Når op mod 60 pct. af dit husholdningsbudget går til mad som det gælder for mange familier i Asiens udviklingslande er det en katastrofe, at fødevarepriserne bare stiger og stiger. Allerede før jul advarede økonomitidsskriftet Bloomsberg om, at priserne i 2011 ville overgå dem, der i 2008 fik millioner til at deltage i fødevareoptøjer verden over. Siden da er priserne fortsat i vejret, og Asian Development Bank slår alarm i en ny rapport: Hvis de høje priser fortsætter hvad alt tyder på vil de 900 millioner, der i dag skal overleve for under syv kroner om dagen, vokse med yderligere 64 millioner, inden året er omme.
Da fødevarekrisen løjede af for godt to år siden, spåede eksperter, at priserne ville stige igen, men kun gradvist.
Intet tyder på et fald
I stedet ser det nu ud til, at 2008-scenariet vil gentage sig. Det er især priserne på majs, men også på madolie, kød og mælkeprodukter, der er steget markant de sidste måneder. Prisen på hvede og ris, som Asien er både storproducent og storforbruger af, er steget med henholdsvis næsten det dobbelte og med knap 17 pct. siden i sommer.
Asian Development Bank mener, at prisstigningerne på efterspørgselssiden skyldes befolkningsvækst samt stigende og ændret fødevareforbrug i de stærke asiatiske økonomier.
På udbudssiden er det omlægning af landbrugsjord til biobrændstoffer, urbanisering og inddragelse af jord til kommerciel brug, vandmangel, stigende produktionsomkostninger og manglende investeringer i landbrugsmetoder, der får skylden. Desuden har ekstreme vejrforstyrrelser betydet fejlslagen høst af majs, kaffe, ris, hvede og sukker. Den svage dollar og stigende oliepriser har nu yderligere forhøjet prisindekset.
Siden udgivelsen af ADB’s fødevarerapport 26. april har FAOFood and Agriculture Organization of the United Nationsregistret et lille fald på omkring to pct. i verdenspriserne. De ligger dog stadig godt 36 pct. over priserne på fødevarer samme tid sidste år. I går meddelte FAO, at de høje priser har stabiliseret sig, og intet tyder på et nyt fald foreløbig. FN’s Landbrugsagentur advarer samtidig om, at mindst 29 lande vil,få brug for fødevarebistand det kommende år.
Kommentarer
Det her er jo blot, hvad FN’s fødevare- og landbrugsorganisation FOA forudsagde i deres årsrapport sidste år. Årsagerne er dog flere end de anførte i artiklen, herunder spekulation i råvarer og fødevarer - d.v.s. hovedsageligt spekulation i de såkaldte futures.
(En future er en kontrakt, man køber mod at få ret til at sælge afgrøder eller aktier til en bestemt pris på et givet tidspunkt. Futurekontrakter på afgrøder var tænkt som landmændenes værn mod prisfald. Men spekulanter har overtaget 80 procent af handlen.)
FN’s særlig fødevarerådgiver, Oliver De Schutter anslog sidste efterår, at netop bankernes handel med afgrøder er et mareridt for millioner af mennesker i udviklingslandene, der sulter på grund af de ekstreme prisstigninger på afgrøder, der følger med handlen.
Sultkatastrofer verden over sponsoreres eksempelvis af Saxo Bank og Jyske Bank, der er der to største aktører på det danske marked og sælger futurekontrakter for mere end 50 milliarder kroner om året. Bankerne er slet ikke uvidende om den ulykke, som de forårsager; f.eks. har man i Saxo Bank erkendt, at handlen kan ramme den fattigste del af verden.
Bankerne ved altså præcis, hvad de medvirker til. Og der er adækvate årsagssammenhænge mellem handlen og sulten, hvor spekulanter slæber et spor af død efter sig. Og spekulanterne gør det ligeledes bevidst - og er hamrende ligeglade. Således har eksempelvis råvareanalytiker i Saxo Bank, Ole Sloth Hansen, udtalt, at de ikke direkte tilskynder til handlen med futures, idet han tilføjer: “For vi er klar over, hvilken katastrofe bare små prisstigninger kan være.” I Jyske Bank mener man derimod, at når priserne på afgrøder er steget de seneste år, “er (det) til fordel for udviklingslandene, da de netto er eksportører af afgrøderne”.
