jesus vi taler om?
Taler vi om den fysiske person Jesus Guds søn – en humanoid?
Jesus som ikke ville blive anerkendt her på jorden i dag uanset hvor strålende blå øjne og uanset hvor meget lysskinnende guldhår han kunne opvise medens han superhealede hele menneskeheden på den tid det tager at knipse med fingrene.
En menneskehed som også i dag i visse udkantskommuner både her og der globalt er så infamt primitiv i hele grundkonstruktionen at den sikkert efter at have modtaget al den gode healing og allehånde udsøgte mirakler stadig ville være utilfreds - og ligesom i år 33 ville lede efter en ny perverteret metode for at ”dræbe” Guds søn.
Eller taler vi om Guds søn som stadig oftere udlægges som stjernen som vi kalder for Solen og taler vi f. eks solens genopstandelse efter at have mødt en stadig mere omtalt Niburu selve dommedagsplaneten som er aktuel i f.eks.s denne rigt illustrerede 6 episoders Coast to Coast samtale med Lucus - en sand knaldperle af tanker og viden man ikke bør snyde sig selv for.
http://www.disclose.tv/action/viewvideo/71368/Coas…
http://www.disclose.tv/action/viewvideo/71369/Coas…
http://www.disclose.tv/action/viewvideo/71371/Coas…
http://www.disclose.tv/action/viewvideo/71372/Coas…
http://www.disclose.tv/action/viewvideo/71373/Coas…
http://www.disclose.tv/action/viewvideo/71374/Coas…
og
Norway Spiral Light (3rd video) 12/09/2009
http://www.youtube.com/watch?v=CxA0Asq2YDg&feature…
For religion kan som ovenstående eksempel viser naturligvis handle om mere end det umiddelbare forståelige budskab tilpasset til whatever vurdering af menneskets formål og intelligens såvidt de måske noget magtmisbrugende skabere af vores religioner.
Lige præcis derfor kunne vi også passende ophøje det alternative med dets mirakler og healing og clairvoyance som middel og adgangsbillet til en ny og bedre forståelse af den Gud som vi åbenbart tenderer til at søge - alle vi som er på denne planet med alle dens udfordringer af jordskælv og tsunamier og eventuelle “jævnligt” forbi passerende brune dværgstjerner eller “små sorte huller”.
Men OK, det er bedst at have prøvet healing og / eller det forståelses mirakel der kan ligge i clairvoyance for at forstå at healing og det alternative udgør et free-ride som gør vores søgen efter gudskontakt lidt nemmere.
Det er sikkert ikke uden 1000 dårlige grunde at kirken og Biblen igennem århundreder forsøger at holde mennesker væk fra det alternative hokus pokus.
Gennem det alternative bliver vejen til Gud nemmere – forståelse og kommunikation opnås – mirakler sker konstant omkring dig.
Hvad angår den restmængde i religionen du taler om; det uforståelige og mystiske tager den sum jo jo heller ikke nogen skade af at blive meget mindre.
Der skal nok stadig være et mysterie i religion til barnlig begejstring og henrykkelse
Er det netop ikke lykken at man f. eks. igennem healing kan erkende Gud og derved opnå viden hvor der kun førhen kun behøvedes tro.
Regnskoven i det regnestykke vil klare sig meget bedre sammen med en menneskehed som gennem forklarende gudserkendelse er nået op på et højere stade i evolutionen.
Hvis ideen om ”Gud” (med stor ”G”) var medfødt i alle mennesker, så skulle alle mennesker jo også have sådan en idé om ”Gud”. Faktum er dog, at monoteisme – altså tro på én gud i stedet for mange guder (med små ”g”) – er et forholdsvis sent produkt af menneskernes kulturelle udvikling: I Danmark blev han først indført omkring året 1000, sammen med kristendom. (Hvilket for resten hang sammen med de politisk-økonomiske omvæltninger ved slutningen af vikingertiden).
For troede folk (i hvert fald indogermanske) så på polyteisme, en stor familie af guder, med Zeus/Jupiter/Baal/Odin ved spidsen. Hver af dem styrede så enkelte naturkræfter eller andre områder af livet (såsom krig eller handel). Denne form af gudernes organisation afspejler den daværende udviklingstilstand af samfundet. I så vidt disse guder er ”ansvarlige” for naturens kræfter, som f.eks. Thor, har de deres oprindelse i de tidligste religiøse ideer, som i øvrigt er stadigvæk levende i f.eks. shamanisme. Her troede folk, at naturen i det hele taget og enkelte ting og dyr blev på en eller anden måde styret af ”dæmoner”.
