Ny dansk strategi: Mennesker før miljø i Arktis

Danmark skal eje Nordpolen, og menneskets behov skal vægtes højere end isbjørnens. Olien i Grønland skal udnyttes

En isbryder kæmper sig igennem de isfyldte vande omkring Nordpolen. En ny dansk strategi for Arktis, som er blevet lækket, tegner en vej frem, hvor Danmark vil prioritere menneskelige interesser over miljømæssige — og samtidig gøre krav på Nordpolen senest i 2014.

M. Jakobssohn

NUUK - For første gang vil en dansk regering nu officielt fastslå, at inddragelse af Nordpolen i det danske rigsfællesskab hører til Danmarks faste, politiske mål.

Det fremgår af et udkast til en fælles dansk-grønlandsk-færøske strategi for de næste 10 års udvikling i Arktis, der ventes offentliggjort i juni, og som Information er i besiddelse af. Her fremgår det, at »Kongeriget ventes at gøre krav på kontinentalsoklen ved fem områder omkring Færøerne og Grønland, heriblandt selve Nordpolen«. Flere ministre har tidligere antydet hensigten, men først nu vil det være officiel, dansk politik og ligge åbent for polemik med Rusland og andre nationer med interesse i Nordpolen.

Havbunden ved Nordpolen ventes ikke at gemme på olie eller gas af betydning, og skulle der alligevel være noget at hente, vil havdybden på 4300 meter gøre udvinding vanskelig. Udkastet til en arktisk strategi indeholder ikke andre bud på, hvorfor indtagelse af Nordpolen er vigtig. Til gengæld fastslås det, at det dansk-grønlandske krav til FN om Nordpolen vil blive indsendt senest i 2014. Grønlands landsstyreformand, Kuupik Kleist, har det private synspunkt, at Nordpolen bør forblive hele menneskehedens ejendom, men den tanke er ikke nævnt i udkastet til den officielle strategi.

Fuld fart på olien

Med »Strategi For Arktisk 2011-2020« erklærer den danske regering sig enig i, at udvikling af de store olie og gasforekomster i Grønland først og fremmest skal ske under hensyn til grønlænderne. Det slås fast, at det er den grønlandske regering, der selv må fastlægge hvilke miljøhensyn, der bør gælde for olie- og gasudvinding.

Her har den grønlandske regering vundet en vigtig sejr. Grønland presser hårdt på for at få sat hensynet til menneskene i Arktis over det stærke fokus på miljø, isbjørne og klimaforandringer, der hidtil har præget den internationale debat om Arktis. Senest kæmpede Grønlands landstyreformand, Kuupik Kleist, i sidste uge med succes for synspunktet under Arktisk Råds møde i Nuuk, hvor USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, deltog for første gang. I den nye dansk-grønlandske strategi hedder det, at »det er et centralt mål for Kongeriget, at beslutninger vedrørende forvaltning og anvendelse af ressourcer og beskyttelse af miljøet træffes af Kongerigets arktiske befolkninger selv«. Det understreges, at olie og gasudvinding bør ske efter de skarpeste sikkerhedsforanstaltninger, men den overordnede prioritering af Grønlands behov for økonomisk udvikling slås nu fast.

Udkastet til den arktiske strategi beskriver Grønlands samarbejde med det skotske olieselskab Cairn Energy, der fandt de første spor af olie ud for Grønland i 2010, som »meget positivt«, og Grønlands miljøkrav til selskabet betegnes som »høje«. Samtidig slås det fast, at Grønland og Færøerne også fremover skal være »eftertragtede efterforskningsområder« for olieselskaberne. Strategien bekræfter også på dette punkt de ambitiøse olieplaner, Grønlands regering allerede har lagt: Selv de stærkt isplagede farvande ud for det nordligste Østgrønland skal nu åbnes for selskaberne. Denne udvidelse af de grønlandske oliekoncessioner, der er de nordligste på kloden, vil ske allerede i 2012.

Det er ikke nævnt, at Grønlands landsstyre netop har givet Cairn Energy tilladelse til at gennemføre nye prøveboringer på op til 1.500 meter vand i den kommende sommer. Under oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf i 2010 blev Grønland opfordret til at udskyde Cairns prøveboringer, indtil årsagerne til katastrofen i Den Mexicanske Golf var bedre kendt. De grønlandske myndigheder valgte dog at fortsætte uden forsinkelser, bl.a. fordi boringerne ved Grønland i 2010 skulle foregå på væsentligt lavere vand, end den forulykkede boring i Den Mexicanske Golf, der fandt sted på 1.500 meter vand. I år har man så valgt at godkende egentlige dybtvandsboringer.

Hvad vil SF-S?

