Vestens ensidige fokus på antallet af sikkerhedsstyrker i Afghanistan er gået voldsomt ud over den træning, de afghanske soldater og politifolk har fået. En ny rapport, der udkommer i dag, fra bistandsorganisationen Oxfam viser, at de sikkerhedsstyrker, som fra sommer og frem til 2014 skal overtage sikkerheden i Afghanistan, står bag omfattende menneskerettighedsovertrædelser som tortur, drab og sexovergreb på børn.
Medmindre træningen bliver drastisk forbedret, og der bliver slået systematisk ned på dem, som begår overgreb, vil situationen blot forværres i takt med, at sikkerhedsstyrkerne får større og større ansvar, advarer menneskerettighedsekspert Rebecca Barber, der har skrevet rapporten: »Det er utroligt, at vi har hældt milliarder af dollar i at opbygge sikkerhedsstyrkerne uden at tænke nok på kvaliteten af dem,« siger Rebecca Barber.
Afghanistan-ekspert ved Forsvarsakademiet Peter Dahl Thruelsen bekræfter, at der er stort politisk fokus på at nå de fastsatte mål for, hvor mange sikkerhedsstyrker der skal stå klar, når de vestlige kamptropper trækker sig ud ved udgangen af 2014.
»Sidste år trænede man over 110.000, og det er et ret stort tal. Der er en voksende kritik af, at man nok har haft lidt for stor fokus på kvantitet og ikke så stor fokus på kvalitet, men der er forbedringer undervejs,« siger Peter Dahl Thruelsen.
Ifølge rapporten får rekrutter i hæren otte ugers basisuddannelse, og dertil får en tredjedel af dem yderligere fem ugers kamptræning. Uddannelsen for rekrutter i politiet er derimod netop blevet sat ned fra otte til seks uger, og de titusinder af politifolk, der blev ansat før 2009, har stadig ingen uddannelse fået.
»Det er langt fra godt nok med seks ugers træning. Fokus er stadig i høj grad på militær taktik i stedet f or mere almindelige politiopgaver,« siger Rebecca Barber.
Fangemishandling
I ét tilfælde, hvor en pige blev dræbt af en soldat, hjalp sikkerhedsstyrkerne ham til at flygte fra området. I et andet tilfælde »grinede og klappede« politiet, mens de så de lokale ældste piske kvinder offentligt.
Rapporten er blevet til i samarbejde med en række andre menneskerettighedsorganisationer i Afghanistan, herunder Afghanistans Uafhængige Menneskerettighedskommission (AIHRC), der officielt står for at modtage og behandle klager fra civile.
Fra 2006 til 2008 spurgte AIHRC 398 tilbageholdte til, hvordan sikkerhedsstyrkerne havde behandlet dem, og her svarede 98,5 procent, at de var blevet udsat for overgreb som slag, spark, ydmygelser, elektriske stød og frarøvelse af søvn, mad og vand.
I en samtidig undersøgelse interviewede AIHRC 98 politiofficerer, hvoraf mindre end en fjerdel brugte »indsamling af beviser og papirer« til at undersøge forbrydelser.
Det er dog vanskeligt at skabe et samlet overblik over de afghanske sikkerhedsstyrkers overgreb, da der ikke findes et effektivt system til at straffe de ansvarlige, siger Rebecca Barber.
»Der er sket nogle positive tiltag, men i mange tilfælde mangler de reel politisk opbakning og ressourcer til at fungere effektivt,« siger hun og nævner som eksempel, at AIHRC endnu ikke har modtaget økonomisk støtte fra regeringen. Derfor kunne kommissionen i flere måneder sidste år ikke lønne sine ansatte.
Mange skal igennem
I marts i år bestod de afghanske sikkerhedsstyrker af 159.363 mand i hæren og 125.589 mand i politiet. Målet er, at de to styrker skal op på respektivt 171.000 og 134.000 i oktober og sandsynligvis dobbelt så mange i 2014.
Når man lukker så mange ind i sikkerhedsstyrkerne på så kort tid, er det svært at sikre kvaliteten af dem, siger Peter Dahl Thruelsen. Dels kan det være svært at undgå brodne kar, som har forbindelser til Taleban eller andre militser, dels er det svært at give dem uddannelse nok.
»Det går den rigtige vej. Flere og flere bliver uddannet i menneskerettigheder og læsefærdigheder, og deres egne kontrolorganer bliver også bedre. Men der er stadig et godt stykke at gå,« siger han.
En af dem, der har været med til uddanne politiet i Helmand, er vicepolitiinspektør Niels Stig Larsen. Han kom tilbage fra et års udstationering i november sidste år.
»De folk, der søger ind til politiet, er meget dårligt uddannede. 80 procent er analfabeter, og derfor starter kurset også med 14 dages læse- og skrivetræning. Politijobbet er ikke særlig attraktivt, bl.a. fordi det er dårligt lønnet og meget farligt, så det er de laveste sociale klasser, man får fat i,« fortæller Niels Stig Larsen, der i dag arbejder i Rigspolitiets afdeling for International Udstationering, som sender danske betjente af sted som trænere.
Han mener fortsat, at betjentene får otte ugers træning, og at det er nok til at løse den umiddelbare opgave, siger han.
»Man skal hele tiden holde sig for øje, at det er et helt andet miljø end for eksempel i Vesteuropa. Der er otte uger nok til at få de grundlæggende politimæssige færdigheder og løse de væsentligste sikkerhedsopgaver,« siger han.