At tro på disse dæmoner, som stå bag al uheld, som vi møder, når vi møder naturen, er faktisk udtryk for, hvad Jesse Bering kalder ”bevidsthedsteori”, og som vi ikke kun møder hos de ”primitive”, men også hos børn. Årsagen til at tro, at tingene bliver styret på en eller anden form af bevidste kræfter, er på den ene side, at vi mennesker gerne vil forske efter årsager af alt, hvad der foregår omkring os, og på den anden side, at vi ikke har en bedre forklaring end at der måtte være en usynlig modstander, vi har at gøre med.
Vi moderne mennesker har dog fundet bedre, ”videnskabelige”, forklaringer for disse naturfænomener. Og derfor behøver vi hverken dæmoner, guder eller for den sags skyldt ”Gud” for at forstå verden omkring os.
Så meget er dog rigtigt: Al disse naturlove med deres mange abstrakte formler er svært at forstå. Det føles, som om de er på en eller anden måde lidt kunstige. At vores huse bliver ødelagt af et jordskælv, som indtræffer helt uden formål på grund af klodens tektonik, er lidt svært at forstå. Der er nok nemmere at anse så noget som en form af straf – så har vi ikke kun en forklaring, men det giver også ”mening”. Det er netop det at lede ikke kun efter anonyme årsager, men efter ”meninger”, bevidste hensigter, der kendetegner vores ”naturlige” måde at forstå verden.
Det er jo ikke nogen hemmelighed, hvorfor vi gør sådan: Det er, fordi vi i første omgang tager udgangspunkt i os selv - vores egen bevidsthed og vores aktioner, som altid har en mening og en hensigt. For det er nok det vi bedst forstå – hvis vi kan forstå noget overhovedet: os selv.
@H.C.(Hans Christian) Ebbe.”prøv at deltage i en ortodoks kirkes påske gudstjeneste (eller hvad de kalder det)… der er ikke meget jerngreb og død over det…tværimod” – jammen så prøv at deltag i en pogrom, som samme ortodokse kirke er specialiserede, i så skal du se jerngreb, og død i lange baner.
Citat : “De fleste af os har sparket til en punkteret cykel […]”
Med dette eksempel forsøger kronikøren at påvise, hvorledes mennesker tillægger døde objekter en levende identitet. Min påstand er, at det er en forsimplet observation. Vi sparker ikke til cyklen.
Den måske mest karakteristiske forskel mellem mennesker og andre levende væsener, er menneskets evne til at lære, eller at analysere om man vil - og til at drage konklusioner af sin lærdom. Mennesket har dermed gennem tiden tilegnet en “bevidsthed” om hvordan fremtiden vil arte sig gennem påvirkning af nutiden.
“Bevidsthed” må her nødvendigvis stå i anførselstegn, for Kaos er altid klar til at lege kispus med menneskets såkaldte bevidsthed. Kaos er grunden til at vi er nødt til at have begreber som “sandsynlighed”. Og nu kommer vi tilbage til den punkterede cykel.
Når vi når frem til vores cykel, hvadenten vi bare har været et smut inde hos bageren, eller kommer hjem fra en længere ferie, FORVENTER vi eller REGNER vi med, at cyklen står hvor vi stillede den og med luft i dækkene, for det PLEJER den at gøre. Når vi så oplever, at Kaos har været forbi og har taget fusen på os, bliver vi tossede på os selv, for at have glemt at tage Kaos med i vores beregning. Med andre ord, vi har begået hybris ved at tro at vi vidste hvordan fremtiden ville udarte sig. Vi sparker dermed til cyklen, men kun i overført betydning, for det vi i virkeligheden gør er at sparke til os selv.
Det virkeligt rationelle menneske, sparker ikke til cyklen, og lader sig ikke så let frustrere, for det kender sin begrænsning i forhold til at forme fremtiden.
Det er det menneske som lader sig styre af sine følelser - om som når som helst er parat til at anklage analytiske mennesker for at være følelseskolde - der gang på gang skuffes når dets “visdom” viser sig at være hullet som en si.