Den nye arktiske strategi vil også binde en eventuelt ny S-SF-regering, så i tilfælde af et regeringsskifte venter en interessant diskussion med Grønland. SF's miljøordfører, Steen Gade, har efter Arktisk Råds møde i Nuuk indkaldt Lene Espersen til samråd i Folketingets miljøudvalg og foreslået helt nye internationale, traktatfæstede regler for udviklingen i Arktis, hvor hensynet til miljøet vægtes højere. Den tankegang om øget international regulering har den grønlandske regering sammen med Danmark, USA, Rusland, Norge og Canada kæmpet hårdt imod siden 2008.

Grønland og Danmark prioriterer i stedet det løsere samarbejde i Arktisk Råd. Både Kuupik Kleist og Lene Espersen var stærkt optimistiske efter mødet i Nuuk, hvor Arktisk Råd for første gang i Rådets 15-årige historie vedtog en aftale, der forpligter regeringerne i de otte medlemslande. Aftalen er beskeden i omfang og handler om redningstjenester til gavn for søfolk og turister, men Espersen og Kleist mener, at aftalen ad åre vil bane vej for flere forpligtende aftaler f.eks. om fælles oprydning i Arktis i tilfælde af oliekatastrofer. Observatører for miljøbevægelserne, herunder WWF, var mindre optimistiske. WWF kritiserede Arktisk Råd for kun at fokusere på oprydning i stedet for forebyggelse af oliekatastrofer og for helt at undlade konkrete tiltag til reduktion af klimaforandringerne.

Krudt og kugler

Den ny arktiske strategi cementerer planerne for stærkere dansk militært fokus på Arktis. De danske krigsskibe i Arktis patruljerer allerede i dag mere intensivt i de nordligste, grønlandske farvande end tidligere, og det vil fortsætte. De danske krigsskibe skal i fremtiden sikres adgang til diesel og andre forsyninger på den amerikanske base i Thule, så de kan blive langt mod nord længere. Grønlands Kommando og Færøsk Kommando sammenlægges i en fælles Arktisk Kommando i Nuuk. Forsvarets evne til at gennemføre skarpe operationer i Arktisk skal styrkes med en 'arktisk indsatsstyrke'. Denne styrke sammenstykkes af soldater med særlig arktisk træning, der samles og udsendes fra Danmark, hvis behovet opstår. Tanken om indsættelse af jagerfly i Grønland, der er nævnt i det seneste forsvarsforlig for 2010-2014, er dog ikke nævnt i den nye arktiske strategi.

Martin Breum er journalist. Han udgav i marts bogen: 'Når isen forsvinder Danmark som stormagt i Arktis, olien i Grønland og kampen om Nordpolen'.

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Hugo Barlach

Håbløs strategi for kloden og i tråd med den form for ideologiske eksperimenter, som DK burde holde sig fra med et nyt flertal på Tinge. Kloden betyder helt enkelt mere end konservativ forsludring af alvorlige faktuelle forhold. Vi får ikke en ny klode.Og det kan Barfoed trods alt ikke komme udenom med sortsnakkeriet...

Med venlig hilsen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

arktiske strategiske interreser ?

har hørt at island planlægger at bygge et stort havneanlæg
( velegnet til flådefartøjer ), for at løse islændingens økonomisk vanskeligheder.
hvordan kan det det ?

ved at leje havnefacilliterne ud , for f.eks. tyve år, til højestbydende på auktion. usa, canada, rusland, sng, eu, eller store private, vil formodentlig byde højt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian Olesen

Sygt! isbjørnene er så få at de til enhver tid er vigtigere end mennesker, hvem har fundet på den med at mennesker er vigtige?
Hva med dem på bænkene i byen, de sultne allevegne m.m.m., er de vigtige?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thorning

Det kan blive et bærende slogan i det næste årti: MENNESKER FØR MILJØ. Men det ender nu alligevel med, at Danmark forærer eller opgiver Grønland til USA. Det er muligt, at det forarger Søren Espersen, men næppe Søren Pind eller Brian Mikkelsen. Æresgælden for håndsrækningen i 1945 er åbenbart først afbetalt om et par århundreder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Borgsmidt

Ja, vi skal inden 2015 have taget stilling til nye jagerfly. Så kunne det være rart om man vidste om man skulle bruge en eskadrille til Grønland, Island og Færøerne.
Jo SuperHornet er blevet tilbudt - Hornet bruges af Canada (og Finland i øvrigt) - men rækkevidden er noget klein - så skal der buddy.-refuelling til.

Som bekendt er 1916 + 100 = 2016, så det begynder at haste.