Kontrolorganerne omkring sikkerhedsstyrker kan ikke følge med den kraftige troppeopbygning, og derfor er det vigtigt at blive i Afghanistan også efter 2014 og kigge sikkerhedsstyrkerne over skulderen, siger Peter Dahl Thruelsen.
»Man siger jo ikke, at indsatsen slutter i december 2014, men at man fortsætter med træning og monitorering. For den vil være der længe efter. Afghanernes egen struktur for overvågning af sikkerhedsstyrker er svag, og det vil den også være i 2014,« siger han.
Information har tidligere bl.a. gennem dokumenter fra Wikileaks beskrevet proble- merne med udlevering af fan- ger i såvel Afghanistan som Irak. Her et udpluk af overskrifterne:
Jurister: Danmark er med- ansvarlig for fangevold (24. januar 2011)
Eksperter: Dansk fangepro- blem udstiller halvhjertet krigsindsats (21. januar 2011)
Var det upassende at gribe ind, kunne mishandlingen fortsætte (21. dec. 2010)
Danske soldater sendte 13-årig i afghansk fængsel (1. december 2010)
Ministeren skal forklare fangepolitik i Afghanistan (1. december 2010)
’Fangeskandale må ikke blive gentaget i Afghanistan’ (27. oktober 2010)
Danmark tørrede fange- ansvar af på briterne (25. oktober 2010)
Danmark overhørte advarsler om tortur (23. oktober 2010)








Kommentarer
Ja, måske har ‘Vesten’ et ansvar, men hvad med at give huleboerne lidt credit? Har de ikke et ansvar?
Denne kommentar er anbefalet af:
Alle vestlige benchmarks har været kvantitative, når det drejer sig om uddannelsen af sikkerhedsstyrker i både Irak og Afghanistan.
Som et plaster på såret er diverse sikkerhedsstyrker blevet udstyret med vestligt grej til den enkelte soldat og lidt materiel og køretøjer af vestlig standard, så de rigtigt kan føle sig seje og effektive selvom virkeligheden tilsiger det stik modsatte.
Sovjetunionen gik også kvantitetsvejen i Afghanistan, uddannede 400.000 sikkerhedsstyrker, trak sig ud og overlod landet til borgerkrig.
Diskrimination er næppe konstruktivt., eller fremmer dialog. Ikke noget under der intet sker hvis det er den indstilling de bliver mødt med.
Det er den, der trykker på aftrækkeren, som har ansvaret. Ikke sandt? Man kan iø ikke ændre et system udefra. Ændringerne skal komme indefra, det tager lang tid. Vores ‘hjælp’ gavner ikke nødvendigvis. Jeg synes iø at man kan betragte det som diskriminerende at betragte afghanerne, som børn, der ikke ville kunne krydse vejen uden vores hjælp. De skal i gang med at lære, at korruption, mord og voldtægt er dårlige ting.. Det tog os flere århundreder…
man sku helst sikre en god kontrakt til udvindelse a mineralerne, ellers kunne de lisså godt overlade det til afghanerne med det samme.
Søren Espersen siger: “Det handler om indstilling mere end om uddannelse. Det er en kultur, der skal ændres, og det gør man ikke på hverken tre eller seks år”.
Det har han fuldstændig ret i.
Hvad er det for drømme, “vi” har haft om Afghanistan?
“Vesten” har gjort det for dårligt. (“Vesten”s skyld altså.)
Men det har afghanerne ikke?
Tom W. Petersen har fuldstændig ret i sin citat. Man kan i det næste hundrede år gør det ene og det andet i det ekstreme religions kulturelle regioner, hvor et ekstrem udnyttelse af religioner gør, at korruption i det daglige, udnyttelse af de “urene” kvinder og børn, “Gud”, “satan” og “helvede” bestemmer hverdagen og al fremtid i tusind års opbygning herom.
Uddannelse af børn, kvinder og mænd er stik imod al deres religiøse kultur.
Jo mere mere uvidenhed, jo mere magt til politiske, juridiske og hele den retslige sytem.
Det skulle være enorme mængder af sjældne jordarter bl.a. i Afganistan. Men hvem vil invistere hos religiøse galninge med dertil hørende fare for at falde i “guds hænder”
FN´s komplet meningsløse resolutioner om religioner er i virkelighedens verden et torn i øjet.
Jo mere primitiv, jo mere religiøs. Og det er i sandhed det store flere tal i det regioner.
Afskaffelse af det ekstreme jødiske og islamiske religionisme og al andet “profitisme”, Vatikanet vil i sandhed føre mennesket og menneskeheden sammen og hjælpe hinanden til at overleve naturkatastrofer, det ekstreme global klimaforandring, hungersnød, tørst, ekstreme globale sygdomme, fattigdom…..
Spørgsmålet må være at se realiteten i focus i dens væmmelige ansigt.
Hvad skette der i den vestlige middelalder i.f.b.m. religiøs undertrykkelse af mennesket, den intellektuelle, kvinder og børn og hele familier.
Hvad skette der derefter da intellektuelle, den normal menneske, endeligt vandt over religiøse galninge i den vestlige verden;
Fremgang og udvikling i uendeligt og i stor stil, den udvikling og fremgang vi nyder og lever af idag og i fremtiden.
At råbe om diskriminering, omvendt demokrati fra den enkelte individ, fra levebrøds politikere i mangel på respekt for de uendelig mange intellektuelle der måtte lade livet, pisket, korsfæstet, forfuldt, brændt religionismens navn, er det samme som at råbe skældsord med mel i mund og med mange tunger.