Man undres.
Saxo bank har officielt arbejdet med overskud på 200-300 millioner kroner de sidste år. Jyske Bank har tilsvarende vist overskud på mellem 600 millioner til over en milliard kroner. Velbekomme.
Denne kommentar er anbefalet af:
Endnu et eksempel på hvordan monetære paradigme er ved at ødelægge planeten…
http://www.youtube.com/watch?v=tw9IHJNB75E
@Johannes Aagaard
Spekulation har kun en minimal indflydelse på priserne, hvis overhovedet det…
For at futures kan give gevinst, så skal der også være en efterspørgsel efter varen når de skal indfris, ellers taber man penge.
De tre primære grunde til de stigende fødevarepriser er de stigende priser på fossile brændstoffer, den voksende befolkning, og tendensen til at vi spiser mere kød (1 kg oksekød kræver 7 kg korn osv.).
Primært priserne på fossile brændstoffer er en stor del af problemet, eftersom transport og forarbejdning kræver store mængder, samt det lille faktum at kunstgødning primært er lavet af…. NATURGAS!
Endvidere reduceres verdens dyrkbare land med en vis mængde om året, specielt i lande som Kina hvor forurening, klimaforandringer og overdyrkning har en stor effekt.
Det land der allerede bliver dyrket kan ikke levere meget mere end det gør uden massivt brug af endnu mere kunstgødning, så derfor er mængden af fødevarer vi lige nu kan lave formentlig noget nær toppen af hvad vi nogensinde kommer til…. og verdens befolkning vokser stadig kraftigt.
Naturgas produktionen er for nedadgående, og det samme er produktionen af fosfor (som er den anden vigtige ingrediens i kunstgødning), Ikke at vi løber ‘tør’, men det der er tilbage bliver stadig dyrere at udvinde.
HVIS vi løb tør for naturgas, så kunne kloden, hvis vi udnyttede landbrugsområderne optimalt, spiste meget lidt kød, og ikke mistede store mængder fødevarer som spild i produktionen, totalt brødføde omkring 2 milliarder mennesker (undersøgelse lavet indenfor de sidste år, men jeg har ikke lige linket til den).
Vi KUNNE forøge den tilgængelige mængde mad hvis vi havde mindre spild, men det vil paradoksalt nok betyde højere priser i den velhavende del af verden. Vi vil ikke have æbler med pletter så dem smider vi væk, osv. Det er billigere end at transportere dem til nogen der vil have dem, da de ikke kan betale…
Derfor går en god del af produktionen til spilde fordi det giver de billigste slutpriser for os. Hvis et firma besluttede sig til at være etisk korrekte og transportere deres ‘spild’ til de fattige, så ville deres omkostninger (og priser) gå op, de ville ikke kunne sælge deres varer, og ville gå fallit. Markedet har talt!
Alt i alt, alle faktorer peger på stadig stigende priser i fremtiden. Stadig flere mennesker om mindre mængder (men dyrere) mad giver sådan svaret i sig selv…
DERFOR kan spekulation i futures betale sig, men at beskylde dem for problemet er alt for simpelt. De er et symptom, ikke et problem i sig selv…
Denne kommentar er anbefalet af:
@ Morten Lynge
Eftersom vores madspild pt. er enormt, så kan den der med voksende befolkning ikke være hele forklaringen. Så vidt jeg ved, er flere mennesker overvægtige end undervægtige…
@Morten Lynge… rigtig god kommentar!