Pointen er, at både USA og Rusland ønsker ikke at stå overfor hinanden direkte. Det har de i øvrigt aldrig gjort, hvis ellers Hermod Lannung står til troende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Emil Tin

hahahah! mennesker før miljø, det er da det mest idiotiske slogan jeg længe har hørt. som om mennesker kan leve uden miljø. skidt med oversvømmelser og radioaktivitet - mennesker er vigtigere! pyt med gift i maden - mennesker er vigtigere!
det er ulækkert at se hvordan de flotte visioner om bæredygtighed og vedvarende energy forsvinder som dug for solen så snart der lugter lidt af olie. føj.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Atle Hesmyr

"Mennesker før miljø" (!?!)

Teknokraterne sitter for godt ved roret. De har fundet ut at mennesker klarer sig uden miljø, fordi der blant annet har lyktes å syntetisere animalske proteiner, osv.

Og når det også fejler som ernæringskilde, er back-up planen allerede lagt: Da må mennesket "rejse videre i verdensrommet."

Hvem skal avvæpne fantasterne før det er totalt "game over"?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Nøhr

Nu er det ikke fordi jeg er uenig med ovenstående kommentarer, men "mennesker før miljø" er dog ikke noget regeringen har været så dumme at formulere. Det er noget journalisten har slutte ud af at læse det arktiske strategi udkast.

Hvis Journalisten havde gjort sig den umage at læse punkt "4.2 Beskyttelse af miljø og biodiversitet" var han nok blevet klogere (der er jo også langt ned til side 25). Den arktiske strategi handler ikke altså kun om at Danmark bare skal have olie og et udvidet militær. Men også om hvordan man har tænkt sig at beskytte naturen, foreløbig ved at foretage nogle undersøgelser.

Man kan selvfølge hævde at strategien ikke indeholder noget særligt visionært i forhold til miljøet eller opretholdelse af biodiversiteten. Dette er heller ikke just tilfældet andre steder i Danmark. De styrings strategier som man fra EU side anvender til at styre fx. fiskeriet er stærk influerede af økonomiske interesser. Måden man i det hele taget tænker værdien af biodiversitet på er økonomisk hverken som iboende værdi eller kulturel værdi.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Wendt

Opmærksomheden skal vendes mod det lobbyarbejde der bliver udført...

Få det frem i lyset, hvem der dumper giftaffald m.m udnytter naturen for profit, og efterlader regningen til de næste generationer.

Skulle de fleste firmaer råde bod på skade, så skulle de have penge med for at afsætte deres produkter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for mads harbo jensen

Mennesker før miljø?
Et trick der skal give det en humanistisk vinkel, virkeligheden er at det handler om grådighed....som altid fra den blå blok!
Hvad er det der gør at vi tror at mennesker ikke er afhængige af det miljø/det klima vi lever vi lever i?
Penge før mennesker......det er DET der foregår!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Oreskov

Ingen tvivl om at dansk arktisk poletik er infiltrerede, hvis ikke styret af USA. Det er store geopolitiske interesser der stå på spil, og det spil overlader USA ikke til tilfældighederne. Ser ud til, at vi bliver udnyttet til, at fører en konfrontations kurs i Arktis. En konfrontations kurs der skal gøre det nemmere for USA, at gøre sin indflydelse gældende. Del og hersk, har nu altid været imperiets motto! Hvis ikke vi var så forhippet på, at være USA's lydstat, kunne vi måske prøve samarbejdets politik. Det gjorde Norge i spørgsmålet om ”Stokmanfeltet”, verdens største gas felt i Barens havet. Da det gik op for Norge, at det var Rusland der sad med den lange ende, skiftede man til samarbejde og det fik Norge meget ud af. Norge er nu med i Ruslands strategi for at udvinde olie og gas fra Stokmanfeltet. Gennem de 12 år jeg jævnligt har besøgt Murmansk, er jeg stødt på alle slags, lobbyister, forretningsmænd (store og små), politikere, journalister, mafia drenge og efterretningsfolk. Alle sværmede de om gas og olie feltet. Alle ville have deres bid af kagen, og jeg har fået det indtryk, at samarbejde og fredelige forhandlinger kommer man længst med i Rusland.
Lige siden Stalin har Arktisk geopolitik haft højeste prioritet, i det daværende Sovjetunionen og i det nuværende Rusland (Se f.eks. John McCannon: ” Red Arctic: Polar Exploration and the Myth of the North in the Soviet Union, 1932-1939). Der er derfor intet der tyder på, at Rusland skulle lade sig skræmme at et par danske krigsskibe i det Arktiske farvand. Sammenlignet med Stalin har de danske politikere imidlertid ingen ordentlig arktisk strategi, ligesom vores indsat i Arktisk, gennem de sidste 10 år har været halvhjertet. Udover miljøsamarbejde og mulig olie milliarder, rummer området også potentialer for, at udvikle et frihandels område. Rosemarie Kuptana (tidligere leder af inuit sammenslutningen Inuit Tapirisat of Canada) som stor set udarbejdede Canadas udkast til Arktisk Råd, forstillede sig faktisk, at Arktisk Råd skulle udvikles til at frihnadelsområde mellem de arktiske lande.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Borgsmidt

Oreskov:
Det er ALT andet end konfrontatorisk!
Sagen er, at man kan gemme alle de ubåde under polarisen, man lige gider.

