I en hengemt papkasse fandt Statsadvokaten for nylig en smalfilm, der er optaget af antisemitten Paul Hennig i 1943.

Det skriver forskningsportalen videnskab.dk. Filmen er unik, fordi der hidtil kun har eksisteret et enkelt fotografi fra arrestationen af danske jøder.

»Det er en ekstrem vigtig dokumentation af den forbrydelse, der fandt sted. Der findes mennesker, som benægter, at Holocaust fandt sted, og der virker billeder meget stærkt. Og billeder bliver ikke mindre vigtige, når vidnerne snart er borte,« siger ph.d. i historie ved Dansk Jødisk Museum Sofie Lene Bak.

Anti-jødisk propaganda

Filmen dukkede op, da statsadvokaten efterforskede sagen om Søren Kam, som i 2007 blev anklaget for at have haft en central rolle i jødedeportationen i 1943. Den to minutter lange film viser dels gruppebilleder af de arresterede jøder, dels nærbilleder af enkeltpersoner.

Smalfilmen er andet og mere end dokumentation af arrestationen og deportationen af jøder i Danmark. Den er også et eksempel på, hvordan anti-jødisk propaganda tog sig ud.

Paul Hennig havde nemlig et helt særligt formål med at optage filmen.

Jødiske vidner i lejren fortalte i retten under retsopgøret, at manden bag smalfilmapparatet i Horserødlejren havde sagt, at filmen skulle bruges til at vise, hvordan danske jøder så ud.

Smalfilmen skulle bruges som propagandafilm ifølge Sofie Lene Bak, som har skrevet ph.d.-afhandling om Paul Hennig.

Hun mener, at det er tydeligt, at Paul Hennig har set og ladet sig inspirere af den tyske propagandafilm Der ewige Jude, som var stærkt antisemitisk. Paul Hennig bruger nemlig de samme virkemidler sin film.

»Ligesom i Der ewige Jude udvælger han de jøder, som har det mest ‘fremmedartede’ udseende. Filmen skal understrege, at jøder er fremmede og ‘racemæssigt’ anderledes end den almindelige dansker,« siger historikeren om Paul Hennigs brug af nærbilleder.

Betydningsfuld rolle

Paul Hennig var en af de mest fremtrædende personer i Dansk Antijødisk Liga.

Den danske nazist havde ifølge Sofie Lene Bak en meget betydningsfuld rolle i forfølgelsen og deportationen af jøder i Danmark, og filmen er et vidnesbyrd om, at den danske nazist også var til stede i Horserødlejren. Det var sidste stop, inden jøderne blev sendt videre til nazisternes koncentrationslejre.

»Der er i sig selv noget kuldegysende ved, at man kan se, at det er i Horserødlejren, og at der optræder kvinder og børn i filmen. Det er det forfærdelige aspekt ved den,« siger historikeren.

Efter krigen blev Paul Hennig idømt livsvarigt fængsel for sine forbrydelser under krigen, og i forbindelse med retssagen blev filmen brugt som bevismateriale. Sagen mod Søren Kam, som altså var skyld i, at filmen igen dukkede op, blev aldrig rejst.