@Anne Marie Pedersen… det er jo en del af problemet. De overvægtige indtager jo store mængder af naturlig og sund mad, men derimod store mængder af usund mad der er over forarbejdet og i sig er en del af det spild der tales om… ressurse spild… før en bolle fra Koberg ligger og ruller rundt i din mave er der brugt ganske betragtelige mængder af eergi… spild
@ Morten Lynge,
Tak for dit svar. De faktorer, som du påpeger også er medvirkende årsager til priseksplosionen på råvarer og fødevarer, er jeg helt bekendt med.
Når futures påvirker priserne på bl.a. råvarer og fødevarer og dermed giver et givtigt afkast til spekulanter, så er det altså et ret attraktivt spekulationsobjekt. Handlen med futures har især siden 2008 være populær, stor og stigende og ganske profitabel. Det er evident.
Spekulanter er således sjældent drevet af altruisme. Også det er evident.
Du anfører, at spekulation i futures er et symptom - ikke et problem i sig selv. Men for eksempelvis afrikanske lande i det såkaldte sub-Sahara, der er importører af fødevarer som ris og hvede, betyder prisstigninger medfører de voldsomme prisstigninger fødevaremangel og sult. (Og eksempelvis medvirkende til oprøret i Tunesien og Ægypten, der har være særdeles hårdt ramt at store prisstigninger på fødevarer.)
Eksempelvis fra 2007 til 2008 blev priserne på basale fødevarer som hvede, majs og ris fordoblet på 15 måneder; en udvikling der naturligvis ikke kunne være relateret til et øget fødevarebehov, befolkningsvækst eller energiomkostninger. Og de havde heller intet at gøre med høsternes kvalitet eller kvantitet, anslår FAO. Årsagen til de voldsomme udsving var primært spekulation i futures.
Det kalder jeg et problem - præcis som FAO og f.eks. IATP (Institute for Agriculture and Trade Policy) gør det. (Og som SAXO bank også erkender.)
IATP konkluderede i deres seneste årsrapport, at produktionen af landbrugsvarer og efterspørgslen simpelthen ikke i sig selv kan forklare de ekstreme udsving og prisstigninger, som vi har set. Skiftet mærkede f.eks. amerikanske farmere i 2008, da de pludselig opdagede, at de store råvareaftagere og bankerne ikke længere tilbød de såkaldte forward contracts for bl.a. kornproduktionen. Og man konstaterede samtidig en ekstrem prisvolatilitet, der gav farmerne store finansielle problemer i form af et ekstremt ujævnt cashflow. Enhver ved, hvad den slags betyder for landmændene.
UNCTAD (den engelske forkortelse for FN’s konference for handel og udvikling) konkluderede, at hovedårsagen til det man så, var en ny form for spekulation og kapitalisering af råvaremarkedet - og i dag af en størrelsesorden på mellem 20-50% af det samlede marked.
Som også FAO konkluderede i 2009-2010 rapport, så har fødevarespekulationen ikke været den eneste faktor i dette komplekse maskineri, som har ført til fødevareprisernes voldsomme stigning - det er en selvfølgelighed, men det har absolut været en medvirkende årsag - og dermed en årsag til sult i den fattigste del af verden.
Allerede i 2008 prøvede de amerikanske demokrater i repræsentanternes hus med støtte fra talrige eksperter at gennemføre en regulering af netop spekulationen i råvaremarkedet, men med heftig lobbyvirksomhed fra republikanerne blev egentlige indgreb mod spekulation forhindret. Og i EU forholder man sig i realiteten passivt over for problemet.
Men markedet er ikke underlagt naturlove, og spekulanter, der misbruger markedet, er ikke bare indikatorer - eller symptomer - på systemfejl. Vi afholder os jo heller ikke fra i videst muligt omfang at skride ind over for narkopushere og forhindre deres ødelæggelse, blot fordi de ud fra en meget overordnet betragtningsvinkel er symptomer på, at noget er galt i samfundet.
Det, som FN’s særlig fødevarerådgiver, Oliver De Schutter, kalder kasino-økonomien, kan derfor fortsætte.
- - -
For dem, der herefter måtte have energien, er der megen interessant information at hente i denne publiikation fra FOA:
http://www.fao.org/docrep/012/i1545e/i1545e00.pdf