»For os politikere er budskabet højt og tydeligt: Handling kan ikke vente,« sagde Sveriges miljøminister, Andreas Carlgren, da han talte på sidstedagen af denne uges konference om klima og miljø i Arktis, arrangeret i København af Arktisk Råds Miljøprogram AMAP i samarbejde med universiteterne i København og Aarhus.
Med afsæt i det opsigtsvækkende videnskabelige materiale, der blev fremlagt på konferencen som resultat af en international forskergruppes arbejde i tre år, karakteriserede Carlgren klimaændringerne i Arktis som »alarmerende.« »Det gælder også de globale virkninger, ikke mindst den skræmmende stigning i havenes vandstand,« påpegede den svenske minister med henvisning til AMAP’s nye budskab om en sandsynlig havstigning i år 2100 på 0,9-1,6 meter tre gange den hidtidige vurdering fra FN’s Klimapanel.
Andreas Carlgren betonede også dét, der var et hovedbudskab fra de 400 forsamlede forskere til næste uges møde på udenrigsministerniveau i Arktisk Råd: At klimaforandringerne i en række tilfælde ser ud til at forstærke belastningen af de arktiske økosystemer og befolkninger med de miljøgifte, som ophobes i de sårbare fødekæder i nord.
I forskernes appel til Arktisk Råd hedder det bl.a., at »kviksølv og svært nedbrydelige organiske miljøgifte, som udledes globalt, ender i Arktis og skader økosystemer og menneskelig sundhed. Den globale opvarmning vil påvirke miljøgiftenes vandring i miljøet og på ny slippe dem fri af is og frossen jord. Kombinationen af klimaændringer og forurening bringer unikke arktiske økosystemer i fare.«
Energistyrelsens Morten Skovgaard Olsen, formand for forskergruppen bag den nye AMAP-rapport, anskueliggjorde truslen ved at beskrive klimaændringerne i Arktis som »et faseskift«, hvor det, der før var fast dvs. frosset nu bliver flydende og dermed ukontrollabelt.
»Klimaændringerne og smeltningen af sne og is i Arktis sker meget hurtigere end forventet, og pludselige, voldsomme ændringer er blevet mere sandsynlige,« understregede Morten Skovgaard Olsen.
Andre prioriteter i Nuuk
Torsdag i den kommende uge mødes i Nuuk udenrigsministrene fra de otte medlemmer af Arktisk Råd USA, Canada, Rusland, Finland, Sverige, Norge, Island og Danmark inklusive Færøerne og Grønland for under foresæde af den danske udenrigsminister Lene Espersen bl.a. at drøfte, hvordan forskernes meldinger og den ny viden om truslerne mod Arktis og kloden kan omsættes til handling.
Lene Espersen kom for sent til den programsatte afslutning af konferencen i går, men leverede på falderebet en tale, der lagde mere vægt på de nye muligheder og udfordringer, der åbner sig, når isen smelter, end på selve klimaudfordringen. Ny udvinding af mineraler og råstoffer, voksende turisme og øget sejlads i isfri arktiske farvande var de nye perspektiver for Arktis, som udenrigsministeren pegede på som vigtige spørgsmål for Arktisk Råd.
»I takt med at isen smelter og den vil fortsætte med at smelte vil vi opleve, at flere skibe sejler til Arktis. Det indebærer risiko for uheld, og derfor er det i Nuuk planen at vedtage en bindende
search and rescue-aftale,« sagde Lene Espersen blandt andet.
Før ministerens ankomst til mødet sagde det tidligere medlem af AMAP’s styringskomité, canadieren David Stone, til konferencedeltagerne, at han finder det problematisk, at det er op til landenes udenrigsministre at forvalte forskernes input om den accelererende klima- og miljøtrussel. Ministrene får i Nuuk tre en halv time sammen, og andre arktiske emner af strategisk og økonomisk betydning kan let stjæle fokus i Rådet derfor sendte Stone en appel om, at ansvaret for at håndtere miljøudfordringerne i Arktisk Råd overgår til miljøministrene fra de otte medlemslande.
Kommentarer
Først tak til jsn for denne uges referater om klima og miljø i Arktis.
Dernæst kan man se lidt nøjere på s.8, problemet i en nøddeskal. Til venstre en SAS-annonce hvor man kan flyve til Europas byer for 5-600 kr. Fornøjelser til venstre, den arktiske følge-katastrofen til højre.
Det skal nok være svært at være avis i dag, og Inf. er det bedste eksempel, fordi der både er de mest fremtidsrettede artikler og de mest fristende annoncer om at rejse verden tynd. Jo, det er fristende, og det er også sundt at se ‘forholdsvis’ uspolerede steder (så længe de er der, som nogle annoncer reklamerer med), men hvad med resultaterne?
Jeg synes Inf. burde være en Omstillingsavis, som tæt fulgte de mange miljøpolitiske grupper, der arbejder for et bæredygtigt samfund, men jeg ved da også, at der ikke er penge i det.
Handling kan ikke vente, siger den svenske miljøminister. Hvad skal der da gøres? Jeg har været i mange sammenhænge, hvor de små gruppers arbejde for miljøet bliver prist, men det nytter for lidt, når udviklingen skal vendes inden for få år. Den globale miljøbelastning stiger, og det fortæller, at regeringerne ikke kan blive enige. Hele mellemgruppen er indifferent, måske rådvild og stemmer på politikere, der ikke vil ændre på noget.
Det er jo ikke sådan at problemerne er fjerne. Vi har dem inde på livet i familierne. De unge bliver mindre frugtbare, lykkepillerne siver ned i barnealderen. Det medfører ikke en højere politisk bevidsthed, kun krav om mere medicin.
Det er svært at se, hvorfra løsningerne skal komme, og hvorfor ikke tage til Berlin for 395 kr. og gå på museer? Bagefter har man måske mere energi til miljøarbejde. Det er et svært spørgsmål, men man kan da tumle med det.
@ Niels-Simon Larsen
Jeg synes virkelig du har en god pointe i, at fx de billige flypriser er et stort problem, som den enkelte ikke kan forholde sig fornuftigt til.
Jeg mener helt sikkert, at der skal strukturelle løsninger til.