De fyrer den ene direktør efter den anden i DSB, men det endelige ansvar ligger hos ministeren. Torsdag måtte tredje topchef forlade sin post som følge af den accelererende skandale om ulovlig statsstøtte og dårlig ledelse i DSB First.
Man kunne undre sig over, at netop fyringen af direktøren for DSB First, der er hele sagens centrum, først falder små to måneder efter, generaldirektør Søren Eriksen måtte forlade kontoret. Endnu mere kunne man undre sig over den konstituerede generaldirektør Klaus Pedersens begrundelse. Den handler primært om skuffende resultater i DSB First. Skuffende resultater! Det er bestemt et gangbart argument med DSB Firsts foreløbige underskud på 300 mio. kr. og en truende konkurs hængende over hovedet.
Men fyringen burde være begrundet med de mistænkelige interne lån og konteringer, som minder mere om forretning drevet af Låsby-Svendsen end den forretningsetik, man må forvente af en statsejet virksomhed. Når det rigtige argument undertrykkes, kan det skyldes, at den konstituerede direktør ville levere den uigendrivelige argumentation for transportminister Hans Christian Schmidts afgang, hvis han brugte det. For i lighed med den nu fyrede direktør var transportministeren for længst advaret om DSB Firsts svenske uføre.
Allerede i september 2010 afleverede DSB Firsts svenske revisionsselskab således en alvorlig advarsel om den ureglementerede bogføring. Revisorernes kritiske påtegning er det hårdest tænkelige træk i nødbremsen, og den blev sendt direkte til DSB’s bestyrelse og Hans Christian Schmidt som øverst ansvarlig. Herefter er sagen enkel:
Hvis Hans Christian Schmidt ikke har læst revisorernes advarsler, har han svigtet sit ledelsesmæssige ansvar så alvorligt, at han bør trække sig. Hvis Hans Christian Schmidt har læst revisorernes advarsler uden at reagere, har han svigtet sit politiske ansvar så alvorligt, at han bør trække sig. Der er med andre ord ingen vej tilbage for transportministeren i denne sag. Toget er kørt.
Kommentarer
De fyrer den ene direktør efter den anden i DSB, og hurra for det, for hvad skal man med inkompetente, beslipsede DJØF/CBS-idioter, når det handler om togdrift? Men tragisk for samfundet og os almindelige passagerer. For Øresundstoget burde ud fra enhver betragtning være en succeshistorie - kundegrundlaget er der, miljømæssigt er el-tog det rigtige, Danmark-Sverige-forbindelsen er betydningsfuld for hele regionen, og der er tale om det teknisk set bedste tog (svensk udviklet naturligvis), der endnu har rullet på danske skinner. Og så bliver det hele systematisk ødelagt af borgerlige bilisme-junkies, alt for højt gagerede nulliteter og almindelig dansk bøvethed. Var der nogen, der sagde gyldne håndtryk? Et spark i røven, så skiderikkerne ikke kunne sidde ned i deres Audier i fjorten dage, ville være passende. Vi lader skandalen om Berlusconi-togene (IC4) ligge her og konstaterer blot: DSB = Det Sejler Bare.
I min barndom i tyverne var der, i et af de ugeblade jeg havde adgang til, en tegneserie der hed “Da kulturen kom til Niam Niam”. Den handlede om en stat langt ind i det sorte Afrika, beboet af sorte fjerprydede og begribeligvis latterlige og svagt begavede mennesker, der på en eller anden måde en gang imellem blev begavet med nogle af de civilicerede landes produkter såsom damptromler,
lokomotiver og sligt. Den slags ting kunne disse latterlige sorte ikke styre og gav på den måde stof til nogle morsomme situationer.
Jeg kom pludselig i tanker om den serie forleden da jeg læste om hvordan nogle mennesker her i dette land som heller ikke kan det der med den moderne togdrift frembringer nogle tilsvarende latterlige episoder. Nå, men skidt med det, al begyndelse er jo svær.
Hvis det er IC4 er det ikke kørt, det er ikke engang ankommet til perronen.