Nu smelter polarisen, hvilket (i hvert fald i perioder) gør overvågning fra satelitter, f.eks., effektiv.
Rusland og USA kan med andre ord rutinemæssigt finde ud af om den anden opbygger større koncentrationer af styrker.
Derfor er det i begge parters interesse, at farvandet nord for Grønland er overvåget og kontrolleret af Danmark. Et land, der ikke kan mistænkes for at planlægge storstilet invasion af hverken USA eller Rusland.

Dvs. enorme områder, hvor der sker INGENTING. OG man kontrollerer, at der INGENTING sker.
Dvs. alt uidenficeret bliver identificeret.

Hvis ikke Danmark får denne opgave, så skal begge parter til at opbygge kapacitet til en helt anden overvågning og omstændelig overvågning: Det er vanvittig kostbart - farvandet er IKKE det nemmeste at sejle i, for nu at sige det mildt.

Det efterlader så stadig en klump under isen, hvor man er nød til at patruljere med ubåde; men det er der ikke noget at gøre ved - fordelen er at det område er meget mindre.
Hvis hver part kan ud-/indspare blot én atomubåd, hvis livsopgave er at sejle rundt og konstatere, at her sker der INGENTING, så taler vi enorme beløb.

Indtil nu har Danmarks besiddelse af Grønland - og dermed følgende overvågning af farvandene - formentlig indsparet et amerikansk hangarskib (med følgeskibe). Et beløb, der får de årlige udgifter til Grønland til at blegne.
For russernes vedkommende betød det, at den arktiske flåde - stort set - kunne holdes som en ubådsflåde.
Jeg ved, at de har prøvet at få et hangarskib til at virke - med meget lille succes.

Vi (dvs. Danmark og Grønland) kan stort set få det, som vi vil have det. med de besparelser både USA og Rusland kan realisere.

Russerne vil elske, at Danmark patruljerer fra Thule - og har jagere dér, fordi det betyder at amerikanerne skærer ned på deres tilstedeværelse - og de par fly, Danmark vil have deroppe, dem kommer man nok over.
Jo, der vil være øvelser med massiv deltagelse fra amerikanerne; men så ved man det - bare de ikke er der permanent.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Oreskov

@Thomas Borgsmidt. Du få det til at lyde som om en eventuel militær overvågen er målet og ikke midlet midlet – målet er arktisk olie og gas!
PS: Grønland er ikke en dansk besiddelse, men indgår i et rigsfælleskab med Danmark!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Fredsted

Mon ikke følgende profeti (med slet skjult reference til Ruslands stunt tilbage i 2007) snart materialiserer sig?"

"Men forinden vil også vi, som om vi havde tin i vore hoveder, sende et par soldater i en ubåd ned på Polarhavets bund for der at plante et flag – rødt og hvidt med banderole og hele pivtøjet, måske akkompagneret af en transistorradio i en forseglet plasticpose på bedste beskub brølende ”Kong Kristian stod ved højen mast” ud til et par forundrede fladfisk – så vi kan påberåbe os ejendomsretten over den resterende mængde olie."

Citat taget fra mit debatindlæg Fremtidens flæbeferie. Nuvel, en ubåd vil det nok ikke blive for vores vedkommende - nok snarere en ROV.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Borgsmidt

Oreskov: Det er nemlig rigtigt.
Arkitisk olie og gas er ligegyldigt: Man har i årevis boret efter olie på Grønland - og fundet det: En hel liter.

Olieefterforskning er stort set den eneste aktivitet, der kan forklare sindssyge omkostninger på øde steder.
Tidligere forklarede man Søværnets sejlads med fiskeriinspektion - det trods at det var uhyre sjældent, at man opbragte nogen.
Det forklarede heller ikke hvorfor tyvfiskeri fra fly og ubåde var et problem.

De såkaldte miljøhensyn er der udelukkende for at umuliggøre udvinding. Bare se dem på Jamesonland for 20 år siden.

Hele Nordgrønland er udlagt som naturpark - lad mig sige det sådan: Bonbon-land er væsentlig bedre egnet til familieudflugter.

Ikke en dansk besiddelse? Det skal du nu ikke svære sikker på.

anbefalede denne kommentar