Denne kommentar er anbefalet af:
PS: Kaos er vel i så fald hvad andre ville kalde “Guds vilje”
Indlæggene er blevet mere givende siden i går ;-)
Vender lige tilbage for at kvittere Kasper Olesen for hans links, hvoraf jeg har indtaget det første og nok vender tilbage på min sædvanlige skimmende overfladiske måde - og nåja tak for at blive forstået iøvrigt. . Jeg er ikke meget til konspirationsteorier normalt, men lige på dette punkt er ‘konspiration’ om tavshed totalt rationel, fornuftig og mulig (i modsætning til eksempelvis en million bestukne amerikanske WTC-medvidere). Jeg ville selv deltage helt gratis om det blev relevant.
Min kæphest i denne diskussion er jo hovedsagelig at holde gude-positionerne i den vesterlandske civilkisation fri for såvel kungfutzianske førere som politisk religionsslam. ‘Jesus’ er, som et jordisk, menneskeligt fænomen fyldestgørende ‘nede på jorden og nede med folket’, og begge de andre ‘alternativer’ har alt for gode ben at gå på i den multikulturelle ligegladheds idealisme, synes det mig.
Forestillinger om at ‘videnskaben’ skal udlægge Gud istedet for ‘religionen’ er forkastet af den seriøse videnskab allerede da Lenin var barn for : ‘det er jo ikke videnskab, det VED vi ikke …..’.
Ja de 90% ukendt stof i universet har sikkert mange overraskelser til os, og før eller siden kommer der vel een til udbetaling. Der er sandsynligvis ingen grænser for ‘kometbanelegemers’ størrelser og sjældenheder, og den klassiske frygt for dem må have et konkret ophav i historien tidligere.
Den fantastiske virkelighed?
Er det Noahs ark år 2011 / eller er det bare billeder af en komplet tip top moderne men ubeboet by bygget med plads til en million indbyggere i bjergene et sted i Kina ! http://www.time.com/time/photogallery/0,29307,1975…
(ovenstående link relaterer til interessante udtalelser i samtalen i dette link )http://www.disclose.tv/action/viewvideo/71369/Coast_to_Coast_AM_Dwarf_Star_2_6/
Måske virker dette link http://www.disclose.tv/action/viewvideo/71369/Coas…
Det mest markante ved artiklen er dog det totale fravær af Feuerbach, Marx og Nietzsche. Som alle, - med visse modifikationer, påstod det samme, nemlig at Gud er en illusion, skabt i den menneskelige erkendelse. For mellem 100-200 år siden. Er vi virkelig ikke kommet længere?
Tjah, hvor mange andre ord, ud over ordet gud, er monstro illusioner, kun skabt af den menneskelige erkendelse?
Og hvilken sandhedsværdi giver det begreberne?
I øvrigt opfatter jeg tilværelsen som meningsfydt. Jeg tror min tilstedeværelse har et formål. Desværre kender jeg det ikke. Jeg kan kun gøre hvad jeg selv tror på er formålet, idet jeg på forhånd har opgivet at kunne gøre fra eller til.
Hvis fremtidsforskerne får ret i, at robotterne vil overhale mennesket m.h.t. intelligens inden for de næste 100 år, kan vi få første gang få at vide, hvordan det føles at være død.
Ved at føre en dybsindig samtale med en hyperintelligent robot.
Robotten vil i biologisk forstand være stendød, men vil kunne udnytte sin overlegne intelligens til - med en hidtil uset grad af pædagogik - at forklare os hvordan det føles at være død.
Måske var Jesus-fantasierne om, at døden engang i fremtiden ville blive overvundet ikke så langt ude endda ?
Måske er der kun 100 år til !
Og med hensyn til hjernen.
Hjerner hos de fleste dyr er først og fremmest programmeret til at reagere på artsfæller. En kat kan ignorere masser af objekter for at nå frem til en anden kat, den kan slås med.
Religiøsitet skyldes måske at menneskehjernen betragter Universet (Gud) som en artsfælle ?
Hvordan kan man begrunde, at denne opfattelse er forkert - på anden vis end ved at postulere:
“Hjernen er ikke en del af Universet” ?
Denne kommentar er anbefalet af: