Opslag til denne artikel

Emneord:rygning

I den kvalmende dunst af de senere års bedrevidende konsensuspolitik på rygerområdet og ikke mindst signalerne fra det forhåbentligt kommende alternative regeringsgrundlag er det værd at knytte et par kommentarer til.

Antirøgen har jo efterhånden antaget religiøse dimensioner komplet med puritanisme, skinhellighed, belæring, frygt og frelse. Et veritabelt sundhedshelvede.

I og med at rygning er et livsstilsvalg og en fejring af en smuk indiansk tradition med millioner af år på bagen, burde vi jo næsten påberåbe os mindretalsbeskyttelse mod den organiserede dæmonisering.

Formynderiet kan med rette betegnes grotesk, når landets indbyggere behandles som statens eller virksomhedernes ejendom eller investering. Som en legion af veltrimmede, effektive og lydige skaffere. Nette, overfriske og ved massiv holdningsbearbejdelse renset for laster.

Anes konturerne af statskundskabens funktionalistiske menneskesyn med sundhedsforsikringsudbydernes bundlinjefokus? Markedsføringen af afvænningsprodukter og -forløb lader i hvert fald ikke tobaksindustrien noget tilbage hvad angår aggressivitet og bombastiske virkemidler.

Måske det blot ligger uden for majoriteten af de velnærede taburetters og kitlers personlige erfaringssfærer, at der findes positioner i dette samfund, som ikke er lutter lagkage. Hvor et lille pusterum i ny og næ kan have en gevaldig positiv indvirkning på det psykiske velbefindende.

Indgrebene retfærdiggøres ofte med den såkaldte sociale slagside i rygersegmentet: Vi er for dumme til at fatte noget og for underskudsagtige til at overskue de mulige langsigtede konsekvenser.

Livskvantitet

Kanske vi bare er nogle, der trods den tiltagende hysteriske dyrkelse af harm- og indholdsløse rolemodels, stadig sætter stor pris på hygge, afslapning og nydelse. Nogle, som vægter livsglæde og -kvalitet snarere end -kvantitet, og som ser sundhedsbegrebet bredere end det fremherskende somatiske snæversyn.

Men vil en stor forhøjelse af et i forvejen absurd afgiftsniveau begrænse mængden af konsumeret tobak og udløse en nettogevinst på sundhedstilstanden hos os tabere?

Ud over at styrke endnu et profitabelt sort marked med deraf følgende kriminalisering og vold, vil den kære politiske elites incitamentsstruktur lede til masser af tilfælde af personlig økonomisk smalhals, som højst sandsynligt i vid udstrækning vil medføre nedprioritering af kostkvalitet og tandlægebesøg.

Noget, som i øvrigt ofte overses i debatten, er tobakkens lyksaligheder. Eksempelvis kan man, ved rigelig indtagelse ganske vist, følge en tv-transmitteret partilederrunde uden antydning af ubalancer i fordøjelsessystemet.

Go’ ryger!

Denne artikel er anbefalet af: