Anklage: Vesten har været for dårlig til at uddanne afghanske sikkerhedsstyrker

Vestens ensidige fokus på antallet af sikkerhedsstyrker i Afghanistan er gået voldsomt ud over den træning, de afghanske soldater og politifolk har fået. En ny rapport, der udkommer i dag, fra bistandsorganisationen Oxfam viser, at de sikkerhedsstyrker, som fra sommer og frem til 2014 skal overtage sikkerheden i Afghanistan, står bag omfattende menneskerettighedsovertrædelser som tortur, drab og sexovergreb på børn.

Medmindre træningen bliver drastisk forbedret, og der bliver slået systematisk ned på dem, som begår overgreb, vil situationen blot forværres i takt med, at sikkerhedsstyrkerne får større og større ansvar, advarer menneskerettighedsekspert Rebecca Barber, der har skrevet rapporten: »Det er utroligt, at vi har hældt milliarder af dollar i at opbygge sikkerhedsstyrkerne uden at tænke nok på kvaliteten af dem,« siger Rebecca Barber.

Afghanistan-ekspert ved Forsvarsakademiet Peter Dahl Thruelsen bekræfter, at der er stort politisk fokus på at nå de fastsatte mål for, hvor mange sikkerhedsstyrker der skal stå klar, når de vestlige kamptropper trækker sig ud ved udgangen af 2014.

»Sidste år trænede man over 110.000, og det er et ret stort tal. Der er en voksende kritik af, at man nok har haft lidt for stor fokus på kvantitet og ikke så stor fokus på kvalitet, men der er forbedringer undervejs,« siger Peter Dahl Thruelsen.

Ifølge rapporten får rekrutter i hæren otte ugers basisuddannelse, og dertil får en tredjedel af dem yderligere fem ugers kamptræning. Uddannelsen for rekrutter i politiet er derimod netop blevet sat ned fra otte til seks uger, og de titusinder af politifolk, der blev ansat før 2009, har stadig ingen uddannelse fået.

»Det er langt fra godt nok med seks ugers træning. Fokus er stadig i høj grad på militær taktik i stedet f or mere almindelige politiopgaver,« siger Rebecca Barber.

Fangemishandling

I ét tilfælde, hvor en pige blev dræbt af en soldat, hjalp sikkerhedsstyrkerne ham til at flygte fra området. I et andet tilfælde »grinede og klappede« politiet, mens de så de lokale ældste piske kvinder offentligt.

Rapporten er blevet til i samarbejde med en række andre menneskerettighedsorganisationer i Afghanistan, herunder Afghanistans Uafhængige Menneskerettighedskommission (AIHRC), der officielt står for at modtage og behandle klager fra civile.

Fra 2006 til 2008 spurgte AIHRC 398 tilbageholdte til, hvordan sikkerhedsstyrkerne havde behandlet dem, og her svarede 98,5 procent, at de var blevet udsat for overgreb som slag, spark, ydmygelser, elektriske stød og frarøvelse af søvn, mad og vand.

I en samtidig undersøgelse interviewede AIHRC 98 politiofficerer, hvoraf mindre end en fjerdel brugte »indsamling af beviser og papirer« til at undersøge forbrydelser.

Det er dog vanskeligt at skabe et samlet overblik over de afghanske sikkerhedsstyrkers overgreb, da der ikke findes et effektivt system til at straffe de ansvarlige, siger Rebecca Barber.

»Der er sket nogle positive tiltag, men i mange tilfælde mangler de reel politisk opbakning og ressourcer til at fungere effektivt,« siger hun og nævner som eksempel, at AIHRC endnu ikke har modtaget økonomisk støtte fra regeringen. Derfor kunne kommissionen i flere måneder sidste år ikke lønne sine ansatte.

Mange skal igennem

I marts i år bestod de afghanske sikkerhedsstyrker af 159.363 mand i hæren og 125.589 mand i politiet. Målet er, at de to styrker skal op på respektivt 171.000 og 134.000 i oktober og sandsynligvis dobbelt så mange i 2014.

Når man lukker så mange ind i sikkerhedsstyrkerne på så kort tid, er det svært at sikre kvaliteten af dem, siger Peter Dahl Thruelsen. Dels kan det være svært at undgå brodne kar, som har forbindelser til Taleban eller andre militser, dels er det svært at give dem uddannelse nok.

»Det går den rigtige vej. Flere og flere bliver uddannet i menneskerettigheder og læsefærdigheder, og deres egne kontrolorganer bliver også bedre. Men der er stadig et godt stykke at gå,« siger han.

En af dem, der har været med til uddanne politiet i Helmand, er vicepolitiinspektør Niels Stig Larsen. Han kom tilbage fra et års udstationering i november sidste år.

»De folk, der søger ind til politiet, er meget dårligt uddannede. 80 procent er analfabeter, og derfor starter kurset også med 14 dages læse- og skrivetræning. Politijobbet er ikke særlig attraktivt, bl.a. fordi det er dårligt lønnet og meget farligt, så det er de laveste sociale klasser, man får fat i,« fortæller Niels Stig Larsen, der i dag arbejder i Rigspolitiets afdeling for International Udstationering, som sender danske betjente af sted som trænere.

Han mener fortsat, at betjentene får otte ugers træning, og at det er nok til at løse den umiddelbare opgave, siger han.

»Man skal hele tiden holde sig for øje, at det er et helt andet miljø end for eksempel i Vesteuropa. Der er otte uger nok til at få de grundlæggende politimæssige færdigheder og løse de væsentligste sikkerhedsopgaver,« siger han.

Kontrolorganerne omkring sikkerhedsstyrker kan ikke følge med den kraftige troppeopbygning, og derfor er det vigtigt at blive i Afghanistan også efter 2014 og kigge sikkerhedsstyrkerne over skulderen, siger Peter Dahl Thruelsen.

»Man siger jo ikke, at indsatsen slutter i december 2014, men at man fortsætter med træning og monitorering. For den vil være der længe efter. Afghanernes egen struktur for overvågning af sikkerhedsstyrker er svag, og det vil den også være i 2014,« siger han.